Udvalgte Digtninger - 09

Total number of words is 3882
Total number of unique words is 1548
37.9 of words are in the 2000 most common words
54.3 of words are in the 5000 most common words
62.8 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
Freden er vunden, Himlen er nu aaben,
Luften er blid.
Stjernen paany i stille, klare Nætter
Kaster paa Kirken uformørket Glands.
Menigheden fletter
Frihedens Krands.
Fædreland, hil dig! Stjernen dine Strande
Hilste med Lyst,
Speilte sit Billed i de sølvblaae Vande
Trindt om din Kyst.
Sletternes Kirke Spiret mod den vendte,
Snart som en Sol den funkled over Strand;
Sandhed du erkjendte,
Fædreneland!
Lyset i Sjælen voved ud at stræbe,
Skranken blev sprængt,
Ordet nu toned paa den danske Læbe,
Længe fortrængt.
Tanken med egen Frihed sig forkyndte,
Mægtig den voxer paa den danske Vang.
Morgenen begyndte,
Dagen er lang.
* * * * *
Vær hilset, Lys fra Sandheds Væld,
Som har i trende Secler funklet,
Som aldrig vorde skal fordunklet,
Men sprede Klarhed, Liv og Held!
Din stærke Straale gjennembryder
Hver Skal om Livets Lyst og Sorg.
Og i din rige Glands det lyder:
"Vor Gud han er saa fast en Borg."

II
Videnskabens Tempel! I din Hal
Takkesangen høit sig hæve skal,
Mindet dvæle ved den gode Stund,
Da Friheds ædle Ceder
Blev plantet dybt i Kirkens Grund,
Hvori den voxte til en Lund,
Som nu om Skolen freder.
Hæv dit ranke Spiir mod høien Sky,
Lad dit indre Liv sig frit fornye
Fra den Slægt som gik, til den som kom,
Og ført paa Troens Vinge,
Din Viden vorde dyb og from,
At Tanken fra din Helligdom
Sig kan mod Himlen svinge.

III
Hellige Flamme,
Styrk i din Glands
Alle, som kæmpe for Musernes Krands!
Kundskab, din Stamme
Blomstrende staae,
Evig, mens Tiderne vexlende gaae!


#LANTERNA-MAGICA#[19]
[19] "Flyvende Post", 1830, Nr. 1.

#Prolog.#
Komme hvo som komme kan!
Kommer, Mand og Qvinde!
Fra det Forbigangnes Land
Jeg en Krands vil binde.
Blomster fra det Aar, som svandt,
Lidet Alvor, meget Tant,
:,: Skal I see paa Væggen. :,:
Da jeg i det svundne Aar
Ikke kunde tale,
Vil jeg nu, hvis jeg formaaer,
Et og Andet male,
Som i hiin Tid er passeert,
Og af mig blev observeert,
:,: Skjøndt jeg Intet sagde. :,:
I skal see i Kraft-Extract
Aaret Ni og Tyve.
Kommer derfor, giver Agt!
Jeg skal ikke lyve.
Naar jeg saa har fremviist jer
Hvert af Aarets Billeder,
:,: Har jeg fyldt min Pause. :,:

#Første Billede.#
Førstkommende Maidag Trolovelsen staaer,
Den skjønneste blandt vore Dage.
Den skjønneste? Nei; den selv os jo spaaer
En skjønnere, som er tilbage.
Med festlige Travlhed gaaer Sommeren hen,
Men Høsten den bringer os Vaaren igjen.
Førstkommende Høstdag! dit Navn er August;
Her staaer det, med Blomster omslynget.
Hvad Navnet betyder, det er du os just;
I dig har vor Mai sig forynget.
Saalænge som Skjoldungestammen har Læ,
Omslynge Kjærminder det ældgamle Træ.

#Andet Billede.#
Jeg er en Mand, der har saa vidt omvandret,
At Ingen meer bereist man nævne kan,
Endskjøndt jeg har mit Opholdssted forandret
:,: Paa Jorden ei, men kun i Luftens Land. :,:
Men aldrig saae jeg paa min Vandring Magen
Til disse to Figurer, som I see:
Den Ene lang og kridhvid som et Lagen,
:,: Den Anden kort og grøn, men kold som Snee. :,:
Den lange Mand det er vor lange Vinter,
Den korte Mand vor korte Sommer er.
Hiin puster Ild i grønne, vaade Splinter,
:,: Den Anden gaaer blandt grønne, vaade Træer. :,:
Den Første fordrer Sceptret af den Anden;
Han er forknyt, og siger tvungen Ja;
Men siden græder uophørligt Manden;
:,: Gud veed, hvor al den Vædske kommer fra. :,:

#Tredie Billede.#
Huset maatte styrte sammen,
Fik vi længe saadan Slud,
Dybt i Kassen koger Flammen,
Ja det seer fortvivlet ud.
Kun naar Sørgespil man spiller,
Kan man komme til at lee,
Thi de sidste Vaudeviller
Selv ei gratis vil man see.
Er der ingen bedre Vei?
Nei, nei, nei! etc.
Det er Frosten, som os driller;
Den faaer Skylden, skal I see.
Sligt som Essex, Carl den Store,
Kan vel aldrig gjøre godt.
Skal os Isabella more?
Ak! hun selv er bankerot.
Glemsel med de franske Stykker,
Syete til det tydske Maal,
Slutter, da de gaae paa Krykker,
Tidt Fornuftens Giftermaal.
Er der ingen bedre Vei?
Nei, nei, nei!
Naar først Kunsten gaaer paa Krykker,
Faaer man snart paa Kassen Kaal.

#Fjerde Billede.#
Herre! hvad skal Enden blive?
Isabella kommer ei!
Hvortil hjalp det, den at skrive,
:,: Hvis den gaaer al Kjødets Vei? :,:
See, hvor her hun staaer og gaber!
Ak! og Alle gabe maae,
O du milde Gud og Skaber!
:,: Er her ingen Ende paa? :,:
Kast dog ud en anden Angel!
Sæt en bedre Krog deri!
Tænk, om Honorarets Mangel
:,: Bragte Dem i Slutteri! :,:

#Femte Billede.#
_En avant deux, en arrière!_
Det, min Ven, maa du nok!
Men forresten som en Blok
Blandt os _il faut se taire_.
_Queue de chat!_ Til Kattens Hale
Hold dig smukt, lad vær' at tale!
Ellers Katten, kan du troe,
River dig med skarpen Klo!
Ti! Ti!
Ja, ti du kun stille! Saavidt jeg seer og troer,
Saa taler din Taushed lidt meer end Mangens Ord.

#Sjette Billede.#
Hver Gang jeg vanker
Ved Hjemmets Strande,
Mit Hjerte banker
Mod hine Lande.
Vil du mig laane
Din gamle Kikkert?
I den jeg sikkert
Kan see til Skaane.
Ja Fanden ta' mig,
Kan jeg see derhen!
O la' mig, la' mig,
Min Faders Ven!
Godt Folk forleden
Saae hen ad Sundet,
Og strax var Freden
Hos dem forsvundet.
Hvorom de talte,
Det hjalp dem ikke,
For deres Blikke
Sig Laurbær malte.
Ja Fanden ta' mig,
Man trak mig med!
Man vilde ha' mig
Til Skaanes Bred.
Jeg der ei vented,
Tog Vogn paa Rullen.
En Hat man hented,
Med Krands om Pulden;
I den tilvisse
Boer al min Lykke,
Bestandig smykke
Den skal min Isse.
Ja Fanden ta' mig,
Man fik den fat!
Jeg maatte ha' mig
En Doctorhat.

#Syvende Billede.#
Held! Held! Held os! en Folkefest!
Sven- Sven- Svensken er her til Gjæst.
Nu nu nu lad os vise ham,
At vi kan prise ham
Alle som bedst!
Dra- dra- drager fra Axels By!
Ju- ju- jubler i vilden Sky!
Vi- Vi- Vinen er Kraftens Bad,
Giv dem Midaftensmad
Paa Bellevu'!
Le- Le- Ledermand, Trop og Brandt!
Vær vær vær vor Repræsentant!
Er er er man ei Ødeland,
Faaer ei vort Fødeland
Anden Gesandt.
Bis- Bis- Bispen med venligt Smiil
Fø- fø- føres en Fjerdingmiil,
Tak- tak- takker saa Førerne,
Ambassadeurerne
Hos Kirsten Piil.
Vi vi vi skal min Salighed
Nok nok nok gjøre ham Besked.
Skarp- Skarp- Skarpskyt, forsvar dig dog!
Svensken har taer dig, Fjog,
Før du det veed.

#Ottende Billede.#
Hvad ligner, o Sorø, din critiske Glæde,
Naar Posten er kommen fra kongelig Stad?
Ved Klangen af Hornet paa Torv og i Stræde
Du bærer dig ganske forunderligt ad.
Du skriver og skriver og skriver og skriver,
Du skriver, vil skrive, har skrevet og skrev;
Men Skriftet i _poste restante_ forbliver,
Og Publicum har der et uindløst Brev.
Lalala, lalala etc.
Dit Auxiliair-Corps du lader marchere
Med to Generaler og een Adjudant.
Mens Hine paa Prosa kun polemisere,
Flankerer mig Denne paa Riim saa galant,
Blandt Muserne hverver han syv militaire,
Og dog har han ikke syv niende Deel,
Thi selv han et Minus til Summen maa bære,
Og følgelig mangler der Stort i en Heel.
Lalala, lalala etc.

#Niende Billede.#
Vil du troe,
Disse to
Har han end skrevet til,
Jeg neppe begribe det kan,
O nei!
Men især
Dette her
Jeg dog læse dig vil;
See, Titelen er: Don Juan.
"Kjære Ven! jeg er Satan i Sjæl og i Krop,
"Intet Menneske fører sig saaledes op.
"Jeg er gal,
"Er fatal,
"Som en Djævel saa dum;
"O gid jeg tillige var stum?"

#Tiende Billede.#
Dannevang med grønne Bred,
Siig, hvad gaaer der a' dig?
Synker du i Dybet ned?
Gaaer Balancen fra dig?
Ha! det knager! hvilket Stød!
Det var vist Cometen,
Som, bebudende din Død,
Slog dig paa Planeten.
Flade Kyster uden Hegn,
Som i Blæsten snoe jer!
Skove, som i evig Regn
Uophørlig toe jer!
Vil I drive Narrespil?
Kan man ikke troe jer?
Fik I Jordskjælvs-Vanen til,
Maatte Fanden boe her.
Vor Natur er Poesie,
Deri Knuden stikker:
Den er ei for Luner fri,
Men forresten sikker:
Selv i Lidenskabens Ruus
Regelret den prater,
Og i Jordskjælvs Suus og Duus
Gjør den ei Hiater.

#Ellevte Billede.#
Gud skee Lov, min Mand var død!
Selv Konens Død maa mig glæde.
Nu kan jeg lave min Iis saa sød
I Peder-Hvidtfelds-Stræde.
:,: Tingen sagtens var bleven slem,
Havde der end været Liv i dem. :,:
Hvis de vare min Eiendom,
Jeg solgte dem til Theatret.
Hvo veed? maaskee der en Digter kom,
Som før har Døde kalfatret.
:,: Med en Helt har man ingen Nød,
Som, før Stykket begynder, er død. :,:
Et Forslag gjorde jeg nok dertil,
Hvorom vist Mange bade:
De godt kan bruges, ifald man vil,
Til Store Carl og Fastrade.
:,: Saa vil Stykket faae bedre Held,
Intet kan slaae de Døde ihjel. :,:

#Tolvte Billede.#
Herligt, en Sommernat
Drage til Elverkrat,
Hvile ved Kilden, den svale!
Bedre ved Vintertid
Vandre paa Sneen hvid
Derhen, hvor Muserne tale.
Her concerterer man,
Her declamerer man;
Hør kun, hvor Moscheles spiller!
Hør dog, hør efter nu!
Hør kun, hvor smukt Guillou
Slaaer sine Nattergals-Triller!
Her Madam Milder staaer,
Hun just ei Triller slaaer.
Ellers har Stemmen Courage.
Her vil jeg, med Forlov,
Vise jer Fürstenau;
Hør, hvilken deilig Passage!
Ak! men for Øiet jeg
Maler, for Øret ei;
Synlig jer Kunsten maa røre;
Vist mange Hjerter den
Drog til Concerter hen,
Meer for at see end at høre.

#Epilog.#
Nu skal De ha' saa mange Tak!
Bliv dog ei vred for Dette!
Lad denne hensigtsløse Snak
Ei give Stof til Trætte!
I hver Lanterna magica
Sees Folk med store Næser,
Ja selv de største Tragica
Sees der som smaa Fadaiser.


TIL
LANTERNA-MAGICA-DOUBLANTEN I SORØE[20]
[20] "Flyvende Post", 1830, Nr. 8. (J. L. Heibergs Svar paa
"Doublet-Billeder til den nye Lanterna-magica", af Chr. Wilster.
"Kjøbenhavnsposten", 1830, Nr. 9.)

Fætter! hvad skal Enden blive,
Farer du saaledes fort?
Vil du flere Viser skrive?
Sidste Gang kom du tilkort.
Dog, det Intet vil betyde,
Skriv kun flere, Sligt er Skjers,
Jeg vil gjerne Landser bryde
Med en Mand som skriver Vers.
Om han stikler, om han høvler,
Gjør han mig dog mere glad,
End saa mangen Prosa-Vrøvler
I det kjøbenhavnske Blad.
Sligt jeg som en Fest betragter,
Som et ædelt Ridderspil,
Jeg, mod hvem saa mangen Slagter
Bare Næver bruge vil.
Sagtens kunde jeg ham spørge,
Hvor han fik Doubletter fra,
Thi jeg selv kan godt besørge
Min Lanterna magica.
Hvis og Uheld mon cassere
Mig et Billed eller to,
For dem selv at reparere
Er jeg Mester, kan du troe.
Høres ei fra tusind Kanter
(Og jeg troer, at man har Ret),
At et Stykke med Doublanter
Gaaer gemeenlig noget slet?
Ligemeget! lad saa være!
Brug kun min Lanternes Lys;
Den skal tjene dig, min Kjære,
Som mig selv den tjente nys.
Himlen veed, at min Lanterne
Kun er svag og lidt bevendt,
Mens dens ringe Lys vil gjerne
Gjøre dig lidt meer bekjendt.
Derfor styr til mig kun Kaasen,
Jeg har Plads vel for en Snees;
Kom du kun, og nærm dig Praasen,
For at ogsaa du kan sees.
Faaer jeg Vittighed at høre,
O! saa har du vundet Spil,
Og da kan du ved mig gjøre
Næsten Alt hvad kun du vil.
Som du seer, min kjære Fætter,
Jeg er ei saa grov som du;
Thi jeg haaber, at du gjætter
Hvad jeg vil dig sige nu.
Jeg vil ikke debitere,
Dine Vers er uden Salt,
(Skjøndt ifald de havde mere,
Var det ikke just saa galt).
Tvertimod, hav Tak for Føden!
Thi mig var din Takforsidst
Manna midt i Hungersnøden
Hos den evige Copist.
Du kan dog det Danske skrive,
Saa en Dansk kan det forstaae;
Du kan dog en Skose give,
Som er værd at svare paa.
Du har dog et Glimt af Tanke,
Og af Vittighed et Sving.
Sligt ei pleier der at vanke;
Himmel! det er store Ting.
Hvo har gjort et saadant Under?
Svar oprigtig hvem du troer? --
Min er Æren! O misunder
Mig den ei! den er ei stor.
_Sorae tenebris demersus_,[21]
Nød du tynd Celebritet;
_Facit indignatio versus_,[22]
Jeg har gjort dig til Poet.
[21] Neddykket som du var i Sorø's Mørke.
[22] Harmen skaber Vers.
Hvis din Barm en Gnist kun gjemmer
Af Erkjendtlighedens Blus,
Hvad du skylder mig, du glemmer
Aldrig paa din Pegasus.
Husk, at paa Academiet
Var der fordum Kiv og Tvist;
Jeg har det fra Splid befriet,
Gav jer Fredens Olieqvist.
Først i Faren vil man skatte
Brodersind og Enighed;
Mellem Hunde selv og Katte
Sluttes fordeelagtig Fred.
Thi lig Bruti tynde Grene,
Hver af jer kan knækkes let;
Men naar Alle sig forene
Til et Riis, da holder det.
Altsaa, da jeg har Meriter
Af dit Compagnie, som dig,
Tillad, at lidt nær jeg titter
Paa de Vers, du skjænkte mig.
Just fordi det mangler ikke
Dem paa Vid -- det Hvermand seer --
Lad mig vise dine Blikke,
Hvor der kunde findes meer.
Isabella du citerer
Som et Plagium fra Spansk;
Husk, at selv du plagierer
Denne Sludder fra en Dansk.
Hvoraf mon "_Poëta_"[23] komme?
Af +poieîn+,[24] saavidt jeg veed;
Derfor har en Digters Domme
Productiv Selvstændighed.
[23] Digter.
[24] at skabe.
Døm som Digter da i Tvisten,
Siig, om det er Plagiat;
Gjør dog ikke, som Copisten,
Dig til litterær Castrat.
Naar du siger i din Tale,
At om jeg ved Elverhøi
Hviler mig, saa kommer Dvale
Ned til Folket, -- vist du løi.
Thi jeg veed nok, at jeg Stakkel
Ikke Chinas Keiser er;
Han kan gjøre sligt Mirakel,
Men man saae det aldrig her.
Hvergang han har Øiet lukket,
Saa er ogsaa Folket træt;
Og naar han har spiist og drukket,
Saa er ogsaa Folket mæt.
Væn dig af, at sammenjaske
Halve Tanker, for Gevalt;
Siig ei: naar du mig vil vaske,
Spilder Humle du og Malt.
Thi hvis Ondskab hos jer finder
Knap af Geist et Fingerbøl,
Slutter den, at Sorøes Qvinder
Vaske deres Mænd i Øl.
Bedst i Sæbevand man tvætter;
Selv som indre Medicin
Giv ei Musen Øl, min Fætter,
Heller lidt Champagneviin.
Dog det er kun Bagateller,
Ting som kun har liden Vægt,
Og man fordrer vist ei heller,
At Du være skal correct.
I Begeistring og i Vrede
Sættes let en Nonsens-Beet;
Sligt, jeg troer, hos jer dernede
Kaldes Genialitet.
Bedre dog, om du herefter
Ikke gjør for mangen Buk,
Øver bedre dine Kræfter,
Træffer bedre med dit Hug.
Det er ikke mig det Samme,
Om at fægte du forstaaer,
Thi af Udfald, der ei ramme,
Selv jeg ingen Ære faaer.
Men en anden Ting resterer,
Som har mere Klem og Fynd:
Du mit Sindelag tracterer
Noget haardt, og det er Synd.
Hvorfor siger du, at Avind
Til Satire mig formaaer?
Ha! der tabte du dit Glavind,
Og med plumpe Næver slaaer.
Hold dig smukt til Facta, Kjære!
Lad Motiverne gaae frie!
Du bør ikke Plathed lære
I de Andres Compagnie.
Siig mig, kjære Fætter, svoer du
Ikke til Apollos Pen?
Eller, idetmindste, troer du
Ikke nok, du svor til den?
Du, det lille Sorøes Irisk,
Sanger af saa mangen Sang,
Er du ikke selv satirisk,
Eller troer det mangen Gang?
Naar saa er, jeg spørger atter:
Er Satiren dig saa ny,
At du ei dens Frihed fatter?
Skam dig, Digter! skam dig! fy!
Hvis jeg før mit sjette Billed
Havde sagt: "O Publicum!
"I hvad her er forestillet
"See en Spøg, og vær ei dum!
"Dybt mit danske Hjerte skjønner
"Paa det ærefulde Kald,
"At og Sveas Laurbær lønner
"Nordens Guders høie Skjald:
"Hædrer man hans Digt og Sange,
"Faaer vor fælleds Bane Glands;
"Selv jeg har alt mange Gange
"Flettet Laurbær i hans Krands:
"Men da sagtens Alt i Livet
"Og en comisk Side har,
"Og det mig især blev givet,
"Den i Alt at blive vaer;
"Da man og for den Lanterne,
"Som har Navnet af Magie,
"Ikke maler just saa gjerne
"Raphaelisk Maleri;
"Og da nu den tørre Karpe
"Om en Kikkert og en Ven
"Efter den tegnérske Harpe
"Tonede saa fattigt hen:
"Thi da han i Nabolandet
"Var vor Digtekunsts Gesandt,
"Kunde han dog talt om Andet
"End sig selv og Fjas og Tant;
"Da nu Dette, som og Mere,
"Dygtig Vand i Blodet slog,
"Lidt med Tingen at raillere
"Jeg mig ydmygst Frihed tog:
"Og fra Arilds Tid forresten
"(Dette mærk, o Publicum!)
"Overalt Satiren næsten
"Har et Privilegium:
"Du har vist lidt Lærdom pillet,
"Du har sagtens læst etsteds,
"At selv Socrates blev drillet
"Slemt af Aristophanes:
"Er der langt fra mine Streger
"Til Aristophan's Format,
"Er dog vistnok Oehlenschläger
"Endnu længer fra Socrat;" --
Hvis jeg havde talt saalunde,
Vilde hver en Digter svart:
"Hvad du sagde der, det kunde
"Du dig gjerne have spart;
"Muligt at det Hoben øver,
"Thi den fatter vanskeligt;
"Men hvo Digter er, behøver
"Sagtens ei at lære Sligt." --
Altsaa, Fætter, hør nu atter:
Mon du rigtig Digter er,
Naar du ei forstaaer, ei fatter,
Ei begriber Dette her?
Du, som taler om at "skaane",
Føler du i Sandhed Kald
Til dit svage Værn at laane
Ham, du kalder Dannerskjald?
Dig jeg skaane vil, min Kjære!
Og jeg troer, du mærker det;
Han kan vel et Angreb bære,
Thi han rokkes ei saa let.
Selv jeg har saa stærke Volde
Bygget om hans faste Plads,
At jeg tænker, de skal holde;
Dine springe vil, som Glas.
Hver en Skjald erobrer bare
Nyt Terrain bag eget Skjold;
Men for Grændsen at forsvare
Byggedes Critikens Vold.
Hvis engang Vandalers Flokke,
Uden Kundskab, uden Smag,
Vil den store Digter rokke,
-- Og det hændes vist en Dag;
Skal man raabe til dem: "Frække!
"Veed I, hvad I prøve paa?
"Her til Grændsen kan I række:
"Længer kan I ikke gaae."
O men du, som dreier Liren,
Fætter! kjender du Critik,
Du som ei engang Satiren
Skuet har med Digterblik?
Troer du, at den døde Regel
Er Philosophiens Bæk?
Siig, hvad kjender du til Hegel,
Skjøndt du nævner ham saa kjæk?
Siden du vil Sværdet føre,
Maa du virke noget Stort.
Kom da hid, og lad os høre:
Hvad har Du for Skjalden gjort?
Har du gjort ham mere sikker
Ved dit Gedebukkespring?
Var du meer end Spytteslikker
Af hans jammerligste Ting?
Du har panegyriseret
Hans utrolige Roman,
Og har Qvalmerne formeret
Med bestandig Marsepan.
Dog, hvad nytte disse Trætter?
Hver beholde maa sin Tro.
Saa farvel da, kjære Fætter!
Verden rummer nok os To.
Hvis paany vi træffe sammen
Paa de danske Musers Kyst,
Skal det være Fryd og Gammen
At forsøge nok en Dyst.
Lad os stærkt hinanden klemme,
Fast i Sadlen, rank til Hest,
Men for Alting ikke glemme,
Vor Turnering er en Fest!


