Stauder - 2

Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
og den er aldrig for fremtraedende, som de blomstrende Kanter til Tider
kan vaere, den indskraenker sig til at fungere som Afgraensning og gor
dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil vaere
den Kant, der under alle almindelige Forhold vil vaere at foretraekke.
Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil vaere jo mere
vellykket jo storre dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
vekslende Former og Farver er,--gaelder det netop at have en enkelt,
sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
bedst. Netop Modsaetningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstorste
Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfaelde, hvor
Vegetation og Architektur modes; enhver kender det ualmindelig smukke
Syn af Ranker, der haenger ud over en Havemur; det er Modsaetningen mellem
Rankernes blode, oploste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddaekte Mures
kendte Charme beror paa ganske det samme, i det vaesentlige da. Man bor
derfor ikke ved Stenkanter vaere bange for at plante de yderste Planter
naer Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
vaelter sig frem i forste Raekke og stikker Blomsterhovederne ud over
Kanten, straks vaere parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
vaere forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
--anbragte enten i Loberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
for en rimelig Penge. De i Handelen vaerende lange, smalle Cementkantsten
er ogsaa gode, men mange Mennesker naerer jo en maerkelig Uvilje mod dette
fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
der anvendes een Raekke Fliser midt i Gangen; saerlig naar Gangen er
staerkt rundet, ser det haesligt ud, og Gangen danner ikke laengere den
rolige ensartede Flade, som er onskelig for at fremhaeve Plantningen.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
Planter og Stenkant i Forgrunden.]
Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
langstrakt Gruppe og altsaa behaeftet med Staudegruppernes Fejl:
Blomstringens Kortvarighed, der gor den mindre vaerdifuld for de ganske
smaa Haver. Det, der maa kraeves af en saadan Rabat, er at Planterne i
saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--for
Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
Paeoner og Lupin bevarer Lovet kont laenge efter Afblomstringen, eller
endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Paeon og Pyrethrum egner sig
mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
sig selv. Heldigvis har netop disse to Slaegter et Par Arter, Paeonia,
albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
sidste Tiaar har bragt en Raekke Forbedringer paa baade Pyrethrums og
Paeonernes Omraade, som man ikke havde dromt om tidligere, hundredevis af
de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
kan trostigt sammensaette disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
klaeder hverandre udmaerket. Dette gaelder derimod ikke, hvis man danner en
Rabat af Phlox paniculata, der iovrigt ogsaa egner sig til en
"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spaender nemlig over et Par
Farver, blaalilla og skarlagenrodt, der ikke saa godt passer til de
ovrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de vaerste
Sammenstod f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercie) og brunligt purpur
(Reichsgraf von Hochberg) ved at stro rigeligt hvide eller meget lyse
Farver imellem, lovrigt skal man ikke vaere for aengstelig, der opstaar
ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
odelaegge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gaelder naesten i
hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrode (Phlox Dr.
Koenigshoefer), denne knaldrode Pelargonie-Farve afstedkommer naesten altid
Ulykker.
Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
der kan aflose hverandre. Eksempelvis kan en Paeonrabat gennemvaeves med
Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Log samlede i
Klumper. Naar disse blomstrer--det skal vaere af de tidlige Sorter--vil
Paeonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Aflosning af
Paeonfloraen kan der mellem Planterne laegges Lilier, Paeonernes Blade vil
da skjule, at Lilierne ofte er nogne og visne paa det nederste Stykke af
Stilken. En saadan Rabat kan ligge urort i en halv Snes Aar eller
laengere uden at tiltraenge Omplantning, idet de tre naevnte Staudeslaegter
horer til dem, der ikke ofte behover Omplantning (se Kulturen). Iris, og
i det Hele alle Slaegter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
Rabatter, idet Formens Ensartethed klaeder Farvernes Vrimmel, og det
forholder sig naesten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
harmonerer, Phlox danner som naevnt en Undtagelse.
Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Raekker Planter
anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus traede
tydeligt frem, har den Fejl, for det forste, at den, grundet paa de alt
for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nogne Jord se
alt for meget mellem Planterne. Mulden kan vaere smuk, naar den er
nyvendt, men naar den forst er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
alt andet end tiltalende, og man foretraekker da ogsaa nu i Almindelighed
at folge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation daekke Mulden; den
kan jo kun holdes nogen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
Sten og Sand nogent, men aldrig udaekket Muld, i hvert Fald er det da
daekket af Lov. De naevnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
videnskabelige Plantesamlinger, hvor en straeng Sondring mellem Planterne
er nodvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Raekke.
En af de storste Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
Have, er at sprede dem jaevnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
dels gaar naesten al dekorativ Virkning tabt; det gaelder fremfor alt at
koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
vedligeholde et forstaerket Flor.
De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
Planter, der baerer Blomsterne hojt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at naesten
alle hoje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf folger at en Foraarsrabat i
Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
sommerblomstrende lettest dannes af mellemhoje og en Efteraarsrabat af
meget hoje Stauder; der findes dog en Maengde Undtagelser fra denne
Hovedregel.
