Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 2

Total number of words is 4361
Total number of unique words is 1567
33.2 of words are in the 2000 most common words
50.5 of words are in the 5000 most common words
59.9 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
Smerte, Varme, Kulde, Tryk og lignende fornemmes. Den er ogsaa i Lighed
med Lungerne og Nyrerne et blodrensende Organ, og dens forunderlige
Forretninger udføres gjennem et stort Antal smaa Porer, som man kan
sammenligne med Afløbsrør, hvis sammenlagte Længde udgjør omkring
4½ norsk Mil; denne Angivelse er fremkommen efter den engelske
Videnskabsmand, Sir Erasmus Wilsons Beregning.--Nævnte fremragende
Hudspecialist grundede sin mærkværdige Beregning paa den Omstændighed,
at man kan anslaa 2800 Porer gjennemsnitlig paa en engelsk Kvudrattommes
eller 25,4 mm. Hud. Beregnes endvidere Længden af hver Pore til ¼ Tomme,
bliver den sammenlagte Længde af Porer eller Rør paa hver Kvadrattomme
paa Legemet 700 Tommer. Antallet Kvadrattommer paa et middelstort
Menneskes Ydre udgjør omtrent 2500, og Porernes Antal følgelig 7,000,000;
Længden af Uddunstningsrørene angivne i engelske Tommer er 1,750,000,
det vil sige 145,833 engelske Fod eller omtrent 45,000 Meter, hvilke som
bekjendt gjør 45 Kilometer eller 4 og en halv Sjømil.

ELLEVTE KAPITEL.
_Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed._
Huden er et af Legemets vigtigste Organer, og de indviklede Funktioner,
som den udfører, er uundgaaelig nødvendige for vor Tilværelse. Hverken
Maven, Leveren eller endog Hjernen er saa nødvendig for vor Tilværelse
som Huden. Mennesket kan leve en Uge, ja længere endnu uden Føde, og
Leveren kan i flere Døgn ganske ophøre med sit Arbeide, inden Døden
indtræder; men om Hudens Virksomhed ophører eller standser, paafølger
Døden nogle Timer efter.
Da Leo den tiende besteg Pavestolen i Rom, foranstaltedes en stor
Procession gjennem Byen Florentz’ Gader. Ved denne Anledning blev
et Barns Legeme belagt med Bladguld, i den Hensigt at billedgjøre
«Guldalderen» eller _den gyldne Tid_, som nu skulde oprinde. Til
Deltagernes og Tilskuernes store Rædsel døde Barnet et Par Timer efter
i frygtelige Krampetrækninger. Den ulykkelige Hændelse skrev sig
helt naturlig deraf, at Hudens Porer var blevet tilstoppet, hvorved
Uddunstningerne hindredes.
Naar vi forsømmer at holde Huden ren og Porerne aabne ved Bad og
Bevægelse, tilstopper vi de fem og firti Kilometer Afløbsrør, som blev
omtalt i foregaaende Kapitel. Dette kan naturligvis ikke ske ustraffet;
Usundhed og daarlig Helbred indfinder sig da som en naturlig Følge, ja
man bliver endog udsat for farlige Sygdomme.
Hudens Hvidhed eller Gjennemsigtighed og dens Farve er altid bleven
anseet som nødvendige Betingelser for Skjønhed.--Hvor fintformede end
Ansigtstrækkene kan være, synes dog al Tiltrækning at være borte, hvis
Huden er gul eller har en sygelig Farve. Skjønheden forsvinder ogsaa mere
eller mindre, hvis Huden er besværet af Finner, Bylder, Rynker eller
Fregner.--Hudens Beskaffenhed og Tilstand bestemmer Ansigtsfarven, og
denne indvirker paa sin Side i høi Grad paa Ansigtets Skjønhed. Hvem har
vel nogensinde seet et stygt eller frastødende Ansigt i Besiddelse af en
god og frisk Farve? Man træffer naturligvis hver Dag Ansigter med skjær
Hud og røde Kinder; og de er altid behagelige at se paa.
Det ligger i det enkelte Menneskes Magt at værne om dette vigtige Organ,
Huden. De, som vil vinde og erholde Skjønhed, maa stadig have sin
Opmærksomhed henvendt paa den.

