Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 9

fra tidligere Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa Børnene i tredie
og fjerde Led. Naar altsaa Gigt virkelig er forekommet i Slægten før,
saa er det af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen, som
kan vise sig, ikke faar Lov til at udvikles. Man maa derfor iagttage den
største Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at Gigten ofte
hopper over et Slægtled og oftere angriber Børnebørnene end Børnene. En
medicinsk Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det hænder, at
en meget gigtbrudden Mands Søn, med Eksemplet stadig for sine Øine lever
saa nødtørftigt, at han holder Fienden paa Afstand; men Børnebørnene,
som staar helt og holdent under Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men
derimod ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, tager sig ikke
specielt ivare og falder derfor snart som Offer for den uhyggelige
Fiende.»
For at fremkalde Bedring af Gigt maa man absolut afholde sig fra alle
Maltdrikke og alslags Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt maa
holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, Tapioka, Arrowrod, Sago,
Kavringer, Melk, ristet Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man bør
ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder Dannelsen af Syre og
forværrer Gigten.
Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise of Physics»: «En
Diæt, som bestaar af Brød og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af
stivelsesholdigt Korn og Melk er fuldstændig istand til at forebygge
Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde en saadan Tilbøielighed,
hvis den allerede findes. En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at
forhindre Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige Form, og at
angribe Hjernen og dens Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der
behøves yderligere Bevis for den Paastand, at en rimelig Diæt paa Melk og
Gryn eller kogte Grøntsager og Melk, som baade nødvendig og passende for
Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk
Diæt, saa kan man finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget i
de fysiologiske Forhold mellem Maven og Lungerne.»
Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide «The Perfect Way of Diet»
om Tilbøieligheden for Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske
Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse af Syre i
Urinen, medens den vegetabilske Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens
sædvanlige Reaktion er sur, og man kalder dette den normale Reaktion,
da man møder denne næsten udelukkende hos alle, som lever paa blandet
Diæt. Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar man forlader
den animalske Føde, og med Syren forsvinder ogsaa for en stor Del
Dannelsen af de faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner Sten.
Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i Maven, har endvidere en
uhørt Indflydelse paa Dannelsen af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som,
naar den forekommer i for store Mængder, udgjør den fornemste Faktor
ved Stendannelse og Gigt, har sit Udspring i ufuldstændig Forbrænding
af kvælstofholdige Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig
oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de Urinbestanddele, som de
normalt skulde danne. Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store
Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og følgelig Tilbøielighed
til Gigt, Stendannelse og Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede
disse Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.»
Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev helt helbredet af Gigt ved
fuldstændig at give Afkald paa Vin, Kjød og Fisk.

HUNDEDEOGTOLVTE KAPITEL.
_Den oprørske Lever._
For mange Personer er Leveren en stadig Aarsag til Plage, en uafbrudt
Arne for Sygdomme. Den bærer Ansvaret for en stor Del af saadanne
Plager som Irritabilitet, Nedslaaethed, Melankoli, Døsighed, Hovedpine,
Søvnløshed og mange andre lignende Uordener i Nervesystemet. Lykkelig
den, som ikke mærker, at han har et Organ som den oprørske Lever! Næsten
alle Leverens Uordener har sin Grund i det Materiale, der tilføres
den,--de Fødemidler, vi fortærer, og den Luft, vi indaander. At spise
formeget er en Maade at fremkalde Ubehagelighed i Leveren; at drikke
formeget, især fyldige Vine og maltholdige Drikke, er en anden. The og
Kaffe er ogsaa upassende Drikke for dem, som lider af Uordener i Leveren.
Andre Faktorer, som udøver en skadelig Indflydelse, og som særskilt bør
fremholdes, er stillesiddende Vaner, Ophold i indestængte Rum og Mangel
paa passende Motion.
Et udmerket Middel mod træg Lever er megen Motion i fri Luft sammen med
klog Forsigtighed med Hensyn til Mad.

