Samlede Værker, Tredie Bind - 12

Total number of words is 4659
Total number of unique words is 1231
31.8 of words are in the 2000 most common words
46.5 of words are in the 5000 most common words
52.3 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
Mand, der nødde skuld gaa i æ Lyssen for nue.
-- Men jen Ting _kund_ du da gjân lov mæ, inden du forlaader æ Egn
for aall Daw; te du vild ta med mæ hjem aa si æ; det ku da'tt skaad
dæ nøj[306].
[306] _ku da'tt skaad dæ nøj_, kunde da ikke skade dig noget.
=Anton.=
Det vild a endlemaal[307] ogsaa gjân tjen dæ i, Faa'r, hwis a ett war
ræj for, te a skuld føl mæ swag. For nær a maa sætt mæ saa bestemt
imud aa komm derud aa bo, saa er der jo mir end jen Ting i æ Vej. Mæ
og Kjesten -- vi er færdig med hinaan.
[307] _endlemaal_, ærlig talt.
=Povl.=
Ja, det haar a jo guednok lædt mæ forlyd mej.
=Anton.=
Derfor maa a saalaant herfræ som a ka komm. For bo en Stej, hwor en
ku resikir aa mød _hind_ hwerandt Lidt, si hind gaa paa æ Awer og
flytt æ Kyer, heller maaskisæ kyr te Kjerk med en naaen Mand ved æ
Sid af sæ -- nej, det kund a'tt udhold. Derfor, kjere Faa'r -- du maa
ett frist mæ!
=Povl.=
Jaja da. Det skal a saa -- heller ett {(rejser sig langsomt og med
Taarer)}. Naa -- -- maa a saa -- -- -- sej dæ Faa -- -- wal, Anton.
Gud vær -- -- -- med dæ!
{(Gaar mod Døren; Præsten følger ham.)}
=Anton=
{(synker ned paa en Stol).}
Hwor møj mir mon a haar aa rykk øwer, fâr a ka komm afstej!
{(Tæppe.)}


FJERDE AKT.

{Hvolgaardens Blegeplads: en Eng langs Aaen, der løber i en Bue til
venstre; i Hjørnet en Spange over Aaen med Rækværk til begge Sider.
Foraarsmorgen med klar Himmel, Dug, Sol og talrige gule Blomster.}
=Kjesten=
{(kommer over Spangen med en hvid Lærredsvæv under Armen; begynder at
brede sin Væv ud over Grønsværet langs Aaen, mens hun synger):}
Ka' Drebæk lægger sit Lat paa Bleg
og nynner i søde Drømme,
hun jævner hver Fold, hun glatter hvert Læg
med Hænder, smygende ømme.
Men dybt kan én den anden bedrøve.
Rød lagde Ka' Drebæk sin Væv paa Bleg,
det var ved Sankt Hansdagstide,
men førend Septembers Maane steg,
da var hendes Kinder saa hvide.
Thi dybt kan én den anden bedrøve.
Ka' Drebæk kjender ej Rist ej Ro,
med Haanden dækker hun Panden,
den Mand, hun for Aaringer gav sin Tro,
har Bryllup i Dag med en anden.
Saa dybt kan én den anden bedrøve.
{(Pavse; derpaa Pigestøj og Latter til højre for Scenen fra andre
Vaske- og Blegepladser):}
Hallo, hallo -- o -- o!
=Kjesten=
{(svarer).}
Hallo -- hallu -- u -- u!
=Svenske-Stina=
{(leende ind fra højre; hun er høj, lys og smuk).}
Goddag, søta Kjersta! Aa, det er saa rentut ryslig roligt alltihopa!
Har du hørt det; har du hørt det?
=Kjesten.=
Hwad haar a hør.
=Stina.=
At han skriver saa till mig: Jag faar komme hem og gifta mig.
=Kjesten.=
Ih, hwem skrywer søne nøj?
=Stina.=
Gossan min, min Elskling forstaas.
=Kjesten.=
Da war det nok lig Mad for Mowns, hwa?
=Stina.=
Ja da! ikke sandt! Før vilde han inte alls, Tosken min; nu vil han
paa sjølve Stunden.
{(Ny Latter fra højre.)}
=Kjesten.=
Hwem er _det_, der grinner[308] søen?
[308] _grinner_, ler.
=Stina.=
Det er de andre Flickorna. Vi vrider Tøj derborte ved Elven. Faar jag
kalde dem hit?
=Kjesten.=
Ja _hit_ du dem baare.
=Stina=
{(jodler).}
Hallo, hallu -- u -- u!
=Stemmer=
{(svarer langt borte).}
=Stina.=
Aa, hvor er han søt, nej! saa utomor_dent_lig søt! Se her, se her, se
her {(danser rundt).} Jag har'en i Fickan. {(Ta'r Kjærestens Portræt
op af Lommen.)}
=Kjesten=
{(med et Suk).}
Det skuld lig vær enaaen jen, der søen haaj æ Kjærest i æ Lomm!