TOLVTE KAPITEL.
_Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden._
Det er et ganske eiendommeligt Forhold, at enkelte Sindsbevægelser
angriber Huden og dens Funktioner paa samme Maade som en Forkjølelse.
Nedbrydende Lidelser, Sorg eller Frygt, formindsker Luftvekslingen
i Lungerne og Tilstrømningen af Aareblod, hvilket selvfølgelig gjør
Ansigtet blegt, forhindrer Uddunstningen og gjør de i Huden liggende
Nervers Virksomhed meget svag.--Vrede og andre heftige Lidenskaber søger
Luftvekslingen og Blodtilstrømningen paa Hudens Overflade, hvorved den
Rødme og Spænding i Ansigtet foraarsages, der er et saa fremtrædende
Kjendetegn paa en ophidset Sindstilstand.
Sindsbevægelsernes Indvirkning paa Huden er ofte saa stor, at den
fremkalder Sygdom. Lægen Cazenave gjør ved Opregningen af Hudsygdomme
den Bemærkning, at «stærke Sindsbevægelser, og i Særdeleshed Sorg, udøver
en mærkelig Indflydelse.» Naar han nævner «_Impetigo_», den latinske
Benævnelse paa en Slags Hudsygdom, siger han, at Sorg og Frygt undertiden
foraarsager denne Sygdom. En anden Authoritet, Dr. Bateman, omtaler to
Tilfælder af nævnte Sygdom, «_Impetigo_», som fremkaldtes ved stærke
Sindsbevægelser.
Wilkinson udtaler om Huden: «Der ifører Kjærligheden sig den himmelske
Morgenrødme, som er dens rette Farvetone; der rødmer den blyge Uskyld.
Der sammenhober Hadet sin blege Ondskab, Misundelsen henter frem sin
grønne Galde, Vreden indhyller sig i Mørke og Fortvilelsen i Dødens
askegraa Farver.» Hykleriet laaner ofte Dragt af de nævnte Foreteelser,
men den virkelige Tilstand formaar ikke i Længden at skjule sig, men
giver sig klarlig tilkjende gjennem Hudens og dens Farvers Omveksling og
Forandring.
Med faa Ord sagt: Den menneskelige Natur kan i hele sin Sammensætning
lade sig efterspore og paavise i Hudens uendelige Omskiftelser.

TRETTENDE KAPITEL.
_Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse paa Huden._
Stærk Hede ved direkte Paavirkning af Solstraalerne bør man altid undgaa
at udsætte sig for, særlig hvis man sætter Pris paa en skjær og fin Hud
og Ansigtsfarve. Under Indflydelse af brændende Sol faar Huden lettelig
Antydning til at blive grov og tør samt ikke saa sjelden brun eller
fregnet.
Hvad Kulden angaar, er dens første Virkning af hemmende Art. En
Sammentrækning finder Sted og følgelig slippes en mindre Mængde Blod
end vanlig hen til Haarkarene; ligeledes indtræder der en Formindskelse
af Blodtilløbet til de dybere beliggende Dele, der er længst fjernet
fra Varmens og Livets store Midtpunkt, hvilket atter fremkalder denne
Slappelse i Muskelsystemet, som vi alle kjender.
Men disse Virkninger er dog blot forbigaaende; et Tilbageslag indtræder
i Systemet, hvorunder den Blodstrøm, som standset, i Almindelighed
vender tilbage med større Kraft.--Dette bevirker i Huden den friske og
rødblomstrende Farve, som saa mange Personer faar en kold Vinterdag efter
en god Spadsertur i frisk Luft. I tørt Veir er Kulden blot sund for
friske Personer, især hvis de er i megen Bevægelse.
Men fugtig Luft har derimod en ganske anden Indflydelse paa Legemet. Da
dette er modtagelig for Fugtighed, opsuger det denne i store Mængder,
og Legemet tiltager i Vægt. Huden lider overordentlig meget af dens
Indvirkning, hvad man har Anledning til at se paa deres Hudfarve, som bor
i Holland. Fugtig Kulde er det mest usunde og helbredfarlige af alt Veir,
og er skadelige for baade gamle og unge.
Hvad Temperaturforandringens Indflydelse paa Huden angaar, da er en
hurtig Overgang eller Forandring meget farlig. Forandring fra Kulde
til Hede er, som de fleste ved, ikke saa farlig som fra Hede til
Kulde; thi den sidstnævnte er tilbøielig til at undertrykke Hudens
Afsondringsfunktioner og derved fremkalde Inflamation i Næsehinden,
Halsen o. s. v. Temperaturforandringer, som fremkaldes paa kunstig
Maade, for Exempel ved at gaa ud i kold Natteluft fra et varmt Rum, bør
man være yderst forsigtig med. De er i Virkeligheden meget skadeligere
end naturlige Forandringer i Veiret. En Person, som til Stadighed snart
er udsat for Hede, snart for Kulde, snart for Fugtighed og snart for tør
Luft, faar enten en seig Underhud eller stadig Udslet.--

