Stauder - 4

"Stenhoj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
Sjaellands Skove, sig udfore, navnlig da dette jo i Modsaetning til
"Stenhojen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
organisk Led.
Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
prove at indfange i Haven. Hosfojede lille Billede, Fig. 23 fra
Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan vaere
lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Maengde Planter, navnlig
dem, der staar de "alpine" naer, kan trives og blomstre ved det Minimum
af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
under disse ejendommelige Forhold.
For Fuldstaendigheds Skyld skal naevnes den Staudeanvendelse, som bestaar
i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der maerkeligt
nok intet har tilfaelles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
skal ses i Maengde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
i et Glas.
[Illustration: Fig. 25. Nymphaea.]


STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.
De Resultater, man almindeligvis har for Oje, giver ikke Indtrykket af,
at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
Agapanthus er haardfore her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
vaesentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og odelaegger
Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snaevrere
Forstand slet ikke horer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
haardfore Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget storre i
sydligere Lande, men de Arter, der saerlig har vaeret Genstand for
Foraedling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
hojeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glaede sig over. Det, der gor
vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.
Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjaeldent aendret deres
naturlige Tilbojelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
Onsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vaelge Planter, der ynder
det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
gorligt at aendre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
forsoger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
lidt af hvert--saa kraever det noget Kendskab baade til Planterne og til
de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kraeves
der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
Omraader, vente at hoste noget.
Nedenfor skal naevnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gaelder
for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
Arters Saerkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
kun optages til almindelig Kultur, og kun gaelder for en god Staude, naar
den ikke er kraesen, men tager til Takke og trives under forskellige
Forhold.
Der er i Almindelighed ikke Tale om at vaelge saerlig gode Pladser eller
saerlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjaeldent meget at vaelge
imellem. Hvis der endelig er et Valg at traeffe, er det gerne mellem Sol
og Skygge, og man bor da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
antagelig Raekke Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjaelp, i det
mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
over Stauderabatten, er naermest af det gode, da det i hoj Grad tjener
til at foroge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens staerke Solbrand.
[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie for Omplantningen.]
[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
Omplantningen.]
Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
dem, nemlig Pladsen under eller klods opad storre Traeer og Buske. I den
Kamp om Naering og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
Stauderne selvfolgelig altid under, og af den Hjaelp, man gennem Vanding
og Godskning yder Stauderne, tager Traeernes og Buskenes Rodder Lovens
Part, og Hjaelpen kommer altsaa naermest Fjenden til Gode og lokker
yderligere Traerodderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
naturligvis er dyrt og omstaendeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
eller endog stobe en smal Mur for at begraense Traeroddernes Vaekst.
[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
Plante som Fig. 29.]
[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
Fig. 28.]
Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
end en saadan Pinebaenk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
Indbildning, for der findes i de fleste aeldre Haver en Maengde Buskads,
der hverken i sig selv er kont, ejheller tjener til noget som helst ud
over at gore Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nogen de forste Aar og
maaske storre end den egentlig er, er jo i aeldre Haver dels ikke laenger
onskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfaelde er
Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtslost. En Maengde af disse
kedelige og unodvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
og det Liv og Lys, som folger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
Indgreb i Graesplaenen eller en behaendig Omlaegning af en Stump Gang skabe
fortrinlig Plads til Stauder, hvor man for mente ikke at have Rum
tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo saerlig; paa let
Jord ikke komme laengere, naar de har staaet en 8 a 10 Aar, og der findes
sikkert mange saadanne aeldre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
Glaede for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.
Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
lader Vintervaeden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
at Regnen lober lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
holde paa Fugtigheden, dels ved Tilforsel af svaerere Jord eller af
Godning og da navnlig Kogodning og dels ved Iblanding af Kompostjord.
[Illustration: Fig. 30. Del af aeldre Iberis med 2 Skud, egnede til
Stiklinger.]
[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
efter at det er gjort i Stand til Stikning.]
[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
Overskaeringen finder Sted ved de hvide Maerker.]
[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]
For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Graes samt alt Kokkenaffald,
Fejeskarn, Sod, Trae-og Torveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
Grofteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Torvejord og
Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes paent firkantet, mindst 1
Meter hoj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
kan overhaeldes med Latrin eller anden flydende Godning, om da Havens
Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gore uden at genere. En
saadan Kompostbunke lugter ikke maerkbart, naar ikke netop Solen bager
paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Storrelse afsluttes
den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
Aarets Lob, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
Forlob vil alt vaere fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
naerende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfaelde maa harpes,
for den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
forholdsvis sjaeldnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
altid Ukrudtsfro, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
billigste Plantenaering, man kan skaffe sig.
