Ludvigsbakke - 09

Total number of words is 4721
Total number of unique words is 1169
50.7 of words are in the 2000 most common words
65.4 of words are in the 5000 most common words
70.9 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
-Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet
Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog.
-Vor Herre hjælp os, sagde Karl.
Men Bogen vilde han se.
-Nej, sagde Ida og holdt paa den: det maa De ikke. Man skriver saa meget
dumt ind.
-Men De kan da sige mig, hvad for et Vers De holder mest af, sagde han.
Det var mest det, at hun blev saa kønt rød i Kinderne, der morede ham.
-Ja ... jeg holder mest af det.
Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade:
det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det.
-Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i
Tonen:
-Hvorfor holder De mest af det?
-Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe
siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte.
Hun lagde Poesibogen ned og der faldt et lille Fotografi ud af den. Det
var Konferensraadens gamle "Hvide". Og de stod og lo ad den Gang, den
dansede midt paa Gaden i Horsens, fordi en Lirekasse spillede en Melodi,
som den gamle Cirkushest kendte; og Konferensraaden kunde ikke sidde
fast, og Lirekassen, den blev ved at spille, og Hesten, den blev ved at
danse, midt paa Gaden.
-Men det havde nu været et dejligt Dyr, sagde Karl.
-Nu har "Smørstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde
den Hvide væk.
-Vil de da købe det? spurgte Ida.
-Det gør de s'gu nok, sagde Karl, der saá ind i Lysene.
-Naar de saa blot vilde holde det kønt, sagde Ida og nikkede.
-Ja men nej, ja men nej ...
Hun greb om Karls Hænder. Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og
Brocherne og Guldkæden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det
altsammen.
-Lysene, Lysene, sagde hun.
Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Hænder.
-Det er s'gu Værdigenstande, lo Karl.
-Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog
i den venstre Haand og gav den et Slag med den højre. Men pludselig blev
hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned--
Karl stod ogsaa lidt tavs.
-Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille.
-Nej, sagde hun blot; det hørtes knap.
Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han
dem bort. Ida rørte sig ikke.
-Hys, hys....
De hørte Nogen paa Trappen.
-Det er Frøken Petersen....
-Sluk, sluk....
Karl fik slukket Lysene.
-Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren.
Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket:
-Ja, ja, jeg er vaagen.
De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt
drengeagtig Tone:
-Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen.
Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl
havde aabnet. De hørte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte
smuldrede, mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter.
-Saa stille her er, sagde Karl.
-Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag.
De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden.
-Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saá paa Gløderne.
-Hvordan....
-Jo, De kunde godt forlange meget mer.
-Hvordan forlange mer....
De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de
langsomme Ord kom i samme Tone.
-Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl.
De tav paany og hørte kun Kullenes Fald.
-Eichbaum--nu maa De gaa.
-Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse
sig fra et Sted, hvor han sad.
-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene:
-Jeg er egentlig en Hjemmemand.
-Ja. Ordet kom saa ganske sagte.
Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes.
-Tak for idag.
-Tak, hviskede hun.
Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en
Bleghed, der ligesom lyste.
Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren.
-Godnat, hviskede Karl og han sneg sig ud.
Bag Døren lyttede Ida efter hans Trin: nej, der kom ingen ... og nu var
han nede.
Hun laasede Døren igen. Det samme Smil blev ved at ligge over hendes
Ansigt, mens hun aabnede og lukkede og gemte alting. Men Lysene vilde
hun ikke slukke. De kunde brænde, de skulde brænde endnu--til efter The.
Saa gik hun ned.
... Karl var nede paa Gaden. Hans Øjne var ligesom underligt større,
mens han gik og tyggede paa sin Cigar.
-Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig.
Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det
lyse Gavlvindu vendte hen.
... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhænget, rejste sig rask og
kaldte:
-Julius, Herren kom hjem.
Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid. Efter The spurgte han, om de
ikke skulde spille et Parti Besique. De sad og spillede endnu--og der
var ikke saa lidt Cigarrøg i Stuen--da Generalinden kom over for at sige
"Godnat".