FJORTENDE KAPITEL.
_Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod._
Daarlig Ansigtsfarve og Hud er i Regelen Følgen af, at man har forsømt
eller overtraadt Sundhedens Forskrifter, disse smaa Love, som for mange
synes saa ubehagelige, men i Virkeligheden er af den allerstørste Vægt
for vor Helbred og Velvære. Upassende Føde, uregelmæssige Vaner, uren
Luft, megen Nattevaagen og Foragt for Motion er altsammen noget, som øver
en skadelig Indflydelse paa Helbreden og Ansigtets Farve og Hud.
Der er et gammelt Ordsprog, som siger, at man bliver _grøn_ af
Misundelse, hvad der naturligvis er Overdrivelse, Men det er sikkert, at
Personer bliver blege og udtærede af Skuffelse, Sorg og Ængstelse, og at
en stadig Uro fremkalder Rynker.
En slap og sygelig Farve finder man ofte hos Mennesker, der lider af
daarlig Fordøielse. Grundaarsagen er ofte for meget Mad eller den
Vane at spise og drikke ufordøielige Sager. Den sygelige Hudfarve kan
ogsaa skrive sig fra træg Virksomhed i Leveren. De fleste bærer selv
Ansvaret for, at Leveren er i Uorden, skjønt de stadig beklager sig over
dette Organ. Sund Føde, regelmæssige enkle Maaltider med megen Luft og
Bevægelse er et Lægemiddel, som sjelden forfeiler sin Virkning: Det baade
forebygger Sygdom og helbreder den.
Bleg Ansigtsfarve og hvide Læber er ofte Tegn paa almindelig Svaghed.
Det kan være, at der ikke viser sig nogen særlig legemlig Kraftesløshed,
men ikke desto mindre mangler Systemet den Spænstighed, som betegner
fuldkommen Helbred. Ofte ligger Feilen i Blodmangel, som igjen har sin
Grund i en eller anden af følgende Aarsager: Utilstrækkelig Ernæring og
Mangel paa sund Føde eller Syre, udsvævende Liv eller for store Krav paa
Nerverne og Hjernen ved Overdrivelse paa mange Omraader, Overarbeide
og Nattevaagen; Tab af Blod eller anden i Legemet cirkulerende Vædske,
der danner en nødvendig Bestanddel af dets Krafttilførsel. Under
saadanne Omstændigheder maa man værne om Legemets Helbredstilstand i
sin Almindelighed og følge en sund Levemaade, førend Huden paany kan
gjenvinde sin Friskhed.

FEMTENDE KAPITEL.
_En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt._
Alle, der ønsker at erhverve vakker og frisk Hudfarve, bør, som allerede
antydet, være nøieregnende med hvad de spiser og drikker. Dette vil
maaske nødvenddiggjøre en Smule daglig Selvfornægtelse, men de, som
iværksætter den, bliver mere end belønnede ved de snart opnaaede
Virkninger.
For det første er det klogt at opgive Nydelsen af The og Kaffe; thi
begge er skadelige for en god Hudfarve. The er en af de mest almindelige
Aarsager til daarlig Fordøielse, og naar Kaffe drikkes i større
Portioner, fremkalder den ofte Bleghed, og paaskynder Forstyrrelser
i Organismen hos Personer af nervøst Temperament.--Alkoholholdige og
berusende Drikke bør ogsaa undgaaes af dem, der ønsker at beholde en
frisk Farve og en ren og skjær Hud. Isærdeleshed er stærke Vine og
maltholdige Drikke skadelige. Alle stivelsesagtige Fødemidler, ikke
mindst Brød, bør fortæres med Langsomhed og Maade. Smør og fede Sager
bør ogsaa anvendes sparsomt, eftersom de ofte er Aarsag i, at Huden faar
et smudsigt og daarligt Udseende og ikke sjelden fremkalder Finner og
Udslet. Sukker, Syltetøi og henkogte Sager bør ligeledes nydes med Maade.
Agurker, Pickles, Eddik saavelsom alle syrlige Fødemidler og Krydderier
maa helt undgaaes.
I et Opsæt af Dr. S. Rowbatham, en fremragende Læge i Manchester, finder
vi følgende interessante Uttalelse: «Personer med døsigt, slapt og ofte
ligblegt Udseende, med grov, sprukken Hud, Personer, som er magre og
knoklede og stadig besværede med snart en, snart en anden Sygdom, har jeg
altid fundet forslugne paa haard og grov Kost som Brød, Puddinger, Paier,
indbagte Sager og Melspiser i sin Almindelighed. Jeg vil ikke paastaa, at
disse Mennesker aldrig spiser andet; thi de er i Almindelighed Yndere af
al Slags kraftig Kost, men jeg mener, at Brød og Bagværk, bestaaende af
Havre og andet Slags Gryn danner deres fornemste Næring. Det samme kan
siges om dem, som er besværede af daarlige Tænder, Saar, Finner og alt
Slags Udslet, og som let faar Forkjølelse, Hovedpine o. s. v. Særlig er
dette ogsaa Tilfældet med dem, som lider af Forstoppelse, fordi mange
skadelige Stoffe derved tilbageholdes i Legemet, hvilke ellers skulde
afsondres. Mennesker derimod, som har et friskt og frodigt Udseende,
klar og gjennemsigtig Hud, som er fyldige og sjelden besværes af Sygdom,
men er livlige og muntre, har jeg altid fundet begjærlige efter friske
Grønsager, Frugt, Kjød, Fisk, og alle Slags sukkerholdige Stoffe, men kun
lidet lystne paa tyk og fast Grynmad.»

