Samlede Værker, Tredie Bind - 02

=Wolle Rævsgaard=
{(frem med Visti ved Øret).}
Der fanged a sgu Fedri-Mikkel[20]. Nu søen gaar æ te i _mi_ Gaard!
[20] _Fedri Mikkel_, den jydske Don Juan.
=Visti=
{(fortumlet).}
Ja men, der plejer du jo da aldrig aa legg.
=Wolle Rævsgaard.=
Det er altsaa ett æ først Gaang du er der!... Nej, som du sejer, a
plejer ett aa legg der, men det war nok ett hiel aa æ Vej, atter hwad
a sier, om a laa mæ der en Gaang imell.
=Visti.=
Ja, mæ og di Dætter holder af hweranner, det er wal en ærlig Sag.
=Wolle Rævsgaard.=
Nu det kalder du en ærlig Sag! -- Vil du ett lig følle mej herhen te
æ Klok'hus[21], der tror a, mi Kjep staar, saa skal a gi dæ "ærlig
Sag". Det blywer maaske ett saa fornywele en Warm som den, du er woen
te aa faa ved mi Dætter, men du faar ta tetakk for en jenle Gaang!
[21] _Klok'hus_, den lange Uhrkasse.
=Visti=
{(truende).}
Dersom du slaar en jenneste Sla, saa forlaad'er a di Gaard i Maaen
den Daa.
=Wolle Rævsgaard=
{(betænker sig).}
Naa, saa du vover aa tru mæ, din Rott'ung! Det _er_ Synd, men a faar
jo læd dæ rend! {(Slipper, men raaber efter ham.)} Saasandt det ett
haaj wot nu mødt Sommerdaw, hwor en staar og ingen Folk kan faa, saa
skuld vi tow snaar ha skywt op med hinaan! {(Visti ud.)} Og _det_ er
mi egn Kjød og Blod! Ja, hwad saa ett den gammel Degn i Ingedaal:
"Den Herren giver en Datter, giver han en Kurv fuld af Sorger!"
{(Tæppe.)}


ANDEN AKT.

FØRSTE AFDELING.
{Sommeraften. En knoldet Kjærflade med Led og Ledstolper; Grøfter
hist og her. Maanelyset falder bredt ned over en Aaflade, der bugter
sig ud mod Nathimlen; langs Aabredderne Rør og Siv, længst ude
Mosebryg. Til højre et =lysende Vækildsbaal=, om hvilket der danses
af Mænd og Kvinder i Bondedragter. -- Man venter paa næste Dans,
sveder og tørrer sig over Ansigterne. Per Søwren sidder paa en
Forhøjning af Græstørv og stemmer Fjolen til en Springdans.}
=Anders Forkarl.=
Naa, Pejr, hwad blywer æ saa te! Kom nu med'en, men vi haar æ Warm.
=Per Søwren.=
Ja, how, how! Gi jer slirend[22] te æ! Der er laant te Minnat og
længer te i Maaen. Og a maa først ha mæ en Skraa. For den, der skal
kjør godt, han skal smør godt. {(Putter en mægtig Ville i Kjæben;
griber Fjolen.)} Nu skal I hør mi Brumbassi!
[22] _slirend_, sindigt.
{(Spiller en Runddans[23]; de andre synger og danser til. Dansen
standser. Enkelte Par strejfer omkring.)}
[23] _en Runddans_, f. Eks. "Æ Mand ud aa æ Haardhid" eller en
anden typisk jydsk Folkedans.
=Anders.=
Skal vi nu ett legg wor Bjen fræ wos en Ywblik og si, om ett der
skuld vær en bette Kukmand[24] aa find, der kund kluk lidt for wos;
saa kund æ jo vær, te der war jen, der kund kwed wos en Vis saa læng.
Hwor er Palle? Han kan jo saa manne, som der er Ærter i en
Fjerdingkar.
[24] _Kukmand_, Gjøg, ogsaa Klukflasken.
=Alle.=
Ja; Palle skal syng!
=Palle Hjorddreng=
{(rejser sig op).}
Hwa ska _a_ syng?
=Trine.=
Syng den, du sang i Jaes, da a mødt dæ paa æ Wajs med æ Høwder.
=Palle=
{(synger =Tagfatvisen=, mens der gaar Flasker rundt i Laget med Mjød
til Pigerne og Brændevin til Karlene).}
A haar tjent Jens Masen
nu hal'anden Aar,
skjønt han er en Asen
_i_ og _om_ hans Gaard.
A maa pass hans Høwde,
a maa ref hans Fyld[25]. --
Haar æ ett aa løw ve,
saa faar a æ Skyld.
A haar gy hans Roesstok[26],
a haar past hans Lamm,
drøwen med hans Goesflok
_aa_ og i æ Damm.
Rejen med hans Følkloj,
fløtt en affentov[27],
rend æ Gaard si Møll'boj,
nær di anne sov.
Der haar ingen frej mæ,
a haar hat æ streng,
skjønt æ Stod'er stej mæ
næjsten uden Peng.
... Kom mi bette Kipkal,
kom mi bette Kwi!
Hosbond han er hwipgal
søen mud Awtensti.
Derfor maa du rapp dæ
nu mi bette Gul;
her haar a di Klap'træ;
hwor haar du di Mul.
Bløw wor Hosbond hwipgal,
det war ild aa spør,
kom, mi bette Kipkal,
med di løjen Ør!
[25] _ref hans Fyld_, ribbe Hønsefjer etc.
[26] _Roesstok_, Rosenstok.
[27] _affentov_, nu og da.
=Anders.=
Tak, Palle! Men vi maa ha mir af den Slaw, men vi _er_ ved æ.
Trine, nu maa _du_ syng.
=Trine.=
Hwadfor skal a?
=Anders.=
Jow; for du vil helst.
{(Trine rusker ham i Haaret.)}
=Anders.=
Av da! Syng saa den, du lær af hind, Ann Katrin, der løb omkring og
tegged.
=Trine.=
_Hwem_, sejer du?
=Anders.=
Aa, det ved du da nok! Hind der war gywt med ham den flott Skrædder,
som vi kaldt Greven af _Saksen_.
=Trine.=
Naa-aa!
{(Rejser sig op og staar lidt.)}
=Anders=
{(til Visti, som ligger lige op ad Trine).}
Aa, Visti, læd nu vær aa trækk hind i æ Bjen _saa_ læng. Det kan der
jo blyw Tid te sin.
{(Visti dukker sig genert.)}
=Trine=
{(synger).}
Ung Kjesten red sine Foler til Vands,
horrihej!
Der sad ved Aaen den sorte Frans,
horrihej.
Og Frans han hvøvted[28], og Kjesten gled
paa nøgen Fod i hans Arme ned --
hor-ri-hej!
Gud naade dig, Kjesten, i Franses Arm --
horrihej!
du aldrig laa ved saa falsk en Barm,
horrihej!
Han lokker alle de Piger smaa,
der færdes hist ved den dampende Aa --
hor-ri-hej!
Hvad hjælper Vægren en Pigelil --
horrihej!
naar Natten kogler, og Manden vil --
horrihej.
En Sivbusk ved en lullende Aa
er svigefuld Grund at hvile paa,
hor-ri-hej!
Det var alt langt over Midjenat,
horrihej!
før Kjesten fik sine Foler fat,
horrihej.
Saa blommende rød hun hjemad red;
_hans_ Kys bestandig paa Kinden sved, --
hor-ri-hej!
Ej mere saa hun den sorte Frans,
horrihej!
ej mere rider _hun_ Føl til Vands,
horrihej;
men ofte gaar hun om Kvæld ved Aa,
mens Taarer drypper paa Vrist og Taa,
hor-ri-hej!
[28] _hvøvted_, vinked.
=Anders.=
Tak skal du ha, bette Trine. Frans war en Skurk, det vil a indrømm;
men Piger med baar Fedder i Maanskjen er heller ett nem aa staa for
for syndige Mennesker; de kan gjør jen æ broged nok med Hueser paa.
-- Men nu maa vi ha nø andt i æ Spil, for her er fuedkold, saa æ
Mand, han laa med hans Bjen i æ Bæk.
Æ Doeg bløder foruden og æ Swed forinden, saa vi taaler ett længer aa
legg still. Men her baag ved er der en udmærket Liegplads; Per Søwren
kan saa pust saa læng; der er inu en Par Stænk i æ Flask {(rækker ham
Flasken)}. Mir faar du ett, for mir haar vi ett.
=Per Søwren.=
En Skjælm, der gir mir end han haar, læd mæ kuns faa æ Levninger!
=Anders=
{(snapper en af Pigerne om Livet og danser ud bag Baalet).}
Den her Vej med Sølvtøjet!
