Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 04

Total number of words is 4838
Total number of unique words is 1662
42.4 of words are in the 2000 most common words
59.3 of words are in the 5000 most common words
68.1 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
han i min Studentertid blev fjernet fra Skolen paa en ublid Maade,
sendte vi ham til Opreisning og Trøst en Hilsen fra hans taknemlige
Disciple i Skikkelse af det bekjendte skjønne og rørende Digt af Carl
Ploug.
En ogsaa paa sin Maade meget paafaldende, men ret fremragende Mand
var Adjunct og siden Overlærer Brøndum. Med energisk, begeistret,
overvældende Veltalenhed ledsaget af theatralske, men ham naturlige
Gesticulationer, foredrog han os Verdenshistorie og Geografi, og
med en forfærdende Bestemthed, ikke sjelden med en ligesaa kraftig
Kjep -- jeg kan dog ikke klage over det -- indpræntede han os de
dengang overmaade udførlige Lærebøger ledsagede af endnu udførligere
glimrende Skildringer, til en saadan Fuldkommenhed, at jeg siden,
da jeg kom i en anden Skole, ikke mere behøvede at uleilige mig med
disse Fag. Da jeg ved Examen artium afleverede min Skolelærdom for
gamle Werlauff, hørte han uden selv at sige synderligt, en halv Times
Tid paa min Ordstrøm og skrev mig saa to Præceteriser. Min Broder
gjorde samme Lykke, men der var intet særdeles derved. Brøndums
Disciple fik saa godt som altid Udmærkelse i hans Fag; det mærkelige
var kun, at hans Kunst endnu kunde staae sin Prøve efterat vi tre Aar
havde været ude af hans Varetægt. Han var ogsaa vor Gymnastik- og
Svømmelærer, og hans stærke Legeme havde derved Anledning til at vise
ligesaa smukke som voldsomme Bevægelser.
Han hørte, især førend han blev gift, til min Moders Husvenner, saa
jeg kjendte ham ligesaa godt fra Dagligstuen som fra Skolen. Saavidt
jeg veed, var der noget vanskeligt ved hans Kjærlighedshistorie, som
Moder hjalp ham med at faae i Orden. I min Fortælling »Mine Søstre«
har jeg benyttet ham som Model for den Figur, jeg har kaldet Sthør.
Dog kun hvad hans Udvortes og hans Optræden i Skolen angaaer, thi
de Udskeielser, jeg har lagt ind i denne Charakter, vedkomme ikke i
mindste Maade min kjære og hæderlige Lærer, om hvem jeg ikke veed
andet end godt.
Disse vare de mærkeligste af Skolens Mænd. Min Faders Undervisning,
der af de ældre Disciple betragtedes som Skolens Glandspunkt, kom jeg
og min Broder desværre ikke til at nyde godt af. Han læste i Reglen
kun i den øverste Klasse, og det var først efter hans Død, at vi blev
flyttede op i den.
Skjønt altsaa Skolelivet ikke savnede Opmuntring, gik det mig dog,
som det vel er gaaet mangen anden i disse Aaringer, ikke bedre end at
jeg stadig led af Utilfredsstillelse og Kjedsomhed, derfor og af alle
de Unoder, som denne Fandens Hovedpude fremavler.
De værste af disse var Uartighed hjemme, Udplyndring af Haven,
skjønt jeg ogsaa trolig hjalp Moder med Arbeidet i den, Kravlen
omkring paa farlige Steder, Slagsmaal og Gadedrengestreger. Sæderne
vare primitive, vi betragtede ogsaa Gaderne, især Torvet som god
Legeplads. De mere uskyldige var at streife omkring uden Maal og Med
som et nysgjerrigt Dyr.
Saalangt som man paa en halv Dags Tid kunde naae, var der intet Sted,
veisomt eller uveisomt, der ikke blev afsøgt. Hvert Krat og Kløft,
hver Sump, hvert Træ og Sten, hver stor Udsigt eller skjult Krog
kjendte jeg ligesaa godt som Stuerne hjemme. Hvad der ikke kunde
naaes tillands, maatte der soppes eller svømmes til, og hvad der end
ikke saaledes var til at række, blev ved Vintertid opsøgt paa Isen.
Selvfølgelig spillede den mægtige mystiske Ruin herved den største
Rolle, jeg har jo alt talt derom. Hvergang jeg hører Alliken skrige
og snakke om gamle Taarne, mindes jeg de uhyre Flokke af disse Fugle,
som den husede. Og naar jeg paa min Landsbykirke undertiden har seet
en halv Snes Storke samles til Afreise, tænker jeg paa, hvorledes de
gamle Mures hele store Kreds hver Afskedsdag i Høst blev tæt besat
med disse underlige knepprende Stylteben.
