Livserindringer - 15

Total number of words is 4240
Total number of unique words is 1516
34.0 of words are in the 2000 most common words
52.7 of words are in the 5000 most common words
61.7 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
en Fællesforfatning for Monarkiet og til en midlertidig Valglov til
Rigsraadet og Kundgjørelsen af 29de August om Indskrænkning af
Grundloven var udkommen og dernæst Forfatningsloven var bekjendtgjort
den 2den Oktober s. A., valgtes jeg ved de umiddelbare Valg den 13de
Februar 1856 i første Kreds (Sjællands Stift) selvsyvende til Medlem
af Rigsraadet[84], -- og under 19de Februar udnævntes jeg derpaa
efter saare kort forudgaaet og ganske uventet Varsel ved kongelig
Reskript til som Præsident at lede dets Forhandlinger i den første
Session, der aabnedes den 1ste Marts samme Aar, et Hverv, der senere
efterhaanden (28de Marts 1857, 12te Jan. 1858, 14de Septb. 1859 og
23de Jan. 1862) overdroges mig for alle de paafølgende Samlinger
indtil 1863 inklusive. Den hele Stilling, hvori jeg saaledes
indtraadte og i flere Aar forblev, var i mange Maader vanskelig og
lidet tilfredsstillende. Jeg erkjendte, at de i Januar 1852 givne
Tilsagn om Tilveiebringelsen af en Fællesforfatning for hele
Monarkiet tvang det i December 1854 indtraadte nye Ministerium
(Scheele, Hall, Andræ osv.) til i det Ringeste foreløbig at fortsætte
de af Ministeriet Bluhme-Ørsted begyndte Forsøg, og jeg paaskjønnede,
at den i 1855 givne Forfatningslov samtidig dog havde en sandere
konstitutionel Karakter end den i 1854 kundgjorte; men der fattedes
mig, som det af det Foregaaende vil være klart, blandt Andet baade
paa Overbevisning om Forsøgets #indre# Berettigelse og paa Tillid
til, at det vilde lykkes. Jeg troede imidlertid ikke at turde negte
min Hjælp, naar den forlangtes, til, at Forsøget gjordes loyalt, og
jeg var ikke istand til at paavise nogen Anden, der i det Hele havde
bedre Betingelser for at yde den hos mig forlangte Understøttelse. Af
de ledende Ministre stod jeg i et personlig venskabeligt Forhold til
Hall og Andræ, uden at der dog enten strax bestod eller senere
udviklede sig nogensomhelst Fortrolighed eller mere indgaaende
politisk Tankeudvexling. At Scheele, med hvem jeg før Rigsraadets
Aabning ikke havde havt nogensomhelst Berøring, ved Karakter,
Dannelse og Optræden ligesaavelsom ved tidligere Stilling og
Forhold var lidet skikket for Pladsen som Premierminister og
Udenrigsminister, blev mig meget snart klart; men ogsaa ligeoverfor
Hall, der strax med Andræ øvede stor Indflydelse, og som senere med
Udenrigsministeriet fra 10de Juli 1858 overtog Hovedstyrelsen, opstod
der efterhaanden hos mig Tvivl, om han havde sat sig nogen Grændse
for Forsøg og Udveie og fuldt gjennemtænkt hele Stillingen, om jeg
end vedblev at erkjende hans Kløgt i at bekæmpe de enkelte
Vanskeligheder. -- Min Opgave som Præsident blev det med Upartiskhed
og Ro at opretholde Orden og Sømmelighed i en Forsamling, i hvilken
ikke blot to Sprog vare ligeberettigede, men af hvis Medlemmer et
ikke ringe Antal (det slesvigholstenske Parti) ligefrem bestred den
Forfatnings fulde Gyldighed, i Henhold til hvilken Forsamlingen
forhandlede, medens fra den anden Side ikke ganske Faa længselfuldt
skuede tilbage til Kongerigets Grundlovs og Rigsdags Forskrifter og
Former som for dem langt mere tilfredsstillende. Den stærke Prøve,
hvorpaa jeg efter nogle Forpostfægtninger snart stilledes i saa
Henseende under Hovedkampen: den lange og heftige Forhandling af
Scheel-Plessens og 10 andre holstenske Medlemmers Andragende om