DANSKE LOKALITETER[25]
[25] Oprindelig i "Danmark. Et malerisk Atlas. Tegnet efter Naturen
af C. F. Christensen, ledsaget med poetiske Vignetter af J. L.
Heiberg". Kbhvn. 1842. Senere under Titlen "Danske Lokaliteter" i
J. L. Heibergs Poetiske Skrifter, VII Bind, 1849.

INDHOLD:
1. Danmark. -- 2. Christiansborg. -- 3. Fredriksberg. -- 4.
Amalienborg. -- 5. Rosenborg. En Monolog. -- 6. Frue Kirke. -- 7.
Thorvaldsens Museum. -- 8. Børsen. -- 9. Skuespilhuset. En Dialog.
-- 10. Nicolai Taarn. -- 11. Bredgaden. -- 12. Ryssensteens Bade. --
13. Toldboden. -- 14. Charlottenlund. En Skovscene. -- 15. Sorgenfri.
-- 16. Kronborg. -- 17. Fredriksborg. En Roman i to Capitler. --
18. Roeskilde Domkirke. -- 19. Vallø, eller: En ung Piges
Betænkeligheder. -- 20. Valdemars Taarn i Vordingborg. -- 21. Møens
Klint.


DANMARK

Hvor Bøgeskoven svæver
I Favn af salten Sø;
Hvor som Bouquet sig hæver
Af Havet Ø ved Ø;
Hvor intet Bjerg os hindrer
At sende Blikket ud
Mod fjerne Lys, der tindrer
Herned som Himmelbud:
Der er den Jord, vi kalde
Vort Hjem, vort Fædreland,
Besjungen høit af Skjalde
Alt for sin Skov og Strand,
Sit Folk, det roligt snilde,
Saa langt fra Harm og Had,
Sit Sprog, det kraftigt milde,
Hvori saa skjønne Qvad.
Af Danmark har Naturen
Selv dannet med sin Haand
Den Mark, hvis Rug i Furen
Skal nære Nordens Aand.
Lad Sverrig og lad Norge
Kun Styrkens haarde Bark
Og Kraftens Jern os borge,
Mod Pant fra danske Mark.
Mens vor Natur os glæder
Med Øieblikkets Lyst,
Tiltale hundred Steder
Os end med Fortids Røst;
Thi blandt Naturens Værker,
I Ly af Græs og Green,
Staae Kunstens Mindesmærker,
En Aarbog lig af Steen.
Om Fædrenes Bedrifter
Snart melder Kæmpehøi,
Snart Skyen, i hvis Rifter
Sees Kongeborgens Fløi.
Om Frode Drot fortæller
Et Sagn os Værebro;
Hvor Roars Kilde vælder,
De tusind Minder boe.
Fra Saxo Klerks Annaler
Staae Skygger frem i Soer;
Hist Gaasetaarnet taler
Om Atterdag i Nord;
I Ringsted Dagmar gjemmes,
Hiin tabte Lilievaand;
Paa Fredriksborg fornemmes
End Fjerde Christians Aand.
Jeg nævner Sjælland ene
Thi der jeg fæsted Rod,
Og Sjælland kan forlene
Mig Træk i Overflod;
Men hver af Rigets Dele
Har samme Skjønheds Art,
Og i det skjønne Hele
Har hver en lige Part.
Og Axelstad, hiin gamle,
Saa venlig, skjøndt saa stor,
Hvor Danmarks Aander samle
Sig i et udsøgt Chor,
Har gamle Mindesmærker,
Som tale Sagas Røst,
Har nye, stolte Værker,
Som kneise til dens Lyst.
Paa Kysten herligt grundet,
Den aabner Øiet Flugt
I Udsigt over Sundet
Og over Kjøgebugt;
Mod Norden grønne Skove,
Som huse Hjort og Hind,
Og Duft og Kjøling love
Det længselfulde Sind.
Hvo har ei kjære Minder
Fra Land saavelsom Stad?
Dog fastere dem binder
Et svagt Erindringsblad.
Her Kunsten Eder giver
En Krands fra Dannevang;
Hvert Blad i Krandsen bliver
Et Billed og en Sang.


CHRISTIANSBORG

Phønix, du, som nys begravet
I din Aske laae,
Og nu frem af Flammehavet
Stiger mod det Blaa!
Ei ved Elementers Vrede
Oftere du døe!
Kneis kun fra din høie Rede
Over Land og Sø!
Borg, der selv er uden Mage
Mellem Borges Chor,
Sku de lykkeligste Dage
Hilse Danmarks Jord!
Fra din Tinde, nær ved Himlen,
See langs Codans Flig
Fredelige Masters Vrimlen,
Birman-Skoven lig.
Og naar ei dit Blik sig hæver
Over salten Flod,
Men mod Jorden nedad svæver
Til din Kæmpefod:
See paa Pladser og i Gader
Livlig Virksomhed,
Og endog paa lave Stader
Lykke, Fryd og Fred.
Og du selv skal i dit Indre,
I din Høisal stor,
See det snevre Rum, det mindre,
Hvori Lykken boer.
Lykken alt med Kjærligheden
Flyttet er derind,
Den har fæstet Svalereden
Til din høie Tind.
Her paa lykkelige Dage
Kongeparret skal,
Med sit Folk forenet, drage
Til din høie Hal,
Medens Tusinder af Kjerter
Straale Lyset ud,
Medens Tusinder af Hjerter
Følge Glædens Bud.