At undersøge Naturen i det Smaa som i det Store, at betragte dens
vide Syner som dens mindste Spil, i alskens Belysning, ved alt Slags
Veirlig, i Sommerens Rigdom som i Vinterens Øde, har altid været min
Lidenskab, den jeg endnu ikke har faaet stillet. Livet i Kolding har
lagt den første Grund til disse Idrætter; det tøilesløse Drengevæsen
hjalp til at gjøre rigere Erfaring end nogensinde siden.
Ogsaa derfor har jeg at takke Gud. Det førte videre, end jeg dengang
kunde gøre mig klart. Saa fattigt end Livet kan være, kan det dog
fantastisk opfattet oplyse og oplade Kunstens Tryllerige.
At være med i en Efteraarsdags Skumring at drive Kvæget hjem fra den
fælles Bymark, og i Flok med plumpe Karle og snavsede Drenge, væbnet
med en lang Knaldepidsk at komme farende under Hujen og Trængsel opad
den lange bakkede Læsbygade med de dampende Dyr foran sig, var vel
egnet til at hensætte en fantastisk Dreng i en Walter Scott'sk Scene.
At sidde, naar vi legede Røvere i Slotsruinen, i den store
Fængselskjelder dybest under Kjæmpetaarnet, hvor der var bælgmørkt,
naar man fra Dagslyset kom derned, men hvor man tydelig nok saae
enhver Krog, naar man havde været der et Kvarters Tid, og i sin
Ensomhed at lure paa, at den søgende Vagt kom, og saa med et Spring
at kaste sig over den forat hugge sig igjennem, mens den endnu var
blind, gav en Fornemmelse af Ingemannsk Gru.
At ligge i stadig Feide med Plebeiernes Parti, som vi Latinere altid
gjorde paa Grund af, at vor Skole laa paa den ene Side af Kirken,
Borgerskolen paa den anden, gav Erfaringer om, hvad krigersk Mod vil
sige. Og naar det ikke var let at komme vel hjem fra Skolen, da man
paa ethvert Gadehjørne kunde blive nødt til at hugge sig gjennem
Fjendens lurende Patrouiller, gav et lille Begreb om de Montaguers og
Capuleters Kaardeklirren i Veronas Gyder.
Saa igjen i geografisk Begeistring at tage sig for at forfølge en
Bæks Løb langt ude fra Skovkløften, gjennem stridigt Krat og vaade
Sumpe, klattrende langs Trærødder og hoppende over Stene, til man
efterat have fældet Dragen i en stakkels Snogs Skikkelse, og have
næret sig af bittre Bær, endelig at naae til Vandmøllens sorte
drippende Hjul, og faae Culturgrund under sig -- var det end ikke et
Stykke af Coopers Skovliv, var der dog intet i Veien for, at en Dreng
kunde gjøre det dertil.
Mine Forældres Hus var ikke noget christeligt Hjem, og vi Børn fik
ikke nogen christelig Opdragelse. De var ikke irreligiøse, men deres
Religion var Humanismens, hvortil hørte, at man ikke maa tale for
tidlig til Børn om, hvad de ikke kunne forstaae.
Den første Spire til Gudsfrygt blev lagt i min Sjæl af en stor,
rødmusset Bondepige, som var vor Kokkepige.
En Dag, det maa have været ved Begyndelsen af min Skoletid, stod jeg
i Kjøkkenet og betragtede, forat forslaae Tiden, hendes Gjerning
ved Skorstenen, mens jeg smaasnakkede med hende. Hun maa i sin
Troskyldighed have sagt noget om Guds Hjælp og Bønnen, og jeg i min
Vigtighed yttret mig skeptisk derom. Det husker jeg ikke. Men vel,
at hun vendte sig om fra Ilden, og sagde med et alvorligt, noget
forfærdet Ansigt: Be'er du da ikke din Bøn? -- Nei. -- Kan du da ikke
dit Fadervor? -- Jo, det kunde jeg. -- Saa skulde du rigtig skamme
dig og læse det. -- Jeg havde intet at svare, men glemte ikke hendes
Anvisning. For det første skammede jeg mig, for det andet tog jeg
mig for at afhjælpe den Mangel, og vænte mig fra den Dag til at sige
mit Fadervor hver Aften, naar jeg kom i Seng. Jeg holdt min Skik, og
hvorvel jeg endnu i mange Aar ikke kom væsentlig videre end overfor
Gud at skamme mig over min Synd, men overfor Verden at glemme det
igjen, skal jeg dog altid være den enfoldige Pige taknemlig, for hun
i min Fattigdom gav mig den bedste Skjærv, hun eiede.
Ogsaa med Jødedommen kom jeg i Forbindelse, om det ogsaa kun var,
ligesom med Christendommen, en udvortes Forbindelse. Vor Husvært var
en jødisk Kjøbmand, en lille hjulbenet Mand med sin Nations Træk
stærkt udprægede, som da han ved sit Talent var kommen til Velstand,
havde den Drøm at ville gjøre en chevallerisk Figur, holdt en smuk
Hest, og var Underofficer i det borgerlige ridende Korps. Sine
elegante Rideture benyttede han som klog Forretningsmand ogsaa til at
eftersee sine hemmelige Forretningsveie. Han drev nemlig, som alle
der ved Toldgrændsen, en betydelig Smughandel, men udenfor denne
efter Stedets og Tidens Moral undskyldelige Plet var han en hæderlig
Mand og en Typus for en jødisk Handelsmand, i Forretninger et fint
Øie for Fordelen, mod Slægt og Venner et varmt opoffrende og trofast
Hjærte. Dertil fast i sin Tro og streng i Overholdelse af sin hellige
Lovs Bud.
I hans Hus kunde man lære jødisk Skik at kjende. Der var ingen
jødisk Slagter i Byen, Husbonden slagtede selv. At være tilstede
derved var vel ikke tilladt, men at see de blanke tveæggede Knive,
stukne i smukke Læderskeder, gik an i et fortroligt Øieblik, og det
var mystisk nok, det var Oldtidens Offerknive. Og saa at udspørge
om de smaa Pergamentslæg, der var sømmede til Dørkarmen, og høre,
at lignende blev baarne om Armen; at see Manden om Sabbathen sidde
inde bag sin Butiks Glasdøre med sin Kaskjet paa og læse i sin store
hebraiske Bog; og at lytte til Familiens ustandselige Tale, naar de
kom hjem fra Synagogen i Fredericia med Hjærterne strømmende over af
Henrykkelse over den hellige Fest, alt dette var jo vistnok kun at
staa i Hedningernes Forgaard, men det gav Lyst til at vide mere.
Kager og anden Festmad blev altid bragt ind til os og fortæredes med
Glæde, men vi blev ikke budne ind, dertil var Husets Skik for streng.
Den tydeligste Forestilling om Religionens Kraft gav os Fasten. Der
var en Butiksdreng, en yderst godmodig Fyr, som var vor Ven, og ved
hvis Disk jeg har tilbragt mangen ledig Time. Naar Fastedagen kom,
gik han ude i Gaarden med os og havde et forknyt Udseende, han led
af Sult. Naar han da saae op mod Himlen og fortalte, at blot en
eneste Stjerne blev synlig, saa begyndte Sabbathen og han kom til det
herlige Bord, da var dette Tegn mere end noget prosaisk Klokkeslet
egnet til at berøre os som et himmelsk Mysterium.
Om jeg som andre kaade Drenge har været med til at spotte over
Jøderne, veed jeg ikke og troer ikke, men i Omgang med dem har jeg
altid viist Ærbødighed for deres Helligdom, og havt let ved det,
da jeg følte den. Intet Under, da her var en Alvor overfor det
Guddommelige, som vi ikke kjendte. Vor egen Helligdom gjorde ingen
Fordringer til os, den var knap nok tilstede. Dette Samliv med
en elskværdig israelitisk Familie troer jeg har bidraget til den
Forkjærlighed for Abrahams Folk, jeg alt mit Liv har næret.
Medens jeg taler om Religionen, skulde jeg ikke glemme dens Skygge,
Overtroen. Kolding var en gammeldags By og ret en Rede for Troens
skumle Misfostre. I vort Hjem levede vi i Oplysningens Glorie, som
jog Djævlene ud med et altafgjørende Vaaben, den Paastand: de er
ikke til. Hvilket dog ikke kunde forhindre, at de udenom Kredsen
opførte en vild Hexedands. Af Tjenestefolk og Kammerater modtoge vi
ligesaa daglige Efterretninger fra Mørkets Rige, som man nu faaer
Avisefterretninger, kun med den Forskjel, at Avisen var ikke til at
stole paa, men dette kunde man tage paa med Hænderne.
Kom vi ind i den store Kjøbmandsgaard yderst i Læsbygade, hvor der
stod en Pæl paa Gaardspladsen, vel til at binde Dyrene ved, fortalte
Gaardskarlen os, at naar han rørte ved den Pæl, hørte han det nede
fra Jorden raabe: Ryk op! For den var rammet ned gjennem Kjøbmandens
Moder, han havde selv kjendt hende og vidste godt, det var ikke
rigtig fat med hende.
Kjørte vi hjem fra Christiansfeld sent paa Aftenen, holdt Kudsken os
vaagne ved at vise os det Sted paa Veien, hvor hans Heste den og den
Nat havde mødt det han ikke kunde see, men Hestene desbedre, for lige
til den Omdreining, nu kom vi strax til den, havde de arme Dyr gaaet
og aset som i Mudder til op paa Livet, skjønt Veien var ligesaa jævn
som nu, og da de endelig var slupne, var de saa hvide af Skum og saa
forhivede, som havde de løbet løbsk.