HUNDREDEOGTRETTENDE KAPITEL.
_Nervøsitet og dens Behandling._
«Nervestærke Mennesker er Jordens Salt,» siger Dr. Schofield. «Hvis vi
behøver en første Minister, en seierrig General, en dygtig Administrator,
en paalidelig Dommer, en duelig Læge, en fremragende Skuespiller, saa maa
vi have en med rigtig stærke Nerver.»
Men der findes mange Slags Nervøsitet, som har sin Grund i en høit
udviklet nervøs Konstruktion, og en Del af disse har ganske alvorlige
Symptomer. En ofte forekommende Grund til Nervøsitet er Mavekatarrh. I
Virkeligheden er alle Former af Mavekatarrh i mere eller mindre Grad
Følger af nervøse Rykninger. Undertiden kommer den af Uvirksomhed i
Leveren, Forstoppelse eller Blodfattigdom. Kaffe, The, spirituøse Drikke
og Tobaksrøgning bærer ogsaa Skylden for mange Menneskers daarlige Nerver.
De almindeligste Symptomer paa Nervøsitet er Pirrelighed, nervøs, urolig
Opførsel, indbildte Vanskeligheder, Sammenfaring ved enhver Lyd, Frygt
for Mørke osv.
«En nervøs Person,» siger Dr. W. W. Hall, «er en syg Person; ikke syg
i nogen særskilt Del af Legemet, men i hvereneste Haarsbred af det, og
det kommer af, at Nerverne paavirkes af et Slags Blod, som er i ubrugbar
Stand. Nerverne faar sin Næring fra Blodet, og Nerver og Blodkar gaar
Side om Side til hver eneste Del af det menneskelige Legeme. Hvis
disse Nerver underholdes af naturligt, friskt Blod, saa hersker der et
Velbefindende over hele Legemet; hvis Blodet er daarligt, foraarsager
dette et unaturligt Indtryk paa hver Nerve, og naar disse Millioner af
Traade kommer frem til Hjertet med sin Klage, saa er det ikke underligt,
at der opstaar Forvirring og almindelig Uorden i Sindet og Ubehag i
Legemet.»
Alle, som lider af Nervesygdomme, bør søge at skaffe sig sundt Blod
ved at give Agt paa sin Diæt. The, Kaffe, spirituøse Drikke og alle
stimulerende Fødemidler maa banlyses. Hvis Patienten røger, saa maa
han afstaa fra denne Vane, da den er meget skadelig for Nervesystemet.
Tilstrækkelig Motion maa daglig tages i frisk Luft. Man maa gaa tidlig
tilsengs og sove i mindst ni Timer.

HUNDREDEOGFJORTENDE KAPITEL.
_Rødme; dens Fysiologi og Behandling._
Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse Personer, skriver sig
fra visse Sindsbevægelsers Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum
eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer Blodkarrenes
Virksomhed. Væggene i Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes
et usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer en Rødme,
der i Almindelighed ansees som Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos
enkelte Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, og naar dette
er Tilfældet, er den meget vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter
for ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed fra Sukker og
andre søde Sager, Smør og alle fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse
Drikke, Krydder og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst kan helbredes
ved aandelig Selvtræning. De, som lider deraf, bør begive sig ud blandt
Fremmede og øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde sin
Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter lidt kommer de da til at
overvinde sin Forlegenhed og helbrede sig selv.

HUNDREDEOGFEMTENDE KAPITEL.
_Hovedpine; dens Symptomer og Behandling._
Der findes forskjellige Former af den almindelige og besværlige Plage,
som er kjendt under Benævnelsen Hovedpine.
En af disse er den nervøse Hovedpine, der som oftest følges af Galdesyge.
Personer med nervøst Temperament er mest udsatte for den, og den er
almindeligere hos Kvinder end hos Mænd. Som Behandling for denne Slags
Hovedpine forordner en fremstaaende Autoritet varme Hovedbad, efterfulgt
af lunkne Omslag, varme Drikke samt varme Omslag paa Maven.
Et andet Slags Hovedpine er den, som opstaar ved at Hjernens Blodkar
er for overfyldte. Hovedet brænder, Ansigtet er rødt, Øinene røde,
Nakkeaarerne opsvulmede, og hele Hovedet føles, som om det skulde springe
istykker. Kolde Vandomslag paa Hoved og Nakke pleier at lindre. Alle
stimulerende Fødemidler maa undgaaes, samt Kaffe, The, Spirituosa og
stærke Krydderier helt tilsidesættes. Kjød maa spises med Maade. Det er
ogsaa bra at sove med Hovedet lidt høit for at hindre Blodtilstrømning
til Hjernen.
Et andet Slags Hovedpine har sin Grund i utilstrækkelig Blodtilførsel
til Hjernen. Denne Hovedpine er i Almindelighed forbundet med en nervøs
Slappelse og kjendes paa en Følelse af Svimmelhed, naar man reiser sig
op, hvilken igjen forsvinder, naar man lægger sig ned. Hovedmassage er en
meget velgjørende Behandling for dette Slags Hovedpine, men naturligvis
kan ingen virkelig Helbredelse fremkaldes, før hele Legemet er blevet
bra.

