Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr - 6

tat med, forklarte saken paa en maate som ser høist sandsynlig ut. Efter
hans mening hadde uhyret naadd sjøen gjennem en underjordisk kanal. La
det nu være som det vil, der var vi, og meget lykkelige var vi ved at
befinde os der. Vi satte alle seil til og naadde snart land. Jeg var den
første som steg iland, men neppe hadde jeg sat foten paa stranden før
jeg blev angrepet av en uhyre bjørn.
«Oho,» tænkte jeg, «du kommer i rette tid.»
Jeg tok saa fat i dens forlabber med mine hænder og trykket dem med slik
hjertelighet at den hylte av smerte; men jeg brød mig ikke om dens
klage, men holdt den fast i denne stilling til den døde av sult.
Takket være denne bedrift, har siden alle bjørner hat en saadan respekt
for mig at ikke en eneste har vovet at binde an med mig.
Jeg reiste derpaa til St. Petersburg, hvor jeg av en gammel ven fik en
gave, som jeg satte stor pris paa. Det var nemlig en jagthund, som
nedstammet fra hin berømte tispe, der bragte til verden et kuld med
hvalper, mens den jaget en hare. Ulykkeligvis blev denne hund skutt av
en klodset jæger, som skjøt paa den istedetfor paa haren.
Av dens skind har jeg latt gjøre denne vest, som jeg nu bærer, og som
bestandig fører mig til det sted hvor vildtet findes, naar jeg er ute
paa jagt. Er jeg indenfor skudvidde, flyver en knap av vesten henimot
det sted hvor vildtet ligger, og da jeg altid bærer geværet ladet og i
helspænd, bringer jeg bestandig noget hjem i jagtvæsken. Jeg har nu bare
tre knapper igjen, men saa snart jagttiden begynder, skal jeg faa sydd
paa to nye rader. Kom og besøk mig da, og De kan være sikker paa at vi
nok skal faa os en god jagt.
Jeg tar mig nu den frihet at trække mig tilbake og ønsker eder
allesammen en god nat.