Kompostjorden, der gor den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
den bedre holder paa Fugtigheden, udover den modsatte, men ligesaa
gavnlige Virkning paa den svaere, lerede, for staerkt sammenhaengende Jord
ved at skorne den og gore den lettere gennemtraengelig for Luft og Vand.
[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]
Godskningen paa svaer Jord bor helst ske ved Hestegodning, og paa let
Jord ved Kogodning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
vaelge. En passende Tilforsel af Kalk vil navnlig i aeldre Haver, hvor
Jorden ofte er sur, vaere en god Jordforbedring.
Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfolgelig ved en
Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
som man hoster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernaeret Vinstok,
ligesaa lidt vil underernaerede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
Rabat eller Gruppe skal i Reglen vaere taet plantet, og det Krav, der
derved stilles til hver Arealenheds Ydeaevne, er meget storre end ved
andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten godes og
dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstraengelse,
man forlanger af den paagaeldende Jordstrimmel. M. 0,8 a 1,0 er en
passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstraekkelige
Maengder Naeringsstoffer og dels foranlediger Rodderne til at soge dybt,
et Forhold, der har den allerstorste Vaerdi i Sommerens Torkeperioder, en
Vaerdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
besvaerlige Vandinger.
[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]
Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervaeden er tilbojelig til
at blive staaende laengere Tid, vil et Draenlag under Gruppen eller
Rabatten vaere nodvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.
Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det vaere til
stor Gavn at iblande Jorden noget Torvestroelse, saaledes at der
anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 a 100 Centimeter dyb Rabat.
Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
de unge Rodder med Begaerlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at vaere uheldig for
Planternes Vaekst, der let bliver for blod og los.
Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
Arbejde soger at iblande de gjodskende Stoffer, eller den lettest
fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfaelde, og
navnlig vil Valget af Fremgangsmaade vaere afhaengig af Muldlagets
Tykkelse og af om Draening er nodvendig.
[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
grandiflorum.]
[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]
At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
September Maaned. Saa er nemlig Sommertorken forbi, og de korte Dages
Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
dog endnu er tilstraekkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
smaa Stenhojsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svaerere Jord.
De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
Plantningen, og selvfolgelig gaar det paagaeldende Aars Blomstring jo
tabt. Det er nodvendigt at fastsaette et saadant faelles Tidspunkt, idet
man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gaelder den
almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
jo ofte mange Hensyn at tage, der gor, at man ikke kan plante til de
ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
at flytte og plante Stauder naesten hele Aaret med Undtagelse af de
Hindringer, som Frost og staerk Torke laegger i Vejen. Navnlig naar
Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfaeldet er med andre Planter. Kun
maa man vaelge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
eller let Regn.
[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
Variety.]
Den for al #Plantning# gaeldende Regel, at Planterne hverken maa saettes
for dybt eller for hojt, gaelder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
staa nojagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementaere Regel kan svaekke
visse Stauder, f. Eks. Paeoner, saa det maerkes gennem lange Aar. Der maa
rystes findelt Jord ind mellem Rodderne, der ikke maa bojes, men
hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
sidste kan man dristigt gore, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rodder i Reglen er
vaerdilose. Rodder, der er udtorrede som Folge af en Forsendelse eller
paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer taet ind om
Rodderne. Det vil vaere gavnligt, for ikke at sige nodvendigt, at Jorden
mellem nyplantede Stauder daekkes med et kort Lag Mistbaenkegodning, Tang,
Torvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtorring om Foraaret
og Opfrysning om Vinteren. Denne Daekning maa finde Sted saaledes, at
selve Planten ikke daekkes, hvad der navnlig for adskillige
Stenhojsplanters Vedkommende vil vaere forbundet med Livsfare; mange af
disse Planter taaler heller ikke Daekning med Godning, men foretraekker
Tang eller Lov.
[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]
Nogle af Stauderne danner maegtige, et Par Meter hoje Buske, nogle er
Planter, der er ganske lave og taeppedannende, andre sender meterlange
Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vaekstens Omfang og Hurtighed
unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
maa indrommes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Hojde, har man for saa
vidt en Rettesnor, som de hojeste almindeligvis kraever storst Plads, og
de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vaekst, vil
man uvaegerligt begaa en Raekke Fejl, som man saa naeste Aar maa rette ved
at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for taet. Man har
opstillet en Regel, der dog er af meget begraenset Gyldighed, gaaende ud
paa, at den Plads, der indrommes hver Plante, udmaales for de hoje
Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Hojde, for de
mellemhoje med Diameter lig Hojden, og for de lave med Diameter to Gange
Hojden.
[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]
En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode aegte Sorter, men sunde,
kraftige Planter i passende Storrelse.