-Gud, Du, sagde Fru von Eichbaum: Du sætter Dig da og faar et Glas
Madeira.
-Tak, Du, sagde Generalinden og tog Plads: mon det er godt mod
Natten....
Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nød det sammen
under Hjørnelampen.
Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og
aabnede Vinduerne: for natgammel Røg var ubehagelig.
... Da Ida næste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til
Kontoret. Ida havde næsten tænkt det. Hun gik de Par Trin op og tog en
Rose ud af sit Kaabeknaphul:
-De skulde have haft den igaar, sagde hun.
* * * * *
Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den
Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med
Formiddagstoget.
Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse.
-Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen
af det Overflødige.
Det "Overflødige" var visse ret tvivlsomme Silketæpper af den Slags, som
"draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man
anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Søsteren: Og saa
bare hænger det og samler gammelt Støv.
Generalinden nikkede:
-Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary.
Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde:
-Dampet er her.
-Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru
von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary.
-Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør.
Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e....
Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have
sine egne Møbler med. Fru von Eichbaum stod paa Dørtærskelen og
betragtede de nøgne Vægge.
-Ja, sagde hun: det maa jo Kate selv vide at indrette.
Julius kom og meldte, at Drosken var der.
-Tak, Julius. Og saa dækker Ane vel Thebordet, med blødkogte Æg.
Søstrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor Julius sad paa
Bukken i Silkehat med Roset og privat Vinterfrakke.
Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt
Ansigt ud af en første Klasses Kupé. Det var Frøken Kate.
-Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Søstre, der viftede med
Lommetørklæder, akkurat i Højde med deres Ansigter.
Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og der blev trykket Hænder
og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i
Øjnene.
-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her.
Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let
bevæget, naar hun igen mødte "dem fra hendes Ungdom".
-Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde hun.
-Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Dækket med min Kaffe, mens Kate
fodrede Maagerne.
Fru Mourier, der gjorde Indtryk af at være ligesaa bred som begge
Søstrene tilsammen, havde en lidt kraftigere Diktion, paavirket af jyske
Herregaarde.
Julius tømte Rejsetøjet ud paa Perronen, tilsidst en stor Flettekurv med
en vældig Hank.
-Søde Børn, sagde Fru Mourier: det er til Jer fra Mourier. Han fulgte os
til Frederits ... hans Orchidéer er hans Stolthed.
-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum.
Men hvor er Kate?
-Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier.
-Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von
Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde.
-Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse.
Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en
Dobbeltlænke.
-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en
Ridekjole, og med en Mængde Sølvringe op ad Armen: hils saa paa
Tanterne.
De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad
Generalinden og Fru von Eichbaum, der værgede for sig med Hænderne:
-Kære Kate, de er jo lidt voldsomme.
De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i
Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor.
-Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun.
Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen,
var "Jomfruen".
Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde:
-Dyrene bringer da Julius.
Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op
med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet.
Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde:
-Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed.
-Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr.
De to Drosker rullede afsted, Kates bagest. Hun sad og saá frem imod det
forreste Køretøj med Julius' lige Ryg paa Bukken.
-Saa, sagde hun, nu er vi i 'et.
Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Værelserne, mens Søstrene
forklarede og viste. Fru Mourier sagde: Her er jo rigtig rart, og satte
sig straks ned i Sofaen med Generalinden; medens Kate, der først fra
Spisestuetærskelen havde taget et Overblik, blev ved at gaa omkring med
Fru von Eichbaum.
-Her er akkurat Plads til min Servante, sagde hun, da de stod i hendes
egen Stue. Og hvor skal Viktoria ligge?
-Til Jomfruen, sagde Fru von Eichbaum, er der et Kvistværelse.
Kate trak Armene og Skuldrene op, saa alle Sølvringene raslede: Naa, ja
ja, det kan vi jo altid ordne.
Fru von Eichbaum, der holdt sig lidt rankt, vendte sig til Jomfruen og
sagde:
-Vil Jomfru Thora saa foreløbig lægge Tøjet herind.
