Livserindringer - 20

Total number of words is 4677
Total number of unique words is 1389
39.6 of words are in the 2000 most common words
56.5 of words are in the 5000 most common words
65.3 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
trøsterige Farvel til ham; den stille Taushed, der hvilede over
Landet, er ophørt; Glæden -- nei, ikke Glæden (thi den har været
sparsom i Danmark i denne Jul), men i det Ringeste den livlige Færd
og Adspredelserne mærkes atter. Bekymringerne omringe os saaledes fra
alle Sider, de trænge saaledes ind paa os, at de kun lade lidet Rum
tilbage for Tanken til at vende sig mod Fortiden. Hvi da en ny
Sørgehøitid? Hvi har den danske Høiskole samlet sig og indbudt
Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke
engang kan modtage sine Gjæster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der
minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem
paa et Sted, der vækker ganske andre Erindringer end Høiskolens? Stod
da Frederik VII i et saa særeget nært Forhold til Høiskolen, at den,
ikke tilfreds med at dele det almindelige Udtryk af Landets Sorg,
særlig maa hæve sin Røst? Har Høiskolen Noget at sige om Frederik VII
af saa eiendommeligt Indhold, at det ikke tør tilbageholdes? Frederik
VII var ogsaa os en god og naadig Herre; under hans Regjering have vi
set vore Lærekræfter udvidede, vore Læremidler forøgede, forbedrede,
forskjønnede paa en Maade, som vi taknemmelig paaskjønne; naar vi
nærmede os til ham, modtoges vi med venlig Nedladenhed; den
akademiske Ungdoms muntre Færd, de begeistrede Udbrud af dens
Følelser betragtede han med Velbehag. Men Frederik VII vilde ikke
selv regnes blandt de Fyrster, der særlig søge Musernes eller den
alvorlige Pallas Athenes Gunst. Naar hans Blik i Tanken vandrede hen
over Statslivets og det borgerlige Livs forskjellige Kredse, da tør
vi ikke troe, at det med Forkjærlighed dvælede paa det Omraade, hvor
vi have at arbeide. Det er en anden Grund, som opfordrer os til
særlig at samles. De protestantiske Universiteter, for største Delen
stiftede eller udvidede af høihjertede Fyrster i Reformationens
Aarhundrede, have altid med Hengivenhed sluttet sig til deres
Landsherrers Person, dels i taknemmelig Erindring, dels fordi de deri
udtrykte Bevidstheden om, at de arbeidede ikke blot i Videnskabens
almindelige Tjeneste, men ogsaa for det særlige Fædrelands Oplysning
og for Statens Vel; de have gjort Fyrsternes Mærkedage til
deres egne. Der var en Tid, da Evnen til at indklæde Tanken i
sammenhængende, fyldig og smagfuld Form udenfor Kirken ikke let
fandtes uden ved Høiskolen, og den Form, hvori Tanken dér indklædtes,
var dengang ikke Folkets egen; det var en fremmed, men fælles for det
hele lærde Europa, og det lærde Europa faldt dengang nærmere sammen
med det dannede end nuomstunder. Det hørte med til den kongelige
Herlighed, at Kongens Minde ogsaa skulde hædres og bevares i det
ligesom almindelige europæiske Sprog. Den fremmede Form er
forsvunden, den ærefrygtsfulde Skik er vedligeholdt. Ved alle danske
Kongers Død siden den Konges Tid, der fornyede og foryngede
Universitetet, har dettes Røst ladet sig høre, navnlig ved alle
Enevoldskongernes Død, og den Hæder, der er vist samtlige
Enevoldskonger, skulde ikke unddrages den sidste Enevoldskonge, ham,
der var det i kort Tid, men frivillig hørte op at være det; det
skulde ikke synes og siges, at Indskrænkningen af Magtfylden
formindskede Hengivenheden eller dens Udtryk. Saa har vor Konge
villet det, saa ville vi det selv, og derfor have vi samlet os til
Frederik VII's Minde.
Ved dette Minde ville vi et Øieblik dvæle, som det sømmer sig Mænd,
hvis daglige Gjerning er Tankens og Prøvelsens i Sandhedens Tjeneste.
Tankens, Prøvelsens, i Sandhedens Tjeneste? Er det da Meningen her at
gaae til Historiens fulde, strenge Granskning af Frederik VII's Liv
og Regjering, at sætte os til Doms over den døde Konge? Er det
Meningen her at mønstre hans hele Færd, i hans Regjering skarpt at
adskille, hvad der tilhørte ham selv og hvad hans Medarbeidere, hvad
der var fri Beslutning og hvad der var Tidens og Forholdenes Værk? Er
det Meningen, borttagende baade Kongekaaben og Kjærlighedskaaben at
efterforske og udregne, hvormeget der ogsaa i hans Liv og Væsen
fandtes af menneskelig Svaghed og Skrøbelighed, for derefter smaalig
at udregne Summen af den Fortjeneste, der bliver tilbage, og at
anvise ham sin Plads blandt Regenter? Nei, dertil er det ikke Tiden;
dertil er fremfor Alt ikke Stemningen hos os; dertil have de, i hvis
Navn jeg taler, ingen Beføielse og have ikke villet overdrage mig
nogen; dertil føler jeg selv mindst noget Kald. Der er i denne
Forsamling mere end én, der ifølge den Stilling, han har havt til den
bortgangne Konge og til hans Regjeringsvirksomhed, kan have et
Vidnesbyrd at aflægge for Historien; vi ville ikke foregribe det,
ikke forsøge ligesom at tage det fanget. Vi bøie os for, vi dele og
istemme Folkets Sorg og Folkets kjærlighedsfulde Dom om dets døde
Konge, men, idet vi agte og istemme den, ville vi et Øieblik
fremkalde for os Hovedpunkterne deri og se, fra hvilken Side de
fornemmelig have deres Gyldighed og Betydning. Folkets Dom om Kongen
ved hans Død og nær derefter dannes ikke ved en Opløsning af hans
Regjering i dens enkelte Bestanddele, Foretagender og Begivenheder og
Prøvelse deraf; Folket og allermest det danske Folk, der i
Aarhundreder har været vant til i en Regjeringshandling at se den
umiddelbare Udstrømning af Kongens egen Villie, adskiller ikke Kongen
fra hans Medarbeidere, ligesaalidet som Regenten fra Mennesket.
Dommen fremkommer ved en almindelig Følelse af Folkets hele Skæbne
under Kongen, ved det hele Indtryk, Folket har modtaget af sin Konge
i hans Fremtræden for det og, for at bruge gammeldags, men
betegnende Ord, i hans Omgængelse med det; og, naar Folket dog just
vil fastholde Kongens Personlighed, da fastholder det den ikke
gjennem en omhyggelig Betragtning af Karakteren i dens finere
Sammensætning, af Elementernes Forhold og Vexelvirkning deri, men det
holder sig til den udprægede og fremtrædende Form, under hvilken
Kongen, naar han umiddelbart viste sig for Folket, traadte det imøde.
For hvem af os er det dernæst skjult, at der i Folkets Omdømme om
dets bortgangne Konger optages Meget, der væsentlig vidner om Folkets
egne Stemninger, dets Ønsker, dets Forventninger og dets Sorger? Vi
tør vel sige, at i det hele Billede, der umiddelbart efter en Konges,
især efter en elsket Konges Død, danner sig af ham hos den store
Masse af Folket, er der og maa der være Noget, som erindrer om, hvad
vi hos Oldtidens Folk kalde Mythe og Sagn; men Mythen har sin
Sandhedskjerne, som Historien ikke tør vrage eller bortkaste. Lader
os, idet vi tale om Frederik VII, fremdeles ikke glemme et Hensyn,
som har en stor Betydning saavel i den umiddelbare nærværende
Paaskjønnelse som i al historisk Bedømmelse. I vigtige Livsforhold, i
ansvarsfulde og indflydelsesrige Livsstillinger kommer det ikke blot
an paa den rene Personlighed hos den, der skal indtræde og virke i en
Stilling, men ligesaameget og fornemmelig paa Forholdet mellem
Personligheden og Øieblikket og den Opgave, som just Øieblikket byder
og forelægger. Dette gjælder ikke mindst om Konger; thi Kongen kan
ikke vælge, ikke forandre sin Gjerning og Opgave; kaldet til den ene
bestemte Livsopgave ved Arv, ikke ved særlig Tilbøielighed og Valg,
maa han tage den, som den tilfalder ham. En flersidigere Begavelse og
en stærkere Drift til selvstændig Indgriben, der dog ikke naaer enten
til en genial Gjennemskuen af Forholdene eller mægtig Omdannelse af
dem, udretter stundom mindre end en jævnere og villigere Tilslutning
til det Givne, Imødekommen mod det af Tid og Begivenheder Medførte.
Lader os prise det som en Lykke for Frederik VII og hans Folk, at
hans hele Væsen og Personlighed særdeles egnede sig for de
Omstændigheder, for de Forhold, under hvilke han maatte overtage og
bære Kronens Byrde, og lader os søge en ikke ringe Fortjeneste i den
heraf fremgaaede villige Samvirken med Folkets Stræben.
Hvad dømmer da Folket om Frederik VII? Det siger, at han var en dansk
Konge i Væsen og Sind, at han var en folkelig, en frihedselskende
Konge, Frihedens Begrunder i sit Rige, at han var et Værn og Skjold
for sit Folk og at der, trods al den Møie og Kamp, han og hans Folk
maatte gjennemgaae sammen, dog var Lykke ved Frederik VII.
Frederik VII var en dansk Konge i Væsen og Sind. Den Naturbestemmelse,
der var givet ham ved hans Fødsel, udviklede og pleiede han med den
Hengivelse, der ved at rette den almenmenneskelige Sympathi særlig
mod det Nærmeste og mod den Kreds, hvori hver er stillet til at
handle og lide vel eller ilde, giver den en praktisk Skikkelse i en
varm Fædrelandskjærlighed; hans jævne Væsen optog ikke og stræbte
ikke efter noget Fremmed; ingen Forfængelighed drev ham til at
tilegne sig andre Landes og Folks Former for at behage Flere og vinde
en større Anerkjendelse; han elskede sit Fædrelands Naturskjønheder,
han elskede dets Sæder og Skikke, han elskede dets Minder, han
elskede dets Sprog. Der boede tidlig i ham en stærk, til klar Tanke
sig fremarbeidende Følelse af, at ethvert Folk er en bestemt
Personlighed i Historien, udtrykt i særegne Livsformer, udtalende sig
i sit eget Sprog; han havde Følelse og Erkjendelse af Vigtigheden af
at bevare denne Personlighed ukrænket hos Folket i fyldig, ren
Skikkelse og Bevidsthed; han følte og saae, at i denne bestemte Form,
i denne under al Udvikling bevarede Enhed af Folket laae det, der
skulde bære Staten, og at Folket var Mere og Andet end et Antal af
Mennesker samlede indenfor en vis geografisk Grændse og forbundne
ved ydre og tilfældige Baand. Men hvorfor dvæle vi saalænge ved
Noget, der synes saa simpelt og naturligt, allermest for Kongen, der
skal føle sig som sit Folks Spidse, som dets første Mand, og som, for
at være det, allermest og allerførst maa i Sandhed være En af Folket?
Vi vide for det Første og bør sige os selv, at der for den danske
Konge har været og endnu er en særegen Vanskelighed ved at
gjennemføre den Opgave at være en i Sind og Væsen dansk Konge; der
har været og er den Pligt for ham ved Siden af et fuldt og stærkt
dansk Sindelag at bevare Velvillie og Sympathi for den anden
Nationalitet, der ogsaa har en Plads under det danske Scepter, for
den Nationalitet, der i dette Øieblik har vendt sig saa fjendsk imod
os, at det er vanskeligt, som vi bør og ville, at bevare Billigheden
i Tanke og Tale om den. Vi vide dernæst, at hele dette Forhold en Tid
lang var blevet forvansket til Unatur, at der har været en Række
danske Konger, der baade selv glemte og tillode deres Omgivelser at
glemme, at de herskede og levede i Danmark, og at det første Mærke
paa al deres Færd burde være Danskhedens. Men Kong Frederik VII var
jo dog ikke den første Enevoldskonge, hvem vi kunne tillægge den
Roes, at han var en i Sandhed dansk Konge. Enhver af de Ældre af os
erindrer selv, hvilken god og ren dansk Mand i sin hele Fremtræden
Frederik VI var; og Frederik VI var ikke blot umiddelbart i sit eget
Væsen og Liv en dansk Mand og Konge, hvortil han -- det være sagt til
Andres Roes og Ære -- var bleven opdragen; han satte ikke blot det
Danske eller fandt det under hans egen Barndom sat paa dets rette
Plads i Kongens Hus, i Kongens nærmeste Omgivelser, i det Land, der
særlig kaldes Kongeriget Danmark, men hans Tanke rettede sig -- og
denne Fortjeneste var særligere hans -- paa at hævde Danskhedens Ret
der, hvor Grændsen for dens Udstrækning mere eller mindre var
forrykket og forrykkedes Dag for Dag; destoværre gjennemførte han
ikke sin Tanke. Christian VIII var en i sin Person og sin Dannelse
dansk Mand; hans Sind havde aabnet sig for, hvad der i danske Former
var frembragt af Dygtigt i Videnskab og Skjønt i Kunst, og han havde
udentvivl modtaget langt mere omfattende og stærke Indtryk fra denne
Side end Frederik VII; men han følte ikke saa skarpt, hvor det var,
der skulde kæmpes, og hvorledes der maatte kæmpes for Danskheden;
hans Natur var mildere, maaske svagere; dette Forhold blandedes for
hans Blik med andre politiske Hensyn og fordunkledes deraf;
Begivenhederne havde endnu ikke lagt det saa rent og aabent for i
dets hele Betydning. Næsten i det samme Øieblik, da Frederik VII
overtog Regjeringen, trykkede Fjenderne ham det Sværd i Haanden og
det Skjold i Armen, som han skulde bære og hæve, ikke blot for
Danmarks Land, men ogsaa for Danmarks Folk i dets Karakter som dansk.
Han optog gjerne, hvad der bødes og paalagdes ham; han sluttede sig
med Inderlighed til sit Folk i dets hele Særegenhed; han bar høit og
freidig til Skue dets Mærke i sit Væsen og i sin Tale; han var stolt
af at være den danske Konge, af at bære et Navn, for hvilket Folket
vandt ny og frisk Hæder.
Naar vi, idet vi prise Frederik VII som en i Sind og Væsen dansk
Konge, minde om Konger, der ikke vare sig deres Forhold til Folket i
dets Eiendommelighed, dets Sæder og dets Sprog bevidste, ikke
sluttede sig til det i denne Eiendommelighed og værnede om dens
Enemærker, da paatrænger der sig en Betragtning og en dertil knyttet
Fortrøstning, som det synes mig naturligt at give Ord. Spørge vi, hvo
den Konge var, der ved Enevoldsmagtens Indførelse tillige paatrykkede
for længere Tid den danske Kongeslægt, den danske Kongeborg et
halvfremmed, unationalt Præg, da var det ikke en Prinds af et nyt
Hus, men en Søn af den ægte danske Kong Christian IV, af ham, om hvem
Frederik VII saa gjerne mindede sig og Andre. Opdragelsen for en
Bestemmelse uden for Danmark løsnede ham fra den danske Naturgrund
og den ved Enevælden indtraadte Adskillelse fra Folket, de dermed
følgende spændte Forhold selv til den Klasse af Folket, der stod
Thronen nærmest, fastholdt ham og tildels hans Efterfølgere i en
falsk Retning. I Modsætning til denne Bortvendelse fra den givne
Naturgrund skulle vi se en fri, bevidst, personlig Tilslutning til
det valgte Folk, til det Folk, som har kaldet Fyrsten, støttet af den
Forbindelse og inderlige Berøring imellem Konge og Folk, som den
gjenfødte Frihed medfører, at fornye og styrke Naturgrunden for den
danske Kongeslægts danske Væsen.
Frederik VII var en folkelig Hersker. Naar jeg her om Frederik VII
bruger et Ord, hvori af Forskjellige lægges en temmelig forskjellig
Betydning, da tænker jeg ikke nærmest og troer, for at Ordet i dets
Anvendelse her skal have et baade bestemt og sandt og særligt
Indhold, ikke nærmest at burde tænke paa en politisk Opfattelse og
Bedømmelse af Standsforhold og deres Betydning i Statsordenen; jeg
tænker paa Kongens Personlighed i dens Fremtræden og i dens frie
Forhold til det Menneskelige, uafhængigt af de politiske Former,
Indretninger og Adskillelser; jeg tænker paa det uhildede Sind, den
aabne Sands for Anskuelsers og Følelsers jævne Udtryk, for Livets
Bevægelser ogsaa i smaae Forhold, i simple og ukunstlede Former og
den heraf følgende sikkre og tillidsfulde Optræden imellem det menige
Folk, den Lethed til og Glæde ved at færdes med det og forstaae det,
som hørte til Kongens Væsen. Der er høitbegavede Personer, som ikke i
deres Berøring med Andre kunne unddrage sig en stærk og overveiende
Indflydelse, et afgjort Præg af den særlige Kreds, i hvilken de ere
opdragne og leve, af den særlige Plads, paa hvilken de ere stillede i
Samfundet; medens deres Sind har Rum for Menneskehedens Anliggender i
videste Omfang, lære de ikke let at forstaae, hvorledes menneskelige
Tanker og Følelser yttre sig paa de forskjellige Trin af Stilling og
Dannelse, og de kunne derfor heller ikke selv blive forstaaede: selv
bundne til en vis afmaalt Udtrykkets og Fremtrædelsens Form, kunne de
kun ret hengive sig til, hvad der kommer dem imøde i en lignende
Form, og finde sig derved paa mange Maader ligesom afspærrede. Vi
ville ikke sige, at Frederik VII besad en ved Reflexion uddannet dyb
og omfattende Menneskekundskab; det er ikke den, hvorpaa det her
kommer an; men han var ikke indskrænket til en snever Livsform; han
var ikke bunden ved den særlige Horizont, der begrændser Livet, set
fra Thronen; han havde bevæget sig imellem Folk paa Samfundets
forskjellige Trin, lige ned til den egentlige Almue; han kunde se
deres Anliggender, og hvad der laae dem paa Hjerte, fra et nært og
rigtigt Synspunkt; han fandt i sin jævne og aabne Natur Nøglen til at
forstaae, hvad der boede hos de lavere Stillede, til at fatte de Ord,
hvormed de talte, den Form, hvori de fremtraadte, og, idet han
forstod dem, blev han forstaaet af dem; han kunde hengive sig til
dem, han kunde lade Mennesket skues gjennem Kongekaaben, medens denne
dog passede og sluttede sig fast om hans Skuldre. Overalt, hvor han
fremtraadte for Folket, følte og udtalte det, at Kongen var som en af
de Andre, og at han dog ikke blot var som en af de Andre, men at han
med det Samme var Konge.
Fremfor Alt var dog Frederik VII en frihedssindet og frihedselskende
Konge; han gav, han gjengav det danske Folk Friheden og han gav den
med rundelig Haand. Lader os dog et Øieblik overveie, hvad der ligger
i disse Ord: "han gav, han gjengav". Da Frederik VII besteg sine
Fædres Throne, vare henved 200 Aar henrundne efter den mærkelige
Begivenhed, da den danske Konge, som det sagdes, med fuldt Samtykke
af Folket, og, som det ligger for Dagen, uden nogen Modstand fra dets
Side, tillagde Kongedømmet udelukkende al Ret og Myndighed i Staten,
saa at fra dette Øieblik Kongemagten ikke længere betragtede sig som
fremgaaet af Folket, som Folkets Spidse og Statslegemets Afslutning,
men som nedstegen fra Himmelen med en særegen Sendelse, med en
særegen Ret til at beherske et den ovenfra til Varetægt og
Ledning betroet Folk. Se vi lidt nøiere til, er det danske
Enevoldsherredømme, saaledes som det grundlagdes 1660 og
derefter udøvedes, i sin Opfatning af Kongemagtens Oprindelse, i