Hvert Sted havde sin Gjenganger, vor Gaard havde ogsaa sin, han hed
Bahnsen, men er mig forresten ubekjendt. Varsler blev bestandig sete
og hørte, var der en Ildebrand, havde den og den seet Forbrand.
Vidner var der nok af, skulde Sagen mod Overtro være ført paa den
Basis, vilde den øjeblikkelig være tabt.
En Dag løb der en Nyhed gjennem Byen, som slog alle med Rædsel,
man samledes paa Gadehjørnerne forat faae Vished om de nærmere
Omstændigheder. En Præst paa Landet var blevet taget af Djævelen,
Beviset forelaa, man havde fundet hans ene Ben i Blaakjær Skov.
Ingen undrede sig derover, man havde længe ventet det, for han var
bleven seet sidde midt paa sit Gulv med Cyprianus for sig og med en
Kridtstreg skrevet rundt om sig, medens den Onde foer om udenfor
Kredsen med en Rive for at hale Troldebogen fra ham. Sagen var,
at han havde den hos en Landsbypræst sjeldne Egenskab at være en
rig Mand, og at blive beskyldt for at drive Aager med sit Mammon,
rimeligvis dog med ingen bedre Grund, end at han nu blev beskyldt
forat have faaet et saa bedrøveligt Endeligt, for han levede i
Velgaaende endnu en Del Aar derefter.
Selv min Moder, det mest afgjort Oplysningsmenneske, jeg har kjendt,
var ikke fri for at have sine Erfaringer. Det er i det Hele en Feil
at troe, at Oplysningstiden var fri for at hjemsøges af Angreb fra
Mørkets Rige, medens den heller intet vilde vide af dem fra Lysets.
De faldt ligesaa rigeligt dengang som nu.
Den Nat, hendes Moder døde i Sæby, havde hun i Nykjøbing hørt Vuggen
gaae ved sin Side, og hun havde seet en hvid Skikkelse ved den. I
Vuggen laa hendes første Barn med min Fader. Og min Broder Caspar
havde en Dag, han gik forbi Slotstaarnet, seet en uhyre Klo hæve sig
ud af Nedgangen til dets Fængselskjelder. Dette forfærdede os mest,
fordi det var nyt, og hans Sanddruhed var hævet over al Tvivl. Vi
vidste ikke dengang, at han led af Hallucinationer.
Med Undtagelse af Moders Syn og maaske Kudskens Heste, have disse
Ting ingen Betydning; men jeg nævner dem, fordi de har virket deres
til at sætte mit fantastiske Sind i en sygelig Bevægelse for lange
Tider. I den sørgelige Periode, da mit Helbred var aldeles nedbrudt
af Nervesvaghed, led jeg i de mange søvnløse Nætter overordentlig
meget af saadanne Fantasier, og den største Del af mit Liv har jeg
havt Tider, hvor det har ængstet mig indtil Svækkelse at være alene
i en Bolig, skjønt det samtidig har været min faste Overbevisning,
at der intet kunde møde mig. Thi jeg er intet Søndagsbarn, og har
aldrig mærket ringeste Spor af noget overnaturligt, saameget jeg end
kunde ønske at modtage et saadant Vidnesbyrd om en usynlig Verdens
Tilstedeværelse. Først paa mine gamle Dage har jeg ved at gjøre et
Studium af den mystiske Litteratur, forunderlig nok netop ved at
forvisse mig om dens Fænomeners Rigtighed ganske faaet Magt med min
Ængstelse. Forsaavidt hjælper Oplysning, men rigtignok i en modsat
Retning af den, som sædvanlig søges.
Efter Religionen skulde jeg efter god gammel Skik komme til Kongen.
Det var en meget stærk Fornemmelse af hvad Regimente vi levede under,
vi fik, naar Kongen kom til Byen, og som bekjendt lod Frederik
den sjette ikke let noget Aar gaae forbi uden at besøge sit Riges
Provindser. For den samvittighedsfulde Regent var det et strengt
Pligtarbeide, men for ungdommelige Tilskuere var det et rent Æventyr.
Saa kom Dagen. Alle Gader og alle Vinduer stoppede med Mennesker,
Tagstenene revne af, Hovederne stukne ud mellem Lægterne fra
Morgenstunden af Forventning. Naar da under Klokkernes Klang og
Trompetskrald først Landsener-Regimentet, saa det borgerlige ridende
Korps, saa lange Colonner af Bønder til Hest kom i vild Galop opad
Gaden, og endelig Kongens Vogn trukken af sex forpustede Bønderheste,
og derefter den lange Række Vogne med Følge af Embedsmænd, alle i
stormende Hast for at være tilstede, naar Kongen steg af, gjorde det
virkelig et helt østerlandsk Indtryk.
