Livserindringer - 19

Total number of words is 4402
Total number of unique words is 1719
34.5 of words are in the 2000 most common words
50.1 of words are in the 5000 most common words
58.3 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
besøgte jeg forskjellige Sommere i længere Tid min yngre Broder Lægen
og hans Hustru først paa Frederiksværk og senere gjentagne Gange i
Haderslev (i 1854, da jeg feirede mit Sølvbryllup dér i al Stilhed
med min Familie og min nær derved i Hoptrup boende Ungdomsven
Marckmann, i 1866, i 1873 og senest i 1883[117]). I 1855 benyttede
jeg under min Ven Bojesens og Hustrus Fraværelse Rektorboligen i Sorø
og i 1871 opholdt jeg mig en kort Tid ved Geheimeraad Halls Velvillie
paa Herlufsholm. I 1858 og 1860 boede jeg paa Nybrogaard ved
Bagsværd, i 1863 i Hellebæk, i 1869 ved Nyholte Kro og i 1865, 1867,
1868 og 1870 paa forskjellige Steder mellem Rungsted og Vedbæk, og i
denne sidste Egn har jeg derpaa fra 1874 stadig havt Sommerbolig i
det af min Familie leiede saakaldte "Jægerhuset" under Smidstrupgaard
i Kanten af den smukke Folehaveskov med en herlig Udsigt over Sundet
og med Leilighed for mig til at tilfredsstille min fra Barndommen
bevarede Trang til Søbade. Vor Kreds udvidedes i 1867, da min ældste
Søn, nu Assessor i Landsoverretten i Kjøbenhavn, tilførte mig en
Datter af min oftere nævnte, afdøde Ven, Professor i Mathematiken
Chr. Jürgensen som Svigerdatter, og med dem have vi havt fælles
Sommerophold saavel andetsteds som stadig paa Jægerhuset[118]. Paa
dette sidste Sted feiredes ogsaa i 1879 mit Guldbryllup (den 7de
August) kort efter Universitetsjubilæet; min allerede dengang
svagelige trofaste Hustru overlevede iøvrigt kun denne Glædesdag lidt
over et Aar (død 19de Septb. 1880, henved 83 Aar gammel).
{[117] Under Besøget i 1883 afholdtes der den 24de April et smukt
Festmaaltid for mig af en stor Del Nordslesvigere, hvilket
selvfølgelig beredede mig en stor Glæde, om end blandet med megen
Vemod.}
{[118] Dér havde jeg ogsaa særlig Leilighed til at fortsætte min
Samværen med forskjellige yngre philologiske Studenter, idet mit
svage Syn gjorde mig det nødvendigt at have en saadan boende i min
umiddelbare Nærhed for daglig at assistere mig i flere Timer som
Sekretær, -- og der samledes jævnlig uden særlig Indbydelse Venner
af mig og mine Børn med os saavel som om Vinteren Onsdag Aften i
min Bolig i Kjøbenhavn.}
Jeg har allerede tidligere omtalt de af mig hvert Aar til Landets
forskjellige Egne foretagne Examensreiser, hvortil knyttede sig
enkelte Smaaudflugter, f. Ex. til Himmelbjerget og Silkeborg osv. I
1856 fik jeg derhos Leilighed til med mine Døtre at gjøre et kort
Besøg paa Møen. En endnu større Betydning for mig havde i dette
Tidsrum, foruden de ovenfor omtalte korte Besøg ved nogle fremmede
Universiteter i Anledning af Jubelfester, et Par længere Reiser i
Udlandet. -- I 1860 tilstodes der mig saaledes et lille Beløb
(saavidt jeg mindes: 400 Rdl.) for under en Reise, der dog tillige
væsentlig skulde tjene til Forfriskelse, at gjøre mig noget bekjendt
med det franske lærde Skolevæsen: #enseignement secondaire#; paa et
længere Ophold i Tydskland forbød Stemningen imod Danmark og særlig
mod Præsidenten i Rigsraadet mig at tænke. Reisen gik da i den sidste
Halvdel af August i hurtig Flugt ned til Bodensøen og derfra over
Kostnitz og Schaffhausen (Lauffen) ind i Schweitz, hvor jeg i
en Tid af omtrent 14 Dage besøgte Zürich og Egnene omkring
Vierwaldstättersøen og gjorde et let Bekjendtskab med Alpenaturen ved
en Fodvandring fra Thun over Interlaken til Meyringen og derfra
gjennem Grindelwalddalen tilbage til Thun[119]. Derfra reiste jeg
over Bern og Neufchatel til Genf, hvor jeg under et Ophold af en halv
Snes Dage -- de første, jeg tilbragte i franske Omgivelser, -- gjorde
et flygtigt Bekjendtskab med det derværende Akademi eller Gymnasium,
medens jeg tillige besteg det Genf mod Syd begrændsende Mont Salève.