{(De andre følger.)}
=Hellig Mads=
{(der ubemærket er kommen tilstede, træder pludselig i Vejen for
Trine).}
Godawten, Trine! Læd mæ sej dæ lig tow Urd.
=Trine.=
Er æ Gudsurd?
=Mads.=
Ja, om saa war! Saa vidt er æ wal ett kommen med dæ, te du ett kan
taal aa hør _dem_?
=Trine.=
Jamen hwer Ting te _si_ Tid; a haar wot te Kjerk jen Gaang i Daa, og
vil du præjk for mæ, saa render a fræ dæ. Men haar du helsen[29] nø
godt aa sej mæ, saa faar a jo hør paa dæ en Ywblik.
[29] _helsen_, ellers.
Aa, gaa saa læng, Visti!
{(Visti gaar; man hører under hele Samtalen de andres Leen og
Larmen.)}
=Trine.=
Naa, hwad er æ saa, du vil mæ?
=Mads.=
A vil først og fremmest sej dæ Tak for den Helsen, a fæk fræ dæ.
=Trine.=
A ved ett, a har send _dæ_ nø Helsen.
=Mads.=
Jo--ow! A war iguer henn aa levir en Par Stud; saa mødt a di Faa'r,
og saa saâ han, te han skuld hels mæ fræ hans Dætter; hun kam snaar
øwer og si te mæ.
=Trine.=
Ja, det er aalsammel nøj, mi Faa'r gjør paa hans egen Beram. Du
sorger jo sjel for, te a sir dæ saa tit, te a kan spaar mæ mi
Helsner, om a ajted aa send dæ nue, hwad a for Resten ett gjør.
=Mads.=
Men vil du da aalle blyw _min_?
=Trine.=
Ett mæ mi gud Villi, det er da't aa lyw for dæ.
=Mads.=
Men nær nu Sjæl drages mod Sjæl -- er det saa ett en yndig Syn for
Herren?
=Trine.=
Det kan saamænd godt vær. A tror i de hiele, te du forstaar dæ bejer
paa _Sjæle_ end a gjør; men saa forstaar a mæ nok saa godt paa
Mennesker, og det er Mennesker, a tar atter.
For Resten er æ jo nø godt Plevver, nær du vil faa mæ te aa tro, te
_di_ Sjæl "drages" af _min_. Sej heller, te _di_ Obligationer drages
af mi _Faa'rs_ Obligationer, _di_ Hundredkronesedler af _hans_
Hundredkronesedler, _di_ Fiedstud af hans Fiedstud, for der er æ nok,
æ Hummel stikker. _Du_ tror, mi Faa'r haar en hiel Del Peng paa Rent
-- men du _kund_ jo da ta Fejl.
=Mads=
{(forbavset).}
Hwad sejer du! Er di Faa'r ett en walholden Mand?
=Trine.=
Ja, det ved a ett nøj om, men det er da wal ett saa hiel sikker.
Ja, si du det, nu tar di Sjæl aallered Afstand, og det vil a ogsaa
gjør med baade Krop og Sjæl -- Godnat, Mads!
=Mads.=
Aa, tøw inu en _bette_ Krumm!
=Trine.=
Nej, nu haar a virkelig hør nok paa di Præjkerads; du haar jo ett nøj
aa sej mæ iløwle. -- {(Kalder overgivent.)} Visti ... Halløj!
=Visti=
{(bag Scenen).}
Her er a!
=Mads=
{(bønlig).}
Trine, du skal blyw!
=Trine.=
Nej, du kan tro nej, din helle Habakuk!
{(Leende ud.)}
=Mads=
{(hen for sig).}
Ja, de sejer jo rigtignok, te Wolle haar begynd aa spill møj Kwot ...
Men saa møj Peng _han_ arved ... Og hwad der kan blyw, det er jo da
hindes.
{(Grunder videre, alt mens han saa godt som muligt holder Øje med
Legepladsen.)}
=Anders Forkarl=
{(svedig og forpustet ind for at søge efter en Ølflaske).}
Hwad, Mads, er du her! Ja, det er jo aaltid raar aa ved sæ i Nærhied
aa en Gudsbaaen, men helsen troed a ett, te det her war rigtig atter
_di_ Katekismus.
=Mads=
{(messende).}
"Prøver alt, men bevarer det bedste!" -- Haar du tint ved det?
=Anders.=
Nej, a ett; men a troer nok, Trine haar. For for lidt sin kam hun jo
fræ _dæ_, og nu gik hun justement lig ad æ Sønden med Visti.
=Mads=
{(forfærdet).}
Men hwor kan _de_ da ha aa gaa hen?
=Anders=
{(polisk).}
Ja, hwem kan ved æ! A tint, om ett det kund vær Jens Masens Kal'hus.
=Mads=
{(mere og mere urolig).}
Da maa a si aa sni'rend dem!
{(Styrter ud til venstre.)}
=Anders=
{(raaber).}
Lykk paa Rejsen, Mads; og tag dæ i Ajt for Kræn Tammesens
Skottørvgrav!
{(Bag Scenen høres stadig Raabene: »To Mand frem for en Enke« og »Par
om Par -- spring ud =ad=!« De legende Par suser nu og da ind over
Scenen med Larm og Latter og svinder paa den anden Side. En ung Pige
kommer ind i stærkt Løb, skarpt forfulgt af »Enken«. I Mørket snubler
hun over Per Søwren, der er falden i Søvn ved Flasken.)}
=Per Søwren=
{(vaagner og raaber).}
Æ Fjol, æ Fjol; pas endele paa æ Fjol!
=Anders=
{(iler til og hjælper Pigen op).}
Oppedas, mi bette Lam; stur Pig'er slaar sæ ett, især nær de falder i
æ Kjar. Med minder du stødt dæ paa den gammel Udgaangsøg.
{(Peger paa Per Søwren; Pigen ler og spræller.)}
=Anders.=
Nej, først en bette Kys for Umme[30] og Tidsspild. Godt! Den næjst!
[30] _Umme_, Umage.
{(=Hun= piler igjen af.)}
=Anders=
{(til Per Søwren).}
Nu war æ sgu snaar paa Tid, du ga wos lidt mir Mosik, Pejr, istejfor
aa legg der aa flyd i Vejen for Trafikken. -- Du faar di Donner
lovlig billig i Awten.
=Per Søwren=
{(søger efter sin Hue; gaber).}
Tho a war nær bløwen søvne.
=Anders.=
Nær! -- Du haar jo gjord æ Egn usikker med di Snorken i snaar en Tim.
=Per Søwren.=
Nej, nu øwerdrywer du æ! -- Men nu skal vi, karenmæ, osse ha nø Lyw i
æ Klud. Der er da't en jenle Drip i æ Flask inu.
=Anders.=
Nej, ett saa møj som der kan læsk en Høn.
{(Legen er imens opløst, Karle og Piger med hinanden om Livet kommer
ind paa Scenen.)}
=Jonna=
{(søger at stive Hjorddrengen af).}
Bette Palle haar sgi kiget for dyft i æ Mødflask; han ser ud, som han
var falden fræ æ Høg og te æ Kukmand[31].
[31] _falden fræ æ Høg og te æ Kukmand_, et Udtryk for
Nedslaaethed.
{(Hun anbringer ham i Forgrunden i Nærheden af det nu tildels slukte
Baal, hvor han falder i Søvn.)}
=Anders.=
Skal vi nu hwil lidt, saa synger Per Søwren nok en Vis for wos. --
Syng den om dæ sjel, Pejr; den gjør du bejst.
=Per Søwren=
{(synger og spiller under udtryksfulde Gebærder).}
Med Bisselæ'r i mine Sko
og godt Humør til Færden,
med ringe Mønt, men Tørst for to, --
saadan kom jeg til Verden!
Min Mor gik rundt og Grise skar,
min Far han spilled paa Lire,
hvis det var ham, der var min Far,
for Sognet har skjænket mig fire,
for een -- det var for lidt for Per Søwren.
Og jeg gaar rundt fra Hus til Hus
og klinker gamle Fade,
og limer Hank paa skaaret Krus
og holder Godtfolk glade.
At sidde ved en halvtømt Kop
og kildre Fjol paa Halsen,
mens Pigebørn gjør høje Hop
og tumler sig i Valsen --
Hej, det er et Liv for Per Søwren!
Jeg aldrig gaar en Kro forbi,
naar jeg har Mønt i Pungen;
den Mand, der slider støvet Sti,
maa ogsaa læske Tungen.
En Mark paa Disken slænger jeg:
"Nu Vært, lidt rap paa Haanden!