En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vaekstejendommelighed ved de
pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
plantes helt taet; man vil staa sig ved at lade de enkelte
Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfolgelig i Overensstemmelse med den
almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
af og til gor Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
Antennaria brede sig som et Taeppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
Taeppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
Gartnerier til Udskoling af "Stenhojsplanter" og forsyne dem med storre
eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bor i saa Fald
helst ligge rigeligt over Gangen og vaere noget oprundet mod Midten. De
hvide Skaerver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
forskellige Storrelser, og skont det vist aldrig har vaeret provet, er
Forfatteren tilbojelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
vaere anvendeligt, i hvert Fald at foretraekke for den nogne Jord, der som
naevnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
Aurikler og mange Slags Logvaekster danne en tilsvarende Rabat, der
taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.
Paa Grund af Planternes lave Vaekst, bor en saadan Rabat selvfolgelig
ikke have den Bredde, som vil vaere passende for hojtvoksende Blomster,
O,5 a 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
Afskaering af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
beholder deres Lov uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
og gronne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.
Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
Skaersommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
den maegtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
den vil i Almindelighed kun vaere at anbefale, hvor der findes adskillige
Rabatter eller tilstraekkelige gartneriske Hjaelpemidler, saaledes at der
kan dyrkes et Saet Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
August kan henplantes i Rabatten og fortsaette Sommerens Flor. Ejere af
Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glaede af
en saadan Plantning.
Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
og Vaede laegger alt ode. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
aldeles ikke virke skaemmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
netop disse unge spirende, saftspaendte Planter er i Besiddelse af en
frisk og lofterig Skonhed, som de samme Planter ganske savner efter
Blomstringen.
I storre Haver og under storre Forhold vil en bred Rabat af
Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
sildigtblomstrende Materiale vaere til stor Glaede, navnlig hvis vi er saa
heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
Blomster her i Landet ofte tilbojelige til at "snadske" vaek i de lange
Naetters Regn, uden at den magteslose Sol formaar at live dem op igen om
Dagen; isaer er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
Vind kan torre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
den svindende Sommer.
Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klaeder dette
Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
Fordelingen, en vis Ligevaegt, saa bliver det selvfolgelig som ved de
fleste aestetiske Sporgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
Fare for at styre for naer skematisk Stivhed paa den ene Side og planlos
Uorden paa den anden.
Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfolgelig
ganske ligetil: den bor vaere jaevn og ensartet, hvis man derimod, hvad
der i Almindelighed vil vaere Tilfaeldet, sammensaetter sin Rabat af en
Maengde af Stauderigets Slaegter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bor
ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vaekst og Farve.
Med Hensyn til Blomstringstid er der naeppe delte Meninger om, at kun en
Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
spaender over, saa jaevnt som muligt over hele Laengden. Man vil naesten
aldrig paa dette Omraade lobe Fare for at faa Fordelingen altfor
omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
forskellige Aar og dels i Lobet af deres Alder forskyder
Blomstringstiden lidt, men naesten alle i forskellig Grad. Hvad
Fordelingen efter Vaekst angaar, saa er Sporgsmaalet her vanskeligere,
idet man her, hvis man er noje kendt med sit Materiale, kan lobe den
Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berove Rabatten det Liv som
Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
Almindelighed skal bagest og de smaa forrest folger af sig selv, ellers
vilde de jo skjule hverandres Blomster og vaesentlig forringe
Vaekstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
det vaere af fortrinlig Virkning af og til at gore et rask Brud paa denne
Hovedregel og lade en mellemhoj Plante af karakteristisk Vaekst, f. Eks.
en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt naer Kanten. Alle Slags
Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hojde ved
selve Blomsterstilkens Laengde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
hvorimod Planter med Tilbojelighed til at blive visne og nogne forneden,
som Althaea, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Raekker. Planter,
der har en lidt rund Vaekst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
undtagelsesvis faa Lov at vaelte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
Phlox paniculata, som en vaeldig Bug naerme sig Forgrunden paa et Sted,
hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
man lade skyde Fjorde ind mellem de hoje Planter og endogsaa lade dem
naerme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
disse naevnte Tilfaelde bor vaere Undtagelser, og Hovedreglen bor vaere den
naturlige, at de hoje er bagerst og de lave forrest. Man skal nodig
anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nojagtigt
ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nojagtig samme Antal i hver
Gruppe.
[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trosteslost
Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
det gaelder vistnok for naesten al Blomsterdekoration--at forst i Flok
formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade oger Variationen, at man
her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
Kolonierne maa nodig i for hoj Grad blive lige store, bor ikke heller
vaere for kompakte eller runde; tvaertimod vil en lidt langagtig Gruppe,
der i sine Ekstremer oploser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
Forlobere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte vaere det heldigste;
man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Faerdighed, der skal udoves ved
Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vaekst og Farvepragt han maa
nojes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gore det med blot
nogenlunde Sikkerhed, kraeves der baade et solidt Plantekendskab og en
klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
Navn nojagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
Udviklingstrin, Det er selvfolgeligt meget vanskeligt, og det er da
ogsaa en Trost for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trost, at
Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gor lidt og
viser den gode Vilje, saa gor den Resten, saaledes at Resultatet i
Reglen bliver godt.
Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
ikke at danne en Raekke ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
lagte saaledes, at deres Laengdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis stoder direkte op baade til
Forkant og Bagkant, vil vaere at foretraekke, idet Rabatten ellers let,
set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
tvaers. For alle de blandede Grupper gaelder det, at der skal vaere store
Flager af Farver, ellers gor den ingen Virkning i sin Helhed, men den
bliver selvfolgelig saa meget mere vaerd, om man mellem denne
Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
Blomster er jo interessante og vidunderlig skonne, selv om de mangler
den Intensitet i Farven, der gor dem egnede til at vaere Baerere af den
store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gaelder f. Eks. mange Blomster,
der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
staar man sig ved at anvende for "Naervirkning".
Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jaevnt i en
ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
Farvesymfoni, som vil glaede de fleste Mennesker, fordi de fleste
Blomster nu engang klaeder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glaede
over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har sogt at
anlaegge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
violetblaa i de ovrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensaetninger af
udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
graagronne Blade; man har endogsaa vaeret saa langt ude i Effektjageriet,
at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Lov og udelukkende
hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
eller ved elektrisk Lys skal vaere meget ejendommelige. I en stor Have
kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
Hjemmestedspraeg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa saerlig torre
Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde vaere
anvendelige i saadanne Tilfaelde. Denne Folelse for det fysiologisk
Samhorige er forstaaelig og naturlig; det maa indrommes, at for den, der
blot har noget Plantekendskab og Oje for Planter i det hele taget, er
der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpraeget
Mosekarakter jaevnsides med Planter, der baerer Strandvegetationens Praeg.
Det er denne Folelse, der som ovenfor berort er baerende i den
nylandskabelige Retning i Havekunsten.
Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
at disse er ordnede i en bestemt Raekkefolge.
[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]
Den tidligere naevnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
Emne udforligt baade i Boger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et forende Firma paa
Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Storrelser og
passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
endelig er det hele gennemvaevet af Bladenes Gront. De forskellige
Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gor jo endvidere enhver Beregning
vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjaeldent om jaevne
Flader, som ved de naevnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
hvis Form sjaeldent gor sig saa meget gaeldende. Staudernes rigt
varierende Former giver yderlig staerkt bevaegende Flader, om dette Ord
overhovedet kan anvendes.
Disse engelske "artistic Borders" har i hoj Grad Krav paa Studium, idet
de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlaeggelsen af en
Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i forste
Omgang skuffe, og kun en ihaerdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog naevnte Sorter.
Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
erindre, at man gor klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
synes, og som man selv har Glaede deraf uden at tage Hensyn til Regler,
der gaelder for Folk med helt andre Forudsaetninger baade for at kunne
udfore Planen og for at kunne nyde Resultatet.
[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
Bogen naevnte. Se Side 34]
For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan folges af Folk med
blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
fremsaettes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vaekst er fulgt de ovenfor
fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jaevnt over hele Laengden, idet
dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Laengde, og i hvert af disse
plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
ligger nojagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
Afstanden ikke bliver nojagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
ligeledes, saaledes at den ene er lidt storre end den anden og saaledes,
at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bor heller ikke
bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
af forskellig Hojde og Vaekst og Farvenuance; de hoje dybblaa vil vaere
lidt mere fremtraedende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
lyserode Phlox, varierer Gruppernes Plads, Storrelse og Sammensaetning af
Farvenuancer lidt paa samme Maade, som naevnt ovenfor. De andre ledende
Grupper kan vaere Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behover
at gore sig storre Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
Fordelingen, d.v.s. Ligevaegten, opretholdes af de ledende Planter, der
dominerer i Kraft af deres Antal og iojnefaldende Skonhed, og som
afloser hverandre som Baerer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
Rabatten i hele sin Udstraekning til enhver Tid er i nogenlunde samme
Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
blaa Delphinium herske, i August de rode Phlox, der afloses af alt det
meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Host, og tilsidst vil Aaret
sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
Farve. Dette saerlige Praeg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes storre Vaerdi i
Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.
Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de hoje Stauder i
Anlaegget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
at domme vil den blive af god om end ikke saerlig fin Virkning, og paa
den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
eller der misklaeder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
ordne et folgende Aar. Der er egentlig kun en Farve, man skal vaere
forsigtig med, det er som for naevnt den ren
skarlagenrode--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
Lychnis--denne knaldrode Farve har en egen AEvne til at gore sig uheldigt
gaeldende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.
Ligesom Sporgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
Hovedmomenter--Vaekst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
ogsaa Sporgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
Tilfaelde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
vaere den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nodvendigt, der
maa plantes taet, langt taettere end man saedvanligt ser, og taettere, end
hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfolgelig ikke
drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit