Stauder - 1

Total number of words is 4335
Total number of unique words is 1505
28.9 of words are in the 2000 most common words
42.3 of words are in the 5000 most common words
49.7 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.

STAUDER
af
G. N. BRANDT

Alfred Lichtwark, den nys afdode tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hojere eller lavere
Standpunkt var afhaengig af Amatorerne, og han sogte at bevise sin
Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
vrimler med Haveboger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
Amatorer--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatorer. Der er
naeppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmaessigt
drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fore til
Skabelonmaessighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskaeftiges
ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
Forhold til Landets ovrige Kultur staar saa lavt, skal hojnes, maa det
ske ved at vaekke Interessen og skabe kundskabsrige Amatorer.
Som et beskedent Led i denne Bestraebelse, hvis Resultater naturligvis i
forste Raekke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
naervaerende Bog ses og bedommes.
Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
Landbohojskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
Nomenklatur; for denne vaerdifulde Hjaelp yder Forfatteren ham sin bedste
Tak.
At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
bliver danske Haveboger til Del, vil sikkert finde Paaskonnelse i alle
haveinteresserede Kredse, og det maa onskes, at Publikums Modtagelse af
foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
Roser, Stenhojs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
til Behandling ad Aare.[1]
[Footnote 1: Saadanne Boger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
og 1917.]
Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.
I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser og
Sortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
laengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saa
noje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger og
takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuld
Bistand.
Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatter
i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andre
Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]
[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
set er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele,
en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensning
gaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen.
Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetninger
blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtig
Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo et
svingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek ved
Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
stadig Graensen for Haardforheden.
Det bliver altsaa i mange Tilfaelde en Skonssag, om en Plante kan
henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen naevnte
Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
sig fra Stauderne, saa kan man rolig benaevne dem som saadan, og det er
da heller ikke taget i Betaenkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
bidrage til en storre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
almindelige Villahaver. Denne sidste Begraensning har medfort, at de
egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
mindre Have, har faaet en langt mere udtommende Behandling end Stenhoj-,
Vand-og Sumpplanter, Bregner, Logvaekster, for hvilke der dog alle er
medtaget typiske Repraesentanter for derved at give Bogen en vis
Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et saerligt Bind i
"Vand-og Stenhojsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Paeonrabat langs en Gang.]
Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
Roserne, der jo i det vaesentlige udgor Havens Udsmykning med Blomster,
vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
selvfolgelig i Laengden vil vaere langt billigere end
Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
naturlige Plantninger, der selvfolgelig slet ikke bor vedligeholdes i
almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengaeld for denne storre
Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
rigtignok ogsaa Skonhed og Glaede tilbage i et helt andet Omfang og langt
mere mangfoldigt end andre Blomster.
Det, Folk soger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
vaere saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glaeder sig navnlig over
Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glaeder sig over de
enkelte Individers Skonhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
Udtryk for Dognets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
naesten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredslob:
Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
dekorative, og den, der soger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
storre Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
knyttet den Forventningens og Gensynets Glaede som til Stauderne, der
kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
denne AEvne til at vaekke Interesse og til at komme i et mere intimt
Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhojeste Grad den private
Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa saerlig England og
Nordamerika, med disse Landes hojt udviklede Boligkultur, at Stauderne
pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten vaesentlig
tager Sigte paa det repraesentative og ikke paa det hjemlige, er naesten
ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
Anvendelse. Den endelose Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
ogsaa derigennem en AEvne til at vaekke Interesse, som
Udplantningsplanterne aldrig kan naa.
[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
populaer og anvendt i storre Udstraekning, dog forst i de allersidste Aar
er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
skont Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmaend indenfor Havebrugets
Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske saerlige Grunde, som
maa soges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
Skammekrog til dens Haedersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
har fristet en saa trist Tilvaerelse, findes tre Steder: nemlig hos
Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
visse havearchitektoniske Forhold.