Een Pæl til dig og to til mig,
saa skal vi fugte Aanden --
men een -- det er for lidt for Per Søwren!"
I hvert et Sogn der sad en Tøs
for mig i stille Venten,
og naar tilsidst jeg rev mig løs,
hun fulgte mig til Stenten;
der sa' hun mig et ømt Farvel
og kyssed mig paa Panden,
men bagved næste Sogneskjel,
der mødte mig -- den anden, --
for een -- det var for lidt for Per Søwren.
Ja, saadan fo'r jeg Landet om
og stavred over Heden,
fra Storken fløj, til Viben kom,
og Sommeren var leden.
Den Sommerdag blev aldrig lang,
naar Tørsten først var slukket, --
een Lærke over Issen sang,
og een mod Munden klukked,
for een -- det var for lidt for Per Søwren.
Og gaar det saa en Dag paa Hæld
med Krus og Rus og Resten,
saa gjør jeg op min Syndergjæld
og træder ind for Præsten:
Du Mand, hvis Fag det er at tro --
naar jeg er død og borte,
bed saa for mig en Bøn, nej to,
og ikke altfor korte, --
for een -- det er for lidt for Per Søwren.
Thi Folk af min Kaliber, Præst,
de glemmes let i Vrimlen,
de bydes sidst til Livets Fest,
og de har længst til Himlen.
Og var jeg undertiden slem,
saa hils dog din Vorherre,
og sig fra mig: Jeg kjender dem,
der var adskilligt værre,
og dog kommer ind før Per Søwren.
Men snart er Per en gammel Knægt
med Skimmelsvamp paa Tanden;
han slingrer under Livets Vægt,
hans Øl staar surt i Kanden.
Og er en Dag der ingen Per
at øjne under Festen,
da trænges ej til Spørgen mer,
enhver vil gjætte Resten:
Godnat og Guds Fred med Per Søwren!
{Efter en kort Pavse rejser der sig en Larm i Selskabet. En Pige
styrter leende ud af Flokken; en Karl, der vil tage et Kys fra hende,
løber efter; Pigen render Hovedet mod en fremmed Mandsperson og
udstøder et Hvin.}
=Wolle Rævsgaard=
{(træder ind fra venstre med løftet Stok; Flokken flygter over Hals
og Hoved. Wolle Rævsgaard frem mod Per Søwren, der ikke er kommen
med).}
=Per Søwren=
{(holder Fjolen op over sit Hoved og raaber):}
Slaa _mæ_, men skaan æ Fjol!
{(Kvask! Fjolen splintres.)}
=Per Søwren=
{(hulkende).}
Mi jennest Rigdom paa Jorden!
{(Gaar bøjet bort med Fjolen ved Strengene.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(styrter hen mod den sovende Palle; griber ham).}
_Dæ_ fæk a da fat i!
Du skal slipp for Bank, hwis du sejer mæ, hwor mi Dætter holder te.
=Palle.=
Av, Av! A ved æ ett!
=Wolle Rævsgaard.=
Saa maa a prøv, om ett mi Kjep ved æ. {(Rap! Hyl!)} Naa, hwor saa?
=Palle=
{(vrider sig).}
A ved ett nøj, men du kan jo si ind ad æ Dar, nær du gaar forbi Jens
Masens Kal'hus.
=Wolle Rævsgaard=
{(slipper Palle).}
Jens Masens Kal'hus! {(Fløjter.)} Der fløw en Stork op[32]!
[32] _Der fløw en Stork op_, der gik en Praas op for mig.
{(ud.)}

ANDEN AFDELING.
{Det indre af et Kjærhus, som det anvendes til Kalvene i den hede
Sommertid; det er lyngtakt, loftløst, Gulvet dækket med Strøelse;
Bræddevægge; en Fjæl fattes hist og her; i Bagvæggen midt for Scenen
en raat sammenføjet Dør. Maanelyset falder ind ad Aabningerne i Væg
og Tag.}
=Hellig Mads=
{(glider forsigtigt ind; river en Tændstik, lytter og løber skyndsomt
hen i Krogen til venstre.}
{Lidt efter =Visti= og =Trine=).}
=Visti.=
Læd mæ ryw en Swavlstykk.
=Trine.=
Nej, for Guds Skyld, læd det vær! En kund fytt det hiele aa. A
mærker, der er saa møj Halm herind.
{(De gaar begge over i Skurets modsatte Ende.)}
=Visti.=
Her sejjer en jo som i si Muers Drawkistskuff.