Fra Genf reiste jeg til Lausanne og dernæst hurtigen gjennem Wallis
og over Simplon til Mailand, idet jeg kun gjennem Taage og Regn
skimtede Lago maggiore ved Arona. Fra Mailand, hvis Domkirke og andre
Bygninger og Kunstsamlingen i Bréra i høi Grad sysselsatte mig,
medens jeg kun kunde gjøre et flygtigt Besøg i det Ambrosianske
Bibliothek, gjorde jeg en Udflugt til Comosøen (Bellaggio og Villa
Carlotta) og tog derfra over Valpladsen ved Magenta forbi Marengo og
Alessandria over og, hvis man paa Grund af de mange Tunneler vil
udtrykke sig saa, gjennem Appenninerne til Genua, hvor jeg ikke
forsømte Malerisamlingen i Palazzo Brignole eller Dorianernes
Mindesmærker (Palads og Kirke), og hvor jeg modtog et mægtigt Indtryk
af det udenfor den herlige By sig udbredende Middelhav. Efter en
Udflugt til Villa Palavicini, hvor jeg første Gang, en deilig
Septemberdag, saae Sydens Flora i fuld Pragt, gik jeg tilsøs til
Nizza, paa hvilken By med dens Omgivelser jeg kun kunde ofre to Dage,
men hvor jeg dog benyttede Leiligheden til at se de i Nærheden
liggende Levninger af et romersk Amphitheater og at besøge det herlig
liggende Kloster Cimiès (Cimella-Cemenelium), i hvilket jeg havde en
ret interessant Samtale med en af sit Bekjendtskab med Rousseau og
Voltaire sig rosende Munk. Ligesom fra Genua til Nizza havde jeg
ogsaa fra Nizza til Marseille en høist ubehagelig Dampskibsreise ved
Nattetider uden nogen Leilighed til Iagttagelse af eller Glæde over
Hav og Kyst, og Schweitz og Italien havde opholdt mig saalænge, at
jeg, ene beriget med et overfladisk Indtryk af Marseilles storartede
Havn, uopholdelig maatte ile over Lyon og Dijon til Paris. Opnaaelsen
af Adgangen til at hospitere i de franske, navnlig parisiske, Lyceer
var dengang forbunden med saamange Formaliteter, idet Sagen maatte
gaae igjennem det danske Gesandtskab, det franske Udenrigsministerium
og Undervisningsministeriet, at Tilladelsen dertil først meddeltes
mig lige før min Afreise og derfor ikke benyttedes. Desto friere
kunde jeg anvende Tiden, saavidt den strakte til, paa Louvres og
Luxembourgs Kunstskatte og paa at faae et klart Billede af Paris og
dens nærmeste Omgivelser (St. Cloud og Versailles) som Skueplads for
de store historiske Begivenheder, der allerede fra min første
Skoletid stærkt havde beskæftiget mig. Efter 19 Dages Ophold i Paris
gik jeg over Lüttich, Aachen og Köln i Oktober tilbage til Hjemmet.
Det laae i Sagens Natur, at jeg ved en saa hurtig Reise ikke kunde
tænke paa at gjøre dybere Indblik i videnskabelige og litterære
Forhold eller træde i nærmere aandelig Berørelse med betydelige
Personligheder, men maatte søge Udbyttet i de vexlende Naturindtryk,
som jeg stræbte at gribe og fastholde klart, og i Beskuelsen af
Kunstværker og Monumenter og Kulturlivets ydre og iøinefaldende Præg.
Dog bevarer jeg en venlig Erindring om den Velvillie, hvormed i Paris
Philologerne og Litterærhistorikerne Hase, Le Clercq og Eggér og
Historikeren Geffroy, hvilken sidste jeg allerede havde truffet i
Kjøbenhavn, kom mig imøde, og det var ikke uden Interesse, at jeg ved
en Fest i Institutet, af hvis ene Afdeling jeg senere blev Medlem,
vexlede nogle Ord med den næsten fra Aarhundredets Begyndelse
bekjendte Physiker Biot og den fra den Orléanske Parlamentarismes Tid
berømte Villemain. -- Min tidligere nævnte korte Udflugt til Wien i
August 1863 (i det Hele ikke fulde fjorten Dage) savnede dog ikke
udenfor Arbeidet i det keiserlige Bibliothek et pikant Indtryk, idet
jeg, under Keiser Franz Josephs Fraværelse ved den saakaldte
Fyrstedag i Frankfurt, der var beregnet paa at byde Preussen Spidsen,
saae Prinds Carl af Preussen inspicere Wiens Garnison som Del af det
østerrigske Forbundskontingent; at Preussere og Østerrigere den
følgende Vinter i Forening skulde trænge ind i Danmark, anede dengang
Ingen.
{[119] Jeg kan ikke negte mig fra denne Fodvandring at hidsætte et
Par Træk til Betegnelse af, hvorledes jeg paa den frigjorde mig fra
Studerekammerets Erindringer og hengav mig til Omgivelsernes friske
Indtryk. Fra Giessbach steg jeg uden nogensomhelst Veiledning
gjennem en vildsom og skovrig Klippeegn ned i den nedre Haslidal;
pludselig overraskedes jeg af en voldsom Larm og Banken, der syntes
at foregaae indenfor de glatte Klippeflader paa min høire Haand, og
blev et Øieblik noget uhyggelig tilmode, indtil jeg opdagede, at
det Hele kun var Gjenlyden af de Arbeider, der foregik ved et
Veianlæg i det ligeoverfor mod Nord liggende Bjergpas Brünig, og
paa en Gang fik Klarhed over, hvorledes de oldnordiske
Forestillinger om de i Bjergenes Indre smedende Jætter rimeligvis
ere opstaaede. I Rosenlavi paadrog jeg mig en heftig Forkølelse ved
hed og træt at lægge mig til at sove i det eneste Værelse i
Hotellet, der kunde indrømmes mig, men hvor Gulvet lige iforveien
var vasket. Forkølelsen blev efter den umiddelbart paafølgende
Vandring over "Grosser Scheideck" i Grindelwald og efter Besøget af
den nederste Del af Gletscheren til en Feber, som jeg paa egen
Haand kurerede ved et varmt Bad i en meget primitiv Badeanstalt for
Fragtmænd og Bjergførere, idet jeg ledsagede Badet med en dygtig
Slurk Vin for at falde i Søvn. Næste Dag var jeg istand til med en
Fører at ride over "Kleiner Scheideck" til "Wengern-Alp" ad
Bjergstier, der unegtelig saae noget betænkelige ud for en Mand,
der aldrig havde været Rytter eller havt Talent i den Retning, og
som ikke siden 1846 (paa Kahlenberg ved Wien) havde besteget en
Hest.}
I 1869 opfyldtes, da jeg næsten var 65 Aar gammel, min i Barndommen
vakte og under mine philologiske Studier idelig fornyede og skærpede
Længsel efter at se det Italien, hvoraf jeg i 1860 kun havde berørt
det nordlige Forland (det gamle Gallia cisalpina) og endda kun dettes
vestlige Del, -- og ved et, efterat Reisen allerede var besluttet i
et mindre Omfang, anonymt af en Kreds af velstaaende Medborgere, hvis
Navne jeg først flere Aar efter maatte faae at vide, til min
Raadighed stillet Beløb af 3000 Kr., hvilket jeg efter nogen
Betænkning modtog, og for hvilket jeg blev dem megen Tak skyldig,
lykkedes det mig at give min Reise et Omfang i Tid, Rum og
Behagelighed, som væsentlig udvidede og forøgede dens Udbytte. Den
20de Marts forlod jeg Kjøbenhavn for over Hamborg, Kassel og München,
hvor jeg venlig modtoges af den gamle L. Spengel, af Halm og Christ,
men kun tilbragte en enkelt Dag, at ile over Alperne og Brennerpasset
til det med Længsel imødesete Land. Det første Indtryk var ikke
opmuntrende. Betagen af et pludseligt og stærkt Mismod over min
utilstrækkelige Forberedelse til Reisen, særlig over min Mangel paa
Færdighed i Italiensk, førtes jeg i mørk Stemning og i mørk og kold
Nat paa Jernbanen fra Innsbruck igjennem Etschdalen til Verona, hvor
Veiret var koldt og stormende[120] -- hvilket dog ikke hindrede mig i
at glæde mig over Amphitheatret, Kirken St. Zeno og Scaligernes
Mindesmærker --, og under Rækker af Regnskyl og gjennem Uveirsskyer,
der ikke stod tilbage for den mørkeste Novemberdag i Norden,
fortsattes Reisen uden Standsning over Vicenza og Bologna og over de
snebedækkede Apenniner, indtil jeg, medtagen af Kulde, om Natten
naaede Florents for at finde et Par Timers Hvile i et slet Hotel i en
Udkant af Byen. Næste Dag var imidlertid Alt forandret. I varmt
Solskin foer jeg, destoværre altfor hurtig, forbi det gamle
Østetruriens Byer (Cortona, Arezzo) og Trasimenersøen gjennem Umbrien
(Spello, Perugia) til Foligno, hvor jeg paa Jernbanestationen fik en
dansk Hilsen, og derfra ind i Tiberegnene og til Rom, som jeg naaede
den 30te Marts. Endnu fulgte der en kold og mørk Dag, men den sidste.
{[120] Jfr. Side 43.}
Jeg var i min fremrykkede Alder og med et allerede aftagende Syn ikke
kommen til Rom eller overhovedet til Italien for at sammenligne
Haandskrifter, dechiffrere Indskrifter eller gjøre andre
archæologiske Detailstudier, men for dels at nyde den umiddelbare
Glæde over alt det Skjønne i Natur og Kunst, dels at vinde et klart
Overblik, omend kun i store Omrids, af de naturlige Forhold og
Betingelser, under hvilke den romerske Stat og overhovedet det
romerske Liv i Oldtiden havde udviklet sig, og over det gamle Roms i
Monumenterne fremtrædende topografiske Skikkelse i det Store. I begge
Retninger havde jeg et rigt Udbytte og stor Tilfredsstillelse. Jeg
fandt mig, understøttet af en naturlig Evne til hurtig og sikkert at
orientere mig, strax meget let tilrette i Rom og dets nærmeste
Omgivelser (-- allerede den første Aften vandrede jeg Kl. 9 alene fra
Ripettaen gjennem en Række Gader til Hotellet ved Kirken Sta Maria
sopra Minerva --) og færdedes uafbrudt uden Træthed og uden ængstelig
Forsigtighed mellem Kunstsamlingerne og Mindesmærkerne, ogsaa de fra
den romerske og pavelige Middelalder, hvis Historie levende havde
interesseret mig. Den vundne Belæring var, uden Fordybelse i
specielle Enkeltheder, ikke ringe. Naar man fra Kirken S. Pietro in
Montorio, det gamle Ianiculums Høidepunkt, udover den nedenfor
liggende By og Kampagnen tydelig ser Byerne paa Albanerbjergene og
skimter Volskerbjergene, falder der et eiendommeligt Lys over den
ældste romerske Historie, og mig i det Ringeste tiltrak Caecilia
Metellas Monument ikke meget stærkere end de ligeoverfor liggende
Levninger af en middelalderlig Borg. Samtidig glædede jeg mig ved
Samlivet med danske Venner og Bekjendte, som tilfældigvis i det
Foraar og Sommer talrigen samledes i Rom; vi vare paa en Gang syv
forhenværende danske Ministre dér, nemlig foruden mig Hall, Casse
(begge med deres Familier), Lehmann, Wolfhagen og en kort Tid
Rosenørn-Teilmann og Krieger. Til disse kom Familien Hammerich fra
Iselingen, V. Bergsøe, en kort Tid Skuespillerinderne Fru Eckardt og
Frk. Bournonville og ligefør min Afreise Malerne Marstrand og
Skovgaard, med hvem jeg derfor kun traf saavidt sammen, at jeg mange
Aar efter i en da udgiven Samling af Breve af Marstrand med
Tilfredshed kunde læse et Vidnesbyrd af ham om, at, medens de andre
Danske fordetmeste vare tagne bort fra Byen, Madvig endnu færdedes
der med ungdommelig Kraft og Munterhed. Ikke ringe Fornøielse
skaffede mig ogsaa en ved Kvartetsang forbunden Forening af Musikeren
Ravnkilde, Maleren Rosenstand og Billedhuggerne Børjeson (svensk) og
Hartmann, der venlig sluttede sig til mig, og med hvem jeg gjorde et
Par Udflugter. Albanerbjergene fra Albano til Rocca di Papa og Monte
Cavo gjennemvandrede jeg med Rosenstand; andre Dele af disse Bjerge
gjennemstreifede jeg alene; den østlige Del (Frascati med det gamle
Tusculum i Nærheden) besøgte jeg med Hall og Lehmann, Tivoli med dets
Vandfald og Hadrians Villa med Hall og Casse og deres Familier.