SEKSTENDE KAPITEL.
_Ernæring, som gjør Hudfarven smuk._
Spørgsmaalet om hvad man skal spise og drikke, hvis man giver Afkald
paa saa mange almindelig anvendte Fødemidler som de i foregaaende
Kapitel nævnte, vil maaske ved første Blik forefalde mangen at være et
vanskeligt Problem. Men ved nærmeste Eftertanke vil man dog finde, at der
endnu gives et rigt Forraad af Næringsmidler, mere end tilstrækkelige
for Legemets Behov. Kaffe og The er ikke de eneste Drikke, som kan
sættes frem paa vort Frokost- og Aftensbord. Kakaoen er uskadelig og
nærende; men varmt Vand er endnu bedre. Dette letter i væsentlig Grad
Fordøielsesorganerne deres Arbeide, samtidig som det renser Leveren. Det
bidrager derfor i høi Grad til at bevare Hudfarven frisk og ren. Melk
passer ogsaa for de fleste Mennesker og befordrer Hudens Blødhed og
Hvidhed. Istedetfor alt det Brød og Bagværk og al den stivelsesholdige
Føde, som man i Almindelighed sætter tillivs, bør man ved hvert Maaltid
spise rigelig Frugt; den være raa eller kogt. Den er Naturens Medicin, ja
en virkelig Livseleksir. Dersom man spiste mere Frugt, vilde man spare
mange Lægeregninger, og desuden vilde man kunne undvære Skjønhedsmidler,
der har til Formaal at skaffe Huden et tiltalende frisk Udseende.
Apelsiner, Æbler, Druer, Bananer, Jordbær, Rosiner og andre Frugter
renser Blodet, styrker Nervesystemet, regulerer Fordøielsen og dens
Organer, samt skjænker Kinderne Sundhedens rette Glød. Alt det Sukker,
vort Legeme behøver, indeholdes i Frugt; hvis vi derfor spiser moden
Frugt, kan vi gjerne banlyse Sukkerkoppen fra Bordet. Alle Slags grønne
Vækster bør vi ogsaa spise i stor Mængde; dog maa Poteter, Pastinaks,
Kaalrabi samt Næper anvendes med Maade. Spinat er fortræffelig baade for
Huden, Stofvekslingen og Leveren; ja den er endog et godt Lægemiddel i
Tilfælder, hvor sidstnævnte er angreben. Spinat indeholder nemlig store
Mængder Jern, som let fordøies. Kemikeren Bingo udtaler, at Spinat
indeholder mere Jern pr. Kvadrattomme end det mest berømte, jernholdige
Lægemiddel.
Undgaa altid Nydelsen af Flesk, Kalvekjød, Hummer, Krabbe, Østers og alle
Slags Skaldyr, hvis I vil bevare Huden frisk og Ansigtsfarven ren og
skjær.