HUNDREDEOGSEKSTENDE KAPITEL.
_Tæring og dens hygieniske Behandling._
Tæring er en Sygdom, der før betragtedes som uhelbredelig; medens man nu
kan nære alt Haab om at blive frisk, hvis Sygdommen behandles med Omhu i
sine første Stadier.
At man paadrager sig Tæring mere ved Forholdene i ens Bolig end ved
Arv fra Forældrene, er en Anskuelse, som nu næres af mange fremragende
medicinske Autoriteter. Næsten ethvert Tilfælde af denne Sygdom kan
spores tilbage til et Liv under daarlige hygieniske Forholde. Undertiden
har en Familie i flere Generationer beboet et Hus, som har været fugtigt
eller paa anden Maade usundt ved sine Omgivelser, og dette har været
Grunden til, at de forskjellige Familiemedlemmer har faaet samme Sygdom.
Sir Richard Thorne sagde i et Foredrag i Londons Lægeforening, at en
fugtig Mark og Udestængelse af Luft og Solskin hørte til de vigtigste
Aarsager til Tæringens Udbredelse. Det var bedre at betale høiere Husleie
og faa sundere Boliger end vedvarende at tro paa den falske Fordom, at
Tæring ligger i Familien. Den gjør ikke det, den ligger i Huset.
Det eneste Botemiddel for Tæring er frisk Luft, passende Motion og sunde
Omgivelser. Der er oprettet adskillige Sanatorier mod denne Sygdom, hvor
Patienten hovedsagelig behandles med frisk Luft og det med god Fremgang.
Det første var Nordrach Colonie i Badisk Schweitz i Tyskland, der
aabnedes af Dr. Otto Walther. Den eneste Medicin er frisk Luft, Motion
og passende Diæt. Dette har vist sig at bevirke rene Undere med Hensyn
til at sætte Patienterne istand til at frigjøre sig for Bacillerne og
gjenvinde Helbreden.
I Windsor Magazine for Februar 1900 læses en Artikkel om dette
Sanatorium, hvori det heder, at «Nordrach Colonie er det eneste Hus,[3]
som er bygget udelukkende i den Hensigt at helbrede Tæring. Det ligger
mod Sydost, og alle Værelser, tyve ialt, vender til denne Side; følgelig
faar de Patienter, som ikke kan komme ud, saa meget Sol som muligt.
Vinduerne er store, saa de kan slippe ind saa meget Luft som muligt.
Værelserne, atten Fod i Firkant, er helt og holdent panelede og malede.
Korketæpper bedækker Gulvene, og Møblementet er af enkleste Slags.
En Seng, et Par Stole, et Klædeskab, en Chaiselongue, et lidet Bord,
varmt og koldt Vand, en Dusch og elektrisk Ringeledning, det er alt.
Opvarmningen sker ved Hjælp af en elektrisk Ovn, men i mange Tilfælde
bryder ikke Patienterne sig noget om den, saa hærdede er de blevet ved
stadig at være udsat for Veirlaget, thi enten det er Regn eller Solskin,
maa de tage sine regelmæssige Spadserture, forsaavidt som de er stærke
nok til at gaa.»
[3] Vistnok ei længer det eneste, da vi ogsaa her i Norge har flere, der
er bygget udelukkende i denne Hensigt f. Eks. Lyster Sanatorium i Sogn.
(O. Anm).
«To Sanatorier,» fortsætter Forfatteren, «et i Mendip Hill og et i
New Forest er nylig blevet opførte efter samme Principer som Nordrach
Colonie, og de har hidtil været godt besøgt. Om man i nogen større Grad
oprettede saadanne og satte dem i Forbindelse med det Kjærlighedsarbeide,
som udføres af de forskjellige Foreninger for Modarbeidelse af Tæring,
saa er det mere end troligt, at denne uhyggelige Sygdoms Dødsliste vil
blive mindre og mindre og tilslut i Fremtiden helt forsvinde.»


FEMTENDE DEL.
Veien til et langt Liv.