Volskerbjergene vare paa hint Tidspunkt meget usikre for Reisende, og
Ostia beklager jeg at have forsømt, medens jeg derimod foretog en
Udflugt til Cervetri (Cære), hvor jeg baade saae et Par gamle
etruskiske Grave og hos to Brødre, der havde forpagtet Fyrst
Ruspigliosi's store Landeiendom deromkring, fik et lille Indblik i
den Maade, hvorpaa romerske Fyrstefamilier drive deres Eiendomme; jeg
opholdt mig nemlig hos Forpagterne den Dag, da nogle hundrede fattige
neapolitanske Arbeidere modtog deres Løn for i nogle Dage forinden at
have besørget Høsten paa den uhyre Mark, hvis stadige Besaaen med
Hvede, saalænge den vilde bære, udgjorde hele Dyrkningen; efter
Betalingen drog den hele Flok om Natten gjennem den romerske Kampagne
til det neapolitanske Grændsedistrikt, hvor den hørte hjemme[121]. --
Hvor lidet jeg end havde nogen Sympathi for Pavens verdslige
Herredømme, maatte jeg dog for mig selv betragte det som et Held, at
jeg lærte at kjende det pavelige og gammeldags Rom, inden det i det
næste Aar gik op i Kongeriget Italien; jeg saae Pio Nono ved flere
kirkelige Ceremonier, men ikke i Vatikanet.
{[121] Da jeg fra Rom ankom til Jernbanestationen Palos og der traf
sammen med den ene Forpagter ved den Vogn, der var sendt ham imøde
fra Forpagterboligen ved det saakaldte Slot, var hans første
Spørgsmaal til Kudsken, om den dobbeltløbede Bøsse, som denne førte
med, var vel ladet. Da jeg i den Anledning spurgte, om Egnen var
saa usikker, at han ikke turde kjøre det korte Stykke, vel noget
over en Fjerdingvei, uden Vaaben, svarede han, at Egnen vel i
Almindelighed ikke var usikker, men at han imellem disse Mennesker,
der vidste, at han i Rom havde hentet Penge til Betalingen, ansaae
det for sikrest at have et godt Vaaben hos sig. Paa Tilbageveien
til Rom traf jeg i en stor Jernbanevogn af ringeste Klasse sammen
med det vildeste Selskab, hvori jeg, saavidt jeg erindrer,
nogensinde har befundet mig, nemlig en Mængde aldeles berusede,
skrigende og bandende hvervede Rekruter af forskjellige Nationer:
Franskmænd, ogsaa tydske fra Elsass, Belgere og Irlændere, der
under nogle gamle Underofficerer førtes til det pavelige
Zuavecorps. Imellem Rekruterne havde forvildet sig en stakkels
Tyrk, der efter Krimkrigen var kommen til Paris og nu vendte
tilbage til sit Hjem; under idelig Fremstammen af tyrkiske Bønner
nedslugte han halvt nødtvungen den Vin og Brændevin, som Zuaverne
bød ham. Da vi nærmede os Rom og Kasernen, indtraadte dog en
melankolsk Taushed hos de fleste, tildels vel af Træthed.}
Fra Rom, hvor jeg ogsaa tilegnede mig noget større Kundskab og
Færdighed i Italiensk[122], gik jeg til Neapel, men kunde destoværre
kun anvende omtrent fjorten Dage til at nyde Stadens og Egnens
Naturskjønhed og levendegjøre de dertil sig knyttende rige Minder.