Regjeringsgrundsætningerne og deres Udøvelse aldeles ikke væsentlig
forskjelligt fra, hvad der paa samme Tid gjorde sig gjældende i de
fleste af de europæiske Fastlandsmonarkier. Den danske Kongelov er
dog tilsidst ikke Andet end en udførlig Omskrivning, endog formildet
ved et religiøst Hensyn, af den enkelte Sætning, hvori en fransk
Konge sammenfattede sin Betragtning: _l'état c'est moi_. Hvad der
giver Indførelsen af Enevoldsherredømmet i Danmark en særegen
Karakter, er for det Første just det, at vi kunne tale om en saadan
enkelt Akt, en udtrykkelig Indførelse, at vi kunne angive Aarstal og
Datum, fra hvilken de danske Konger bleve Enevoldsherrer, og dette
staaer i Forbindelse med den forunderlige Modsigelse, at man i det
Land, hvor man tidligst og bestemtest udtalte Læren om den absolute
og uindskrænkede Ret, som Kongen havde, og denne Magts guddommelige
Oprindelse, en Udtalelse, der imidlertid ikke i sin hele Fylde og
Klarhed traadte frem for Lyset førend en hel Del Aar efter 1660 ved
Kongelovens Publikation, med det Samme paaberaabte sig Overenskomsten
med Folket og grundede Retten derpaa. Der var imidlertid andre
Forhold, som gave det danske Enevoldsherredømme, saalænge det
fortsattes i sin fulde og strenge Skikkelse, sin Særegenhed og en
visselig uheldig Særegenhed. Den Ret, Kongedømmet alene tiltog sig
paa hele Folkets Vegne, var i Tiden nærmest forud for 1660 i
Virkeligheden ikke udøvet af Folket; en enkelt Stand havde
efterhaanden samlet alt det Væsentlige deraf; men, idet den politiske
Ret toges fra denne Stand, Adelen, indtog denne i Begyndelsen en
overvunden Modstanders Stilling ligeoverfor Kongedømmet, og dette,
der ved Indførelsen af Regjeringsforandringen havde benyttet
Fremmede, ogsaa fra de Landsdele, som allerede dengang stode i
Forbindelse med det danske Rige, førtes til, som Modvægt mod den
misfornøiede og mistænkte danske Adel, at omgive sig med en anden
fremmed Adel. Da Adelen efter Datidens Forhold var det Led, som
sammenbandt Kongen med Folket, fulgte just heraf hin Adskillelse af
Kongemagten fra det danske Folk som dansk. Enevoldsherredømmet blev
derved tillige et i lang Tid for Folkets Nationalitet ligegyldigt,
derfra bortvendt Herredømme. Folkets Ret udøvedes dernæst, sagde jeg,
umiddelbart før Enevoldsherredømmets Indførelse næsten ganske af en
enkelt Stand; den øvrige Befolkning eller dog den just i Danmark og
især i den Tid langt overveiende Del af Befolkningen: Bondestanden --
thi Stadbefolkningen var da forholdsvis ringere i Tal og Betydning
end nu -- var allerede i lang Tid nedtrykt, i den sidste haarde og
trange Periode endnu mere end tidligere, og det syntes, som om
Enevoldsherredømmet fra sin høie Tinde aldeles tabte Blikket for
denne Del af Befolkningen; det vilde, kunde det synes, udsone sig med
Adelen ved at lade Folket endyderligere bøies under dens Magt. Derfor
fulgte der med Enevoldsherredømmet en endnu større Svækkelse af al
folkelig Dygtighed og Kraft, af al folkelig Eiendommelighed, end
ellers vilde have været Tilfældet. Naar vi nu imidlertid sige, at
Enevælden i Danmark ophørte med Frederik VII, hvormeget og hvor
Forskjelligt sammenfatte vi da ikke under dette Navn, og hvormeget
staae vi da ikke Fare for i altfor høi Grad at betragte som en enkelt
Handling, hvad der var en lang Udvikling, som fik sin Afslutning, sin
store og afgjørende Afslutning ved Frederik VII? Enevoldsmagten
bestod visselig i Formen indtil Frederik VII's Tid; men hvilken
uendelig Forskjel er der ikke i Anskuelserne om Kongemagten og
Folket og i den hele Maade, hvorpaa disse Anskuelser gjordes
