Ludvigsbakke - 07

Total number of words is 4666
Total number of unique words is 1284
49.0 of words are in the 2000 most common words
64.3 of words are in the 5000 most common words
70.0 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
-Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa
Kontoret. Ane smør' den, og han ta'er Maden med. Du véd, disse
Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet.
Og i samme Tone som den, hvori hun før havde talt om Aline Feddersens
"Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum:
-Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Søerne
-Jeg hører ham ikke en Gang.
Hvorpaa Generalinden sagde:
-Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede.
Det bankede spædt paa Døren. Det var Ane, som i hvidt Forklæde gerne
vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund
Ting med glatkæmmet Haar og straalende indsatte Tænder.
Hun vilde da saa gerne høre, hvordan det stod til med Generalinden og
paa Landstedet.
-Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet:
-Det har været lidt slemt med Skorstenen.
Ane nikkede:
-Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege.
Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien.
-Og lægger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme
brede A'er som Herskabet.
Generalinden afbrød lidt kort:
-Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup?
-Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det
snart....
-Det skal jo være en rigtig net og ædruelig Mand, sagde Generalinden.
-Ja, Godmorgen, Ane.
Søstrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte
vel tænke paa en Brudegave.
Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung,
skægløs Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne. Da
Historien paa Fødselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin
Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en
Velgørenhedsskole og kom hveranden Søndag, naar Fru von Eichbaum spiste
hos Generalinden, i Besøg hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for
"Moster".
-Ja, Fru von Eichbaum havde tænkt Sukkerskaal og Flødekande til
Brudegave.
-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som
Du véd, af den Slags Folk--og sad der--meget pænt paa en Stol. De faar
jo altid no'en Opdragelse paa Holmen....
"Han" var Julies Forlovede og en fortræffelig ung Mand, der var
Maskinist i Flaaden.
Generalinden, som sad og saá paa Søsterens Arbejde, der var et
Sengeomhæng med filerede Mellemstykker, hvis færdige Dele var indsvøbt i
meget, renligt Silkepapir, sagde og tænkte paa Julies ulovlige
Oprindelse:
-Ja, jeg finder det uhyre hæderligt af ham.
Som om de havde læst hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde tænkes
at have afsvækket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum:
-Han er jo fra Ringkjøbing.
Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der
pludselig sagde:
-Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de
vil være her i Vinter.
-Alle? spurgte Fru von Eichbaum.
-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje
en Lejlighed--kære, de har jo Raad til det ...
Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen,
hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England.
-Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve.
Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar,
spurgte:
-Hvordanne er hun vokset?
-Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let
bli'er i Provinsen, hvor de er de første ...
-Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som
Vilhelmine.
-En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers
Eksteriør.
Fru von Eichbaum tænkte paa, at hun dog vilde skrive til Mine Mourier,
hvor rart hun fandt det, at de kunde have hinanden hele Vinteren.
-De rejser nok først lidt rundt i Jylland, blev Generalinden ved:
Mourier vil gerne se paa Gaard til at ha'e om Sommeren ... Det er jo
rimeligt, vant som Vilhelmine er til Landet fra Barndommen.
Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun:
-Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa
Hospitalet.
-Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der?
Og hun tilføjede ret ligegyldig:
-Behøver hun det, Du?
-Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede
Fru von Eichbaum. Ved Nævnelsen af Summen syntes hun pludselig let
distræt, og hun tilføjede efter en lille Stilhed, ligesom eftertænksomt:
Faderen var en fortræffelig Mand.
Generalinden beredte sig til Opbrud og bad hilse Karl; men da hun i
Entréen havde faaet Tøjet paa, sagde hun:
-Det er sandt, Emilie, Du kunde laane mig Petris Prædikener. Vejene til
Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man
kender.
Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde:
-Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den
klare Tankegang hos de andre.
Fru von Eichbaum nikkede:
-Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen.
Da hun aabnede Entrédøren, kom der en ung Person i Liberi op ad Trappen:
-Er det til mig, spurgte Fru von Eichbaum.
-Ja, det var en Regning til Fruen.
Fru von Eichbaum tog den, mens hun skælvede en umærkelig Smule i
Mundvigene og Generalinden hastigt saá hen paa Søsteren i Spejlet.