Fællesforfatningens Forelæggelse for de holstenske og slesvigske
Provindsialstænder og den lauenborgske Landdag, lykkedes det mig dog
at bestaae saaledes, at selv Forslagsstillerne tildels udtrykkelig
udtalte deres Anerkjendelse, medens jeg ligeoverfor dem og deres
efterfølgende Protester hævdede Forsamlingens Ret og Myndighed, og
jeg troer, at man ogsaa baade i Resten af denne Samling og i de
senere i det Hele var tilfreds med min Ledelse af Forhandlingerne og
med den Maade, hvorpaa jeg søgte at forbinde Bestemthed med
velvillige og forsonlige Former. -- Men den virkelige Gjennemførelse
og Opretholdelse af Forfatningen af 2den Oktober 1855 og af
Rigsraadet som Repræsentation for hele Monarkiet viste sig snart
umulig ligeoverfor indre og ydre Modstand, og, da Forfatningen den
6te November 1858 var bleven ophævet for Holstens og Lauenborgs
Vedkommende, henslæbte det saaledes indskrænkede Rigsraad en mat
Tilværelse under Følelsen af, at Forudsætningerne for dets Indretning
og Former ikke længere vare tilstede, medens samtidig de diplomatiske
Forhandlinger om Monarkiets Stilling og Forhold bevægede sig
langsomt og usikkert. Et forbigaaende Stød i denne langsomme
Bevægelse føltes herhjemme, da i 1859 det af den holstenske
Stænderforsamling paa Grundlag af et letfærdigt Indfald af Lord John
Russell byggede Forslag til en Ordning af det danske Monarki, ifølge
hvilket Monarkiets Fællesanliggender uden nogen Fællesrepræsentation
skulde behandles og afgjøres i Landsdelenes (Kongerigets, Slesvigs og
Holstens) ligeberettigede særlige repræsentative Forsamlinger, fra
dansk Side blev anbefalet af den tidligere Finantsminister, Grev
Sponneck i en Brochure: "Den holstenske Stænderforsamling og
Forfatningssagen" som indeholdende Skridt til en brugbar Løsning. Den
Harme, som fremkaldtes hos mig over, at et saadant Misfoster, der paa
engang nedsatte Kongeriget til en Trediedel af Indflydelse i
Monarkiet og fordømte Regjering og Bestyrelse til Afmagt og Lamhed,
kunde finde en Forsvarer herhjemme, blot fordi det bevarede Skinnet
af et til Elben gaaende Monarki med falsk Navn af dansk, gav jeg
Udtryk i en lille Brochure under Titlen: "De holstenske Stænders
Forfatningsforslag og Grev Sponneck", der gjorde fuldstændig Virkning
og blev uden Tilsvar.[85] Hele Projektet, som neppe fra de holstenske
Stænders Side var ret alvorlig ment, faldt til Jorden og forsvandt
sporløst, men det var ikke uden Beklagelse, at jeg havde maattet
optræde saa skarpt og saa afvisende mod en tidligere Kollega. -- I
Slutningen af November samme Aar afskedigedes som bekjendt det
Hallske Ministerium pludselig og uventet, og der dannedes den 2den
December et nyt Ministerium under Forsæde af den hidtilværende
Amtmand i Frederiksborg og Formand i Folkethinget Rotwitt, der i sin
Stilling som Amtmand var kommen i et nærmere Forhold til Kongen og
hans Omgivelser, med Baron Blixen-Finecke som Udenrigsminister og
forresten sammensat af svage og uprøvede Kræfter. Ikke saameget
nogen stærk Hengivenhed for Hall som Minister som Overtydningen om,
at hele Ministerforandringen var fremkaldt ved en Hofintrigue
(forsaavidt man under Frederik VII kunde tale om et Hof), der for en
stor Del dreiede sig om en underordnet og lidet værdig Personlighed,
Civillisteintendanten Berling, men især Frygten for de Eventyr,
hvorpaa den aldeles uberegnelige Blixen-Finecke kunde indlade sig, en
Demokrat legende overmodig Aristokrat, der særlig støttede sit Krav
om en stor politisk Rolle paa i sin Tid at have været Bismarcks
Skolekammerat, bragte mig til i et Flyveskrift under Titlen:
"Ministeriet af anden December, betragtet fra Monarkiets Standpunkt",