=Stina=
{(stikker Portrættet frem).}
Titta!
=Kjesten.=
Tho da er æ en hil Stø bovn Kaa'l[309]. Han ligner jo ligfrem Anton.
[309] _en hil Stø bovn Kaa'l_, en svær smuk Karl.
=Stina.=
Mycket vakrere.
=Kjesten.=
"Wakre" end Anton! Nej, hold nu, Morlil! Der skal iløwle[310] mir te
aa stikk Anton ud! Men det forstaar sæ: enhwer Sow tykkes wal bejst
om _si_ Gris'.
[310] _iløwle_, alligevel.
=Stina.=
Aa jag er saa kjær i'en, saa jag kund spis'en {(griber Kjesten om
Livet og danser rundt)}. Saa kjær, saa kjær, saa kjær!
=Kjesten.=
Ja, det ka a rigtignok mærk. Haar han saa nøj aa byd dæ hjem paa?
=Stina.=
Hvorledes? Bjude mig hem paa. Han elsker mig saa ofantlig.
=Kjesten.=
Ja, det forstaar a hwer Krumm. Men han haar altsaa ett søen nø
Stilling.
=Stina.=
Det vet jag inte alls. Men en bra Gossa som min han vil inte la
Allerkjæresten sin svelte førdærvat.
=Kjesten=
{(med et Suk).}
Gud gi det war mæ, bette Stine, dæ søen bløw send Boj[311] atter; men
den Held ska a nok ett ha.
[311] _Boj_, Bud.
{(Nye Hallo bag Scenen).}
=Kjesten og Stina=
{(svarer igjen).}
{(En Klynge leende og springende Landsbyvaskepiger med bare Arme og
hvide Forklæder jubler ind fra højre; de slaar Kreds om Kjesten og
Stina, slaas paa Skrømt, tumler og støjer. Et Par af dem bærer en
Balje Tøj mellem sig, som de slipper ned i Engen.)}
=Kjesten.=
Det war alkjøn af jer, te I kam. Nu tykkes a, te vi ska ha en bette
Spøg for. A hører, te Swensk-Stine ska hjem aa gywtes. Ska vi saa ett
vis hind, hwordan vi ka pynt Bruj' i Danmark?
=Stemmer.=
Jow, læ wos lav nø _Kommes_!
=Kjesten.=
Nu er æ Blomster jo ogsaa saa kjøn som de blywer. Vil I nu plukk, saa
ska a pynt.
=Stina.=
Nej, hvor roligt!
{(Pigerne spreder sig plukkende over Engen, mens Kjesten og Stina
ta'r Plads midt for Scenen.)}
=Kjesten=
{(synger, mens hun pynter Bruden; de andre sætter Omkvæd til, idet de
bærer Blomster til hende).}
Nu er Dagen fuld af Sang,
og nu er Viben kommen,
Bekkasinen Natten lang
haandterer Elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget Straa,
plukke, plukke Siv ved Aa,
plukke, plukke Blomster.
Engen er nu gyldengul
af tunge Kabbelejer,
Søndenvinde byder op,
og Dueurten nejer.
Dammen ligger Dagen ud
med Brudelys i Hænde, --
rækker højt de ranke Skud,
at Solen maa dem tænde.
Nu vil Mø med Silkestik
paa Brudelinet sømme,
den som ingen Bejler fik,
hun ta'r sig én i Drømme.
Ræk mig en Forglemmigej
og sidst en Krusemynte,
saadan slutter vi vor Leg,
saa glad som den begyndte:
Plukke, plukke dugget Straa,
plukke, plukke Siv ved Aa,
plukke, plukke Blomster.
{(=Stina= er nu pyntet med Blomster i Haar og Hat og Barm og Bælte;
da Sangen er til Ende, siger)}
=Kjesten.=
Nu, bette Stine; nu vild a ønsk, te du kund si dæ sjel. For nu er du
saa kjøn, som du blywer.
=Stina.=
O, jag er saa gladt, saa gladt, saa utomor_dent_lig gladt!
=Kjesten=
{(klapper i Hænderne).}
Kom nu her! {(De danser i Kreds om Stina, mens de synger):}
Munken gaar i Enge
den lange Sommerdag,
hvad gjør han der saa længe,
aaja, aaja, aaja!
=Stina.=
Aa jøja mig! Jag _kan_ inte holde Fødderne stille. Faar inte jag
danse med?
{(En af Vaskepigerne har listet et Stykke op af Baljen. Sangen
fortsættes):}
"Munken breder ud sin Kappe saa blaa"
{(Pigen spreder det fremtagne Linned for Stinas Fod.)}
=Stina=
{(i Latter).}
Det var Jæklen til Kappe, det. Det er jo min arrige Madmors Særk!