Det følger af sig selv, at jeg hverken forsømte Vesuv og Pompei eller
Ischia og Sorrent; jeg naaede ikke Capri, men vel Salerno og Amalfi,
og jeg havde ikke Raad til at leie en Eskorte af 6 Gendarmer, uden
hvilken det just i de Dage ikke ansaaes for sikkert at gjøre en
Udflugt til Tempelruinerne ved Paestum. -- Under Natteopholdet ved
Pompeii paadrog jeg mig ved et Insektbid en Inflammation og en Byld
paa det venstre Haandled, der fulgte mig paa Tilbageveien fra Neapel
over Rom til Florents og under mit imellem Bygningerne, Gallerierne
og det medicæiske Bibliothek delte Ophold i denne By efterhaanden
foraarsagede mig heftige Smerter, saa at jeg, efter en Udflugt til
Fiesole, maatte lade Bylden aabne af en tydsk Læge, som, da der
samtidigen i Juli indtraadte en endog for Florents usædvanlig stærk
Sommervarme, strengt paalagde mig at opgive Venedig og hurtig over
Mailand at søge til Bjergene. Destoværre tabte jeg paa Jernbaneturen
over Modena, Parma og Piacenza til Mailand ved et tilfældigt Uheld
(Savnet af mine Briller) det fulde Indtryk af den sydlige Pobreds
yppige Frugtbarhed, der skulde have erstattet mig den ved Nedreisen
lidte Skuffelse. Heldigvis kunde jeg derimod temmelig uforstyrret af
Smerte nyde Reisen fra Mailand over Lago Maggiore og igjennem
Tessindalen, og fra Airolo kunde jeg endnu, skjøndt med Armen i et
Bind, gaae omkaps med tre unge franske Abbéer, der gjorde en
Feriereise fra Seminariet i Rom til Hjemmet, op til Hospitiet paa St.
Gotthard. Over Luzern begav jeg mig derpaa til den lille By Immensee
ved Zugersøen, hvor jeg et Par Uger legemlig udhvilede mig og samlede
de fra Italien medbragte Indtryk under daglige Vandringer i Omegnen
af Rigi og Küssnacht.
{[122] Som Lærer og Parleur i Italiensk anbefalede Skandinaverne en
uægte Søn af en ældre bekjendt svensk Billedhugger, og jeg antog
ham da ogsaa til at give mig nogle Timer; han begyndte
Undervisningen med en særlig overfor mig overmaade snurrig
Undersøgelse, om jeg var saaledes i Besiddelse af almindelige
grammatikalske Begreber, at han kunde spare sig Forklaringen af,
hvad en Artikel var, osv.}
I Begyndelsen af August mødte min yngste Datter og Søn mig, kommende
direkte fra Hjemmet, i Luzern, og vi foretoge derpaa, efter at have
besteget Rigi, en Tur igjennem Reussdalen til Hospenthal og derfra
forbi Galenstock over Furka til Foden af Rhonegletscheren. Derfra
vandrede vi over Maienwand og Grimsel gjennem Over-Haslidalen forbi
Vandfaldet ved Handeck til Meyringen og Interlaken, hvorfra
vedvarende Regn drev os tilbage over Brünig gjennem Unterwalden til
Luzern. Efter at have besøgt Zürich og Schaffhausen gik vi over
Freiburg og Heidelberg videre til Hjemmet. -- Jeg har dvælet
saalænge ved denne Reise, fordi den baade for Italiens og Schweitz's
Vedkommende har efterladt mig en rig Skat af skjønne Billeder og
glade Erindringer.
Ligesom i 1861 fik jeg i 1870 Leilighed til at sammenligne de fra
Italien i det foregaaende Aar medbragte Naturindtryk med Billeder af
en meget forskjellig, men derfor ikke mindre tiltrækkende Karakter,
idet jeg midt under den Spænding, som Udbrudet af den tydsk-franske
Krig og de første Begivenheder i den havde fremkaldt, efter et
tidligere givet Tilsagn, ledsaget af min ældste Datter, reiste
gjennem Sverrig til Kristiania for der at holde en Række
Forelæsninger over Sprogets almindelige Liv og Væsen, et Led i den
Række af Forsøg, der i nogle Aar gjordes med at oplive og støtte
Forbindelsen imellem de nordiske Universiteter ved Optræden af
enkelte Docenter fra det ene ved et af de andre. Jeg erindrer endnu,
hvilket eiendommeligt Indtryk den stille Fred i Vermelands ensomme
Skovbygder gjorde paa mig, medens Sindet ikke kunde frigjøre sig for
Tanken paa den skæbnesvangre Kamp, der rasede i Mellemeuropa. I
Kristiania modtog jeg Efterretningen om Katastrofen ved Sédan. Den
Modtagelse, mine Forelæsninger og jeg selv personlig fandt, var mig
saare glædelig, og denne Glæde forøgedes ved Udflugter i Byens
skjønne Omegn og til Ringerige. I det Indre af Norges storartede
Fjeldnatur fik jeg derimod heller ikke denne Gang Leilighed til at
trænge ind, og endnu mindre kunde der derom blive Tale ved min senere
Deltagelse i det andet nordiske Philologmøde i Kristiania i 1881,
ved hvilket jeg den 10de August holdt et i det Letterstedtske
Tidsskrift efter Hukommelsen trykt Indledningsforedrag: "Hvad er
Sprogvidenskab?" og ligeledes paa anden Maade -- ligesom under
Philologmødet her i 1876 -- deltog i Forhandlingerne.