der udkom i Begyndelsen af 1860 (naturligvis, som de tidligere
nævnte, under mit Navn), at udtale mig skarpt om det hele
Ministeriums Tilbliven og tildels om dets enkelte Medlemmer. Et af
Baron Blixen-Finecke paatænkt Skridt, den i Kongens Omgivelser ikke
med Gunst omfattede Thronfølgers Fjernelse ved en meget betænkelig
Ansættelse i Holsten, er ovenfor omtalt.
{[84] Mit Valg dengang foregik kun med en meget lunken
Understøttelse, for ikke at sige ialtfald delvis Modstand fra det
Partis Side, der betegnedes som det nationalliberale, til hvilket
jeg ikke af samme blev henregnet eller med Rette kunde henregnes.}
{[85] Den udkom samtidig paa Tydsk og oplevede tvende Oplag.}
Medens dette Flyveskrift ivrig diskuteredes, indtraf aldeles uventet
Konseilpræsidentens pludselige Død, hvorom jeg personlig modtog
Underretning, idet jeg som Viceformand i Landsthinget i Formandens
Sted var ifærd med at aabne et Møde. Ved dette Dødsfald opløstes
Ministeriet, og til min største Overraskelse kaldtes jeg samme eller
næste Dag til Kongen for at modtage Opfordring til at danne et nyt
Ministerium. Skjøndt nu den Stemning, som jeg maatte forudsætte, at
der i det Øieblik var tilstede imod mig i Kongens Omgivelser, i og
for sig maatte gjøre mig betænkelig, troede jeg dog, da Kongen
aabenbart befandt sig i Forlegenhed og kom mig naadig imøde, ikke
strax at burde give et ligefremt Afslag. Men, da jeg paa den anden
Side følte, at jeg, der hverken stod i Spidsen for endog blot en
Brøkdel af et Parti i Repræsentationen eller havde Tilbøielighed til
eller Talent for overhovedet at danne og sammenholde noget Parti,
derhos endnu mindre vilde have nogen Udsigt til, i Betragtning af de
herskende Stemninger, at danne et saadant paa Grundlag af den Løsning
af Striden med Tydskland, der efter min Mening burde tilstræbes som
den ene naturlige og varige, hvortil endvidere kom, at jeg foruden
andre Betingelser for at indtage Pladsen som Konseilpræsident savnede
Evnen til at lede Forhandlingerne med Udlandet, lovede jeg kun Kongen
at forsøge, om det skulde være muligt at tilveiebringe en Kombination
uden eller med mig ved Forsoning mellem de to Mænd, der havde
bekæmpet og afløst hinanden som Hovedledere af den danske Politik
siden 1852: Bluhme og Hall. Jeg gjorde ogsaa med Halls foreløbige
Samtykke et Forsøg i saa Henseende hos Bluhme, men fandt, inden vi
kom ind paa de speciellere Spørgsmaal, en saa bestemt Uvillie hos ham
imod en personlig Samvirken med Hall, at jeg strax maatte opgive den
nævnte, i sig selv ganske vist noget naive Tanke. Jeg underrettede
umiddelbart efter Hans Majestæt derom og bad mig samtidig fritagen
for et Hverv, som jeg ikke ansaae mig voxen, hvorpaa Kongen henvendte
sig til Hall. Efterat jeg kort før Middag havde faaet Fritagelse af
Hans Majestæt, modtog jeg iøvrigt om Eftermiddagen et Besøg af den
mig hidtil kun af Ydre bekjendte svensk-norske Gesandt, Grev
Wachtmeister, der kom for at meddele mig, at han af sin Regjering ved
en telegraphisk Depeche var opfordret til at tilkjendegive mig, at
den med Fornøielse vilde se mig i Spidsen for det danske Ministerium
og med mig fortsætte det venskabelige Forhold, hvori den havde staaet
til det Hallske Ministerium. Denne i et saa tidligt Øieblik lidt
besynderlige Meddelelse besvarede jeg med den Oplysning, at jeg
allerede hos Hans Majestæt Kongen havde frasagt mig al Deltagelse i
det nye Ministeriums Dannelse. Samme Aften reiste jeg med Professor
Steen ganske stille til Slagelse for at udføre en mig af
Kultusministeriet overdragen Undersøgelse af den derværende
Realskole.