-Aa, sagde Fru von Eichbaum, der havde aabnet Regningen. Det er fra
Cohn. Jeg har ladet min graa Silke rense. Med noget Sort op ad
Forbredden kan den blive rigtig pæn endnu....
-Farvel, Charlotte.
-Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Søndag. Jeg laaner jo Julius.
Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slægten.
-Farvel.
Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i
Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entréen.
Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige
Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten
Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran
Skrivebordet og regnede.
Efter at hun for tre Aar siden havde købt Livrenten for Resterne af de
Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget
nøje ud.
Men saa stod da ogsaa Hjemmet.
Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet:
-Det var godt, det havde været Regningen fra Cohn--at Charlotte saá, det
var den.
-Men Karl faldt nu virkelig til Ro--maatte man haabe, ude paa sit
Kontor.
Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhæng. Hun
havde et andet Udtryk, et mer fortænkt og ældre, naar hun saadan sad,
arbejdende og alene.
Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde
dem ned.
Klokken halvfem kom Julius ind for tænde i Ovnen, og Fru von Eichbaum
spurgte:
-Har De lagt i hos Herren?
-Ja.
-Tak.
Fru von Eichbaum kom selv kun sjældent i sin Søns Værelse. Der var kun
Indgang fra Trappen. Da Karl for fire Aar siden kom hjem fra Sveits,
havde hun, medens hun selv var i Aix, ladet Døren fra Karls Stue til
Kabinettet mure til.
Naar der var nogen, røg Herrerne jo derinde.
-Og, havde Fru von Eichbaum forklaret for Hr. Petersen, Familiens
Murmester: murer man til, er man fri for den Røg paa sine gode Møbler.
Hr. Petersen havde muret til, og da Karl von Eichbaum kom hjem, havde
han kun Indgangen fra Trappen....
Fru von Eichbaum hørte Karl i Kabinettet, og hun nikkede til ham i Døren
til "Goddag".
-Tante Charlotte har været her, sagde hun. Der skal være saa dejligt
derude. Jeg skal hilse.
Hendes Stemme lød neppe saa bred, naar hun talte med Sønnen, og Ordene
blev ligesom smallere i hendes Mund.
-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod
aldrig længe ad Gangen: og lidt efter spurgte han:
-Naar flytter de ind?
Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Døren til Spisestuen
med et stilfærdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor
Rødvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert.
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem.
-Tak, Du, saa det bli'er rødt....
Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak
Vand.
Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige
Morgener.
-Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik
med Vinglasset i sin Haand:
-Det er skam kønt om Morgenen.
Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers--det
var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne.
-De kommer ind iaar, fortalte Søster Charlotte--Du véd jo, de Mouriers
fra Aarhus.
-Aa, sagde Karl, han Smørhandleren....
-Kære Karl--Fru von Eichbaum lod et Øjeblik Skeen hvile i sin
Suppe--Handel er da nutildags umaadelig respektabelt.
-Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge....
Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente
Penge.
-Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem....
Fru v. Eichbaum spiste igen: Men først rejser de i Jylland og ser paa
Gaarde.
Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget,
og mens Julius bød ham af anden Ret:
-De kunde jo købe "Ludvigsbakke".
Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde
faa solgt til en rimelig Pris i de nedadgaaende Tider.
-Det blev dem vel for stort, sagde Fru von Eichbaum.
-De har jo Pengene, sagde Karl: og det meste bli'er jo staaende i
Ejendommen.
Og Karl blev pludselig ivrig, mens han skænkede sig et nyt Glas, og han
blev ved at tale om "Bakken".
-De faar ikke lækrere Ejendom, sagde han, og han tænkte paa den brede
Kørevej hen over Markerne og de store Popler ved Indkørslen og Plænerne,
hvor Solen stak ham lige ind i Ansigtet, og Stalden, hvor de to
Ridehopper gik løse i deres store Baase.
-Nej, der er ikke lækrere Ejendom, sagde han igen. Og alting vel
vedligeholdt, baade Bygninger og det Hele.
-Ja, Huset præsenterer sig smukt, sagde Fru von Eichbaum.
Karl tænkte paa den hvide Hovedbygning og Trappen og Vejen ned forbi
Godsforvalterens Længe, og med ét lo han:
-Og nu kunde Recks jo gerne rejse, sagde han: nu da Fru Reck har faaet
Constance gift.