=Trine.=
Ih si, hwor dejlig æ Maan skjenner! En kan ordenlig blyw rør ved æ. A
war da bløwen saa warm af den Tumlen rundt; men nu kan a jo hwil mæ.
{(Lægger sig tættere til ham.)} Aa, hwor er æ endda raar aa sej søen
aaljen sammel med dæ; det er lissom en bløw en hiel anden Mennesk. Og
saa aa vær fri for den Klodrians Øwerhæng.
=Visti.=
Hwor bløw han aa?
=Trine.=
Aa, han storked wal aa hjem. -- Du kan endda tro, a saatt ham en slem
Skræk i æ Bælle.
=Visti.=
Hwordan da?
=Trine.=
Jow, a saa, te mi Faa'r war vis nok ett den rig Mand, han blev tavn
an for.
=Visti.=
Det kund du maaskisæ ha Ret i. Gud ved, hwordan han sejjer i æ?
=Trine.=
Ja, men, du skuld lig ha sit hans Ansigt! -- Uh, a kund ha spytt paa
ham.
Han blywer da ogsaa den jen Daa mir nærgaaend end den naan. Og saa
haar han jo aalle andt i æ Mund end Guds Urd og Gris og Sped'kal. Og
saa som han løjter!
=Visti.=
Hwad er det da aa?
=Trine.=
Aa, han wasker sæ wal aalle.
Nu skal a fortæl dæ en Spil. Han war jo herøwer i Forgaars, og saa
sejer mi Faa'r te mæ, te a skuld vis ham æ Haw. Og a gik jo da saa
ogsaa med ham, det forstaar sæ; og te aa begynd mej saa snakked han
forresten hiel fornuftig. Men saa lig paa jen Gaang saa griber han mæ
om mi Lyw og gir mæ en Kys, te ubav endda! Du _kan_ tro, te det war
en stram jen aa faa nied!
=Visti.=
Men hwad gjord da du?
=Trine.=
Mæ? A saatt mæ sku saa laant ud paa æ Skammelend, som a kund komm;
men tror du saa ett, æ lied Asen kam baag atter og saa, om ett vi
skuld bed wor Fadervor sammel som et Par rigtig Guds Bø'n. -- Nej,
helsen Tak, swor a. A er mynde for aa bed mi Fadervor uden di Hjælp,
hwis a faar nø Lyst te _det_. -- Og saa gik a mi Vej. Saa haar a ett
sit ham far nu i Awten. Men det er da lig haa'dt nok, te en ett kan
sejj i Fred for søen en Stod'er.
=Visti.=
Er han nu saa rig, som æ Urd gaar?
=Trine.=
Ja, vis er han rig; men læ ham gaa te anner med hans Rigdom. A
trænger ett te'en. {(Kjælen.)} Men ved du, hwad a trænger for?
=Visti=
{(i Tanker).}
Nej.
=Trine.=
Aa, snak om en Ting! Du er saa sær i Awten.
{(Knuger og kysser ham.)}
=Visti.=
A saa og tint paa nøj.
=Trine.=
Hwad war det?
=Visti.=
Om ett a skuld begynd aa lær Mejerivæsen. Saa kan æ endda vær, te di
Faa'r heller ga sæ.
=Trine=
{(begejstret).}
Ja, _det_ skuld du! Mejerister haar jo en gued Stilling, og saa er de
aaltid saa pæn i dje Tøj.
=Visti.=
Tror du, du kan vent paa mæ saa læng; det tar jo en Par Aar heller
tre.
=Trine.=
A kan vent paa dæ te Dommedaa, om _det_ skal vær, nær a ved, du
holder af mæ, og a maa raad mæ sjel.
Men du ved ett, hwad a maa gaa i gjemmel derhjemm. Mi Muer er jo
sygele og forfalden te den samm slemm Hellehied, som Mads lider aa;
saa hun ved ett nø bejer end ham. Og mi Faa'rs Finger klør jo atter
aall de manne Peng; saa a gaar saamænd derhjemm som en Knipp Hy mell
tow Æsler -- den jen plukker i mæ fræ den jen Sid, og den naaen fræ
den naaen Sid -- og Mads -- den størst Æsel af dem aalsammel -- han
trækker i mæ fræ aall Sider. -- Men a skal nok hold æ Ører styw, saa
læng a kan; men en er jo ett mir end en Mennesk. -- Og a vil derfor
ett hør ondt af dæ, i Fald a skuld blyw _tvungen_ te aa ta ham.