Selve Staudematerialet har i de sidste ti a femten Aar gennemgaaet en
indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
Arter,--denne Kilde, der tidligere flod saa rigeligt, er nu, da hele
Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
Planter, naesten ophort at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af aeldre
Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
af nye Former, og ved Udsaed i Titusindevis af samme Plante har man
udsogt et enkelt Individ, der udmaerkede sig i en bestemt Retning, ved
Farve, Blomsterstorrelse, opret Vaekst eller ved lignende Fortrin; en
saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
med en Varietet, tilstraekkelig distinkt og fikseret til at sendes i
Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grofter og
Gaerder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne hojere og rankere,
Blomsterne er blevne storre, af aedlere Form og klarere og dybere Farve,
langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
Spiraea, Natlys, Perikum, Tjaernenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
Engblomme, Paeon, alle disse og mange andre at de velkendte Slaegter har
vokset sig konnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke for har
kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
Praeg. Denne gennemgribende Foraedling af store Dele af Staudeverdenen
horer til de staerkeste Aarsager til at de nu kommer frem i forste Raekke.
Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behaeftede med Fejl, som
altfor kort Blomstring, Tilbojelighed til at vaelte, Omfindtlighed for
Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skonhed slet ikke kan veje op.
Samtidig med at Skonheden i og for sig er foroget, har man ligeledes ved
Tiltraekning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
praktiske Mangler.
[Footnote 2: i "Jovzelle"]
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Paeoner i Skyggen af aeldre
Traeer.]
Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
Behandling og Anvendelse maa soges--foruden i den manglende Interesse,
der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
voksede sig konnere og konnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
har faaet Indpas i Amator-havebruget, naesten uudryddelige, og dette er
saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfaelde, som intet er mere
fejlagtigt end den naevnte indgroede Anskuelse. Stauderne kraever under
visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urorte i
mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
konnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jaevnt tilbage efter det
forste Par Aars Forlob. I Maengder af Villahaver er det eneste
Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
Omstaendigheder bliver Stauderne, saerlig naar de tillige er fejlagtigt
anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
Anvendelsen har vaeret, at man naesten altid plantede for faa sammen af
samme Art. Det er forst naar adskillige sammenplantes, at de tiltraekker
sig nogen Opmaerksomhed; den Fejl begaas naesten aldrig med
Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
Artsvalg afpasset efter de forhaandenvaerende Jordbundsforhold vist
hidtil vaeret ret sjaeldent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.
Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
Anvendelse af Stauder, maa som naevnt soges i de havearchitektoniske
Forhold.
Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
navnlig det typiske engelske Landskab med bolgende Graesflader,
fritstaaende Traeer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtraedende
Inkonsekvens. Forst i Slutningen af Aarhundredet aendredes Smagen som
bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
Grund af Skonheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
horer til vore aller aeldste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestraebelser
paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade soger Tilknytning til
Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefaedres Have og
Hus.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]
Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
at anlaegge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevaegelse, der
naesten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den aeldre Have med
hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
kulisseagtigt opstillede Buskadser og Traegrupper, led--dens ovrige gode
eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
Anvendelse paa smaa Haver kraevede en saa lille Maalestok, at det hele
ofte blev ganske meningslost. I mere eller mindre bevidst Folelse af
dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
uden at reducere Maalestokken.
Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkaemper i
den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
i den ikke mindre bekendte Haveaestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vaesentligt
ved Hjaelp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Praeg og som
ifolge deres Vaekst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
som var det hjemmehorende, og derfor fik det vildtvoksende tiltraekkende
Praeg.
[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
brede.]
Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
Bevaegelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsogenes og
Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
vaesentlig ad Taenkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
Havekunst, der i Modsaetning til den aeldre kan passes ind i en lille
Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
om Havekunst, gor ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])
[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
naturlige Samhorighed, det vil sige, at Planter, der horer hjemme, eller
ser ud som de horte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
jaevnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bor en Plante,
der baerer de torre, sandede Steders Karaktermaerke, ikke saettes ved Siden
af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den horer hjemme under
fugtige Forhold; ved at folge denne Regel skaffes en typisk
Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmaerket kan
bestaa af Planter, der er foraedlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skont Lange
har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
denne Form for Havekunst, dog naeppe faa Betydning udover en meget stor
indirekte--bl. a. ved at vaekke Interessen for Stauder--idet den, der
planlaegger en saadan Plantning, i det vaesentlige ogsaa selv maa udfore
den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlaeg, gives en
koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid vaere et
forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil vaere i Besiddelse
af tilstraekkelig Faerdighed og Viden og tilstraekkelig Forstaaelse til at
kunne udfore Vedligeholdelsen i Anlaegets Aand. En Del Plads kraeves jo
ogsaa, saa denne wild gardening altid vil vaere forbeholdt de faa. I
populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iovrigt
Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
Langes Maner.]
Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne staerkt forbedrede, og
Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
forstaa, at disse Planters staerke Fremrykning ikke er tilfaeldig, og at
Pelargonierne maa glaede; sig over, at de i hvert Fald har Storstaedernes
Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
til.
[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
ved et engelsk Landsted.]


STAUDERNES ANVENDELSE.
De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
taeppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
Anvendelse en Udstraekning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
andre Samfund af Haveplanter. Naesten enhver Tanke, der gaelder
Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
Materiale, og naesten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klaedes med
en eller anden Art Stauder.
_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
er vel det forste og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
Havens Plan og som bedst forener Glaeden ved Besiddelsen og Betragtningen
af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kaerlighed til Blomsterne,
Liebhaveriet, Samlerglaeden bedst kan modes med den rent architektoniske
Straeben efter at skabe Skonhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
Kompromis, hvor de to i Reglen staerkt modstridende Saet Interesser har
maattet slaa af paa Kravene for at modes. Tvaertimod byder Rabatten langs
en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
fremhaeve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit hojeste
Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
Kunsten at arrangere saadanne--rent aestetisk set--op til en her i
Landet ukendt Hojde og forovrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
Iver--et godt Stykke ud over Maalet.
Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
lettest bekaempe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
maa vaere begraenset, vil disse, der sjaeldent kan sammensaettes af mere end
et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder vaere uden
Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
sin Udstraekning er til Pryd, saaledes at Ligevaegten ikke forrykkes. Det
er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at vaere den lille Haves,
Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensaetning og
Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
Staudeanvendelse.
Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
Vaekstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
fra vedkommende Punkt, det vaere sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
eller et Lysthus, ses vaesentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
paa Synslinien, virker den selvfolgeligt langt mindre fyldigt; af samme
Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kraever endvidere, at
den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt naesten alle i meget
hoj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbojelighed ikke gor nogen
saerlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
Drejning af en Rabats Blomstermyriader af maegtig Virkning, hvad enhver
vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
fra Nord og fra Syd.
Virkningen kan yderligere foroges, ved at Rabatten har en let Haeldning
mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis vaere
forholdsvis sjaeldent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
betyde en Svaekkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
i Nord og Syd vaere meget at foretraekke, eller maaske rettere udtrykt: to
symmetriske Rabatter bor--saerlig naar de har Haekke som Baggrund--ikke
laegges i Ost-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget storre Glans end
den sydlige paa Grund af, at de hojere Stauder og Baggrunden vil skygge
over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid vaere folelig og
virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
bor man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
hvortil Rabatterne skal slutte sig, lober i Havens nordlige Del og i
Retningen Ost-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
det ofte vaere smukt at have en Haek eller anden hoj Baggrund bag den
nordligste Rabat, og saa beplante denne med vaesentlig hoje Stauder,
medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og laegges,
uden Baggrund af Haek eller andet, direkte op til Plaenen. Alene en staerk
fremtraedende forskellig Bredde vil hjaelpe over Ulemperne ved den
dobbelte Rabat i Ost-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
for Blomsterne, men Rabatten fores tvaers over en aaben Plaene eller
gennem en Kokkenhave, vil man, forudsat man undgaar storre
sammenhaengende Plantninger af hoje Stauder, og der ellers ikke kastes
Skygger ind over Rabatterne, vaere ret frit stillet med Hensyn til
Beliggenheden i de forskellige Vindhjorner.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
tilplantet med stor Dygtighed.]