{(Nu opløser det hele sig i Grin, gjennem hvilket man hører Takten):}
"Aa se dog hvor lystigt de danser de to,
som havde de stjaalet baade Strømper og Sko,
Kom falderideralla."
=Stemme.=
Kjesten, di Muer kommer!
{(Flokken forsvinder lydløst. =Kjesten= tilbage til Blegepladsen.)}
=Karen Mari=
{(kommer besværlig over Spangen).}
Aanej, det war endda en kjøn Maa'nstûnd[312]. A _kund_ ett dy mæ; a
maatt hernied ogsaa, sjelom de gammel Bjen er bløwen nøj taang.
[312] _Maa'nstûnd_, Morgen.
=Kjesten.=
Ska a komm aa ta ved di Haând, Muer?
=Karen Mari.=
Nej, mi Baâ'n, det gaar wal, nær a baare ett skal blyw
hwingelsyg[313]. -- Nej, saa aall æ Blomster er kommen! Si, hwor de
staar med dje bette gul Huejer[314]. Aa, hwor det er skjøn! Æ Stork
ska nok ogsaa vær sit[315].
[313] _hwingelsyg_, svimmel.
[314] _Huejer_, Hoveder.
[315] _vær sit_, være set.
=Kjesten.=
Ja, og Fisker-Thames kam iguer hjem med hans Lu fuld af Viefæg.
=Karen Mari.=
Ja, den Kaalsen[316] _han_ ka gaa og find æ. {(Er nu kommen ned paa
Engen; ta'r fat i Væven.)} Læd wos faa'en strammed bejer ud. Ta
ved'en dér. {(De strammer Lærredet.)} Laa _du_ Mærk te, om æ Kaal war
kommen ad æ Mark?
[316] _Kaalsen_, Karl.
=Kjesten.=
Nej, a saa ett te no Kaal.
=Karen Mari=
{(næsten grædende).}
Saa sejjer de nok og tygger endno. Det er endda stræng, nær en søen
ska dryw dem te æ Bestilling, og ett ved, om der blywer nøj udretted
i æ Gaard heller ett.
Aa vi, vi![317] -- en Adskjel hér er bløwn, sin den hwelle Kaa'l kam
aa æ Gaard! Hwor _kund_ du endda faa æ øwer di Sind aa vraag Anton,
vraag den bile Kaa'l, hwis Lig a aalle faar? {(Ta'r i Lærredet.)} Her
ligger nu te di Brujlagner, ja, her ligger de. Men hwor er nu æ Kaa'l
te em, det war æ, en sku spør om.
[317] _aa vi, vi!_ ve, o ve!
=Kjesten=
{(bimsk).}
Saa kund _du_ jo ha tavn ham, Muer!
=Karen Mari.=
Hwad er det nu for nø Plevver[318] aa komm mej! Kund a ha tavn ham!
Som det war _mæ_, han stod atter! Det er nok aa de Daw, te a render
Haarer[319] ind, mæ gammel Negger[320]. Men søen er det med de ung
Piger nuomtider. De véd ett dje egen Bejst. Saa vraager[321] de jen
og saa vraager de tow; tesidst er de saa en Daa sjel vraaged. Men det
er da mæ, det gaar ud øwer i æ Uddrav[322]. Herregud, te en nu skal
sætt den _skjønne_ Gaard øwerstyr, som haar wot i æ Familli si
Værri[323] saalæng nue ka how[324]! A tror da heller, en maa tink paa
aa faa æ sol, inden det gaar rejn og baar Fald paa.
[318] _Plevver_, Snak.
[319] _Haarer_, Harer.
[320] _Negger_, Én.
[321] _vraager_, vrager.
[322] _i æ Uddrav_, inden det ender.
[323] _i æ Familli si Værri_, i Familiens Eje.
[324] _how_, huske.
=Kjesten.=
Hwad sejer du, Muer; vil du sæl æ Gaard!
=Karen Mari.=
Aa, spør mæ ett om nue Ting. A _kan_ ett ha i mi gammel Hued. Det er
mæ øwer æ Haând ihworden a vender æ. Og _du_ vil jo ett gjør nø Aller
af nue Ting. For der war saamænd saa manne, du gjân kund ha faat. To
det er da'tt enhwer Pig, der staar med en Gaard paa æ Fingerender.
Ved du, om Anton endno er i æ Land?
=Kjesten.=
Hiel sikker ka en jo ett vær paa æ, men det hober a da, han er. Atter
hwad a haar høt, kund han jo ett komm af hans nøj Plads fâr te
Majdaa, og den haar vi jo først i Øwermaân.
=Karen Mari.=
Du haar da wal ett mir Maskepi med den Darling, sin han kam fræ æ
Egn? Det maa da ha wot saamøj en slemme Klørfimsi[325]. Nu ska æ nok
vær gavn op med en Pa Stykker te, atter hwad der bløw mæ fortal ved æ
Kjerk. Det er da nø stræng nøj for wor Præjst. Tho det er da ham, der
ska døb 'em.
