Samlede Værker, Tredie Bind - 01

JEPPE AAKJÆR
SAMLEDE VÆRKER

TREDIE BIND
-- SKUESPIL --

LIVET PAA HEGNSGAARD -- ULVENS SØN --
NAAR BØNDER ELSKER -- HIMMELBJÆRGPRÆSTEN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG
KJØBENHAVN OG KRISTIANIA 1918
_Copyright by Jeppe Aakjær._
_Al Ret over disse =fire= Skuespil forbeholdes Forfatteren -- ogsaa
Retten til Oplæsning. Henvendelser desangaaende bedes rettet til
Danske Dramatikeres Forbund, Kjøbenhavn._

FYENS STIFTSBOGTRYKKERI (DREYER)


Det, der fik _mig_ til at skrive Skuespil, var Glæden ved den jydske
Replik. At stille to Bønder overfor hinanden og la' dem snakke løs om
det, de har paa Sinde, er en betagende Ting for den, der kjender en
Dialekt i hver tænkelig Afskygning. Men Sorgen og Fortvivlelsen
falder over én den Dag, man skal ha' sit Stykke op paa Scenen. Thi
Skuespillerne rekruteres sjældent fra Bondens Lejr; kun 2-3 Gange har
jeg haft det Held at se Rollerne i mine Stykker spillet af Folk, der
kjendte det Jydske. Jeg maa være glad, om der kan opdrives én
jydskfødt, hvor der var Brug for tyve. Hvad vilde den kjøbenhavnske
Theaterløve sige, om hans Stykke skulde tolkes af en Samling
Kulsviere; eller tror man ikke det Jydske er ligesaa følsomt for Vold
og Radbrækning som ethvert andet levende Tungemaal. Hertil kommer, at
jydske Bønder endnu gaar altfor lidt i Theatret. Mine Stykker spilles
da som oftest af Kunstnere, der ikke kan _tale_ Sproget, for et
Publikum, der ikke kan _forstaa_ det, eller i det mindste ingen
Kjærlighed har til det. Det maa forundre, at mine Stykker trods
Sandheden i det anførte alligevel tør smigre sig med helt pæne
Succeser baade hjemme og nu i Norge.
Størst Glæde har jeg vel nok af dem, naar jeg selv læser dem op i en
Kreds af jydske Bønder. Men det er mit Haab, at jeg en Gang inden jeg
dør, skal faa Lov til at gaa ud med et Par af mine Stykker, med en
Trup af _ægte_ jydske Mænd og Kvinder i Rollerne; da kunde det dog
være, at jeg fik endogsaa de modvillige til at indrømme, at den
jydske Replik har sin Berettigelse, sin Skjønhed og sin Styrke ikke
mindre paa Scenen end udenfor den.
Mine Forudsætninger for at skrive til Døgnets Theatre er næppe store.
Theatret kan altid kun give en ringe Brøkdel af Livet, og selv denne
Brøkdel skal ofte vrides af Led, før den faar Lov at gaa ind ad
Theatrets Døre. Her skal Foden overalt rette sig efter Støvlen og
ikke omvendt. Mere og mere bliver Theatret et Legetøj for den
blaserte og velfodrede Overklasse. -- Giv os et _virkeligt
Folketheater_ for Bønder og Arbejdere, hvor vi paany kan faa
_Problemerne under Debat_, -- da kunde det atter blive fristende at
lege med.
_Jenle_, 16. Septbr. 1918.
_Jeppe Aakjær._


INDHOLD.

Livet paa Hegnsgaard 1
Ulvens Søn 89
Naar Bønder elsker 189
Himmelbjærgpræsten 275


LIVET PAA HEGNSGAARD
(1907)


FORTALE.

Dette Stykke er skrevet i Foraaret 1901, og det blev den Gang
forgjæves tilbudt Folketheatret. Saa laa det hen, indtil det sidste
Foraar indleveredes til Aarhus Theater; denne Scene har nu spillet
det op imod en 30 Gange. Efter Nytaar vil det komme frem paa
Dagmartheatret.
Efter det Stormløb, man har rettet mod Dialekt-Anvendelsen i mine
sidste Bøger, kan jeg formodentlig lave mig til for denne. Den
"velvillige Kritik" har løftet sin blækkede Pegefinger advarende i
Vejret, og jeg har siddet dens velmenende Henstillinger overhørig.
Sligt plejer at hævne sig.
Sandt at sige, jeg vidste ikke mine arme Raad; jeg vidste ikke, hvad
jeg skulde la' jydske Bønder tale om ikke det Sprog, de taler, naar
de er ædru.
Længere er vi altsaa ikke kommen efter 40 Aars realistisk
Kulegravning i Sprog og Virkelighedstroskab, end at den Forfatter
skjældes for "skabagtig", der la'r sine jydske Almuesmænd føre det
Sprog i Bøgerne, som de fører paa Loen og ved Davrebordet.
Hvad er vi ikke for et underligt Folk! Vi staar her paa vore Øer og
raaber til hverandre og forstaar ikke hverandres Tale, endda Landet
ikke er større, end at Vorherre kunde holde det i sin Haand som en
Fuglerede. Hvor længe skal dette vare!
Vi opretter Lærestole i asiatiske Dialekter -- Syrisk, Persisk,
Mesopotamisk! -- mens hjemme enhver spasende Journalist tør spigre
vort Navn til Kagen, fordi vi har begaaet den Forbrydelse at pege paa
Folkemaalets evige Vældkilder.
Vi er her i Landet vel ca. 1 Million, der taler det jydske Bondemaal,
og omtrent lige saa mange, der med en Smule Ulejlighed let kunde
føres til at forstaa det i Tale og Skrift. Det vilde dog vist næppe
være helt uden Betydning hverken for Livet eller for Litteraturen, om
der kunde skabes en stærkere Udvexling af Ideer og Forestillinger,
Gloser og Sprogskatte mellem Jydsken og Højdansken.
Vort lille Land, der er kastet som en Rullesten i Brændingen, kan
tidsnok miste sine særegne Konturer, gnedet og skuret som det er
mellem de andre truende Landkolosser. Vi skal ikke selv bidrage til
denne Rundslibning. Dialekterne _er_ kun en Berigelse, en
karakteristisk Streg mere i vort Folkefysiognomi.
Hver Gang vi fjerner et ejendommeligt Udtryk af vort Folkesprog, da
rokker vi ved en Sten i Dæmningen, der hindrer det flade Vand i at
trænge ind og sætte det hele i samme Niveau.
Men en Forfatter, der agter sit Kald, han maa værge om Sprogets
Bakker og Dale og frygte Forfladigelsen som Sprogets onde Princip.
Hvis ikke Kritikken saa udelukkende var bleven en Syssel for
Hovedstadsfolk og Akademikere, og hvis den jydske Almue ikke stod
disse Folk fjernere end Manden i Maanen, da vilde en Folkeskribent
ha' blidere Kaar, end han har nu om Dage.
Nu maa han krydse sin Skude op imod Vind og Strøm og som oftest gaa i
Havn uden Lods.
Jenle, 26de Oktober 1907.
_Jeppe Aakjær._


PERSONLISTE.
=Wolle Rævsgaard=, Ejer af Hegnsgaard, ca. 50 Aar.
=Ka Rævsgaard=, hans Kone, ca. 55 Aar.
=Trine=, hans Datter.
=Visti Andersen=, 2den Karl paa Hegnsgaard, senere Mejerist.
=Hellig Mads=, Gaardmand, ca. 40 Aar.
=Bitte Fip=, gammel Pige paa Hegnsgaard.
=Anders=, Forkarl paa Hegnsgaard.
=Per Søwren=, omvandrende Spillemand, Morbror til Visti, ca. 60 Aar.
=Esper Vøvtrup=, Gaardmand, ca. 60 Aar.
=Nørholm=, Proprietær.
=Gnatt=, Præst og Agrar.
=Ræber=, Byslagter.
=Palle Hjorddreng=.
=Moster Malén=, Gjæst.
=Faster Jehan=, Gjæst.
=Jonna=, Tjenestepige.
=Jørgen=, Røgter.
=Severin Jensen=, Lærersøn.
Handlingen foregaar paa Hegnsgaard i Vestjylland.


FØRSTE AKT.

{Folkestue paa Hegnsgaard. Vægfast Bænk langs et uduget, knastret
Fyrretræsbord. Løs Langskammel ind mod Stuen. Rødmalet Dør ud til
Gangen til højre i Krogen bag Overbordenden. Søvnig Hængelampe med
afskallet Blikskjærm i en Krog i det revnede Bræddeloft. Paa
Bagvæggen sværtede Olietryk af Alexander III og Dagmar. Mod Væggen
til venstre en svær Bilæggerovn af ældgammel Konstruktion; i samme
Væg en Alkove med blommet Omhæng. Hylder langs Loftet med Lysestager,
Strygejærn, Rivejærn, Sav etc. Paa Gulvet: Rok, Straangel og andet
Husgeraad. I Krogen til højre en »Bornholmer«.}
{Til venstre foran Jærnovnen =Bitte Fip=, et surt og tykt Fruentimmer
med sort Tørklæde over Hovedet og lange Muffediser om Haandleddene.
Hun karter. En stor Dynge Tejer ved hendes højre Side.}
{Ved Langbordet 7-8 Tjenestefolk i Færd med at spise Nætter. Klang af
Hornskeer, der stryges af paa Fadrandene. Pigerne har alt lagt deres
Skeer. Da ogsaa Visti slikker sin ren og stikker den op i
Læderstroppen over sit Hoved, siger}
=Anders Forkarl.=
Hwad, Visti, spænder du nu ogsaa fræ! Det gaar sgu ett an. Vi maa ha
æ Grød aa æ Fad, hwis vi vil ha godt Vejr i Maaen. -- Kan ett andt
hjælp, saa maa vi te aa snurre for em.
Nu legger Jørgen ogsaa hans Skir[1].
[1] _Skir_, Ske.
=Jørgen Røgter.=
Ja, hwad tho[2], a ka da't jen staa ved æ. A haar sgu wot der saa
wal. I ka da si, te mi Hwol er ett den mindst.
[2] _hwad tho_, hvad.
=Anders.=
Ja, saa maa vi te paa en anden Fasovn, for æ Grød maa vi ha ædt, om
der skal blyw nø Fornywels ved æ Vækild i Maaen.
Sæt jer nu ijen aalsammel og gjør, som a be'r jer!
Bette Fip, tar du di Nies og kom hen te æ Burd med vi anne!
=Bitte Fip.=
Aa, a vild tykk, te I kund læ en naaen sølle jen sejj i Fred, nær en
ett fornærmer jeranne!
=Anders.=
Hwad, hwem haar gjord nøj ved Fip. A tykkes, hun kratter søen om sæ.
-- Du skuld helsen ett vær kid aa, Bette Fip, aa hjælp te mej, te vi
kund faa nø godt Vejr til wor Vækild; for _du_ kund maaske gjan faa
dæ en Kjærrest ino, nær du helsen vild tar di Nies engaang imell.
{(De andre ler ondskabsfuldt.)}
=Fip.=
Aa, pas _du_ dæ sjel, din skjelywed Rad! A ved ett, a nowtid haar
stavn atter _dæ_.
=Anders.=
Di Howkommels er nøj swækket tillig med det andt, Bette Fip.
{=Fip= lægger ny Uld paa og karter som en rasende. =Anders= har imens
fyldt Skeen i Grødfadet; "Snurringen" begynder. Legen bestaar i, at
den fyldte Ske sættes i en drejende Bevægelse; den i Laget, hvem
Skaftet peger paa, naar Skeen standser, er dømt til at spise dens
Indhold.}
=Anders=
{(idet han slaar Skeen i Gang).}
Harom med æ Hjaj[3]! saa æ Dreng, han danst med hans Muer.
[3] _Hjaj_, Rallik.
{(Skaftet peger første Gang paa Røgteren.)}
=Palle Hjorddreng=
{(triumferende).}
Tak, Jørgen; den fæk _du_!
=Anders.=
Ja, han er saa slunken i æ Skind som en Sto'ders Pung; der er Plads
te møj.
=Jørgen=
{(mens han tilegner sig Grøden).}
"Kom _du_ til a", saa Worherr te gammel An.
=Anders=
{(der atter har fyldt Skeen).}
Swirp! {(Venter.)} Av, Ann, mi Patt, den vild øwer te Trine!
=Trine.=
Aa, Jøsses, bette Børn skal a ha den Skod Grød! Hwor skal a endda faa
Plads te en?
=Anders.=
Ta en i en gued Mjenning, saa skrider en nok nied. {(Drejer igjen
Skeen.)} Læd rulle, Mari! -- Den pæger paa Bette Fip. -- Aa, Fip, kom
hen og ta di Ot tillig med vi anner!
=Fip.=
Aa, vil du ett ha Fjedt og Fanden aa tar di Øwn i! Saa kund du
maaskisæ kom te aa si lig te Folk inu engaang.
=Anders=
{(spag).}
Ja, vil Fip ett ha en, saa maa du ta en, Visti. Du sejjer jo helsen
aa blywer hiel wont.