Det var i det Aar, jeg var i den nederste Klasse i Skolen. Vi vare
i spændt Forventning paa vore Pladser i den festlig smykkede Skole,
og det varede meget kort, saa kom Kongen. Med smaa hurtige Skridt
kom han ind og hilste venlig til alle Sider. Rectoren sagde en kort
Hilsen til Majestæten, og vinkede til Orchestret. Organisten svang
sin Bue, og Cantaten begyndte. Det var den Dag den smukke Ode af min
Fader: »Atter i denne stille Athenes Bo --« som sædvanlig ledsaget af
græsk Text, og med høi Begeistring sang jeg mine falske Toner med.
Saa opgav Kongen, hvad han vilde høre. Veed de Smaafyre noget
om Skjoldungerne? sagde han i vor Klasse. Brøndum henkastede et
Spørgsmaal, og i uafbrudt Remse gik Lectien fra den ene til den
anden. Kongen nikkede venlig og klappede en og anden af os paa
Hovedet, gik saa ind i den næste Klasse og sagde: »Lad mig høre
noget Latin, for min Græsk har jeg for længe siden glemt.« Og Faders
Disciple gjorde ligesaa god Besked som vi. Saa lo han ad nogle
Volter paa Gymnastikpladsen og forsvandt igjen, efterladende det
uforglemmelige Indtryk, at Kongesagaen var en Sandhed, vi havde selv
seet Begivenhedernes Helt.
Saa besaae den ufortrødne Mand i samme Fart Kirke, Raadhus, Hospital
og hvad der ellers kunde være, og lod Sprøiterne prøve paa Torvet,
hvorved han endog fik en Straale over sig, og rystede sig med høi
Latter. Spiste saa sin Mad og foer videre i samme Carriere.
Alt gik hurtigt nok, den eneste det gik for langsomt for, var en
smal opløben ung Herre, som i den gule Hestgardeuniform, med altfor
tydelig Kjedsomhed i hele sin Holdning som i sine velformede, men
slappe Træk stod og lænede sig til Skolens Dørstolpe. Det var den
syvende Frederik. Ham har jeg seet paa et lignende Besøg i Haderslev
Skole, mens jeg var Lærer der, men han gjorde langtfra et saa stærkt
Indtryk af en virkelig Konge, skjønt han dengang allerede stod i sin
bedste mythiske Glorie.
Endnu har jeg fra mit jydske Barndomsliv at mindes, hvad der maa
kaldes Hovedbegivenheden, Familiens Kjøbenhavnsreise. Kun een saadan
faldt i vort Lod. Reiser var i den Tid noget ganske andet end nu, og
mine Forældres Kaar var ikke saa gode, at de mer end eengang kunde
gjøre en saa betydelig Udgift.
Det var i mit første Skoleaar, i mit Livs tiende, i Sommeren 1830,
at den længe nærede Beslutning at gjensee fjerne Slægt og Venner kom
til Udførelse. Vi beredte os dertil, som større Folk til en større
Udenlandsreise.
Efter et kort Besøg i Roskilde naaede vi endelig trætte og
forskumplede paa den dengang forfærdelig opkjørte Roskilde Landevei
en silde Aften til Frederiksberg. Dér havde Onkel Møller med Tante
Christine deres Sommerbolig i en Gaard i Alleegaden, og jeg lærte da
første Gang at kjende det Hus, der senere blev mit andet Hjem.
Jeg har talt om min Tantes Ungdomshistorie og hendes kjærlige Væsen,
og jeg troer, at næst efter mine Forældre har heller ingen lige til
hendes Død, i en Alder af 88 Aar, omfattet mig med større Kjærlighed.
Hendes inderlige Vens og hendes kjæreste Søsters Børn var hende altid
som hendes egne. Selv var hun barnløs. Hendes Mand var af de stille
Folk, som ikke syntes at trænge til nogens Fortrolighed.
Det var ikke let at finde et bedre Tilholdssted end deres Hus. Min
Tante samlede alle den talrige Families Medlemmer, gamle og unge, og
Vennerne med, havde altid, hver Dag, Plads ved sit Bord for hvem der
vilde komme, og aabent Hjærte for deres Sorger og Glæder, og naar
hendes Mand sad for Enden af det lange Bord, saae man at han fandt
sig vel derved.
Selvfølgelig blev nu alle Kjøbenhavns Herligheder planmæssig
gjennemsøgte og foreviste med fuld Forklaring. Hvad jeg dengang saae,
kan jeg vistnok ikke i Erindringen skille fra mine senere Erfaringer,
men at Billedet af Hovedstaden var efter min Alder rigeligt og klart
nok, slutter jeg af, at da jeg siden vendte tilbage til den, veed jeg
ikke, at noget synderligt var mig nyt.