SYTTENDE KAPITEL.
_Almindelige Regler for Hudens Pleie._
En af Hemmelighederne ved en frisk og følgelig god Hudfarve er
Porernes uhindrede Virksomhed. Denne kan bedst fremkaldes ved hyppige
Bad, Indaanding af frisk Luft og stadig Bevægelse. Undgaa varme og
menneskeopfyldte Værelser samt hurtige Temperaturforandringer. At sidde
i Nærheden af en stærk Ild, er selv om Vinteren skadelig for Huden, da
den derved let blir for tør og faar en daarlig Farve. De, som bestandig
holder sig i Nærheden af Varmen, faar aldrig en fin Hud eller en
gjennemsigtig, smuk Ansigtsfarve.
Vaskevandet er en anden Ting, som ofte angriber Hudfarven. Naar det er
urent, kan det ofte være et Middel til at fremkalde Finner og Kviser, og
hvis det er haardt, vil det gjerne gjøre en god Hud grov. For al Vaskning
af Ansigtet og Renselse af Legemet er Regnvand det bedste. Hvis saadant
ikke kan skaffes tilveie, er det bra at helde en Spiseske Boraks i
Vandkanden hver Gang den fyldes.
Med Hensyn til Sæbe er det nødvendigt, at man blot benytter de reneste
Sorter. Huden skades ofte ved, at man anvender daarlig og uren Sæbe.
Stærkt farvede og duftende Sæber er i Almindelighed de mest skadelige.
De bedste Sæber skal indeholde Tjære, Havremel eller Glycerin. Enkelte
benytter alene Havremel som Sæbe; isaafald bør det omdannes til en Deig i
Haanden og siden gnides ud over Ansigtet.
Endelig maa de, der vil bevare sin Hud frisk, undgaa at være længe oppe
ud over Kvelden. De, som tilbringer den halve Nat oppe og sover den
bedste Del af Dagen, faar blandt andet som Straf--en gulbleg, sygelig
Hudfarve.

ATTENDE KAPITEL.
_Et Par offentlige Hemmeligheder._
Bortset fra de diætiske og sundhedsgavnlige Regler, som allerede er
antydet, gives der intet fuldt paalideligt Middel til stadig at gjøre
Huden blød og smuk; man kjender vistnok mange Hemmeligheder, som siges at
skulle kunne frembringe Underværker, naar Talen er om Skjønhedsmidler. En
Del af disse kan vistnok være til nogen Nytte, naar Huden er i daarlig
Stand og hurtig trænger et Botemiddel.
Talrige er de styrkende Midler, som anbefales til udvortes Brug, men jeg
har liden Tro paa dem. Ja, adskillige af dem er meget mere skadelige end
gavnlige i sine Virkninger; isærdeleshed Eddiktilsætninger, Tinkturer og
Alunopløsninger. Slige Midler kan vistnok for en Tid rense Huden, men
indtørrer og indskrumper den, naar de benyttes oftere. Yderhudens fine
Væv behøver den næsten umærkelige, oljeagtige Fugtighed, som fremstaar
ved Uddunstningen. Denne forstyrres ved Anvendelsen af Tinkturer og
saadanne Sager, og tidlige Rynker bliver før eller senere Resultatet.
Det maaske ufarligste Middel er en Blanding af Citronsaft og Glycerin.
De, der vil benytte dette, bør indgnide Huden med nogle Draaber deraf
hver Morgen, efterat de har vasket sig.--Citronsaften gjør Huden hvid,
og Glycerinen gjør den blød. Men en en stor Del af de mest anseede
medicinske Authoriteter er af den Anskuelse, at den mest velgjørende
Indvirkning paa Huden fremkommer ved Gnidning. Dette kan ske ved Hjælp
af en Frotérbørste eller et grovt Haandklæde. Hver Morgen skal Ansigtet
gnides kraftigt et Par Minutter. Denne Fremgangsmaade vil bidrage meget
til at holde Porerne i Fedtkjertlerne aabne, og ved at anspore Hudens
Virksomhed skal den hindre Dannelsen af Pletter.
En anden Behandlingsmaade med Huden for at bevare den, bifaldt og hyldet
af adskillige Læger, er at massere (gnide) Huden med den saakaldte
Kjølepomade, _Coldcream_, der i uforfalsket Stand skal være tilberedt uf
fineste Olivenolje. Førend man gaar tilsengs om Aftenen bør man indgnide
Ansigtet med nævnte Pomade eller Salve, og bør Gnidningen af Kinderne
ske opover i Retning af Ørene; det som ikke opsuges af Huden, kan fjernes
med en fin Linserviet. Denne Behandling siges at skulle kunne «nære»
Huden og fremkalde jevn Fyldighed.