Fru von Eichbaum havde, uvist af hvilken Grund, under Køreturen
besluttet at benævne Jomfru Viktoria Thora.
Inde i Dagligstuesofaen var Generalinden og Fru Mourier allerede dybt
inde i alle Vinterplaner, og man hørte Generalinden, ligesom
afsluttende, sige:
-Og Vilhelmine, saa har vi om Søndagene Petri.
Julius meldte, at Theen var paa Bordet, og de rejste sig for at gaa ind,
men Kate maatte virkelig først vaskes. Hvor er der et Badeværelse? sagde
hun. Hun havde en vis selvfølgelig Maade at spørge paa. Men der var ikke
noget Badeværelse.
-I det hele taget, Kate, sagde Fru von Eichbaum: det er jo et Lejehus,
men man har da sine Gummibadekar....
Kate forsvandt med Viktoria ind i Moderens Sovekammer, mens de andre gik
til Bords og Hundene lidt efter begyndte at hyle og skrabe paa
Sovekammerdøren, til Kate lukkede dem ind. Ja, sagde Fru v. Eichbaum
inde ved Bordet: det vil jo i Længden, Vilhelmine, blive lidt generende
for Lindholms ferniserede Døre....
De tre Damer talte om Aline Feddersen. Generalinden troede nok, at hun
havde været i Génève....
-Og hun var der vist endnu....
-Ja, Du, sagde Fru von Eichbaum: det er jo no'et, vi med den bedste
Villie ikke forstaar.
Fru Mourier, der var færdig med det andet Æg, sagde:
-Ja--men Feddersen har nu heller aldrig været andet end en
Familieforsørger....
-Andet? kære Mine....
-Ja, og Mourier har Ret: det er nu en Gang ikke nok bare med disse
daglige Ægtemands-Rationer.
Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde--der var
ingen, der kunde sige, om Søstrene egentlig havde forstaaet--:
-Jo, Du, men hvor tror Du, man træffer mange som Mourier?
Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De
havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig.
-Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden.
Kate, der puttede Franskbrød i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo
blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier
spurgte efter Karl.
-Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor.
Og Generalinden tillagde:
-Han gaar til og fra som et Uhr.
Men Kate, der var færdig med at fodre Hundene, spurgte og var for første
Gang interesseret:
-Hvor rider man her i Byen?
... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget,
før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af.
-Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden.
-Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med
Haanden: Den første Dag--det bli'er jo altid let lidt støjende.
Søstrene gik ind og satte sig, og Fru von Eichbaum, der alligevel
ligesom pustede ud her i sin egen gode Sofa, sagde:
-Og Klæderne, Du, det er jo kun, at man gaar lidt med dem, naar de skal
i Butikker....
Generalinden nikkede, og Fru von Eichbaum saá et Øjeblik frem for sig,
før hun sagde:
-Nu er hun jo klædt som en ung Kone.
-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille
Optog....
Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde
Generalinden efter en lille Pause:
-Men Du, det bli'er ikke let for en Mand....
Fru von Eichbaum, der overtænkte Detaillerne, sagde, inde i sin
Tankerække:
-Og Jomfruen, der var lidt Nervøsitet i Fru von Eichbaums Røst: hende
skal Ane jo nok vise tilrette ... Og saa er det vel bedst at la'e dem
ha'e deres Ro idag.
-Kære, sagde Generalinden, der rejste sig: at de kan sunde sig og
saadanne....
I Døren spurgte hun: Drikker Du iaften Theen ovre?
-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du
véd ... hun har nok kun fri om Tirsdagen.
-Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille.
Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i
Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchidéerne. I Bunden var der blaa
Druer.
-Mille, sagde Generalinden: véd Du, det er, som man ser dem i
Vinbjergene. Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du--og jeg havde
alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de
fire Ænder fra Vallø.
Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig,
stod hun og betragtede dem.
-Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er
ængstende.
-De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene.
Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer.
... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port,
mens den bløde Sne faldt ned over hans kønne Frakke.
-Hvor De er kold om Hænderne, sagde han, da hun kom.
De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdrævende
Manér og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfraværende.
-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten
godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de
skulde staa Last og Brast.
Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra
Sofaen og tog imod Ida paa Dørtærskelen i Kabinettet:
-Det var da pænt, De vilde komme.
De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om
Hospitalet, med meget udprægede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er
jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Ræv i Øjnene og skottede til
Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjørne.
-Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode
Hjem. Nu, Karl, har jo osse Adelaide begyndt at lære paa Frederiks.
Adelaide var en Oberstdatter af Bekendtskabet.
-Naa, sagde Karl: det var vist ogsaa det klogeste, hun kunde gøre.
-Gud, Karl, sagde Fru von Eichbaum: jeg finder det jo kun umaadelig
respektabelt.
Der blev en lille Pause. Men saa tænkte Karl, at nu maatte der lægges
ud, og han begyndte at fortælle en Historie fra Kontoret (det er s'gu et
utroligt Menageri, sagde han) om en gal Fader, der vilde indlægge en
klog Søn. Faderen kom kørende med Sokker udenpaa Støvlerne og vilde ha'
Sønnen i Pavillonen.
-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie,
mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa
taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Og Karl blev ved at fortælle
Historier (han kunde formelig se, hvordan Ida blev større i Sædet) til
de tilsidst lo alle tre højt og muntert. Fru von Eichbaum var altid saa
glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til
Søsteren. Nu sagde hun:
-Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af--
Ida spurgte om Filérarbejdet til Sengeomhænget:
-Om det var vanskeligt at lære.
Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede:
-De kan jo prøve, sagde hun.
Og hun blev ved at undervise Ida, der førte de smaa Pinde, medens Karl
spurgte:
-Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og
saa paa Idas bøjede Hoved ved Siden af Moderens.
Ida blev ved at filere, og man hørte de smaa Pinde falde rask og
raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde:
-Det gaar jo som Kæp i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et
venligt Tonefald:
-Ja, Ungdommen har adrætte Fingre.
Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja
gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden:
-Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r.
-Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan spørge hende før
The.
Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen
til Idas Sofahjørne:
-Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende.
-Naa--
Ida saá op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa:
-De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Børn bag en
Lærers Ryg.
-Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo.
Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals,
saa Strengene føg.--
Fru von Eichbaum var ovre hos Søsteren. Hun indbød til Whisten og sagde:
-Kære Du, det er virkelig en nydelig Pige--velopdragen og nydelig....
Det glædede jo kun Generalinden.
-Og egentlig har hun jo osse altid hørt til Kredsen.
Fru von Eichbaum gik over, og da hun saá Karl ved Klaveret, sagde hun:
-Karl, det var da ret. Det er saamæn længe siden, Du har spillet.
-Ja, sagde Karl: det er saamæn godt for Naboerne.
Men spille blev han ved med.
Det var ligesom Valsen blev i Luften, mens de spiste, og Ida rejste sig
og bad, om hun maatte skænke Fru von Eichbaums anden Kop The, og Julius
maatte lade Brødbakken fylde igen, fordi Karl havde saa vældig en
Appetit.
-Tak, sagde Fru von Eichbaum, der fik sin The: ja, for mig er der jo
intet Maaltid som min go'e The.
De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde:
-De véd vel, at Grosserer Mouriers tænker stærkt paa at købe gamle
"Ludvigsbakke"--rigtig vore gode Venner....
-Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det.
-Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om
Hovedbygningen.
-Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt.
-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par
Smørstikkere til Vaaben over Døren.
Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette;
men hun sagde kun:
-Ja, Fordringerne er jo forskellige.
Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu.
-Men lad Jer ikke forstyrre....
-Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa meget godt om Dem.
Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud.
-Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne.
-Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum.
-Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl
til Makker.
-Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man
spiller, saa tales der ikke.
Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det
Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Læben, blev rød
i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl
uafladelig pludrede med Tanten.
-Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man.
Karl blev tavs og sad og saá over paa Ida, der blev sikrere og sad og
tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn.
-Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden.
Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Søstrene
fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede.
-Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Øjne
lyste.
-Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl.
-Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum.
-Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Øjnene,
sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stødte sin Tommel
imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to.
Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud
over Bordet.
-Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste
_à-tout_.
De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved
at vinde.
-Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken.
-Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti.
Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nød mellem to Rubberter,
mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han
var en fortræffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum.
Karl løftede sit Glas.
-Ja, sagde han: byder vi saa Frøken Brandt Velkommen....
-Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem.
De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa
kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten.
-Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli?
-Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine
egne Ærmer: jeg begriber ikke, Du, men der hænger no'et ved mig den hele
Dag....
-Kære, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa være fra Kate. Jeg
mærkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft--og jeg, som har
en Rædsel for alt, hvad der er gennemtrængende:
Karl, der satte sig sagde:
-Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget
behageligt.
-Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i
det mindste lugter da kun af sit rene Linned.
-Ida giver, sagde Fru von Eichbaum. Det var første Gang, hun kaldte
hende ved Fornavn.
De spillede igen. Karl blev helt ivrig og tavs med Fru von Eichbaum til
Makker.
-Det er Dem, Frøken Brandt, sagde han.
Ida sad og tænkte paa, hvor Karl alligevel lignede sin Moder. Det var
dog det samme Ansigt.
Da de to Rubberter var ude, rejste de sig fra Spillebordet og Karl og
Ida sad henne i Hjørnesofaen, hvor Ida saá i et Stereoskop.
-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo
en fin Spiller.
-Her har været saa dejligt, sagde Ida sagte.
-Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart.
De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen
over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saá paa Schweiz' skønne og
skummende Vandfald.
Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen.
-Aa, Du, sagde Generalinden: det gør godt at sidde. Det har været en
bevæget Dag.
Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Søstre tænkte paa de samme
Ting, sagde hun efter en lille Stilhed:
-Gud, Du, da jeg saá Hundene, blev jeg jo unægtelig forfærdet....
De to Søstre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saá venligt over mod
de to Unge:
-Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover.
Ida flyttede hen til Bordet, hvor Søstrene sad.
Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tøjet paa ude i Gangen, lukkede han
Døren op til sin egen Stue.
-Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og
brændte.
-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt,
mens Ida fulgte.
-Ja, sagde hun.
Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to
Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde:
-Ja, saa kom vi afsted.
Og han lukkede Døren bag dem.
Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue. Fru von Eichbaum
havde usædvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske
Familie.
-Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sød og taknemmelig.
-Kære Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde været noget i
Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald næsten
irettesatte: Hun kommer jo fra et udmærket Hjem. Hendes Fader var
Konferensraadens højre Haand og saa godt som en Ligestillet.
Generalinden stod lidt og sagde saa:
-Ja, rigtig sød og fordringsløs er hun trods det, at hun er saa
velhavende.
Fru von Eichbaum svarede ikke; hun var blevet ligesom lidt adspredt,
efter at Karl og Ida var gaaet; og pludselig sagde Søsteren:
-Tror Du, Emilie, jeg skulde lægge mine Druer i Savspaaner?
Fru von Eichbaum var vist inde i en anden Tankegang, men hun sagde: Mon
det ikke ta'r noget af Smagen?
Generalinden tænkte ogsaa det. Hun vilde kun, forsigtigt, lægge hver
Klase i lidt Silkepapir.
* * * * *
Porten hos Fru von Eichbaum havde just lukket sig efter Karl og Ida.
-Aa, jeg var saa bange, sagde Ida og hun slog op og ned med sine Arme
som en Fugl med Vingerne.
-Ja, det kunde man se ... Karl stak sin Arm ind under hendes, men Ida
sagde rask, som vilde hun undskylde sig:
-Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke, naar hun sad øverst
ved Bordet og naar hun gik Tur--forbi Fadebursvinduet.
-Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar hun er i Overtøjet.
-Og i den store Kniplingshat, sagde Ida.
-Den har hun endnu.
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le--nu,
herude, under Himlen.
-Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida.
De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem
de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede
de igennem en Skov.
-Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa
blødt.
-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, før han sagde
langsomt og ligesom grundende:
-Men det er nu skidt alligevel.
-Hvordan?
-Det Hele.
-Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun rystede paa sit Hoved.
De gik igen, mens der var lige stille.
-Se, sagde Ida og smilede: Vi er de første, der gaar paa Sneen.
-Ja, svarede Karl.
Og de saá begge ned paa det bløde Hvide, hvor deres Fødder satte Mærker
ved Siden af hinanden.
-Det er saa kønt, sagde Ida og blev ved at smile. Men da de kom til det
smalle Hjørne ved Sporvejen, løsnede hun sin Arm fra hans og gik i
Forvejen--hun næsten løb. Karl gik bagved og saá efter hendes fine,
slanke Ryg. Saa suste der en Snebold lige mod hendes Nakke:
-Tag den.
-Karl, raabte hun. Men han blev ved og hun fik en til og en til, en ved
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Ludvigsbakke - 10
  • Parts
  • Ludvigsbakke - 01
    Total number of words is 4799
    Total number of unique words is 1392
    46.8 of words are in the 2000 most common words
    60.6 of words are in the 5000 most common words
    67.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 02
    Total number of words is 4738
    Total number of unique words is 1288
    47.7 of words are in the 2000 most common words
    61.4 of words are in the 5000 most common words
    68.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 03
    Total number of words is 4707
    Total number of unique words is 1216
    49.5 of words are in the 2000 most common words
    63.8 of words are in the 5000 most common words
    70.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 04
    Total number of words is 4747
    Total number of unique words is 1242
    47.9 of words are in the 2000 most common words
    62.3 of words are in the 5000 most common words
    68.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 05
    Total number of words is 4746
    Total number of unique words is 1276
    50.7 of words are in the 2000 most common words
    63.7 of words are in the 5000 most common words
    70.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 06
    Total number of words is 4639
    Total number of unique words is 1279
    52.1 of words are in the 2000 most common words
    65.8 of words are in the 5000 most common words
    71.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 07
    Total number of words is 4666
    Total number of unique words is 1284
    49.0 of words are in the 2000 most common words
    64.3 of words are in the 5000 most common words
    70.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 08
    Total number of words is 4789
    Total number of unique words is 1154
    50.1 of words are in the 2000 most common words
    63.6 of words are in the 5000 most common words
    70.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 09
    Total number of words is 4721
    Total number of unique words is 1169
    50.7 of words are in the 2000 most common words
    65.4 of words are in the 5000 most common words
    70.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 10
    Total number of words is 4664
    Total number of unique words is 1271
    47.5 of words are in the 2000 most common words
    61.3 of words are in the 5000 most common words
    67.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 11
    Total number of words is 4706
    Total number of unique words is 1229
    47.0 of words are in the 2000 most common words
    63.6 of words are in the 5000 most common words
    70.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 12
    Total number of words is 4781
    Total number of unique words is 1235
    51.2 of words are in the 2000 most common words
    63.3 of words are in the 5000 most common words
    70.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 13
    Total number of words is 4931
    Total number of unique words is 1348
    50.4 of words are in the 2000 most common words
    64.3 of words are in the 5000 most common words
    71.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 14
    Total number of words is 4766
    Total number of unique words is 1314
    47.1 of words are in the 2000 most common words
    62.1 of words are in the 5000 most common words
    69.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 15
    Total number of words is 4627
    Total number of unique words is 1299
    49.3 of words are in the 2000 most common words
    64.6 of words are in the 5000 most common words
    71.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 16
    Total number of words is 4410
    Total number of unique words is 1232
    50.3 of words are in the 2000 most common words
    65.8 of words are in the 5000 most common words
    72.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.