Paa Hjemreisen nød vi ogsaa rigelig det sjællandske Land, besøgte
Vollerslev hyggelige Præstegaard ved Gisegaard, hvor min anden
Morbroder Jens Worm boede, og Sæby Præstegaard, som jeg allerede har
beskrevet, og søgte saa tilbage til vor jydske Skole. Men de Aar, vi
endnu havde tilbage i Kolding, formørkedes af en tung Sky, der mer og
mer sænkede sig over vort Hjem, dog mere følelig for Moder end for os
ubekymrede Børn.
Allerede paa Reisen havde det undret Familien at see, at min
Fader, som før havde havt en smal Figur, var bleven meget svær og
ubehjælpelig i sine Bevægelser; og da han kom hjem, viste det sig
mere og mere, at denne Fedme ikke var sund, han blev en svagere Mand,
gik mindre ud og blev mere tungsindig. Saaledes holdt han sig endnu
oppe i to Aar, mens han som sædvanlig arbeidede flittig ved sin
Pult og altid til sent paa Natten. I den Tid oversatte han de sex
første Sange af Iliaden, men skulde ikke naae videre. I Efteraaret
1832 viste der sig en Svulst i Underlivet, som brød op med en
forfærdelig Blodopkastning. Vinteren sad han syg og uvirksom hen, der
samledes Vand i hans Legeme, og mod Foraaret steg Vattersoten til en
overvættes Grad.
Aldrig har vistnok min Moders Kraft og Udholdenhed viist sig saaledes
som i denne tunge Tid. Hun antog vel en ung Pige til at hjælpe med
Husholdningen, men med en Følelse af, at vi snart kunde komme til at
blive faderløse, forøgede hun om mulig sin Iver for at uddanne os ved
Læsning og Samtale, og sin Omhu for at vi skulde være med ved alt
hvad der kunde sees og opleves; og dertil pleiede hun den Syge ved
Dag og ved Nat.
Da Høsten kom, var den Syges Kræfter udtømte. Det var en Formiddag,
den 8. August 1833, at min Moder tog os ind, at vi sidste Gang skulde
see vor Fader. Forfærdede som vi var, vi kjendte jo ikke til Døden,
var det sværeste at høre den Døendes Rallen. Jeg husker, at jeg
først ikke vidste, hvad det var, men da jeg opdagede, at denne Lyd
kom fra Fader, der laa ubevægelig og ubevidst, var det ikke til at
udholde. Dog kunde jeg ikke saaledes bevæges af Sorgen som de, der
kjende den bedre.
Da vi igjen blev førte ud, foer jeg ud i Gaarden og strøg fortvivlet
frem og tilbage, forunderligt, mest fortvivlet over at jeg ikke kunde
sørge saameget som jeg burde over at Fader gik bort. Du skal sørge,
du skal ikke være en saadan hjærteløs Knegt som du pleier, sagde jeg
til mig selv, men jeg kunde ikke græde som Moder og de andre. Jeg
listede ind igjen og stod i min Angst og lyttede og lyttede til den
forfærdelige Lyd derinde i Sovekamret. Endelig efter nogle Timer tav
den, jeg hørte Moder hulke, og nu kom hun ind i Dagligstuen, segnede
om paa en Stol, tog os alle tre i Favn, og sagde: Nu har I ingen
Fader mere.
Under alt dette var i min Sjæl altid Forfærdelsen stærkere end
Sorgen. Jeg kunde ikke magte det Ubekjendte. Om Natten hørte jeg
min Faders Skridt og saae ham i forvirrede Drømme, og om Dagen
listede jeg om og stirrede med uhyggelig Angst paa de sørgelige
Forberedelser. Ved Begravelsen iagttog jeg saa spændt alt, hvad der
foregik, at da jeg 40 Aar efter gik efter min Broders Kiste ned ad
samme Gade og hørte de samme Klokker ringe, og stedede ham til Jorden
paa samme Kirkegaard, var det mig, som ingen Tid var gaaet, som om
disse Klokker havde ringet alle de Aar. Men blød kunde jeg ikke
blive, kun see og tænke.
Der gik ikke mange Dage efter Begravelsen, og i dem har jeg
sagtens drevet Tiden hen som jeg pleiede, drivende omkring som et
speidende Dyr. Saa faldt jeg hen i en svær Nervefeber, og vidste i
en Maanedstid af intet. Kræfterne groede vel til igjen, kun blev
mit Helbred ikke mere, hvad det havde været. I flere Aar følte jeg
mig afkræftet, hvergang samme Aarstid vendte tilbage, og med denne
Sygdom, maa jeg antage, har den Nervesvaghed, som jeg Livet igjennem
har lidt af, første Gang viist sig.
Vintren gik sin Gang, og vi kom meget ud. De nærmeste Venner stredes
om at have Moder hos sig om Aftenen, og jeg troer i Grunden hele
Byen følte Trang til at gjøre hende noget godt. Caspar kom hjem
for at hjælpe med at ordne Faders Efterladenskaber, og medens han
forfattede Katalogen, var jeg ivrig med at hente ham Bøgerne ned af
Bibliothekets Hyller.