[325] _Klørfimsi_, Knægt.
=Kjesten.=
Ja, nu ka æ jo vær, de gir Darling Skyld for lidt mir, end han haar;
nu han er kommen aa æ Vej, saa er æ jo saa nem aa vælt ham i æ.
{(=Store An= og =Bette An= kommer med Sække fulde af Vasketøj over
Engen fra venstre. =Bette An= fortsætter ud til højre med Næbbet
hængende.)}
=Store An=
{(gaar hen til de to ved Blegen).}
Goddaw og Gudhjælp jer!
=Karen Mari.=
Tak. Naa haar en _dæ_ hér! Ih, hwad gik der af Bette An, a tyt, hun
_saa_ saa pylred[326] ud?
[326] _pylred_, modfalden.
=Store An=
{(hæsende).}
Jow, nu er jo bløwen opped med Nikoline. Hun haar jo maatt gaa te
Bekjendels øwer for æ Muer, hwad der venter. Og nu ska hun jo saa aa
æ Tjenest.
=Karen Mari.=
Herregud, den kjønne bette Pig! Saa war æ da godt, vi anner ett
beholdt hind i æ Gaard. Hwem er saa Pâtros[327] dér paa Lav?
[327] _Pâtros_, den skyldige.
=Store An.=
Ja, der er saagu kuns jen aa skyld i æ, den samm der haar wot paa
Spil aall de anner Stejer.
=Karen Mari.=
Student Darling! Er æ saa ett forfærlig da!
=Store An.=
Jow, det war sgi en javn Høstkaa'l, dér war kommen te æ Egn. Hihihi!
Nær de nu faar æ Bø'n tal op, saa de ved, hwor manne, der blywer, saa
skuld de slaa æ sammel te jen Baselgild det Hiele, saa ka æ jo vær,
te ogsaa æ Præjst kund kwitt en Gryssen[328] i _hans_ Betaling.
Hyhyhy! {(gaar).}
[328] _Gryssen_, Smule.
=Karen Mari.=
Er æ da saa ett faale[329] med æ! Hwad tinker du nu om gotten
Swend[330]?
[329] _faale_, forfærdelig.
[330] _Swend_, Fyren.
=Kjesten.=
A tinker, som a æ hiel Tid haar tint: den Student er en Pjalt, som a
ett vild rør ved med en Ildklemm!
=Karen Mari.=
Sejer du, te du haar tint søen æ hiel Tid? Da kund en naaen jen da
ett blyw klog paa andt, end te han ett haar spilt dæ saa lidt i æ
Hued. Men det er jo godt, du saa er bløwn omsinded.
=Kjesten=
{(harmfuld).}
Aa, I er nø gued Fæpander ind ad en Kant {(flæbende)}: A haar aalle
hat anner i mi Tanker -- -- paa den Maad -- end Anton -- ett jen
Ywblik, det forsikrer a ved den søde Gud, a haar ett, saasandt som a
staar hér!
=Karen Mari.=
Men bette søde Kjesten, hwor kund æ saa fald dæ ind aa læ den
bovne[331] Kaal gaa? _A_ haar jo da aalle saat mæ imud te dæ bløw en
Par af I tow.
[331] _bovne_, skjønne.
=Kjesten.=
Ja men, du saa jo, hworden Anton war bløwen, inden han kam ad æ Dar.
A kund jo da ett hiel læ mæ træj nied[332] af ham.
[332] _træj nied_, træde ned.
=Karen Mari.=
Ja, a kjender jo ett de Ung dje Handtiring, men det maa wal sajtens
ha wot af Kjærlighid.
=Kjesten.=
Ja, det tinker a ogsaa nok det war {(ny Smaaflæben)}. Og a skuld wal
ogsaa ha funden mæ i æ; for der war nu ett saa raar en Kaal laant og
nær som Anton, nær en først kommer te aa tink ved æ. Og det er jo paa
en Maad mæ, der drywer ham aa æ Land[333] {(stærkere Græden).}
[333] _aa æ Land_, ud af Landet.
Aa, nær det kommer i mi Tanker -- saa ka a legg wogen den hiele Næt
uden aa faa Blûnd i mi Øwn. Baare a endda kund træff ham jen Gaang
endno; der war saa møj, a skuld ha ham saâ[334].
[334] _saâ_, sagt.
=Karen Mari.=
Ja, baagatter er en aaltid klog nok, Morlil. Du skuld ha gjord nø mir
ud af ham, men du haaj ham, og han war ved æ Sind. Nu ka vi ta
obaag[335].
[335] _Nu ka vi ta obaag_, nu er det bagefter.