gjældende i Gjerning og udtaltes i Ord, imellem Frederik III's og
Frederik VI's Dage? Hvilken uhyre Forskjel er der ikke imellem hvad
Griffenfeldt skrev under Frederik III, og hvad Christian Colbjørnsen
udtalte i Christian VII's Navn og efter den Mands Bud, som dengang
endnu ikke hed Frederik VI? Frederik VI gjengav under sin Faders Navn
Folkets Masse den personlige og individuelle Myndighed og
Selvstændighed; men derved grundlagde han med Nødvendighed Ophævelsen
af Enevoldsmagten. Frederik VI tænkte vistnok ikke selv paa dette
Maal, i det Ringeste ikke som saa nært. Han havde set den store og
stærke Rystelse, der fra Frankrig var udgaaet over Europa; han saae
det mægtige Krigerherredømme, der fulgte derefter, og efter dets Fald
Forsøgene med konstitutionelle Formers Indførelse paa Fastlandet; han
oplevede i den sidste Del af sit Liv en ny Folkebevægelse, der reiste
sig mod Enevoldsmagten i dens Form og i dens hele Væsen. De
Bestræbelser, der under den første franske Revolution herhjemme havde
yttret sig enkeltvis og ifølge deres umiddelbare Forbindelse med
denne tildels vildt og excentrisk, trængte sig roligere, men
alvorligere og stærkere frem henimod Slutningen af Frederik VI's
Regjering og fremkaldte ikke ringe Afvigelse fra den tidligere
Statsform. Folket skulde høres, men det skulde dog endnu ikke
beslutte. Den Konge, der næsten i 50 Aar efter sin bedste
Overbevisning havde regjeret for Folket, kunde ikke tilsidst selv
gaae over til ogsaa at regjere med Folket. Kravene vare heller ikke
stærke nok; Folket var ikke modent; thi i den politiske Modenhed er
Villien, den enige og samlede og paa et bestemt Maal rettede Villie,
et stort Moment. Efter Frederik VI fulgte Christian VIII, der heller
ikke endnu vovede at gaae til Opgavens Løsning, under hvem andre
Sorger, Bekymringen for Monarkiets Sammenhold, trængte sig imellem;
og, steg end Folkets Længsel efter en fri Statsordning, fremkom der
dog ikke nogen Begivenhed, der kunde tænde ligesom en elektrisk Gnist
og ved den forene Kongens Sind og Folkets Ønsker. Da traadte Frederik
VII til. Lader os ogsaa lægge Mærke til, at Frederik VII opgav
Enevoldsherredømmet efter en i kun kort Tid ført Regjering. Det er
ikke for Regenten let at bortkaste den Form, hvorunder han længe med
god Villie og Stræben har hersket, saaledes at ved Forandringen det
Forbigangne stilles i Skygge og ligesom fordømmes ved Siden af det
Nye. Men heller ikke begyndte Frederik VII sin Regjering umiddelbart
med at give Friheden; Gaven af Frihed er ikke en saadan ensidig
Handling ligeoverfor et blot modtagende Folk. Det Oprør udbrød, der
krævede Folkets hele Kraft og Styrke til at staae imod. Da blev det
paa engang klart for Folket, at det ikke kunde overlade selv den
bedste, selv den ædleste Konge hele Ansvaret for den Kamp, som nu
skulde begynde, og for Kongen, at han maatte frigjøre den Kraft, til
hvilken han skulde stille saa store Fordringer. Frederik VII, som
endnu ikke havde levet sig ind i, regjeret sig ind i den faste
Forestilling om, den fulde Vane til det usvækkede Enevoldsherredømme,
gav Folket Friheden, idet hans Sind mødtes med Folkets Røst. Og den
Gave, han saaledes havde skænket i sin Regjerings Begyndelse, den
bevarede og hævdede han derefter med trofast Sind i de indholdsrige
Aar, der fulgte efter. Han kunde ikke undgaae at lade forandrede
Forhold og nye Hensyn, der gjorde sig gjældende fra hele Monarkiets
Standpunkt, faae Indflydelse paa de Former, under hvilke Folkets
Medvirkning i Regjeringen skulde udøves ikke blot for en Landsdel, om
end den største Landsdel; men han blev sin Gaves Væsen tro under alle
Forhold. Har Frederik VII aldrig noget Øieblik fortrudt sin Gave? Har