HUNDREDEOGSYTTENDE KAPITEL.
_Individuelle Anlæg for høi Alder._
Aarsagerne til et langt Liv, slig som de fremstilles af Hufeland, kan i
Korthed angives saaledes:
1). Hele Fordøielsessystemet maa være friskt og i god Orden. Uden en god
Mave er det umuligt at opnaa en høi Alder.
2). Et velbygget Bryst og gode Aandedrætsorganer.
3). Et Hjerte, som ikke let bliver oprørt.
4). En tilstrækkelig og jevnt fordelt vital Kraft og et godt Humør.
5). Stærk naturlig Evne til at helbrede og læge, saa at alle daglige Tab
ikke alene bliver reparerede, men godt reparerede. Dette afhænger af en
god Fordøielse og en rolig, jevn Blodcirkulation.
6). En feilfri og harmonisk udviklet Legemskonstitution.
7). Ingen Del af Legemet i det Ydre eller det Indre maa være meget svagt.
8). Legemets Væv maa holde «den gyldne Middelvei,» være stærke og
holdbare, men ikke for tørre eller stive.

HUNDREDEOGATTENDE KAPITEL.
_Omstændigheder, som befordrer høi Alder._
Man finder ialmindelighed, at «det ikke er de Rige eller Store, ei heller
de, som tager meget Medicin der bliver gamle, men de, som er meget i
Bevægelse, meget ude i frisk Luft og som spiser enkelt og maadeligt.»
Og sikkert er det, at Personer som de sidst beskrevne har den bedste
Udsigt til at leve længe. Endvidere er det klart, at Livslængden beror
paa Individets Sysselsættelse. Usunde Beskjæftigelser er ialmindelighed
uheldige. Det bør ogsaa mærkes, at ikke alene passende Bevægelse, men
ogsaa Kropsarbeide, hvis det ikke er for strengt, skjænker Sundhed og høi
Alderdom.

HUNDREDEOGNITTENDE KAPITEL.
_Leveregler for Opnaaelse af høi Alder._
Følgende Regler overgiver jeg til dem, som ønsker at leve længe.
1). Undgaa al Overdrivelse, især i Mad og Drikke.
2). Vælg saadanne Fødemidler, som er mest nærende for Legemet, og som har
mindst skadelig Indflydelse paa det.
3). Betragt frisk Luft, som eders bedste Ven. Indaand den mest mulig
om Dagen og sov om Natten med Vinduet halvaabent. Dette er en af de
vigtigste Betingelser for at naa en høi Alder.
4). Hold eder rene baade paa Sjæl og Legeme. «Renslighed kommer næst
efter Gudsfrygt.» Den er et Værn mod Sygdom.
5). Pin ikke eder selv med Bekymringer og Græmmelse.
6). Lær eder at elske Arbeidet og hade Lediggang. Den, som er lad, bliver
aldrig hundrede Aar.
7). Skaf eder en Interesse. Den, som har det, dør ikke af at ældes
fortidligt. Han har altid Beskjæftigelse enten for Sjælen eller for
Legemet, og derfor bibeholdes disse friske og stærke.
8). Tag regelmæssig Motion i fri Luft, men undgaa Overanstrængelse.
9). Gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrækkelig Søvn.
10). Tag eder ivare for Heftighed.
11). Skaf eder et Maal i Livet. En Mand, som ikke har noget Livsmaal
lever sjelden længe.
12). Søg en god Ledsager for Livet, men ikke fortidligt.
Til disse mine egne Raad vil jeg føie følgende fortræffelige Vink af
Hufeland.
1. Forsøg fremfor alt at undertrykke eders Lidenskaber.
2. Man bør vænne sig til at betragte Livet ikke som et Maal, men som et
Middel til at naa den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa Forsynet.
Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen af sin Gang gjennem Livets
Labyrint og den største Sikkerhed mod Angreb paa Sindsroen.
3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette Betydning, d. v. s. anvend
hver Dag saaledes, som om den var den sidste, uden at bekymre dig for
Morgendagen.
4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning som muligt af enhver
Hændelse, og I vil finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker
kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse.
5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I bliver overbevist om det
modsatte ved ubedragelige Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder
bør vi betragte de Feilende som misledede, der snarere fortjener vor
Medlidenhed end vort Had.
6. For at befordre Tilfredshed og Sindets Fred er det nødvendigt at
haabe. Jeg mener ikke blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om en
Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening er Haabet om Udødelighed
det eneste, som gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til at bære
dets Byrder.