Moder førte en lang Brevvexling med sine Søskende, om hvorledes hun
skulde indrette sig som Enke, og hvor hun skulde tage Bolig. Flere
Steder blev bragt i Forslag, især ville Erik Tauber gjerne have
hende til Frederiksborg. Men ogsaa hendes andre Brødre vare meget
opoffrende med at tilbyde hende Hjælp, saa hun var i Tvivl om, hvad
hun skulde vælge. Tilsidst havde hendes Barndomshjem dog saa megen
Magt over hende, at hun besluttede at nedsætte sig i Roskilde.
Saameget mere som hun havde mest Tillid til den Skole, der stod
under Faders Vens, Rector Blochs Bestyrelse, og hendes Brødre ogsaa
saaledes var villige til at yde hende aarlig Pengehjælp.
Saaledes blev det besluttet, at ved Foraarets Komme skulde vi afgaa
til Sjælland. Det maatte skee til Søs, thi saa lidt end Moder turde
beholde af sit store Huses Indbo, var der dog altid saameget Gods,
at der ikke kunde tænkes paa at føre det over Land. Der blev altsaa
gjort Aftale med en Jagtskipper, det var Befordringen dengang. I
Reglen gjorde enhver, der ikke havde rigeligere Raad, Reisen mellem
vore Lande paa disse Smaaskibe. De gjorde samme Tjeneste hos os, som
Trækskøiterne i Holland. Enhver veed det, men der er faa nulevende
som have prøvet det. Især Studenterne var henviste dertil. Vilde de
hjem i Ferien, kom de ofte til at ligge 8 til 14 Dage at brydes med
Modvind og Sø.
Det var ved Midten af April 1834, at den svære godmodige Skipper
Halmø var seilklar, agtende som en faderlig Ven at tage den lille
faderløse Familie under sin Varetægt. Det var deiligt Foraarsveir,
al Sorg og Sygdom var forsvunden -- af mig at sige -- Humøret var
udmærket. Situationen mageløs interessant, den store vide Verden laa
jo aaben.
Jagten laa langt ude paa Fjorden, og mens Aftenrøden sidste Gang
forgyldte den graa Ruin, den gamle By og hele den kjære hjemlige Egn,
gled vi paa den lange Fiskerbaad med sindige Aaretag, vi kjendte saa
godt Befordringen, ud gjennem Aaens Rørskove, hilste endnu engang
alle de uforglemmelige Bakkeskrænter og Skovvige, og fik saa Fod paa
den lille Seilers fuldtstuvede Dæk.


TREDIE KAPITEL.
ROSKILDE.

Førend vi naaede vort tilkommende Hjem, opholdt vi os nogle Uger i
Kjøbenhavn, selvfølgelig i Tante Christines smukke Hus. Hendes Hjærte
var ganske opfyldt af hendes egen og hendes Søsters Sorg, og der var
meget at faae lagt tilrette.
Conferentsraad P. Møller, som min Onkel nu kaldtes, boede dengang paa
Gammeltorv eller Nytorv, ligeoverfor Raadhuset. Jeg drev en Del Tid
hen med at hænge i Vinduet, og det første der mødte mit Øie var den
alvorsfulde Bygning derovre.
Hver Eftermiddag samledes alle Byens Vægtere der, for at faae deres
Ordrer for Natten. Det vrimlede saaledes af Vægtere, at de ikke
blot fyldte den svære Porticus, men som en Bisværm svævede langt
ud over Torvet. Et burlesk Skue at see det samlede Korps i dets
middelalderlige Ornat: en Læderkabuds som en omvendt Potte, en
lang plump Kofte med et gult Læderbælte om, og paa Nakken det fæle
Morderredskab med det skjønne Navn Morgenstjerne. Vi fik os en Latter
af dem, de gamle nu glemte Vægtere har altid været en Skive for
Vittigheden, mest for deres, som havde mest at takke dem for.
Jeg laa i Vinduet og havde mellem mig og Raadhuset den tætte Vrimmel
af fede Slagtere, fidtede Dragere, pluderhosede Amagere, rødkoftede
og knæskindbuxede Sjællændere, formummede Sælgekjællinger, søvnige
Droshker, og den endeløse Række af Vogne læssede med al den Proviant,
kommende og gaaende Kunder og jeg selv med skulde leve af. Et
evindeligt Marked, men ingenlunde til at have de Løier af som de
festlige Markedsdage i Kolding. Kun trist at see henover den store
Verdens rastløse Travlhed.