NITTENDE KAPITEL.
_Forskjønnelsesmidler og Faren ved deres Anvendelse._
Anvendelsen af Forskjønnelsesmidler kan føres tilhage helt til de
ældste Tider. I den gamle græske Digter Homers Bog om Helten Oddysseus
forekommer en Skildring af Heltinden Penelopes Toilette, og deri finder
vi Udtryk, som ordret oversat lyder: «Med salvede Kinder!» Heraf ser vi
altsaa, at Skjønhedsmidler allerede paa den Tid var i Brug. I det gamle
Testamentes Beretning om Dronning Jesabel læser vi, at hun «sminkede
sine Øienbryn og smykkede sit Hoved.» Den Skik at sminke Ansigtet,
endog blandt den mandlige Slægt, gik i Svang blandt Mederne, og deres
Konge Astyages, (589 f. Kr.), beskrives som «bemalet med Farve omkring
Øinene, sminket i Ansigtet og forsynet med Paryk.» Under Keiser Neros
Regjering finder vi, at Damerne i Rom tilbragte meget af sin Tid med
at pleie og sminke sine Ansigter. At farve Tænderne var dengang ogsaa
en meget almindelig Skik, som blev iagttaget selv af Keiserinden. Men
skjønt Skjønhedsmidlerne daterer sin Oprindelse helt fra Oldtiden, kan
de dog ikke derved bevise sin Nytte. Næsten alle Kvinder, som har været
bekjendte for stor Skjønhed og hvis ungdommelige Udseende har holdt sig
langt over den vanlige Alder, har undladt at benytte Sminke eller andre
kunstige Skjønhedsmidler. Sminke tillukker Hudens Porer, som det er
yderst nødvendigt at holde aabne, hvis man vil bevare sin Hud frisk og
vakker. De, der sætter Pris paa Helbred og Skjønhed, bør aldrig gjøre
Brug af den. En fremragende Læge udtaler: «Jeg har havt Anledning til at
iagttage en hel Del Tilfælder, hvor Udslet har havt sin direkte Aarsag i
Brugen af den Sminke og de Skjønhedsmidler, som sælges i Butikerne.»


TREDIE DEL.
Ansigtets Feil og Mangler.

TYVENDE KAPITEL.
_Misdannede Næser og deres Behandling._
Næsen er den mest fremstaaende Del af Ansigtet, og hvis den er skjæv,
vanskabt eller paa anden Maade uheldig af Form og Udseende, saa skjæmmes
hele Ansigtet deraf.
At forandre en Næses Form er dog ikke saa vanskeligt, som man skulde
tro; thi man har opfundet Instrumenter, som kaldes Næsemaskiner. Disse
er meget enkle Redskaber og udfører sit Arbeide ved at trykke paa Næsens
Bruskdele.
For nogle Aar siden havde en Medarbeider i «Philadelphia Times» en
Samtale med en Læge angaaende Omdannelsen af Næser, og han fik herunder
følgende eiendommelige Oplysninger: «Næsen er intet andet end et Stykke
Brusk, og dens Form kan let forandres. Mange Mennesker er besværede med
Næser, hvis Form hverken er behagelige for dem selv eller deres Venner.
Den franske Maskine bestaar af en liden Hylse i to Dele, der er forbundne
ved et Led. Den er forfærdiget af Jern og emaljeret, og dens Indre har
Form af en fuldt tildannet Næse af den Form og Type, som tilhører det
Ansigt, hvorom der er Tale. Paa denne Maade kan man faa en græsk eller
romersk Næse, Stumpnæse eller Ørnenæse eller hvilkensomhelst Form man
maatte ønske. Naar Instrumentet skal anvendes, bades Næsen ved Sengetid
først med varmt Vand, saa den bliver rigtig varm og myg; derpaa indgnides
den med Glycerin, Vasselin, Olivenolje eller et andet Fedtstof. Tilslut
paasættes Instrumentet, og Siderne trykkes sammen, hvorpaa det faar sidde
i Fred hele Natten. Det tages af om Morgenen, hvorpaa Næsen vaskes med
koldt Vand. Det er i Begyndelsen noksaa ondt, men naar Instrumentet har
været anvendt 2-3 Gange, er Smerten forbi. Efter en Maaneds Tid begynder
Næsen at antage sin nye Form, og efter 8 a 10 Ugers Forløb vil denne være
varig.»
Man har ogsaa i den senere Tid ved Operationer kunnet forandre Næsens
Form.
Rødhed paa Næsen er for nogle Personer Aarsag til megen Bekymring. En rød
Næse har dog sjelden noget at gjøre med Alkohol, skjønt Afholdstalere
undertiden med Forkjærlighed giver denne Skylden. Næsens Rødhed har i
Almindelighed mere sin Grund i hvad man spiser end hvad man drikker. Ofte
er det Resultatet af Fraadseri, af mægtige og ophidsende Fødemidlers
Fortæring eller overdreven Brug af Peber og andre Krydderier. Dersom
Ondet har sin Grund i en af disse Aarsager, er Botemidlet klart nok:
Undgaa sød, fed og mægtig Føde, spis mindre Kjød og lad Krydderierne
være. Forsag ligeledes The, Kaffe og alle alkoholiske Drikke.
En anden Aarsag til rød Næse kan for Damers Vedkommende være, at man
snører sig for haardt.