HUNDREDEOGTYVENDE KAPITEL.
_Hvad der forkorter Livet._
Nedenfor gives en Fortegnelse over aandelige, fysiske, moralske og andre
Indflydelser, som indvirker ufordelagtigt paa vort Liv og formindsker vor
jordiske Tilværelses Aar.
Forfalskede Madvarer, Ukyskhed, ond Samvittighed, Vrede, Uro, daarlig
Luft, tidligt Giftermaal, Uvirksomhed, ufornuftig Brug af Medicin,
Umaadelighed, utilstrækkelig Søvn, Skinsyge, usunde Boliger, Mangel paa
Luftveksling i Værelset, heftig Bevægelse, Mangel paa nødvendig Motion,
Misundelse, formegen Munterhed, feilagtig Diæt, formegen trættende
Bevægelse, Sorg, Had, unødig Bekymring, overdreven Tobaksrøgning,
Urenslighed, usundt Klima, usund Beskjæftigelse, Nattevaagning, sene
Aftensmaaltider, Sindsanstrængelse, Overflod af Mad, ufuldstændig
Tygning, Græmmelse, Pirrelighed.

HUNDREDEOGENOGTYVENDE KAPITEL.
_Hvad der forlænger Livet._
I Modsætning til de skadelige Indflydelser, som nylig er blevet opregnet,
og som bidrager til at forkorte Livet, gjengives nedenfor endel, der har
en velgjørende Virkning paa Helbredstilstanden og tjener til at forlænge
Livet. Mange af dem er allerede paa Forhaand blevet fremholdt.
God Samvittighed, jevnt Lune, Nøisomhed, Munterhed, Renslighed,
passende Selskab, daglig Bevægelse, Latter, Maadelighed i Mad og
Drikke, Giftermaal, sunde Omgivelser, sund Diæt, at lægge sig tidlig og
staa op tidlig, otte eller ni Timers Søvn, Kyskhed, sundt Klima, sund
Beskjæftigelse, Haab, Glæde, Fortæring af Grøntsager, omhyggelig Tygning
af Maden, Gudsfrygt og Haab om evigt Liv, tilstrækkelig Adspredelse og
Hvile, godt ventilerede Beboelses- og Soveværelser.

HUNDREDEOGTOOGTYVENDE KAPITEL.
_Diætens Indflydelse paa høi Alder._
«Hvis nogen ønsker at opnaa en høi Alder,» siger Dr. Fordyce, «maa han
være nøieregnende med at spise maadeligt og ikke drikke Vin eller andre
stærke Drikke. Hvis man ikke spiser mere end man tiltrænger, behøver man
ikke at bruge Vin, Krydder eller andre stimulerende Stoffe for at lette
Fordøielsen. Overdreven Spisning udtrætter Legemet uden Nytte.»
En anden gammel Læge, som levede inden Afholdsbevægelsen kom istand,
skriver: «Vand er den eneste sunde Drik, og den, som bedst opløser og
fortynder de faste Stoffe i vore Fødemidler. Vandet styrker Mavens
Spænstighed uden at udtømme dens Kraft og forsyner Afsondringskarrene
samt Legemets almindelige Behov af Fugtighed med den enkleste, mildeste
og under alle Forhold mest passende Vædske.»

HUNDREDEOGTREOGTYVENDE KAPITEL.
_Kunsten at opnaa hundrede Aar._
Der siges, at en berømt Læge, som i sine sidste Timer var omgivet af
mange af sine Embedsbrødre, der beklagede hans Bortgang, sagde til dem:
«Mine Herrer jeg efterlader tre store Læger.» Paa Spørgsmaal om hvilke
disse var, svarede han: «Renslighed, Bevægelse og Nøisomhed.»
De, som ønsker at leve til de bliver hundrede Aar, maa gjøre det til sin
Livsopgave at naa denne høie Alder. I Ungdommen at «brænde Lyset i begge
Ender» er ingen god Begyndelse. Alle Sundhedslove maa studeres og følges
fra Livets første Tid. Hver Gang vi forsynder os mod Naturens retfærdige
Love, berøver vi os selv Timer, Dage, Uger, Aar af vort Liv.

HUNDREDEOGFIREOGTYVENDE KAPITEL.
_Fortidlig Alderdom og dens Aarsager._
Endel Kvinder og Mænd ser ældre ud i Firtiaarsalderen end andre gjør
i Sekstiaarsalderen. Fortidlig Alderdom er en af de Uleiligheder, for
hvilke vi selv og ikke Naturen bærer Ansvaret. Mange stemples dermed
allerede i sin Ungdom. Blandt de fornemste Grunde til fortidlig Slaphed,
kan nævnes daarlige Vaner, Nattevaagen, stimulerende Mad og Drikke,
Overanstrængelse af enten aandelige eller legemlige Evner, fortidlige
Giftermaal, Bekymring, Ængstelse og Græmmelse. Kort sagt, alt, som
foraarsager utilbørlig Udnyttelse af Sjæl eller Legeme, paaskynder
Alderdommens Svagheder.

HUNDREDEOGFEMOGTYVENDE KAPITEL.
_Merkværdige Eksempler paa høi Alder._
Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, som møder os i Englands
Historie, er Thomas Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard,
Shoreditch, døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig høie Alder af
207 Aar.
Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var født i Aberdeenshire og
døde den 12 Jan. 1775. Næsten lige til han døde var han sysselsat med
Agerbrugsarbeide.
Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, boede i Waterford og døde under
Kong Jacob den førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør lige til
en meget høi Alder.
Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes 1483 i Alherbury. Han levede
under ti Konger og Dronninger og begroves i Westminster Abbey. Hans
Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold Hovedet koldt ved Nøgterhed,
Fødderne varme ved Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; og
hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa vær nøisom baade med
Hensyn til Diæt og Søvn.»
Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han døde den 8de December 1670.
Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i en Alder af 160 Aar.
En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i Frederick Town i 1797 og var da
180 Aar gammel.
En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede i Juni 1780 i Cordova,
Sydamerika, 175 Aar gammel.
Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født i 1537 i Kofrock i Ungarn,
hvor han boede i 180 Aar.
J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder af 144 Aar. Han var født af
fattige Forældre og opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt
Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste sjelden animalsk Føde. Ligetil
sit hundrede Aar vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede fem
Kilometer otte Dage før sin Død.
Dr. William Mead, en meget fremstaaende Læge, som boede i Ware i
Hertfordshire, døde den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og ni
Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt og regelmæssigt Liv.
Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, døde i 1782.
James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes at have levet henimod 140
Aar og hans Hustru 120 Aar.
Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire døde 1791 i en Alder af
135 Aar. Han kunde læse lige til det sidste uden Briller.
Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, Northamptonshire, døde i
Luton i den fremskredne Alder af 132 Aar.
John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i Cumberland 132 Aar gammel. Nogle
Dage før sin Død gik han tilfods femten Kilometer.
Skomageren John Baglis i Northampton, som døde den 4de April 1706, var
ved sin Død 130 Aar gammel.
Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, var født i 1674 og døde
i November 1804 130 Aar.
Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey i en Alder af 126 Aar.
Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston paa Jamaica i Juli 1812 i
en Alder af 130 Aar.
Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 en Kvinde ved Navn Winifred
Rees, som da havde naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten syv
Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i fuldt Behold; hendes Øine var
lige gode, som da hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun knapt
et graat Haar paa Hovedet. Den 27de Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at
besøge en Bekjendt og medførte en Pakke, som veiede næsten 10 Kilo.
Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy i Irland i en Alder af
117 Aar.
John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde Vaaren 1812 og var da 116
Aar gammel. Han var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel norsk
Mil Dagen før han døde.
Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London den 28de Mai 1816 i den
fremskredne Alder af 116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige til
det sidste.
Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore nær Newry i Irland i 115
Aarsalderen.
David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar gammel den 6te August 1818 i
Dunkirk i Kent.
Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses paa en Gravsten følgende
Indskrift: «Herunder hviler Støvet af William Edwards, død den 24de
Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.»
«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ Korrespondent i nævnte
Blad for 25de Oktober 1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte
(Fødselsdag.) Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom frisk og rask.
Han er født 1787. Paa Spørgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre
Aar, svarede han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været hungrig efter
Arbeidet. Kjød var ikke dengang saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et
Par Skaalpund til mit Maaltid og drak en halv Liter let ungarsk Vin.
Den gamle Mand beskriver paa følgende Maade Grunden til sin lykkelige
Alderdom: Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med unødige
Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev træt og derpaa sovet til det
blev Tid at arbeide igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer sig
over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, og en hel Nats Sorg har
endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort en
Modgang lettere at bære!»»