-Karl, sagde Fru Eichbaum og holdt igen: Fru Reck er vist ikke af de
Mødre....
Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og
skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule
Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til
Bords.
-Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig.
-Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et
lille Øjeblik i sin.
Karl blev ved at være i godt Humør og at snakke, og inde i Dagligstuen
sagde han:
-Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde?
Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Døren til Spisestuen op igen:
-Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme.
-Du ryger da? sagde hun.
Og mens de satte sig, hver paa sin Side i Hjørnesofaen og Karl tændte
sin Cigaret, fortalte hun:
-Men med Schrøder skal det være slet ... Hun har vist Vattersot.
Karl sad og røg, mens han sagde:
-Mo'r kunde en Gang invitere Ida Brandt. Hun kender naturligvis ingen.
-Det kunde jeg virkelig, sagde Fru von Eichbaum livligere: ved en
Lejlighed. Hun er jo rigtig net.
Karl betragtede Røgen:
-Hun er sød, sagde han.
Og lidt efter:
-Hun er rigtig sød.
Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saá efter ham, til han igen var
ude.
-Kunde Mo'r ikke sige til Julius, at han skulde gaa i ordentlige
Støvler?
Den Brunelsfodbeklædning paa Julius var ham en stadig Irritation: at man
ikke kunde høre, at Manden gik.
-Gud Karl, sagde Fru von Eichbaum, der skænkede: jeg finder, det er
velsignet, at man ikke hører en Person, der varter op.
Tingen var, at Julius led af daarlige Fødder, der i de sidste Aar
hindrede ham i at ta'e større Plads.
-Kære Emilie, sagde Generalinden til Søsteren: ellers beholdt vi jo
aldrig det flinke Menneske.
Karls Cigaret gik ud, og han sad og saá, halvsmilende, over paa sit eget
Ansigt i Etagère-Spejlet:
-Hm, hvor han kendte den Etagère. Lige fra hans Barndom havde den staaet
der, med de samme Meissener-Fade, paa den samme Plads.
Og han sagde, smilende:
-Mo'rs Ting holder godt.
-Naar man kun holder Hævd over det, Du, sagde Fru von Eichbaum.
Karl svarede ikke; men, pludselig greben af en Slags Fornemmelse af al
den Ømhed, der skjulte sig bag dette Hjem, der, trods ham og trods alt,
var forblevet det samme, tog han over efter Moderens Haand og trykkede
den ganske lidt.
Saa stod han op.
-Jeg bli'er hjemme iaften, sagde han: jeg kan læse noget.
Da han var gaaet, rejste Fru von Eichbaum sig og lukkede, som hun
plejede, naar Karl var hjemme, Døren til Kabinettet. Hendes Hænder
rystede lidt, mens hun skød Slaaen ned i Dørtrinnet. Det var mærkeligt
med Fru von Eichbaum, der ellers var saa rolig, at hendes Hænder sitrede
lidt, naar hun blev glad. Men det var ogsaa det eneste Tegn til, at hun
blev ældre.
Karl gik ind til sig selv og tændte Lampen, før han tog en Hjemme-Joppe
paa, henne bag Forhænget, der gemte Sengen. Det var en stor fransk Seng.
Fru von Eichbaum havde købt den, da Karl skulde komme hjem.
-For Du, sagde hun til Generalinden: Folk, der har været i Frankrig....
-Kære Du, svarte Generalinden: det er da rimeligt. Hvad er et Menneske
uden sin Nattesøvn?
Sengen blev købt.
... Karl satte sig i Hvilestolen med udslaaet Fodstykke og tog en af de
franske Bøger. Der saá ikke netop beboet ud i hans Stue undtagen om
Morgenen, før der var istand, for da var der Roderi nok: med Riflerne,
nogle Hestebilleder og et Par gamle Eichbaumske Sabler paa Væggene og de
gule Bøger paa Bordet, som Ane hver Dag lagde sammen i to lige høje
Stabler.
Karl fik ikke læst meget. Han sad ved Piben og blev ved at tænke paa
"Godset".
-Nu kunde disse Mouriers naturligvis købe "Bakken", fordi de tyve Aar
havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smør....
Karl rynkede Næsen som altid, naar han følte enten Mishag eller
Forbavselse.