han aldrig noget Øieblik ønsket Enevoldsmagten tilbage? Hvo kan sige
det? Der er vel ingen Mand i vigtig Stilling, der er vel ingen
Konge, som ikke i enkelte Øieblikke, med den bedste Villie til at
bruge Magten vel, vilde ønske at have større Magt end han har. Men
Ønsket blev hos ham aldrig til Villie og Stræben, til en udover
Øieblikket virkende Attraa. Han bevarede Folket den Frihed,
han engang havde givet det, og, at han bevarede den med den
Overbevisning, at det var en god og heldbringende Gave, udtrykte sig
allermest i den, jeg turde næsten sige, naive Glæde og Stolthed,
hvormed han altid selv utvungen og naturlig gjenkaldte for Folket,
naar han stødte sammen med det, den Forandring, der var foregaaet, og
at han selv havde indført den. Lad da Frederik VII medtage fra os,
hans Samtidige, til Historien Erkjendelsen af og Vidnesbyrdet om, at
han ved Frihedens Gave fuldstændig udsonede den Slægt, til hvilken
han hørte, med Folket, at han fyldte og udslettede den Kløft, der i
Fortiden havde dannet sig mellem Folk og Regjering, og som hans
nærmeste Forgængere, trods det kjærligste Sind imod Folket, ikke
havde formaaet aldeles at udslette. Vi ville tænke os ham hvile i sin
Grav rækkende den ene Haand til Enevoldskongerne og helst til dem,
som vare ham nærmest i Tid, i Slægt og i Aand, men rækkende den anden
Haand til den Slægt, der skal komme og fortsætte hans Værk. Thi saa
vilde den strenge Skæbne, at Enevoldsmagtens Stifters mandlige Slægt
ikke skulde strække sig længere end Enevoldsmagten selv; den, som
fuldendte Forsoningsværket, skulde være den Sidste af denne Slægt, og
Herredømmets Førelse efter den nye eller fornyede Frihedslov skulde
overgives til en anden Regentrække.
Frederik VII var sit Folks Værn og Skjold. Han var det ikke ved
udmærket Krigerdygtighed eller Feltherrekunst, ikke ved sjelden
Statsmandskløgt, ikke ved glimrende enkelt Bedrift. Hvormed værgede
han da for os? Der hvilede paa hans Person en Slægts ved Traditionens
Magt styrkede Ret. Den blev ikke altid agtet; vi skulle ikke tillade,
at de, der nu med Vold fare frem mod Danmark, sige, at de have
oppebiet Frederik VII's Død for at reise Avindsskjold mod vort Land,
for at sønderrive Monarkiet; de reiste det allerede mod Frederik VII,
da det Gøglebillede af Ret, som de nu paaberaabe sig, ikke i nogen
Maade blot som Skin var tilstede. Men til Overvindelse af det
dumdristige Forsøg og al den Understøttelse, det fandt, laae der en
stor Styrke just i den nedarvede Ret, og denne Styrke lagde Frederik
VII med klar og stærk Villie i Vægtskaalen for sit Folk. Han skilte
sig ikke fra det, han handlede ikke for sin særlige Interesse; idet
han stolede paa sit Folks Dygtighed og Mod, hengav han, tryg ved dets
Forsvar, Alt, hvad der tilhørte ham, til at værne for det. Vi ville
ikke prise Frederik VII som en stor Personlighed, men vi ville sige,
at Alt, hvad han var, Alt, hvad han eiede, hengav han til og for sit
Folk med rolig og fast Beslutning.
Han havde Lykke med sig. Han maatte kæmpe en vanskelig Kamp; der
vedblev under hele hans Regjering uafgjorte Stridigheder om
Landsdelenes Forhold, og han maatte imødese nye Kampe; men hvormeget
opnaaede han ikke? Han nedslog det Oprør, der havde reist sig mod
ham, og han nedslog det saaledes, at han med det Samme opreiste sit
danske Folks gamle Hæder. Hvormange betydelige Foretagender saae han
ikke ved Siden deraf udvikle sig ved hans og Folkets indbyrdes
Samvirkning, Foretagender, som en Enevoldshersker ikke vilde have
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 21
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.