{(=Fisker Thames= er kommen frem med sin Medestage paa Banken til
højre; han slaar Trimulanter paa Klarinetten, før han kommer ned paa
Engen til Kvinderne.)}
=Karen Mari.=
Aa, Jøsses, er det _din_ Spøgdogter; det ga da søen en Kip[336] i mæ.
Men det war saamænd godt, du kam, Thames, for her gaar vi tow jenle
Kwinder og græder te hinaân.
[336] _en Kip_, et Jav.
=Thames.=
Ih, gjør I det! Da plejer der karenmæ ett aa vær møj Græden, der hwor
_a_ faares. Hwad er der nu gavn jer paatwat[337], bette Folkens?
[337] _paatwat_, paatværs.
=Karen Mari.=
Ja _kund_ a sej dæ æ, Thames! Det er ved aa skrid nied om wos.
=Kjesten.=
Ja, Muer er bløwn saa tungsinded, te det ett er te aa hold te. Og _a_
ska ha æ Skyld for aal Ting.
=Karen Mari.=
A gir dæ kuns æ Skyld for jen Ting: te du smed mæ en hwell Kaal[338]
paa æ Dar, endda æ Gaard ett kund omvær[339] ham.
[338] _hwell Kaal_, dygtig Karl.
[339] _omvær_, undvære.
=Kjesten=
{(med ny Graad).}
_A_ ka heller ett omvær ham. Det er det, der er saa forfærdelig. Aa
bette Thames, hwad ska vi tow arme Kwindfolk grief te.
=Thames=
{(ser ud af Scenen).}
Gi jer nu still te æ! Der kommer jo vis hans Faa'r[340]; a saâ, te
han for lidt sin gik ind te æ Kjø'mand. Hwem ved hwad Hjælp der ku
vær ved _ham_.
[340] _Faa'r_, Far.
=Povl Hedemark=
{(med en Æggekurv paa Armen; han er bleven noget duknakket).}
Goddaw og Gudhjælp jer!
=De andre.=
Tak og dæ detsamm!
=Thames.=
Ja, nu er der nøj aa ta ind ved æ Høns.
=Povl.=
Ja aaeja. De ynder jo det her mild Vejlo.
=Thames.=
Sej mæ, Povl, om en maa vær saa fri aa spør: Haar du hør nøj fræ
Anton i æ Sidsten?
=Povl.=
Jow, det war ett sær. {(Med Bævren i Stemmen.)} Han -- -- haar
saamænd -- -- skrøwen javnhen flink te mæ i Vinter, a maa ett sej ham
andt paa. Men nu hører a walsajt -- -- ett mir -- -- fræ ham.
=Kjesten=
{(ængstet).}
Da er han da'wl ett rejst!
=Povl.=
A tær ett sej, om han _er_ rejst endno, men a frøjter for æ.
Det sidst a høt fræ ham, da skrøw han, te der gik en Skif paa Frejda;
men han vidst ett, om han ku blyw færdig te aa ta med'en, helsen
maatt han vent te Wojnsda. Se Frejda det war jo iguer. Om han saa er
bløwen færdig, det er æ jo, det kommer an paa. Andt kan a saamænd ett
sej jer.
=Thames.=
Ja, det er Urd nok. Tak ska du ha, Povl!
=Povl.=
Ett aa takk! Faawal {(gaar mod Spangen).}
=Karen Mari.=
Herregud, hwor han endda er kommen te aa si gammel ud!
=Thames.=
Ja, han hænd[341] jo søen ved den Søn. Og den Slaw det ska nok gjør
jen graa baag æ Ører.
[341] _hænd_, hængte.
=Kjesten.=
Te a ett ogsaa er kommen te aa spør om det nø far! -- Muer, a _maa_
snakk med Anton endno engaang; det koste, hwad det være mô.
=Karen Mari.=
Ja men, Baa'n, tho do høt jo, te æ Skif maaskisæ aallered æ gavn.
=Kjesten.=
Aa, sej æ ett, Muer. Det er lissom det sku stemm æ Aând[342] i mæ. Og
hiel sikker er æ da heller ett. _A_ ta te Kjøvenhavn imaan den Daa.
Kaski saa Worherr æ mæ gued.
[342] _æ Aând_, Vejret.
=Karen Mari.=
Kjøvenhavn! Aa Jøsses! Det er helsen ett baag æ Laad! Og søen en
jenle Kwind', hworden ska _du_ reterir dæ[343]?
[343] _reterir dæ_, klare dig.
=Kjesten=
{(ivrig).}
Thames, _du_ maa følle med mæ! Aa, vil du ett, Thames! Du haar jo wot
der far? _A_ ska nok betaal æ.
=Thames=
{(i Jubel).}
Om _a_ vil ta med dæ! Te Kjøvenhavn! Aae, mi søde Pig, her er _a_!
Betro du dæ baare te _mæ_; der ska ett blyw krummed en Haar paa de
Hued, saalæng du er ved _mæ_.