-Det er utroligt, sagde han.
Det var hans Yndlingsudtryk. At Menneskene overhovedet foretog sig
nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del
af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham
"utrolige".
-Men Gudbevares, sagde han.
Han blev ved at tænke paa "Bakken":
-Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de
Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos
Smørhandleren.
Karl skød Læben frem:
-Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder
døde.
Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke.
-Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han.
Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom
s'gu fra Stedet.
Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.
-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde
Karl.
Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde
han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i
Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun
havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe.
... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord. Hun havde ligesaa gerne
straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke
gjort. Og idag havde hun nu netop tænkt saa meget paa hende og Tiden
oppe paa Unsgaard.
"Kære Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at tænke paa at være
sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver
Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro. Jeg haaber, Du finder
noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med
den syge Mary--de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for
sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers
rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige
ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden. Jeg
glæder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa
lidt Ungdom i Kredsen--"
Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene.
Hun tænkte paa Karl:
Der saá man, naar man kun var beskæftiget sin bestemte Tid med noget,
der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid
været hendes--hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet.
-Ham--med sit bøjelige Sind.
Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det
var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The.
* * * * *
Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum
kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e
et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften.
Julius bragte Sjalet, og Søstrene sad sammen og saá ud over Sundet.
-Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum
var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard.
Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier.
-Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg tænker paa, om de ikke kunde
leje af Lindholms.
-Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det--i det tæringsyge
Hus?
-Kære, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde
være saa ængstelig? Jeg, som rejser, jeg spø'r Dig, hvor kunde man ikke
bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklæ'er, og naar
vi saa paa Forhaand sørger for, at der luftes....
-Ja, sagde Generalinden.
-Og det var hyggeligt nær ved os, saa vi kunde gaa ud og ind.
Fru von Eichbaum saá lidt ud paa Vandet.
-Og dejligt for Kate med Grønningen--hun, som ri'er.
Generalinden nikkede:
-Hun ri'er superbt, sagde hun. (I Slægten sløjfedes d'et i Verbet at
ride).
Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet:
-Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen.
Søstrene talte om andre Ting.
* * * * *
Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Om Mandagen var det Sjask og Søle, og Ida stred sig paa sin sidste
Morgentur--for idag var hendes Nattevagt omme--op mod Vinden langs
Søerne.
Da hun kom hjem igen, mødte hun Karl von Eichbaum, der lige var staaet
af Sporvognen.
Han kom drivende ovre paa Fortovet med begge Hænder i sine Lommer og
Voksdugsrullen presset ind under den højre Arm.
-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han:
-Vi fik ikke Foraar den Gang.
-Nej, vi kommer nok ikke i Skoven.
-Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine
Lommer: Saa vil vi ud at more os.
Ida lo:
-Hvordan? sagde hun.
-Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med.
-Det var da værre, sagde Ida hastigt.
Og lagde til, mens hun blev gloende rød:
-Med en Fremmed.
-Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa
god:
-Saa ta'er vi ene.
De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen.
Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret,
stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før:
-Hvor gammel er De, Frøken Ida?
-Det véd De jo.
Men Karl sagde:
-Nej, for De er, Gud straffe mig, sytten Aar.
Ida lo kun--det var nu det yngste ved hende, hendes korte, lille
halvhøje Latter--og de skiltes.
Ida gik op. Da hun var kommen i Seng, brød Solen frem bag de mørkegrønne
Fortræksgardiner. Stuen blev fyldt af et mildt og stille Lys som Skæret
af en mat og grøn Lampe. Ida laa med halvt lukkede Øjne.
Men paa én Gang tænkte hun paa, at Karl Eichbaum havde haft Sommerfrakke
paa ogsaa idag....
... Da Ida to Dage efter skulde bringe en Meldeseddel over paa Kontoret,
mødte hun Karl von Eichbaum, der kom ind ad Porten i en fin ny Frakke.
Han havde været til Frokost. Naar Karl von Eichbaum raadede over Mønt,
overlod han "Anes Husflid" til en Portør og nød sin Frokost hos
"Svendsen".
De talte lidt og Ida stod og saá paa ham.
-Ja, sagde Karl og skød Brystet frem: man er fin.
-Forfærdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet
saa glad ved at se det flunkende Stykke.