=Visti.=
Jamen, saa vidt gaar æ wal ett?
=Trine.=
Saa vidt! Du kjender nok ett rigtig mi Faa'r. -- Du skuld ha sit ham
i Jaes, da du haaj røwn dæ fræ ham; -- a troed, han haaj gin mæ Haak.
Det _war_ nu ogsaa forfærdelig kjedelig, te han skuld ta dæ i _mi_
Seng. Nu blywer han inu mir paapassele heratter.
=Visti.=
Ja, hvem Fanden kund ved, te han laa der og glynt den Tid Daws!
=Trine.=
Tys! Det lyder, lissom der war jen, der traj haa'dt i æ Jurd her
udenfor. Der bløw osse søen en Skjesu[33] dernied, da vi gik her hen;
baare det ett er mi Faa'r! Han saa, da a gik, te hwis a ett war
kommen tebaag, te æ Klokk ti, saa skuld han hent mæ med hans Igikjep.
[33] _Skjesu_, Larm.
{(I det samme slaaes der med en Stok paa Bræddevæggens Yderside; de
to elskende springer øjeblikkelig op.)}
=Visti=
{(hviskende).}
Herhen! {(De stiller sig begge klods op ad Væggen i umiddelbar Nærhed
af Døren; denne stødes op.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(stormer ind. I samme Nu smutter de to ubemærket ud. =Wolle= famler
omkring i Blinde som Trolden, der lugter Menneskekjød. Faar fat i
=Mads=, der hales frem og gjennembankes).}
=Mads=
{(brøler).}
Men Wolle, Wolle, Wolle! Er du da gawn hiel fræ Snøws og Samling!
=Wolle Rævsgaard=
{(der opdager Fejltagelsen).}
Men Herregud, Mads, er æ dæ! -- -- Haar _du_ da mi Dætter ved dæ?
=Mads=
{(der kun kan tænke paa sin garvede Ryg).}
Aa Jøsses da, mi Ryg, mi Ryg! Kund du da ett ha sit dæ for som en
Kristenmennesk og ett søen slaa nied for Fued, som en ryv flintrende
gal jen.
=Wolle Rævsgaard.=
Aa, tilgi mæ nu, Mads; du kan da nok tænk, te a ment ett nø ondt med
æ. Og hwor kund a ved, te du laa her og vrødt[34]?
[34] _vrødt_, rodede.
=Mads.=
Tho, det er da ett saa underle. A haar wot øwer i Bjaarkjær til
Bønnemød, og da a saa kam her forbi, saa fæk a da søen en Trang te aa
gaa her ind for i Ro aa bed en Bøn te mi Frelser. Og her maa a wal
saa vær sluppen i Søvn; for a mærked ett te nøj, far du begynd aa
tæsk løs paa mæ.
=Wolle Rævsgaard.=
Haar du da ett sit nøj te mi Dætter?
=Mads.=
Hwor skuld a ha sit nøj te hind?
=Wolle Rævsgaard.=
Den Sat--! den lied Dreng, der fæk mæ i den Tro, te _hun_ og æ
Andenkaa'l, war gavn _her_hen.
Men vær nu ett altfor vred paa mæ, Mads. Hwad vi er jo aalsammel
syndige Mennesker, hwis Gjerninger er Skrøbeli'hid.
=Mads.=
Ja, aaeja! Men der kund da gjan vær nø Maad med æ!
{(han ømmer sig videre, mens de begge forlader Skuret.)}
{(Tæppe.)}


TREDIE AKT.

{TO AAR SENERE.}
{Spisestue paa Hegnsgaard. =Ka Rævsgaard= -- en lille Kvinde med hvid
Kappe om et spidst Ansigt -- og Trine i Færd med at ordne et stort,
aflangt Bord til højre. Aaben Dør til Dagligstuen i Baggrunden; til
venstre for Døren Vindue til Gaarden. Udgang til Kjøkkenet i Krogen
til højre.}
=Trine=
{(rager inde i »Skjænken« paa venstre Sidevæg).}
A tykkes ett, her er mir end _tre_ Sølvskir; hwor er de anner ni, der
plejer aa vær her?
=Ka Rævsgaard.=
Aa, dem lod a di Faa'r faa for en Tid sin, da han war i Betryk for
Peng te æ Kommuneskat.
