Strandingshistorier: Skildringer fra jydske Vestkyst og Skagen - 11

var min, vi kunde ikke blive liggende ved Helsingør, saa kørte vi
videre.«
Forresten blev Styrmanden snart enig med mig i at holde Politiet
udenfor. Og det gjorde vi saa.
Men om Morgenen Klokken fem, maa De vide, saa stillede jeg jo og
dundrede Pigebarnet op. Jeg maatte ind i Kammeret til dem, saa galt
var det -- huha.
»Nu ingen kære Mor,« tordnede jeg til Tøsen, som gerne vilde snue
videre. Kaptajnen laa underdrejet og glippede med Øjnene, han var
ædru nu og skammede sig morderlig, det var tydeligt.
»Her er Ragene,« sagde jeg og slængede nok saa galant Tøsen hendes
Klæder stykkevis hen i Sengen til hende, li'som hun havde smidt dem
rundtenomkring, den Sjaskedorthe.
Saa gav hun sig til at flæbe -- nej, saadan rigtig græde. Nu var
Modet fra hende, hun var »kyw i'et« som vi Jyder siger ... det gjorde
mig egentlig virkelig lidt ondt for hende, det sølle Skidt, man har
jo selv Børn, og hun havde jo li'esom været med til at faa Kaptajnen
bearbejdet for Akkorden; jeg maatte #ud# i hvert Fald, for jeg kunde
mærke, jeg blev blød om Hjærtet, men #gi'# mig, nej det kunde jo ikke
nytte.
Da hun var i Tøjet, ringede hun, at hun vilde ha' noget at drikke,
drikke sig Mod til kanske. »Øl! Gammel Carlsberg!« forlangte hun.
»The, kan du faa,« sagde jeg, og nu blev jeg haard igen, »men Øl,
ikke en Skvat, at du véd det!«
Hun maatte pænt bælle sit Thepottevand.
Ti Minutter fik hun saa, eller kanske et lille Kvarter, til at kysse
færdig derinde med Kaptajnen. Hun kom forgrædt ud. Saa listede jeg
hende paa Banen og i Kupeen.
»Good by, Mrs. Mary,« nikkede jeg nok saa høfligt efter hende, da
Toget gik, for hun skulde jo immer forestille Kaptajnens Kone.
Men véd De saa, hvad hun raabte. Alle paa Perronen hørte det:
»Hold Kæft, dit gamle -- Fjols!« ... Ja egentlig raabte hun noget
andet end som Fjols, men jeg vil ligefrem ikke ta' det Ord i min
Mund, føj for Satan!
Og saa havde hun Herrenstyrtemig hugget elleve-tolv Pund, et Par
Hundrede Kroner i danske Penge altsaa, fra Kaptajnen a'. Det var en
pæn lille Tjans for en Toldbodtøs ... Naa, vi lod hende rende med
dem, følgeligvis.
Men Kaptajnen? spørger De ... Aa, Gud endda, hvor han var flad og
elendig af Undseelse. Den Galej skal han nok vogte sig for en anden
Gang og komme paa.
Det var egentlig Synd for ham, for #dygtig# var han, det sagde ogsaa
Fætteren. Jeg skal bare nævne Dem, at da han kom fra Amerika med
Majsladningen, saa sejlede han Skagen ind og hele Vejen til Helsingør
uden Lods og bare paa et Kort, han selv lavede efterhaands som de kom
frem og #fik# Fyrene, som han jo vidste laa paa den og den Bredde og
saa videre. En urimelig dygtig Kaptajn og ellers flink Mand og en
afholdt Borger hjemme og ligefrem nobel Familjefar -- det sagde
Styrmanden, og det kunde man ogsaa nok se paa Manden selv, da han var
bleven Missen kvit og havde faaet Hovedet rent ... Ja, det er
skrækkeligt for kønne Søfolk paa de lange Rejser. En anden én er ovre
det #nu#, man er #fast# i Land -- som godt og vel er!
Men Søforklaringen? spørger De.
Hvordan den gik? Naa-aa, det kom jo til at hedde sig, at der havde
været Strømsætning og saadan noget. Og #Misvisning#, tror jeg. Han
klarede den ialfald, gjorde Kaptajnen. Folkene vilde ham jo ikke
tillivs.
Véd De, hvad jeg sagde til ham, da vi skiltes og han takkede mig og
saa videre: »Well,« sagde jeg bare: »Vogt Dem nu en anden Gang for --
»Miss-visning«!«
#Allright#, #den# forstod han og saa grinede han -- nu var alle Skær
jo klaret ... Men han glemmer satansusemig li'godt ikke Skagen i
Hast.«


INDHOLD.

Side
Tilegnelse:
Michael Ancher. Digt. (Med Portræt) 1
Anna Ancher. Digt. (Med Portræt) 3
Kunstnerparret Ancher. Lidt Karakteristik 4

Fra jydske Vestkyst og Skagen:
Strandvagt 21
En Redningsmand 49
Skagensfiskere før og nu 68
Paa den hjemlige Ø 110
Julegæster fra Havet 119
Tilbage til Livet 130
Sommerstranding 142
Ude paa Revet 155
Bark »Erato« af Sølvitsborg 166
Kærlighed og Grundstødning 184


GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG

MYLIUS-ERICHSEN:
VESTJYDER
Fortællinger. 3 Kr. 50 Øre.
»Vestjyder« er en ualmindelig underholdende og læseværdig Bog, der
gør sin Forfatter megen Ære. For Jyder vil den selvfølgelig have
ganske særlig Interesse, men forøvrigt gælder det, at den vil kunne
læses med Fornøjelse og Udbytte af enhver.«
Berl. Tidende.
»Det er en Fornøjelse at læse en saadan Bog, en Glæde at gribes af
dens sunde, sande, ægte Følelse, til hvilken Forfatteren altid ved at
give et saa lykkeligt Udtryk, at den klinger igen i Læserens Sind.
Ørebladet, Kristiania.
»Kun sjældent gør en Bog i saa høj Grad som denne Indtrykket af, at
dens Forfatter virkelig har noget paa Hjærte, noget, der trænger sig
frem, Tanker, som #maa# klædes i Ord.
Vestjyderne har faaet deres Digter; han er en af deres egne, og de
kan være stolte af ham.«
En Fælleskorrespondance.
»Alt i alt faar man gennem Bogen et overordentlig sympatetisk Indtryk
af en vederhæftig, varmhjærtet og klartseende Forfatter.«
Alb. Gnudtzmann i Dagens Nyheder.
»Det er en Fornøjelse at læse saa velskreven en Bog, der optræder saa
ganske fordringsløst. Den bør ikke overses i Øjeblikkets Malstrøm af
Bøger.«
Aftenposten.

DEN JYDSKE HEDE
Skildringer af _L. Mylius-Erichsen_.
Tegninger af _V. Neiiendam_.
Udkommer i ca. 30 Hefter à 40 Øre
(5 Hefter udkommet.)