FREDRIKSBERG

Den er forbi, den Tid, hvorpaa
Din Himmel,
O Fredriksberg! med Smilen saae
En Vrimmel,
Hvori sig flokked Lav og Stor
I Haven,
Omkring den Konge, som nu boer
I Graven.
Da klang Musiken ofte fra
Terrassen,
Af Uniformer myldred da
Paa Pladsen.
Ei flagre nu de røde Fjer
Paa Hatten;
Hver Dag den samme Tomhed seer,
Som Natten.
End Svanen langs Canalens Rand
Dog seiler;
End Træet i det stille Vand
Sig speiler;
End Maanen over Sletten gaaer
Saa stille,
Mens Nattergal i Busken slaaer
Sin Trille.
Naturen gaaer ad vante Vei
Sin Vandring;
#Den# trofast er, #den# elsker ei
Forandring.
Den smiilte til den glade Borg,
Nu smiler
Den til det Sted, hvor Savn og Sorg
Sig hviler.
Ak! her er intet #Sorgenfri#!
Dog træder
Den simple Borger ei forbi
De Steder,
Hvor svundne Syner for hans Blik
Fremstode
Ved Mindet om Kong Frederik
Den Gode.


AMALIENBORG

Her du skuer det Centrum, hvorom det Hele sig dreier,
Her er #Kongens Palais#, atter #Amalias Borg#.
Saae du alle de Bønner, Forhaabninger, Ønsker og Klager,
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Udvalgte Digtninger - 10
  • Parts
  • Udvalgte Digtninger - 01
    Total number of words is 3577
    Total number of unique words is 1252
    41.2 of words are in the 2000 most common words
    56.9 of words are in the 5000 most common words
    65.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 02
    Total number of words is 4132
    Total number of unique words is 1276
    43.5 of words are in the 2000 most common words
    61.1 of words are in the 5000 most common words
    69.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 03
    Total number of words is 4056
    Total number of unique words is 1319
    44.9 of words are in the 2000 most common words
    62.0 of words are in the 5000 most common words
    69.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 04
    Total number of words is 3958
    Total number of unique words is 1249
    48.6 of words are in the 2000 most common words
    66.6 of words are in the 5000 most common words
    75.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 05
    Total number of words is 4025
    Total number of unique words is 1436
    37.9 of words are in the 2000 most common words
    55.2 of words are in the 5000 most common words
    65.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 06
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1452
    39.4 of words are in the 2000 most common words
    58.6 of words are in the 5000 most common words
    68.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 07
    Total number of words is 4051
    Total number of unique words is 1447
    40.3 of words are in the 2000 most common words
    60.3 of words are in the 5000 most common words
    67.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 08
    Total number of words is 4306
    Total number of unique words is 1511
    43.1 of words are in the 2000 most common words
    60.1 of words are in the 5000 most common words
    68.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 09
    Total number of words is 3882
    Total number of unique words is 1548
    37.9 of words are in the 2000 most common words
    54.3 of words are in the 5000 most common words
    62.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 10
    Total number of words is 4260
    Total number of unique words is 1551
    37.9 of words are in the 2000 most common words
    53.0 of words are in the 5000 most common words
    61.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 11
    Total number of words is 3957
    Total number of unique words is 1621
    37.5 of words are in the 2000 most common words
    55.7 of words are in the 5000 most common words
    63.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Udvalgte Digtninger - 12
    Total number of words is 3777
    Total number of unique words is 1402
    43.9 of words are in the 2000 most common words
    59.6 of words are in the 5000 most common words
    67.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.