=Trine.=
Og de to stur Sølvbægre med wor Bejsteforællers Navn paa?
=Ka Rævsgaard.=
Ja, de gik mej ved samm god Lejlighid.
=Trine.=
Og du haar ett faat nøj tilbaag aa æ? Det er egentlig forfærdelig,
hwor Faa'r stiler hans Sager. Hwor læng tror du, det kan blyw ved aa
gaa?
=Ka Rævsgaard.=
Ja, der kommer jo te aa si nøj plukked ud her i æ Hus, imud hwad der
jen Gaang gjord. Men a tykkes indda: Saa læng han ett forringer æ
Besætning, da kan æ wal ett hiel gaa Paan paa[35]. Men han spilt en
Plag hen -- rejn og baar -- i Forgaars Næt; den Slaw hower a ild.
[35] _Paa'n paa_, Fald paa.
Men læd wos nu ett snakk om _det_, mi Baa'n. _Det_ kan jo forandres
aaltsammel, saasnaar _du_ vil. For Mads, -- _det_ er en rig Kaa'l og
en ordenlig Kaa'l og en Mennesk, der ta Worherr med sæ, i hwad han
gjør.
=Trine.=
Ogsaa nær han snyder Folk!
=Ka Rævsgaard.=
Hwor har _du_ høt, te Mads haar snydt nue?
=Trine.=
Kan du da't how den Histori om den tuberkelsyg Kow, som han haaj sol
fri for alle Fejler; da de saa drøw en tebaag paa ham ijen, slog han
hans Hinner sammel øwer hans Hued og saa: "Gud ha Lov og Tak, te en
kommer ijen! Det stod søen for mæ, da a sol en, te Worherr vild ett
ha, te a skuld skill mæ aa med den Dyr!"
=Ka Rævsgaard.=
Ja, det er nøj, Verdens Bøen faar te Rend for aa forstyrre Guds
udvalgte i dje Salighedsgjerning.
Nej, Mads, -- ham kan du tryg slaa Bund paa, mi Pig; han er en Guds
Baa'n, han sætter ett det timelige øwer det evige, skjønt han haar
fuldt op af bejje Diel!
=Trine.=
Aa, Muer, du snakker om nøj, du ett forstaar dæ paa. Du ved jo
desuden godt, hwem a holder aa og _aaltid_ haar holdt aa.
=Ka Rævsgaard.=
Ja, a skal ett sej nø ondt om Visti; han er en bovn Kaa'l; men han
kund jo da ett hold æ Gaard opp, søen som æ Sager nu staar. Og di
Faa'r kan jo ett lid aa si ham for hans Øwn; og hwad kan en snaar sej
te æ? Han kam her jo som en sølle fatte Tjenst'baa'n, der hwerken
haaj Faa'r heller Muer. A vil ett ha Urd for aa forajt den fatte, men
den, der haar ett nøj, han haar jo da ett nøj.
=Trine.=
Ja men, nu er Visti jo kommen swær godt atter æ. Hans Stilling som
Mejerist er jo med de allvillerst -- her paa æ Egn da.
=Ka Rævsgaard.=
Ja men æ Fattemærk -- den haar han jo da paa sæ iløwle.
=Trine.=
Hwad er det for en Mærk?
=Ka Rævsgaard.=
Ja, a kan ett saanyw sej dæ æ, mi Pig. Men di Faa'r, -- han kan nu
ett mej, te den der haar tjent ham som Hjorddreng, han nowtid skuld
blyw Mand i æ Gaard. -- Saa skal han osse vær bløwen Sjocialist; det
skal da ett gjør ham bejer anskrøwen ved di Faa'r.
=Trine.=
Ved du, te Visti kommer her i Daa?
=Ka Rævsgaard.=
Gjør Visti! Hwem haar da indbøjn ham?
=Trine.=
Det haar a.
=Ka Rævsgaard.=
Og du haar ett læt di Faa'r ved nøj om æ?
=Trine.=
Ne--ej; er æ _mi_ Fødselsdaa, saa skuld a da wal osse ha Lov te aa
indbyd en jenle Mennesk.
=Ka Rævsgaard.=
Blot _det_ ett tar en gal End!
{(Man hører en Vogn kjøre op.)}
=Bitte Fip=
{(i Kjøkkendøren).}
Saa kam æ Præjst!
=Ka Rævsgaard.=