=Palle.=
Aa, maa a?
=Anders.=
Med Fornywels, Løjnør; du maa faa em hverjen; men læd æ nu gaa gelik.
{(Ny Drejning; Skaftet peger paa Tjenestepigen.)}
=Anders.=
Nej, dæ Jonna ved a, der ett haar Plads te mir aaestej[4].
[4] _aaestej_, foreløbig.
=Jonna=
{(skogrer og slaar efter ham).}
Kund a naa dæ, saa kan du tro, at a skuld nøffel dæ! -- Tror du ett,
a kan skaff Plads te'em, saa kan du sjel ta en.
=Anders=
{(griber Skeen).}
Læ gaa! Saalæng en løwer, skal en ha æ Fød!
=Visti.=
Ja, nu salder[5] æ da nøj i æ Fad.
[5] _salder_, svinder.
=Anders.=
Ja, det war sgu ett godt andt, søen som _vi_ strabesirer wos. -- A
_haar_ linned den anden Knap.
{(Sætter end en Gang Skeen i Løb.)}
Harom inu en Gaang for de smukke Piger!
{(Skaftet peger igjen paa Trine; alle ler og peger paa Ofret.)}
=Trine.=
Nej, a kan ett mir da! A er _saa_ forædt, te a tror, en kund smækk en
Lopp paa mi Maw!
=Anders.=
Aa, lin en Hæjt, saa skrider en _wal_!
{(I det samme gaar Gangdøren op, og =Per Søwren= træder ind med en
Sæk paa Ryggen. Vild Jubel.)}
=Trine.=
Gi jer nu kuns Staând te æ! Nu skal vi, Karen spark mæ, snaar faa
Aagjøring paa wor Grød!
=Per Søwren=
{(forsigtig frem).}
Æ Mand _er_ jo ett hjem!
=Anders.=
Nej, gu om han er! Kom du kuns fram i æ Stow.
=Trine.=
Ja, kom Pejr, aa faa de sidst Grød; du skal faa mi Skir aa søb mej.
=Per Søwren=
{(lægger Sækken ved Døren; tørrer Næsen i Hænderne og nærmer sig
lyksalig nederste Bordende).}
Hwor maa a legg mi Skraa? {(lægger den paa Enden af Langskamlen,
sætter sig ned og langer til.)} Gud ha Lov og Tak! -- Det er endda nø
dejlig Grød.
=Anders.=
Ja, en legger godt faast i æ Seng atter em.
=Trine=
{(der med Velbehag har iagttaget Pers Forslugenhed):}
Du war nok bløwen sulten, Pejr?
=Per Søwren.=
Ja, forædt war a ett. Er der nu ett anner, der ska ha aa em?
=Trine.=
Nej, du kan tro, vi haar wot der.
=Per Søwren.=
Ja, for saa eder _a_ em.
=Trine.=
Ja, de er dæ wal undt.
=Anders.=
Det er helsen nøj sjalden, en sir dæ nuomtider, Pejr.
=Per Søwren.=
Ja, hwad tho, æ Mand her i æ Gaard haar jo forbøjn mæ aa komm her.
Han er ræj for, a tøer hans Folk med mi Lojer; og det gjør a wal
osse. Men nær Worherr haar gin jen Delifængser[6], saa er æ wal osse
hans Mjenning, en skal brug em. Søen tinker a i det mindst.
[6] _Delifængser_, fejl Udtale af Intelligens.
Og hwa, wil de ett gi mæ nøj, saa kan de jo læd mæ gaa; a tegger
aalle, men a tar det, venle Folk gir mæ.
=Trine=
{(kiger i Fadet).}
Nu er der sgi gavn Swind i æ Grød! Det er bejst, du faar æ Skover mej
osse. {(Hun skraber Gryden.)} Gab, din gammel Grødhøg!
{(Per gaber, og =hun= kaster ham Skoverne i Munden.)}
=Per Søwren=
{(skinnende).}
Aa, nu er a saa mæt, te a vild ønsk, te mi Fjender maatt vær dobbelt
saa mætt.
=Trine.=
Hwadfor det?
=Per Søwren.=
Jow, mi Pig, for saa vild de revn! -- Nu er der kuns jen jenle Ting,
der fattes Per Søwren.
=Anders.=
Det er maaskisæ en Salvêt?
=Per Søwren.=
En Salvêt haar a sjel ved æ Haând. {(Tørrer sig med Haanden om
Munden.)} Nej, det war en naaen bette ring Ting. {(Bluner til
Trine.)} A tror bestemt, te Trine ved æ.