ENOGTYVENDE KAPITEL.
_Udstaaende Øren og deres Behandling._
Øren, som staar ud i mere eller mindre Grad, er mildest talt ingen
Prydelse. Denne Feil bør behandles medens man er ung, thi det er da
forholdsvis let, at faa Ørene til at antage en naturlig Stilling. Senere
i Livet bliver det visselig vanskeligere at rette paa denne Lyde, men
umuligt er det dog ikke.
Et bredt Bind kan bindes over Ørene om Natten, og kan ligeledes bæres en
stor Del af Dagen uden nogen større Uleilighed. Denne Behandlingsmaade
skal med Tiden delvis, om end ikke helt, rette Feilen.
Man kan ligeledes ad operativ Vei komme til Maalet og opnaa et betydeligt
sikrere Resultat.
«Ørets Skjønhed,» siger Walker, «er alt for lidet paaagtet. For et øvet
Øie frembyder det stor Skjønhed eller Hæslighed med Hensyn til Form,
Størrelse og Stilling.»

TOOGTYVENDE KAPITEL.
_Fed Hud, tør Hud og slap Hud._
Enkelte Menneskers Ansigter ser altid skinnende ud, visselig ikke paa
Grund af nogen himmelsk Glands, men paa Grund af et vist ubehageligt,
oljet Udseende. Dette skriver sig fra Overflod paa et fedtagtigt Stof
eller Serum, som opstaar ved en sygelig Virksomhed af Hudens Fedtkjertler
Det eneste, som hjælper herimod, er en flittig Brug af Sæbe, der bidrager
til at absorbere den overflødige Olje i Huden. Jo mere Alkali Sæben
indeholder, desto bedre opfylder den sin Hensigt.
Som en Modsætning til for meget Fedt i Huden staar formegen Tørhed. Dette
skriver sig fra forlidet Fedtafsondring og forekommer ofte ved daarlig
Fordøielse. Den bedste Behandling herimod er at gnide Huden daglig med
Olivenolje.
Slaphed i Huden opstaar ofte derved, at Fedtet under Huden delvis
absorberes; kanhænde er det ogsaa Resultatet af Afsætning af daarlig
organiseret Fedt. En Alunopløsning anbefales undertiden for at gjøre
Huden tæt, men Brugen heraf er ikke tilraadelig, da alle saadanne Midler
efter en Tids Brug er skadelige. Den bedste Maade er at lette Dannelsen
af sundt Fedt. Drik Kakao isteden for The og Melk og tag ind Levertran.