[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]
Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Froformering, skal
de have vaeret udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
det samme gaelder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun onske sig
saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
for at vaere vaekstsikre have en vis Storrelse, men ellers er smaa Planter
at foretraekke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rorer her ved et
Punkt, hvor der i Tidernes Lob er begaaet tallose Forsyndelser mod
Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
Phlox uden at dele den, vil den naesten ikke nyde godt af Omplantningen
og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lobet af et eller to Aar
danne en Blok storre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
man opnaa dette ved at plante flere Smaadele naer hverandre, men med
ti1straekkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fore deres
selvstaendige Tilvaerelse og sende Rodder til alle Sider. Det er nemlig
dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
saaledes har laert at sorge for sig selv, og de daarligste Planter er
gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
Side formaar at komme i direkte Beroring med den nye naerende Jord. Naar
man derfor fra gavmilde Naboer faar foraerende store Klumper af Stauder,
maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
dersom man kober Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
Bedene, maa man kobe flere Eksemplarer af samme Art.
[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]
Planter, der er plantede om Efteraaret, daekkes som naevnt altid for at
undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdaekning# er i det Hele altid
tilraadelig og bor danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
disse hidrorer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
langvarig, men hvor Snedaekket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og To er ukendt. Dette
gaelder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfodte danske Stauder
ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Daekning af nedfaldende Lov, vissent
Graes, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Daekke.
[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]
[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]
De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
Incarvillea, Paeoner, Aconitum og mange flere, daekkes lettest ved et godt
tykt Lag gammel Godning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
Ctm. vil vaere passende i de fleste Tilfaelde. Den store Maengde Planter,
der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lov i Live
om Vinteren, maa selvsagt kun daekkes med Godning paa Rodderne, medens
Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er saerdeles vanskelige
at daekke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhojsplanter, der absolut
ikke maa daekkes med Godning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
vaere Sne, men det kan man her til Lands ikke lobe an paa; det naest
bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
Temperaturen over og under et saadant let Grandaekke er naturligvis
omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
Naar det traeffer i med lange Tovejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Oren"; de tror det er
Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spaed Vaekst, der til Skade
for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandaekket hindrer
ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
med den deraf flydende Fortraed. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
i straks at fyge bort.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]
Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vaekst, maa ikke daekkes,
navnlig ikke lige i Hjaertet, hvor Daekket i saa Tilfaelde let vil
foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vaere rigtigt at afvente en
alvorlig Frost, for Daekningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
Daekket fjaernes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
under Daekket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
naar Daekket tages af. Man maa af og til kradse lidt Godning vaek og
fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdaekning maa for Risenes
Vedkommende foretages i Graavejr; Godningen lader man gerne ligge, den
hjaelper til at holde paa Fugtigheden i vort torre Foraar.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
Moerheimii.]
Foruden Godning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Torvesmuld
og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
Lov er et fortrinligt Daekkemateriale, der ikke let foraarsager
Raaddenskab, men da det er tilbojeligt til at flyve bort, maa der laegges
lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
Eremurus, kan daekkes med Sand.
Naar Vinterdaekket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
fordommelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.
"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
samvittighedsfulde Maend, men ogsaa en Maengde, som paatage sig Noget,
hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
vaerre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
meest tilboielige til at vaelge imellem disse, fordi de kunne spare et
Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
tjenlig, i Faerd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
med en Spade og lige taet ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
gjore Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjaere mange praegtige
Planter isaer af Logvaexterne og derved aldeles odelaegge dem; medens han
ved sin utidige Gravning berover andre Planter saa godt som alle de unge
kraftigste Rodder og Skud. Vi bor derfor paa det Indstaendigste anbefale
saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
Forsigtighed og forst naar Planterne har viist sig tilstraekkelig over
Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."
Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nojes med at luge
Ukrudtet vaek. Det er sjaeldent noget stort eller besvaerligt Arbejde og
almindelig Ordenssans kraever det jo ogsaa gjort. En laengere Forsommelse
paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrodder,
Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.
Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bloder igennem, det ved
enhver, der har haft lidt med Planter at gore. En lille Overbrusning kan
maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Roddernes Tilstand
vaere uforandret og gor maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
gammel Godning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
Forhold, bor man straebe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
kan vande med Slange. En 3/4" Rorledning, der ofte kan anlaegges
overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er naesten uoverkommeligt
at foretage Grundvanding af en storre Rabat uden dette Hjaelpemiddel. Men
det kan ikke naegtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en oplost
Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Vaere langt at foretraekke
for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
Juni. Den, for hvem Vanding er noget naer en Umulighed, maa daekke
rigeligt med Godning mellem Planterne og maa, saerlig hvis Jorden er af
let og tor Beskaffenhed, udskyde nogle af de torstigste Stauder af sit
Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med naesten
utrolig Energi formaar at klare sig i det torre lose Sand. Mange af de
nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trosteslose
brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
Torstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
utroligste Torke og ser glade ud endda. Det er ojensynligt, at man paa
torre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver AEvred