=Trine.=
Ja, Pejr, du _skal_ faa en _bette_ Dram, nær du saa lower mæ, te det
blywer den sidst i Awten.
=Per Søwren.=
A _lower_ dæ æ, mi sød Pig, med Haând og Mund, om du vil ha æ.
{(Trine ud efter Snapsen.)}
=Per Søwren=
{(faar Øje paa Visti).}
God Awten, mi Dreng! Hworden haar du æ? -- Ka du kjend di Morbror?
=Visti.=
Om a ka kjend dæ! Ja du haar ett gjord saa stur Forandringer te det
bejer si'n sidst, en saa dæ, saa en ett skuld kund kjend dæ ijen. --
Nu tykkes a, Morbror, te du snaar skuld si atter æ Hjemmen.
=Per Søwren.=
Ja, ja, mi Baaen; men du hører jo, te a skal ha en Dram.
=Visti.=
Ja, det gaar vis nøj tit paa.
{(Trine ind med Snapsen.)}
=Per Søwren=
{(i Jubel ved Synet af Brændevinsflasken).}
Aa, bette Trine, du er en yndig Mø, som di Muer war, men a war ung.
{(Ta'r Snapsen, som Trine har skjænket op.)} Skaal, og en let Gaang
paa æ Jurd! {(Ta'r Skraaen fra Skamlen og putter i Munden.)} Det gjør
mæ godt aa hør, bette Trine, te du er gued ved mi Søstersøn. {(Visti
og Trine rødmer; de andre fniser.)} Ja, nu haar han jo hwerken Faa'r
heller Muer, sølle Kaa'l; men Gud ske Lov, saa haar han da _mæ_!
{(De andre ler.)}
=Visti.=
Ja, du er en stredde[7] Kaa'l aa støtt sæ paa; kund du kuns hold dæ
sjæl opp.
[7] _stredde_, solid.
=Anders.=
Hør, Pejr, for aa snakk om nø andt, vi skal ha Vækildsfest[8] i Maaen
Awten herom i æ Kjar. Tror du, te du kund komm te Sted aa spill lidt
for wos?
[8] _Vækildsfest_, Pinsebaal paa Kjæret.
=Per Søwren.=
Om a kan spill for jer! {(Springer ud paa Gulvet.)} Brrr! ... {(Gjør
Violingreb og Dansehop.)} Nu skal I, sgi, si æ Fjol, hør æ Fjol og
mærk, hworden æ Fjol kan gaa!
{(Stavrer hen til Sækken i Bænkkrogen.)}
=Anders=
{(der holder Øje med ham).}
Men hwad Fanden er _det_, Pejr; tho det gaar jo løwend i di Pues!
=Per Søwren.=
Ja, nu skal I lig baaresten si! {(Ta'r ved det ene Bagben en levende
Gris ud af Sækken og stiller den paa Bordet, saa den berører Pladen
med Forbenene.)} _Er_ en ett dejlig, æ bette Skind, saa glat og
strag[9] den er aa føl paa?
[9] _strag_, fin i Skindet.
Det war saamænd en sølle Kreatur, der skuld ha wot laa ød, hwis a ett
haaj tavn en te mæ.
A _skal_ vær gued ved'en, det skal a lig lov jer for! Den skal faa æ
Rind af mi Brød lissaa rele, og om a saa skal tegg hver Mjælkdrip, en
skal ha, saa skal en ett komm ud af mi Værri. {(Pigerne trænger sig
sammen om Grisen for at stryge den.)} Ja, det war _det_, han saa te
mæ, Pastor Rønsolt, han fand mæ en Daa i en Vejgrof: En _bette_ Gris,
den vil enhwer gjan sleg for; men læd den bette Gris vær bløwen te en
stur Swyn, som du sjel, Per Søwren, saa gaar all Folk tesid for en.
{(Han fører Grisen tilbage til Sækken.)} I æ Pues ijen, mi bette
Pegassi!
=Visti=
{(nærmer sig Per Søwren endnu en Gang, trækker i ham og siger):}
Hør, Morbror, gaa nu heller, inden mi Hosbond kommer hjem. Nu haar du
jo faat den Dram, du kam atter.
=Per Søwren.=
A skal nok gaa, a skal nok gaa! ærlig og red'le, men nu haar a jo
lovet aa gnid lidt paa æ Fjol.
=Visti.=
Det skal du ett bryd dæ om. _Gaa_ du heller, inden du blywer for
slundred[10].