De Aar, som jeg efter min Afgang fra Universitetet har tilbragt i
stille Fred i mine Børns Kreds og i glædelig Omgang med mine
tidligere Embedsbrødre og andre Venner, have ikke bragt ydre
Begivenheder, der fortjene her at omtales. Ved Siden af den allerede
omtalte indskrænkede Efterhøst af philologiske Studier, hvorom ogsaa
det i disse Aar udkomne tredie Bind af mine Adversaria critica bærer
Vidnesbyrd, og en mere omfattende Udfyldning af det Overblik over den
nyeuropæiske Historie og Kulturudvikling samt Philosophi, som jeg
allerede tidligere havde søgt at tilegne mig, har der været levnet
mig Ro til at hengive mig til de Betragtninger over Livets og
Tilværelsens dybere Spørgsmaal, som i tidligere Aar specielle
Fagstudier og Deltagelse i Livets praktiske Opgaver kun havde levnet
ringe Raaderum, om end Driften dertil altid var tilstede og
efterhaanden skærpedes. Men, hvorledes jeg paa dette Omraade har
forsøgt at finde Ro og Hvile og at forene Tankens Trang til Klarhed
med Følelsens Inderlighed og Kjærlighedskravet, derfor er det ikke
her Stedet at gjøre Rede[123].
{[123] Anmærkninger af Udgiveren:
1) Til Supplering af Billedet af min Faders Virksomhed i det sidste
Aarti troer jeg endnu her at burde nævne følgende af ham ikke
ovenfor omtalte, mig bekjendte Artikler fra hans Haand i vore
offentlige Blade for de paagjældende Aar: "De klassiske
Forestillinger for Ubemidlede" af "j" i "Dagbladet" for 18de Oktober
1875, "Om Ministerpensioner" af "n" i "Dagbladet" for 7de December
1875, "En Indsigelse fra en Lægmand" i "Dagbladet" for 5te December
1876, rettet mod Cand. juris, nu Professor Lassens Artikler kort
forud i "Dagbladet" om Lægmænds Deltagelse i Strafferetspleien,
"1ste Juli 1677 til 1ste Juli 1877" i "Dagbladet" for 30te Juni 1877
til Anbefaling af Oprettelsen af Monumentet for Niels Juel (-- min
Fader var Formand for den Komité, der havde dannet sig i dette
Øiemed, og holdt Talen ved Monumentets Afsløring den 21de September
1881, se Bladene for samme Dag --) og "Om det paatænkte Monument for
Maleren Carstens" under Navn i "Fædrelandet" for 30te April 1880.
Tilføies bør det ogsaa her, at min Fader i "Illustreret Tidende" for
1ste Januar 1865 og 30te Juli 1871 havde skrevet udførlige
Nekrologer over sine Ungdomsvenner Rektorerne Bojesen og Henrichsen.