Hahaha--a--a. {(Smider Medetøjet.)} Fanden nu med mi Mied'staag, nu
er der andt aa tink paa for gammel Thames.
=Kjesten.=
Ja, for du _er_ jo da kjend med æ Vej, Thames?
=Thames.=
_Du_ skal ett vær ræj, mi bette Pig; er der nue, der kjender
Kjøvenhavn for Aller[344], saa er æ visnok Fisker-Thames. A haar wot
derøwer med Lamm. I kan spør Slagter Christensen i Danmarksgade, om
han haar nøj aa udsætt paa mi Fremtræden. A haar wot uden for æ
Gaardsled far i Daa. A haar lejen i Rendsborg for Kongens Kaal, vi
marsired med fuld Oppakning til Issehow. Det er en Pa Daw sin!
[344] _Aller_, Alvor.
=Kjesten.=
Og _du_ ka rejs imaaen?
=Thames.=
_Bette_ Kjesten, _a_ er ledde[345]! A føller dæ te Verdens End, om
det forlaanges; men vi maa ha en Dram og en Bid Brød i wor Lomm, for
det er en javnhen laang Vej, og det koster, hwad der kyeves der paa
Lav.
[345] _ledde_, ledig.
=Karen Mari.=
Ja, kund I komm hjem med Anton, saa tykkes a aal Ting kund blyw godt
endno engaang, men det er wal sajtens baagatter.
=Thames.=
Da skal vi iløwle forsøg "at dreje Skuden", hwa, Kjesten!
=Kjesten.=
Ja, a vild endda vær tefreds, baare a maatt taal med ham endno
engaang. Mir venter a ett. For han er naturligvis saa vred paa mæ
{(græder),} te han ett er te aa omstemm. Og det haar han da ogsaa
Grund te aa vær.
=Karen Mari.=
A tykkes iløwle, det sir saa forvoven ud det hér, søen laang og
kostbar Rejs; og ett en ved, om I træffer ham heller ett. _Ka_ en nu
ogsaa betro dæ te æ, Thames?
=Thames.=
Spaar _du_ dæ di Syllewornhied[346], bette Muer! A haar rejst med
Lamm far. Spør du Slagter Christensen i Danmarksgade! I den sidst
Sending haaj a øwer hunder Lamm, og fandenmæ ett jen der brækked
saamøj som en Baagbien!
[346] _di Syllewornhied_, Klynkeri.
=Karen Mari.=
Jaja; _læd_ æ saa ski -- i Guds Navn da!
=Thames=
{(snapper Karen Mari om Livet).}
Hwad om du kund ha tavn mej, din gammel Peverbøss. Aae, knag'mæ, hwor
_skuld_ vi ha mored wos!
=Karen Mari.=
Aa slip mæ Thames, a blywer saa forhwingelt[347], te a hwerken ka
pipp hæ[348] kukk!
[347] _forhwingelt_, fortumlet.
[348] _hæ_, eller.
{(To, tre Par Piger med Tøj og Vaskebaljer kommer ind fra Engen til
højre.)}
=Kjesten.=
Læd wos nu et kjælling[349] æ Tid hen, men komm hjem og faa æ Sager i
Stand.
[349] _kjælling_, gantes.
=Thames.=
Ja, _kom_ I nu baag atter mæ {(til Vaskepigerne)}. Saa skal I slutt
op!
{(Skrider gravitetisk foran, synger, mens han afvekslende trutter i
Klarinetten; de andre følger ham parvis.)}
Saa drager vi til Kjøbenhavn
-- trut -- trut -- trut!
Og spørger nogen om mit Navn,
-- trut -- trut -- trut!
saa skuldrer jeg min Medestang,
-- hopsa! Medestang --
og blæser dem en Marsch saa lang:
Trut -- trut -- trut!
{(Tæppe.)}


FEMTE AKT.

{Plads i Nærheden af de Forenedes Dampskibsbrygge i Kjøbenhavn.
Udvandrerskibet »Hellig Olav« skimtes fjernt i Baggrunden. Det er
kort før Afgang. Trækvogne, Bybude, Politibetjente strejfer af og til
over Pladsen. Til venstre ses en høj Stabel Pakkasser, til højre en
Fortøjringssten.}
{=Kjesten= og =Fisker Thames= kommer fra højre.}
=Thames=
{(i gammeldags Mundering: lang Vadmelsfrakke, høj, skimlet Hat
o. s. v. Han hinker paa Foden).}
Det er da dæwels, som de Støvl gnawr mæ. A bad dem endda saa mindele
om paa æ Gjestehjem aa gi em en gued Lav Fjedt. Det _er_ en faale Pin
aa _vær_ i. Haaj der endda wot[350] en Bænk, saa a kund ha list mæ te
aa trækk em aa {(ser Fortøjringspælen).} Død og Krown[351], her maa æ
vis kund læ sæ gjør {(sætter sig op og haler Støvlerne ud over de
hvide Uldsokker, retter befriet Ryggen):} Aaeha, hvor _det_
suelt[352]!