[10] _slundred_, vrøvlevorn af Spiritus.
A kan heller ett lid, te du snakker søen om mæ og Trine, nær de anner
hører paa æ. Hwadfor skal _de_ ha det aa flegge om. -- Trænger du te
en jenle Skjelling, saa er her en Krovn; og en hiel Pues
Udrøjningsskraa haar a te dæ ud i æ Staaldkammer.
=Per Søwren.=
Tak, Tak!
Jow, a skal _wal_ gaa, a skal _wal_ gaa.
=Anders=
{(fra den anden Bordende).}
Naa, Pejr, blywer æ saa te nøj med æ Musik.
=Per Søwren.=
Ja, nu kommer a. {(Gaar fra Visti.)} Men først en jenle Drip aa æ
Flask.
=Trine.=
Jamen hower du ett, Pejr, hwad du loved mæ? -- Naa; mir end tow
Draaber faar du ett.
{(Skjænker.)}
=Per Søwren.=
Skaal og Godtaar! det sætter manne fræ Hus og te Gaard.
=Anders.=
Det maa da vær æ Fattegaard.
=Per Søwren.=
Det kan godt vær; i Awten er a lig glaa. -- For nu skal I ha en Vis,
og det er om hind Maren, som du, Fip, der sejjer der og kratter, gik
te Præjst mej.
=Fip.=
Ma Tammested?
=Per Søwren.=
Ja, akkuraat.
=Fip.=
Ja, den skal en aaltid drilles mej. Du kan wal snaar ett anner!
=Anders Forkarl.=
Bryd du dæ blot ett om, hvad æ Fruentimmer sejer; de haar ingen
Forstand paa Symmetrikken.
=Per Søwren=
{(synger og spiller).}
Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok;
hwer Sønde saa rend dæ paa Towten en Skok;
men hwa skal en gjør med dem Piger saa smaa,
hwem alle gefalle, men ingen maa faa.
De Bejler de spejler dem sjel og dje Stads,
drøw Lojer og Skojer og Flanni og Fjas;
men ingen te Ringen war rigtig tepas,
for klared han Maren, han straaned paa Mads.
Ras Væwer han skræwer en Kjende for vidt,
og Pejer han sejer saa bettele lidt;
Jep holdt sæ for kroged, og Povel for rank,
og Wolle haaj aalle en Ør i æ Bank.
Og søen gik der Or, og søen gik der Daw;
den Bejlen te Maren kam aalle ilaw;
ad Ore saa gik hun i Pever og Frø,
saa nu war hun gro, hwor hun hejsen war rø.
Men Maren hun kigger fræ Tammeses Lowt;
nu holder der aalle en Kjæft paa æ Towt;
og Facet det bløw da, te Maren bløw sejn
te Tâf for æ Præjst og te Grin for æ Egn.
Husk end'le, I Piger, i Træsko og Sko:
der tæskes, imen der er nøj paa æ Lo;
der kommer de Dage -- ja det ved Worherr!
da I vil ha alle, men ingen ha jer.
=Trine.=
Søen skal æ sgi aalle gaa mæ, om a maa raad mej. Men spil wos nu jen,
vi kan dans atter, saa tar vi lig en jenle Trip; det er saa sund aa
sov paa.
{(Per Søwren spiller en gammel Dansemelodi; kun Fip gjør sure Miner
til slet Spil og karter videre.)}
=Anders=
{(da Dansen standser).}
Nu tykkes a, te Pejr og Fip skuld ta en Swingom med hinaan for gammel
Venskabs Skyld; saa skal a fløjt te æ.
=Per Søwren=
{(paa Hosesokker).}
Maa a ha den Ære og Plasir aa omslyng din slanke Midje?
=Fip=
{(slaar efter ham med Karten).}
Aa, kan du hold dæ i Rumm, din gammel Ronnivæjjer. Vi tow æ ett fræ i
Jaes[11], te vi skuld søen gaa og skab wos!
[11] _i Jaes_, i Aftes.
{(Danser dog omsider ud; imens tilegner Visti sig Fjolen og gnider
Strengene ind med et Lys, som han snapper paa Bordet.)}
=Per Søwren=
{(ravende af Dansen og Brændevinen).}
Nej men _nu_ skal I, dænenmæ, hør Napoleons Fanemarsch. Den haar a
lær a mi Faa'r, fræ den Gaang, han sjel stod ved di fransk
Eskadrowner. {(Griber Fjolen; =ikke en Lyd!= forbavset; gnider
vanvittigt, mens han snakker med Fjolen.)} Naa, saa du tror, du kan
søen fjedt dæ fræ æ!