Imidlertid skulde de ideelle Formaal fremmes, vi skulde nyde godt af
det store Folkedannelsesmiddel og maatte nu opleve det epochegjørende
førstegang at være i det kongelige Theater. Dertil blev, som
sædvanlig, Elverhøi valgt. Jeg kjendte Stykket af Bogen, havde ogsaa
seet ret godt udstyrede Skuespil i Kolding; men nu havde Moder
forberedt os paa det ypperste af alt, Dramaet paa sin Høide, udført
af de Talenter, al Verden beundrede. Ligefuldt blev jeg skuffet;
det gik mig som det gaaer mig endnu. Min Natur er nu nøieseende
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 05
  • Parts
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 01
    Total number of words is 4544
    Total number of unique words is 1628
    42.6 of words are in the 2000 most common words
    58.1 of words are in the 5000 most common words
    65.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 02
    Total number of words is 4796
    Total number of unique words is 1653
    42.9 of words are in the 2000 most common words
    59.5 of words are in the 5000 most common words
    67.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 03
    Total number of words is 4833
    Total number of unique words is 1610
    42.0 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    67.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 04
    Total number of words is 4838
    Total number of unique words is 1662
    42.4 of words are in the 2000 most common words
    59.3 of words are in the 5000 most common words
    68.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 05
    Total number of words is 4878
    Total number of unique words is 1550
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    59.8 of words are in the 5000 most common words
    69.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 06
    Total number of words is 4713
    Total number of unique words is 1620
    40.7 of words are in the 2000 most common words
    57.4 of words are in the 5000 most common words
    66.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 07
    Total number of words is 4845
    Total number of unique words is 1562
    43.6 of words are in the 2000 most common words
    60.0 of words are in the 5000 most common words
    68.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 08
    Total number of words is 5061
    Total number of unique words is 1418
    49.0 of words are in the 2000 most common words
    65.7 of words are in the 5000 most common words
    74.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 09
    Total number of words is 4929
    Total number of unique words is 1480
    47.0 of words are in the 2000 most common words
    64.6 of words are in the 5000 most common words
    72.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 10
    Total number of words is 4928
    Total number of unique words is 1527
    45.2 of words are in the 2000 most common words
    63.0 of words are in the 5000 most common words
    70.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 11
    Total number of words is 4868
    Total number of unique words is 1608
    45.6 of words are in the 2000 most common words
    61.7 of words are in the 5000 most common words
    69.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 12
    Total number of words is 4808
    Total number of unique words is 1479
    43.2 of words are in the 2000 most common words
    59.7 of words are in the 5000 most common words
    67.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 13
    Total number of words is 5004
    Total number of unique words is 1467
    50.8 of words are in the 2000 most common words
    67.8 of words are in the 5000 most common words
    76.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 14
    Total number of words is 5022
    Total number of unique words is 1470
    48.9 of words are in the 2000 most common words
    65.4 of words are in the 5000 most common words
    73.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 15
    Total number of words is 4834
    Total number of unique words is 1600
    45.3 of words are in the 2000 most common words
    62.3 of words are in the 5000 most common words
    71.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 16
    Total number of words is 4838
    Total number of unique words is 1716
    43.5 of words are in the 2000 most common words
    60.9 of words are in the 5000 most common words
    68.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 17
    Total number of words is 4862
    Total number of unique words is 1600
    44.0 of words are in the 2000 most common words
    60.5 of words are in the 5000 most common words
    68.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 18
    Total number of words is 4912
    Total number of unique words is 1497
    44.2 of words are in the 2000 most common words
    60.3 of words are in the 5000 most common words
    68.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 19
    Total number of words is 4872
    Total number of unique words is 1548
    45.2 of words are in the 2000 most common words
    62.2 of words are in the 5000 most common words
    71.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 20
    Total number of words is 4921
    Total number of unique words is 1541
    43.7 of words are in the 2000 most common words
    60.1 of words are in the 5000 most common words
    69.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 21
    Total number of words is 4874
    Total number of unique words is 1554
    45.1 of words are in the 2000 most common words
    61.9 of words are in the 5000 most common words
    70.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 22
    Total number of words is 4904
    Total number of unique words is 1517
    46.1 of words are in the 2000 most common words
    62.3 of words are in the 5000 most common words
    69.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 23
    Total number of words is 4767
    Total number of unique words is 1576
    42.0 of words are in the 2000 most common words
    59.8 of words are in the 5000 most common words
    67.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 24
    Total number of words is 4910
    Total number of unique words is 1529
    45.4 of words are in the 2000 most common words
    62.1 of words are in the 5000 most common words
    70.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 25
    Total number of words is 4990
    Total number of unique words is 1623
    43.1 of words are in the 2000 most common words
    60.3 of words are in the 5000 most common words
    68.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Mit liv og levned som jeg selv har forstaaet det - 26
    Total number of words is 2446
    Total number of unique words is 890
    48.0 of words are in the 2000 most common words
    63.7 of words are in the 5000 most common words
    71.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.