2) I nogle fundne, iøvrigt ganske kortfattede Optegnelser med min
Faders egen Haand fra 1845 om hans Livsforhold indtil da, som jeg
ikke véd benyttede nogetsteds, indeholdes følgende Udtalelser om ham
selv fra den Tid, der synes mig ikke at savne al Interesse, idet de,
skjøndt over 40 Aar gamle, ganske vise den samme Grundanskuelse som
hans seneste Meddelelser: "Hans (d. e. min Faders) Fremstilling vil
altid synes at savne Fylde, Rigdom og Lethed, fordi han stedse vil
søge at reducere de omkring Punktet ubestemt oscillerende og
flerformige Tankebevægelser og Tankeudtryk til den muligst korte og
stringente Formel. Hans videnskabelige Karakter, saaledes som han i
det Ringeste selv opfatter den, er en Stræben efter sikker Klarhed
gjennem Skepsis og udtømmende Diskussion og Grundlag. Han er derfor
i visse Maader langsom og streng i sin Bedømmelse af Undersøgelser
og Systemer, hvori han troer at se rutineret Bevægelse i givne
Formler og uprøvede, ikke faste Kategorier istedetfor virkeligt, til
det Inderste gjennemført Tankearbeide. Han har havt at forsone og
bringe i Ligevægt en Aand, der i visse Retninger hænger stærkt
sammen med det nordiske Hjem og deler de romantiske og moderne
Interesser, og som paa den anden Side tidlig havde hengivet sig til
den klassiske Oldtid som Kulturforudsætningen for den nyere Tid. I
hans Sysselsættelse med Oldtiden kunde der, efterhaanden som
Forholdene klarede sig for ham, ikke være Tale om en paa særlig
Congenialitet beroende Hvile og Nydelse i Oldtiden -- med en
Opfattelse af samme som den #bedste# Tid i den Betydning, hvori
gammeldags Philologer toge dette, eller som det forstaaes af
Philosopher, der lade de af dem selv opstillede, men med den
haardnakkede Nutid i Strid værende Idealer boe i den ingen
haandgribelig Modstand gjørende Oldtid --, men meget mere om en klar
streng videnskabelig Methode i Behandlingen af Grundlaget for al
Oldtidskundskab, nemlig Sproget og de gamle Skrifters Kritik og
Exegese."}


Tillæg I.
1. OM KONG FREDERIK VII.
2. NATIONALITETSPRINCIPET I POLITIKEN.

Til min Faders Optegnelser om hans eget Liv havde han som Tillæg
føiet nogle under 22de November 1885 dikterede kortfattede
Bemærkninger om Kong Frederik VII, hvilke han selv tillagde en vis
Betydning og ialtfald havde tænkt sig engang offentliggjorte samt,
saafremt hans Livserindringer bleve udgivne, utvivlsomt i Forbindelse
med disse. Idet jeg derfor nu nedenfor lader disse Bemærkninger
aftrykke, har jeg dog troet efter den Maade, hvorpaa min Fader havde
knyttet dem til den Tale, som han den 7de Januar 1864 holdt ved
Universitetets Sørgehøitid for Kong Frederik VII paa Kristiansborg
Slot (Universitetets egen Festsal var under Reparation), først at
burde lade den nævnte Tale, der vel i sin Tid blev trykt i dens
Helhed, men ikke var tilsalgs, og som saaledes ikke har været let
tilgængelig og er lidet kjendt, ligeledes aftrykke her. Det vil
derved ogsaa bedst ses, hvorledes Talen og de efterfølgende
Bemærkninger stille sig til hinanden.
Endvidere havde min Fader efterladt sig nogle Bemærkninger om
Nationalitetsprincipet, hvilke han, hvad selve Indledningen til dem
viser, ligeledes eventuelt havde tænkt sig medtagne som Tillæg, og
som derfor her trykkes saaledes.
Udgiveren.

1. Tale ved Universitetets Sørgehøitid for Kong Frederik VII af J. N.
Madvig.
Høistærede, høit anselige Forsamling af Medborgere af alle Klasser og
Stænder, af Embedsbrødre og Medstuderende! Sorgen over den gode Konge
skal ikke være taus eller ordknap. Kongen i Graven kræver Ordets
Vidnesbyrd og Hæder; Folkets Smerte finder Lettelse og klarer sig ved
Udtalelse; men denne Form af Sorgen, der søger sit Udtryk i fyldige
Ord, har sin tilmaalte Tid, den begrændses af Livets Færd, Livets
Opgaver, Livets Glæder, Livets Bekymringer. Sorgen skal ikke
forsvinde, men den skal forvandle sig til en vemodig Erindring, der
stille gjemmes i Sindet. Det er næsten to Maaneder siden, at Kong
Frederik VII kaldtes bort fra os; siden den Tid har Klagen lydt
gjennem mange Stemmer; hans Lig er under Folkets Ledsagelse ført til
hans Fædres Hvilested; Kirken har udtalt sit alvorsfulde, sit
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 20
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.