{(I det samme høres stærk Vognrummel. Alle lytter.)}
=Trine.=
Jøsses, der haar vi mi Faa'r!
{(Alle faar travlt med at bringe Orden i Sagerne. =Fip= karter, som
gjaldt det Livet; =Per Søwren= finder med Møje i sine Træsko, =Visti=
ud for at ta' mod Hestene; de øvrige ud efterhaanden.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(ind, høj og barsk i Fedtlæderstøvler og Vognkappe; uden Godaften.)}
Er _du_ her, Pejr! Haar _du_ nøj, du her skal ha forretted?
=Per Søwren=
{(ydmyg).}
Tho a er da æ Drengs Morbror.
=Wolle Rævsgaard.=
A plejer ett aa ha nøj aa gjør med mi Drenges Morbrøjer. Se du heller
aa kom ad æ Dar!
{(Per Søwren ta'r Fjolen og Grisen og gaar.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(til Anders Forkarl, der er i Færd med at tænde en Lygte).}
Gaa nu ett hen og forgi æ Hejst i Hawer, som sidst en kam hjem
med'em. De haar rend stærk, og den fræ'ens er møj swedde. Læd der
blyw kylt en Borren[12] Strøels under hin, og si saa aa komm ad æ
Seng, saa æ Kreaturer kan faa Fred.
[12] _Borren_, Armfuld.
{(Anders ud.)}
{(Til Trine, der har faaet travlt med at ta' af Bordet, men
ulykkeligvis har glemt Brændevinsflasken.)} Er di Muer gavn i Seng?
=Trine.=
Ja, det er en Stød sin.
=Wolle Rævsgaard.=
I morer jer nok, nær en aan jen ett er hjemm. {(Peger paa Flasken.)}
Du haar oven i æ Kyef wot ved aa traktir paa den Landløver. Det er
wal nøj, der maa te for det fin Familjeskabs Skyld, som a hører, du
sprekulirer paa.
=Trine.=
Du er ward aa send i æ Bøj, Faa'r, for du er aaltid ved en kjøn Sind,
nær du kommer hjem. -- Skal der nu krottes øwer, te en haar skinked
en jenle Dram for en fatte Mennesk.
=Wolle Rævsgaard.=
Ja, du ved, te a ett kan lid den Slavs Folk, han er aa.
=Trine.=
Nej, men _di_ Kanutter, du sjel sejjer mej æ Næt te æ Daa, indte du
haar spilt hen baade Øel og Ærm[13], -- dem haar du aalle nøj og skal
ha saa om.
[13] _Øel og Ærm_, Rub og Stub.
{(Trine snapper vredt Flasken og gaar.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(ser rasende efter hende. -- Til =Bitte Fip=, der under denne
Samtale næsten har arbejdet Ild i Karterne).}
Aa, du -- Bommerutt[14], der sejjer der og skræwer, kom hen, og ta
ved mi Støwel!
[14] _Bommerutt_, Skjældsord til et tykt Fruentimmer.
=Bitte Fip=
{(nærmer sig; slider i Støvlerne).}
Gud ved, hwad du haar gavn og vringelt i, saa øwerbegjord du haar
laved _dem_. Aal Maag hænger da osse ved dæ.
=Wolle Rævsgaard.=
Aa, skab dæ ett, Fip. Di Hinner kan wal snaar vær fin nok te dem,
_du_ haar aa sleg for.
Fæk du hypped æ Kartofler, a bad dæ?
=Fip.=
Jow, a _tror_ æ! A er, som a war marregrotted[15] i aall mi Limmer.
Er _det_ ogsaa nø Arbe aa sætt en sølle swag Fruentimmer te.
{(Flæber.)}
[15] _marregrotted_, marvknust.
=Wolle Rævsgaard.=
Swag? {(Kildrer hende i Siderne.)} Hwor haar _du_ di tynd Stejer,
Bette Fip?
=Fip=
{(rasende).}
Læd mæ vær, din gammel Wonni[16]. Du ved godt, te a ett haar wot
stærk si'n det andt Or, da a fæk mi _Til_fald.
[16] _Wonni_, Orne.
=Wolle Rævsgaard=
{(giftig).}
Nej; hworden war æ, du gik jo igjemmel æ Hjald med æ Forkaa'l!
Du skuld hold dæ lidt mir te æ Jurd i den Slavs Sager.