TREOGTYVENDE KAPITEL.
_Fregner, Solbrændthed og Finner._
Fregner bestaar af en Overflod af Farvestoffet i Huden, hvilket optræder
i smaa Flekker. De foraarsages i de fleste Tilfælde deraf, at Huden
udsættes for Solen. De, som har den fineste Teint, er mest udsatte for
at faa saadanne, hvilket bør være en Trøst for de Damer, som plages af
dem. Det er ikke almindelig bekjendt, at der findes to Slags Fregner,
nemlig Sommerfregner og Vinterfregner. Sommerfregnerne opstaar ved Solens
og Varmens Indvirkning i Sommertiden og forsvinder med det varme Veir;
medens de kolde Fregner dannes paa alle Aarets Tider og er medfødte hos
mange Personer. De, som har en skjær og blomstrende Teint, er lettere
udsat for Fregner end de, der har en mørkere Hudfarve. Fregner er
vanskelige at faa bort, naar de først en Gang har indfundet sig; det er
imidlertid ikke umuligt. Der findes mange meget gode Midler mod Fregner.
Det følgende er maaske det bedste: «To Spiseskeer Citronsaft, det samme
Kvantum Vand, en Spiseske Glycerin samt en toppet Theske Borax.» Dette
paastryges tre eller fire Gange om Dagen, hvorpaa Ansigtet efter 15-20
Minutters Forløb tørkes med et mygt Haaneklæde.
Solbrændthed er den mørke Farve, som fremkaldes i Huden ved for stærk
Varme, ved en brændende Vind eller for skarp Luft. Den er ikke paa langt
nær saa styg som Fregner, og endel Ansigter kan ogsaa vinde derved.
Damer, som ikke liker Solbrændthed bør bære Parasol. Hvis Ansigtet kun er
lidet solbrændt, bør det hver Aften vaskes med nysilet Melk. For stærkere
Tilfælder har man anbefalet en Blanding af en Spiseskeske Benzoëtinktur
og fem og otti Gram Rosenvand.
Hvad man i Almindelighed kalder Hudmark, er kun en let Hudsygdom. De
angriber sædvanlig Ansigtet, Hagen, Skuldrene og Brystet, og kan have
sin Grund i for tung Diæt, Indaanding af daarlig Luft eller Mangel
paa Bevægelse. I Kirurgiens tidligere Dage troede man, at de smaa
marklignende Legemer, som kan presses frem, var virkelige, levende
Parasiter, men Mikroskopet har fuldt bevist, at de er Ansamlinger af
Fedtstoffe, som tilstopper de naturlige Porer. Man kan ganske enkelt
pirke dem ud, hvilket kan ske med Fingerspidserne eller ved at presse en
Urnøgel over dem. Der findes ogsaa et Instrument, som er forfærdiget til
dette Brug. Inden man forsøger denne lille Operation, bør man udsætte
Huden for Damp flere Aftener paa Rad over en Kande med kogende Vand. Til
at forhindre Dannelsen af saadanne Forekomster som Hudmark, er intet
Middel bedre end en flittig Brug af god Sæbe og omsorgsfuld Tørkning med
et passe grovt Haandklæde.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.
_Rynker._
Der gives mange Grunde til Dannelsen af Rynker, af hvilke den fornemste
er den tiltagende Alder. Longfellow siger poetisk: «Aarene har som Fugle
sænket sig ned for at drikke Glandsen af hendes Øine, og har efterladt
sig Spor ved Bredden.»
Den fysiologiske Forklaring paa disse Ansigtslinjer er den, at i samme
Grad som Alderen skrider frem, bliver Fedtet under Huden absorberet,
hvorfor Yderhuden bliver slap og danner Rynker. Bibehold af naturligt
Fedt maa derfor forebygge Hudens Rynkning. Rynker optræder ikke sjelden
efter en langvarig Sygdom og forsvinder, naar Helbreden vender tilbage og
Kinderne atter antager sin naturlige Fylde.
Hvad angaar de fortidlige Rynker, som undertiden indtræder efter
Trediveaarsalderen, saa foraarsages de ofte af Bekymring, Sorg,
Nedslaaethed og Sygdom. Undertiden kommer de ogsaa af, at man bor i for
varme Rum. Opvarmning med Gas og Damp fremskynder Dannelsen af Rynker,
You have read 1 text from Norwegian literature.
Next - Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 3
  • Parts
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 1
    Total number of words is 4261
    Total number of unique words is 1525
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    50.8 of words are in the 5000 most common words
    59.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 2
    Total number of words is 4361
    Total number of unique words is 1567
    33.2 of words are in the 2000 most common words
    50.5 of words are in the 5000 most common words
    59.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 3
    Total number of words is 4393
    Total number of unique words is 1541
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.1 of words are in the 5000 most common words
    60.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 4
    Total number of words is 4418
    Total number of unique words is 1656
    36.3 of words are in the 2000 most common words
    52.8 of words are in the 5000 most common words
    61.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 5
    Total number of words is 4054
    Total number of unique words is 1471
    37.2 of words are in the 2000 most common words
    54.9 of words are in the 5000 most common words
    63.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 6
    Total number of words is 4398
    Total number of unique words is 1489
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    48.5 of words are in the 5000 most common words
    56.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 7
    Total number of words is 4276
    Total number of unique words is 1551
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    58.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 8
    Total number of words is 4491
    Total number of unique words is 1547
    36.3 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - 9
    Total number of words is 3969
    Total number of unique words is 1481
    35.6 of words are in the 2000 most common words
    51.2 of words are in the 5000 most common words
    60.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.