[350] _wot_, været.
[351] _Krown_, Krone.
[352] _suelt_, svaled.
=Kjesten.=
Naa, ga æ saa Len[353]?
[353] _Len_, Lindring.
=Thames=
{(svinger med Støvlerne).}
Ja, nu er æ karenmæ ingen Sag. Kom nu an, bette Kjøvenhavn!
=En Dreng=
{(med en Trækvogn kjører bagind i Thameses lange Frakkeskjøder, saa
baade Thames og Kjesten stenter til Side).}
Kan han inte se sig for, Bondekvaj!
=Thames=
{(samler sig op).}
Aaeha endda! Søen en Hertug! En sku næjsten tro, han kjor atter
Jurdmur, sø'n en Faart han haaj opp.
=Kjesten.=
Aae, Thames, a er saa hjatklemt, te a ett ka sej aa æ.
=Thames.=
Ja mi Pig, a war sgu klemt fàr, søen det dut nøj, men æ Støwl dem ka
en træk aa, saa er _det_ te en Sid, men æ Hjat[354] det er missel en
møj æm[355] Stej. Men nu ska du'tt vær aaltfor angermodig. Vi faar jo
nok Finger i gotten Swend.
[354] _æ Hjat_, Hjærtet.
[355] _æm_, ømt.
A snakked med jen paa æ Gjestehjem, der war ud fræ samm Kant aa.
=Kjesten.=
Da kjend han da'wl ett Anton!
=Thames.=
Jow, han vidst gued nok af ham aa sej; og _han_ troed nu ett -- æh --
te han war tavn afstej. Men han haaj wot fræ æ Hjemmen i den sidst
Ug, saa hiel bestemt kund han jo ett sej nøj.
=Kjesten.=
Aa, a tykkes, a vild gi aal det a ejed og haaj for aa træff ham.
=Thames.=
Nu er æ heller ett ward[356] aa lov aaltfor møj ud. Det ka jo vær, du
faar æ for slet ett. Nu snakker vi ett mir om _det_. Han kommer nok,
-- med Guds Hjælp. For det maa jo vær hér?
[356] _ward_, værd.
=Kjesten=
{(ængstet).}
Aa, Jøsses, Thames, du _haar_ da ett før wos paa gal Vej?
=Thames.=
Gi dæ nu still te æ, Kjesten! Læd mæ faa Lov aa sund mæ paa æ. {(Ser
i Vejret og fastslaar):} Jow; _det_ ska nok sæd! Der haar vi æ Suel,
og der haar vi _Run-de-torn_; det ka fandenmæ ett rokkes! Æ Retning
er, som _den_ ska vær. -- Og dér ... og dér -- hæhæhæ! ... Ja war æ
ett det, a saâ dæ, Kjesten, der legger, Fanden slaa mæ, lig æ Skif,
vi fraager[357] atter: "Hellig O_law_", "_Hellig_ O_law_" -- haar a
saa ett Ret!
[357] _fraager_, fritter.
=Kjesten=
{(forundret).}
Er _det_ æ Skif! den der! aae Jøsses endda!
=Thames.=
Jow, a tytt nok, te det maatt vær æ Retning; gammel Thames haar sgu
ett saa ring en Snøgger[358]; det er nok ingen hiel Taari[359], du
haar faat med dæ, hæhæhæ! Hwa Kjesten, Hwa!
[358] _Snøgger_, Evne til at orientere sig.
[359] _Taari_, Taabe.
=Kjesten.=
Nej, det er ett te aa forstaa, te du ka hold te æ. Det Hiele er nær
ved aa skjell _mi_ Hued ad.
=Thames.=
Ja vent nu, te vi faar Hold i Kalorius, saa blywer der nok Raad for
den Huedpin, mi Muer.
=Kjesten.=
Baare han nu ett er rejst!
=Thames.=
Naa; hæhæ; saa du tror, han kund vær spasired lidt foraa[360]. Søen
en bette Swip op forbi Kronborre, Hwa!
[360] _foraa_, foran.
=Kjesten=
{(tjatter ud efter ham).}
Aa, læd nu vær aa drill mæ, din Slog[361]!
[361] _din Slog_, din Rad.
=Thames.=
Haar vi nu æ Skif, saa faar vi ogsaa wal æ Mand. Men nu maa vi sgu
pass paa aa hold wos te hinaan, for nu begynder der aa blyw
Tryngi[362]. Vil du nu kikk te den Sid {(peger mod venstre)} saa skal
a hold Yw med æ te den naaen Sid.
[362] _Tryngi_, Trængsel.
{(De stiller sig op hver paa sin Side af Scenen; lidt efter raaber)}
=Thames.=
Kjesten! Kjesten! Nu behøver vi fandenmæ ett aa glyn[363] suemøj[364]
længer; der haar a lig Kik paa Fyren!