=Fip.=
Det er den største Han-Løwn, du _kund_ sej. Og nu kan du sajtens gjør
Nar af jen op i si aaben Øwn; men da en war glat og skred, da war en
gued nok for dæ. Men a taaler æ ett af dæ, Wolle! Det kan a sej dæ!
Hwad om a vild aabenbaar æ med dæ, hwor tit du haar søjt mæ ved
Nættetider i farom god Daw?
=Wolle Rævsgaard.=
Aa, hold mæ di Flegger i! Heller vil du maaskisæ ha, te Trine skal
hør æ?
=Fip=.
A er ligglaa; men saamøj vil a sej dæ, Wolle, te det streng Ud-Arbe
vil a ett ved aâ aa sej!
{(Wolle gaar mod Sovekamret; ogsaa Fip gaar ud; Stuen tom et
Øjeblik).}
=Trine=
{(kommer ind og begynder at hægte op. Man hører Skrammel i Forstuen;
Trine aabner Døren; det er Visti i Færd med at hænge Hestenes Seletøj
op paa Knagene).}
Naa, Visti, er æ dæ, der gaar og rumstirer?
=Visti=
{(i Døren med et Bringestykke i Hænderne).}
Er di Faa'r gavn i Seng?
=Trine=.
A ved ett, om han haar put sæ inu.
=Visti=.
Han war nok _ved_ æ Bed[17], atter hwad a hører. Hwad mon der war
gavn ham imud?
[17] _ved æ Bed_, gal i Ho'det.
=Trine=.
Aa, Faa'r er bløwen en rigtig værkle[18] Stod'er, er han! Han haar
wal taft i æ Kwot[19], som han plejer.
[18] _værkle_, urimelig.
[19] _Kwot_, Kort.
=Visti=.
Hør, tror du den _Helle_ kommer te Fest i Maaen?
=Trine=.
Mads? Det gjør han wal nok. Helsen skuld det da vær den først Stej,
hwor _a_ war, te ett ogsaa han war i æ Hæl af mæ. Men nær vi passer
paa aa holde wos te hinaan, saa blywer han wal træt aâ aa rend og
bejs atter mæ.
=Visti=.
Hør, Trine, du lowed mæ jo egentlig, te a maatt vær ved dæ i Awten
en bette Lidt. Vi haaj jo nøj, vi skuld snakk om.
=Trine.=
Ja, det gaar a heller ett fræ. Men du maa ett komm lig med det samm.
Æ Hus maa først komm te Ro.
=Visti.=
Aa, Trine, du er iløwle en knusraar Pig. {(Kysser hende.)}
=Trine.=
Ja, a er vis ett saa slem. Men skuld en ett vær gued mod dem, en kan
lid, hwem skuld en saa vær gued imud? {(Støj.)} Men tys! der kommer
vis nu'e! Det er naturligvis mi Faa'r, der inu gaar og stegler. Rend
nu di Vej, og kom saa ind te mæ si'n -- en jenle Ywblik. -- Men du
ska vær skikkele!
=Visti.=
Haar a ett aaltid wot skikkele?
=Trine.=
Aa--aa! Men nu maa du virkelig skynd dæ!
{(Visti ud. Trine smider Livstykket.)}
=Wolle Rævsgaard=
{(halvt afklædt i Sovekammerdøren)}
Di Muer er ett rask, saa hun ment, det klogest war, te _du_ laa ind
ved hind i Næt. Saa maa a jo si, om a kan klemm mæ sammel i _di_
Seng, for naturligvis skal en saa legg saa krum som en Foldknyw?
=Trine=
{(opbragt).}
Hwad er _det_ nu for nø Kunster, I hætter paa! Hwad skal a udrett ved
aa legg derind!
=Wolle Rævsgaard.=
Kommer du, heller kommer du ett!
=Trine=
{(der er et Bytte for de stridigste Stemninger, siger omsider
graadkvalt, mens hun styrter ud).}
Det haar da ogsaa den særest Gaang her i æ Gaard, a _haar_ kjend Maag
te!
=Wolle Rævsgaard=
{(ordnende ved Alkoven, før han kryber ind).}
Ja, der er ihwerfald ett den bejst Gaang i den her.
{(Forsvinder bag Omhænget).}
=Visti=
{(træder kort efter ind paa Strømpefødder og uden Jakke og Vest;
forsvinder i Alkoven hos =Wolle Rævsgaard=. Støj, Raab og Eder).}
=Visti.=
Av, av! Slip!