Belysningen af Rabatten maa vaere ensartet; hvis en Bygning eller et Trae
kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
man faa en utiltalende Uligevaegt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
vaelges Stauder, der taaler at undvaere Sol, men at traeffe et saadant Valg
og faa det til at passe med de ovrige Dele af Rabatten, er ikke hver
Mands Sag.
Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
til en maegtig Bredde; kun maa der naturligvis vaere Forhold i Tingene,
for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en maegtig
bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmaerket Forhold til Gangen og
til Hampton Courts vidtloftige Slotsfloj. Foruden de tilstodende Ganges
Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfolgelig Forholdet til Laengden,
d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Laengde, tages med i
Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
stor Rolle ved Fastsaettelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
omvendt; en urolig, staerkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt vaere
under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan vaere betydelig smallere paa
Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbojelig til
at anlaegge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsaetning til al
Blomsternes overvaettes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
for en gruset Gang, kan man paa engelsk Maner have en graeslagt Gang, men
en saadan kraever Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
Pleje, som sjaeldent bliver danske Plaener til Del. Hvis dette i
Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlaegget ikke ofres, vil
en saadan "Graesgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
saadan Gang behover ingen Afgraensning eller Kant, hvad ellers enhver
Rabat maa have, med mindre den forreste Raekke Planter er lave eller
pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgraensning mod Gangen; en
saadan Kant bliver dog ifolge Sagens Natur uklar og uregelmaessig. Kanter
kan dannes af en Maengde forskellige Stauder, idet de fleste lave
Planter, der beholder nogenlunde kont Lov hele Aaret, eller i hvert Fald
hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
kraever imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
uregelmaessige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
Planter hist og her og derved bryder Raekken, og i det hele er Stauder
som Kant behaeftede med den meget vaesentlige Fejl, at de ikke traekker
Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter hoje Stauder, kan der
anvendes en Kantning af Smaahaekke af storbladet Buxbom, Bog, Eg eller
Tax, Graeskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
smaa Flader kommer Graesset sjaelden til sin Ret og kan heller ikke
anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
selv; Lavendelhaekke langs Kokkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
Oldeforaeldres Tid og Lavendelhaekke er i Kraft af den ekstra gammeldags
Charme, der omgiver dem, nu selvfolgelig tip-top moderne. De egner sig
dog egentlig kun sjaeldent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
kun for Rabatter med ret hoje, isoleret stillede Stauder (eller
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Stauder - 2
  • Parts
  • Stauder - 1
    Total number of words is 4335
    Total number of unique words is 1505
    28.9 of words are in the 2000 most common words
    42.3 of words are in the 5000 most common words
    49.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 2
    Total number of words is 4531
    Total number of unique words is 1437
    29.7 of words are in the 2000 most common words
    41.3 of words are in the 5000 most common words
    48.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 3
    Total number of words is 4344
    Total number of unique words is 1444
    28.6 of words are in the 2000 most common words
    39.5 of words are in the 5000 most common words
    45.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 4
    Total number of words is 4489
    Total number of unique words is 1492
    31.0 of words are in the 2000 most common words
    43.1 of words are in the 5000 most common words
    50.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 5
    Total number of words is 4252
    Total number of unique words is 1482
    29.0 of words are in the 2000 most common words
    39.5 of words are in the 5000 most common words
    46.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 6
    Total number of words is 4005
    Total number of unique words is 1290
    24.0 of words are in the 2000 most common words
    33.0 of words are in the 5000 most common words
    38.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 7
    Total number of words is 4044
    Total number of unique words is 1362
    24.0 of words are in the 2000 most common words
    32.7 of words are in the 5000 most common words
    38.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Stauder - 8
    Total number of words is 1603
    Total number of unique words is 659
    30.0 of words are in the 2000 most common words
    39.3 of words are in the 5000 most common words
    46.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.