Men Karl sagde:
-De skulde "spytte" paa den, Frøken Ida.
-Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens.
De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten.
-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida:
-Det er Frøken Brandt, sagde han saa.
Fru von Eichbaum rakte Haanden frem.
-Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget
en Virksomhed herinde.
-Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje:
-Jeg skal bringe en Meldeseddel....
-Men, sagde Fru von Eichbaum, De maa besøge mig en Dag--nu (og hun
smilte lidt) hvor De er i Hus sammen med min Søn. Han kan altid sige mig
en Dag, hvor De er fri.
Moder og Søn blev staaende nede i Porten, mens Fru von Eichbaum sagde
Karl en Besked. Fru von Eichbaum gik hellere selv end hun sendte Julius:
Man skal ikke, sagde hun til Søsteren, sende Julius og saadanne op paa
et Kontor, hvor de andre, Du, maaske sidder i mindre Stillinger.
Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun:
-Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa
kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl.
Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren:
-Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl.
-Paa hvad?
-Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl: For Vintertøjet--og han slog
paa Frakken--maa s'gu indvies.
* * * * *
Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og søgte i Mørket efter Døren. Hun
vidste ikke selv, at hun listede saa varsomt paa Taaspidserne. Men hun
vilde ikke møde nogen nu--netop nu, hun skulde gaa.
Hun løb videre, ned ad Trappen, og pludselig fo'r hun sammen: det var
Døren, som blev aabnet og lukket til den urolige Gang.
-Uh, sagde Qvam, der kom ud: aldrig har man Fred.
-Ja, jeg har fri, sagde Ida og løb fra ham.
Hun gik ud gennem Gaarden og Porten, hvor hun nikkede til alle, to
Portører, der stod ved den ene Indgang, og Portneren midt i Rummet og
Josefine, som kom paa Trappen.
-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud
paa Livet. Og hun nikkede, som de andre.
-Ja, sagde Ida smilende.
Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved
Hjørnet af Botanisk Have.
-Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet.
-Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften.
Og de gav hinanden Haanden.
De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droskehestene travede.
-Hva' sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt slæbende Stemme, som han
holdt af at bruge den, naar han var tilfreds: hvor sa'e De, De skulde
hen?
-Aa, jeg sagde no'et....
-Ja, mente Karl: man kan s'gu sagtens lyve no'et. For det lærer man, Gud
straffe mig, fra Barnsben.
Ida blev pludselig alvorlig i Øjnene:
-Aa, ja.
Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde straalende:
-Det var li'som de alle ønskede mig god Fornøjelse.
Hun tænkte paa dem, der havde nikket i Porten.
Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste Læbespidser, sagde:
-Ja, nu maa vi s'gu tænke over, hva' vi skal spise.
De lo begge to.
De havde naaet Porten til Ørsteds Park.
-Vi kan gaa gennem Anlægget, sagde Ida: naar der er Tid.
-Men der bli'r lukket, sagde Karl og fulgte efter hende.
De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de brogede Bede var der
Blomster endnu.
-Hvor her er smukt, sagde Ida.
Der var vist ingen i den hele Have, ikke én i alle Gange; og mens de gik
ved Siden af hinanden, hørte de deres egne Skridt.
-Nu falder de i Søvn, sagde Karl og pegede op paa en af de stille
Statuer.
De gik ind til en lille Terrasse under et mægtigt Træ. Under dem laa
Skrænterne og det mørkt blanke Vand.
Ida talte sagtere:
-Her er det dejligste Sted, sagde hun.
Karl skad Røgen fra sin Cigar ud i lange Ringe, og ingen af dem talte.
Det var som om Klokkers og Vognes Lyd blev ganske fjern og Lygternes Lys
hang over Gitrene som en straalende Krans.
-Er der saadan i de store Byer, sagde Ida sagte.
Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand.
-Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op.
-Ikke kønnere?
-Nej, sagde han.
En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand.
-Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida.
De stod endnu et Øjeblik.
-Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte
sig for at gaa.
-Naa, Godaften, Gamle! Karl nikkede op til Ørsteds Statue, idet de gik
forbi, og de lo igen.
Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden.
-Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Mørkningen" i Gaderne.
-Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde
sig.
Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et
Menneske i det hele Parket.
-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok?
Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte Stolesædernes
lystige Smæk og Kontrollerens Nøgler i Logernes Døre og fra Gangen al
den glade Skubben og Summen.
Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske
lidt:
-Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller Stykket.
-Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et.
Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer
trængte sig hastigt frem mellem Bænkene. Karl sad og nævnede deres
Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene.
Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert Navn, som han nævnede.
Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et
lille Kast med sit Hoved:
-Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen.
-Hvem?
-Vi, sagde hun.
Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor.
Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage
mod sin Stol. Men paa én Gang sagde hun, helt forskrækket, og blev
purpurrød:
-Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her.
-Det er hun ikke, sagde Karl: hun gaar aldrig i Sekundtheatrene uden paa
Brandvæsenets Billetter, og dem har hun ikke iaften.
De saá igen paa Folk, som blev ved at komme og komme. Ida tog i Karls
Arm:
-Se, det er Fru Lind. Hun har været paa Afdelingen.
Det var den eneste, hun kendte.
Rampen blev tændt og gød sit Lys over Tæppet. I Parkettet var alle
Hoveder i Bevægelse og over Balkonens Rand vuggede lyse Ansigter.
Ida blev ved at smile:
-Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun ganske sagte.
Karl sad med udspilede Ben og bed i sit Overskæg med et Udtryk, som var
en Knebelsbart noget, der smagte godt.
Orkestret havde spillet en lille Tid.
-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida
svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken.
Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal.
Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra
Tinding til Tinding.
Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt.
-Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke?
Tæppet gik op.
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Ludvigsbakke - 08
  • Parts
  • Ludvigsbakke - 01
    Total number of words is 4799
    Total number of unique words is 1392
    46.8 of words are in the 2000 most common words
    60.6 of words are in the 5000 most common words
    67.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 02
    Total number of words is 4738
    Total number of unique words is 1288
    47.7 of words are in the 2000 most common words
    61.4 of words are in the 5000 most common words
    68.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 03
    Total number of words is 4707
    Total number of unique words is 1216
    49.5 of words are in the 2000 most common words
    63.8 of words are in the 5000 most common words
    70.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 04
    Total number of words is 4747
    Total number of unique words is 1242
    47.9 of words are in the 2000 most common words
    62.3 of words are in the 5000 most common words
    68.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 05
    Total number of words is 4746
    Total number of unique words is 1276
    50.7 of words are in the 2000 most common words
    63.7 of words are in the 5000 most common words
    70.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 06
    Total number of words is 4639
    Total number of unique words is 1279
    52.1 of words are in the 2000 most common words
    65.8 of words are in the 5000 most common words
    71.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 07
    Total number of words is 4666
    Total number of unique words is 1284
    49.0 of words are in the 2000 most common words
    64.3 of words are in the 5000 most common words
    70.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 08
    Total number of words is 4789
    Total number of unique words is 1154
    50.1 of words are in the 2000 most common words
    63.6 of words are in the 5000 most common words
    70.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 09
    Total number of words is 4721
    Total number of unique words is 1169
    50.7 of words are in the 2000 most common words
    65.4 of words are in the 5000 most common words
    70.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 10
    Total number of words is 4664
    Total number of unique words is 1271
    47.5 of words are in the 2000 most common words
    61.3 of words are in the 5000 most common words
    67.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 11
    Total number of words is 4706
    Total number of unique words is 1229
    47.0 of words are in the 2000 most common words
    63.6 of words are in the 5000 most common words
    70.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 12
    Total number of words is 4781
    Total number of unique words is 1235
    51.2 of words are in the 2000 most common words
    63.3 of words are in the 5000 most common words
    70.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 13
    Total number of words is 4931
    Total number of unique words is 1348
    50.4 of words are in the 2000 most common words
    64.3 of words are in the 5000 most common words
    71.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 14
    Total number of words is 4766
    Total number of unique words is 1314
    47.1 of words are in the 2000 most common words
    62.1 of words are in the 5000 most common words
    69.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 15
    Total number of words is 4627
    Total number of unique words is 1299
    49.3 of words are in the 2000 most common words
    64.6 of words are in the 5000 most common words
    71.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Ludvigsbakke - 16
    Total number of words is 4410
    Total number of unique words is 1232
    50.3 of words are in the 2000 most common words
    65.8 of words are in the 5000 most common words
    72.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.