[363] _glyn_, spejde.
[364] _suemøj_, ret meget.
=Kjesten=
{(styrter hen mod Thames).}
_Det_ er da'tt sand! Ka _du_ si Anton?
=Thames.=
Om a ka si ham! Ogsaa li'saa grangywle! Hahaha -- ha! Han tror søen,
han gaar og grovelirer ... i hans egen bitte Tommerumm? Nej, min
kjere Ven, du er _i-agt-taget_, du er med Respegt at mel-de _un-der
Opsyn_!
=Kjesten.=
Jamen, _æ'_ æ[365] nu ogsaa ham?
[365] _æ' æ_, er det.
=Thames.=
Ja, fandenmæ er æ ham! Ih, gudfaarebewors, ka du'tt kjend -- om a saa
maa sej -- _dit eget Kjød og Blod_? Ham kund _a_ da kjend, om det saa
war mell hunder Swyn; det Kaast der med den fræens[366] Skank, det er
da'tt te aa ta fejl aa. -- Men nu maa vi karenmæ vær betint paa,
hwordan vi vil ta imud ham. {(Hurtigere.)} ... Si kuns nu: Vi stiller
wos lig her baag den Stavil[367] {(peger paa Trækasserne),} og saa
lig i det sjelsamm som han gaar forbi, saa løwer _du_ baag te ham og
rover: _Bøv!_
[366] _fræens_, frahaands.
[367] _Stavil_, Stabel.
=Kjesten.=
Nej, Thames, det tykkes a ett om. Det er en sær Maad aa ta imud ham
paa, nu det er saa læng sin, en haar sit hinaân.
=Thames=
{(lidt skuffet).}
Naa. Ja, saa læ'r vi det vær. Nej, hør kuns nu: Istej for "Bøv", saa
_flyver_ du om æ Hals af ham og sejer: "Søde, kjere Anton, hwor
kun-de du gjø-re _mig_ den store Sorrig." --
{Kjesten.}
Nej, det ynder a heller ett.
=Thames=
{(stødt).}
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Samlede Værker, Tredie Bind - 13
  • Parts
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 01
    Total number of words is 4656
    Total number of unique words is 1420
    34.4 of words are in the 2000 most common words
    49.1 of words are in the 5000 most common words
    55.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 02
    Total number of words is 4785
    Total number of unique words is 1309
    34.7 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    58.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 03
    Total number of words is 4813
    Total number of unique words is 1241
    38.7 of words are in the 2000 most common words
    54.8 of words are in the 5000 most common words
    61.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 04
    Total number of words is 4632
    Total number of unique words is 1276
    39.4 of words are in the 2000 most common words
    55.2 of words are in the 5000 most common words
    62.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 05
    Total number of words is 4923
    Total number of unique words is 1368
    39.3 of words are in the 2000 most common words
    54.2 of words are in the 5000 most common words
    60.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 06
    Total number of words is 4658
    Total number of unique words is 1313
    40.4 of words are in the 2000 most common words
    55.0 of words are in the 5000 most common words
    62.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 07
    Total number of words is 4668
    Total number of unique words is 1482
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    52.0 of words are in the 5000 most common words
    59.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 08
    Total number of words is 4528
    Total number of unique words is 1463
    42.4 of words are in the 2000 most common words
    56.6 of words are in the 5000 most common words
    66.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 09
    Total number of words is 4302
    Total number of unique words is 1319
    40.6 of words are in the 2000 most common words
    55.7 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 10
    Total number of words is 4649
    Total number of unique words is 1217
    33.2 of words are in the 2000 most common words
    47.3 of words are in the 5000 most common words
    53.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 11
    Total number of words is 4803
    Total number of unique words is 1182
    38.5 of words are in the 2000 most common words
    55.0 of words are in the 5000 most common words
    61.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 12
    Total number of words is 4659
    Total number of unique words is 1231
    31.8 of words are in the 2000 most common words
    46.5 of words are in the 5000 most common words
    52.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 13
    Total number of words is 4502
    Total number of unique words is 1383
    40.6 of words are in the 2000 most common words
    55.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 14
    Total number of words is 4763
    Total number of unique words is 1347
    47.1 of words are in the 2000 most common words
    62.6 of words are in the 5000 most common words
    69.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 15
    Total number of words is 4558
    Total number of unique words is 1236
    46.0 of words are in the 2000 most common words
    62.7 of words are in the 5000 most common words
    68.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 16
    Total number of words is 4651
    Total number of unique words is 1392
    46.3 of words are in the 2000 most common words
    61.9 of words are in the 5000 most common words
    69.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Samlede Værker, Tredie Bind - 17
    Total number of words is 682
    Total number of unique words is 353
    63.6 of words are in the 2000 most common words
    74.2 of words are in the 5000 most common words
    81.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.