I Efteraaret 1863 forelagde, som bekjendt, Hall som Konseilpræsident
og Udenrigsminister Rigsraadet Udkastet til en ny Fællesforfatning
for Kongeriget og Slesvig med et til den danske Rigsdags Forbillede
sig meget nærmende Tokammersystem. Udkastet, der paa engang
opretholdt den danske Opfattelse af Slesvigs Stilling og tiltalte den
i Kongeriget overveiende politiske Retning, gik igjennem første
Behandling med en saadan Lethed og Tilslutning, idet der kun fra
yderste Høire og Andræ ytredes Betænkelighed, at jeg, da jeg efter
min Stilling som Præsident ikke kunde udtale mig, følte mig
foranlediget til imellem første og anden Behandling i et lille, under
en let gjennemsigtig Anonymitet udgivet Skrift ("Om Udkastet til
Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs
Fællesanliggender osv. af en Tilhører") at forsøge paa at fremkalde
en alvorligere Prøvelse af samme. Idet jeg deri erkjendte og
forsvarede Berettigelsen til og Nødvendigheden af under de givne
Forhold, da man allerede brugte Forfatningen af 2den Oktober og
Rigsraadet som Forfatning og Fællesrepræsentation for Kongeriget og
Slesvig alene, at søge en mere tilfredsstillende Form for samme,
opfordrede jeg dog stærkt til ikke at overse og paa den nye
Forfatning at overføre de Mangler, der fandtes og allerede havde vist
sig ved den danske Grundlov, især med Hensyn til Landsthingets
Sammensætning og Bestemmelserne om Finantsloven, hvilke Bestemmelser
man da allerede i Praxis havde udvidet til alle saakaldte
finantsielle Love, og antydede dernæst (S. 20 og 21) baade den
provisoriske Karakter, som den Forfatning, man vedtog, i visse
Punkter maatte have med Hensyn til den endelige Fastsættelse af
Statslegemets Omfang og Begrændsning, og navnlig, at der maatte
skjelnes imellem "Vedtagelsen" og Forfatningens "virkelige endelige
Ikrafttræden", for hvilken Betingelserne maaske ikke øieblikkelig
vilde være fuldt tilstede. Hvorvidt Hall dengang er gaaet i sin
Forventning om at kunne gjennemføre og opretholde den Forfatning, han
foreslog, og hvorvidt han selv dengang har været hildet i den falske
Opfattelse af Ytringer af Bismarck, som senere er bleven gjort
gjældende, og har set Tilsagn, hvor saadanne i Virkeligheden slet
ikke vare givne, hvad jeg har omtalt og oplyst i den tidligere nævnte
Afhandling i Dansk historisk Tidsskrifts 5te Rækkes 4de Bind for
1883[86], kan jeg ikke sige, skjøndt hans Udtalelser især under
tredie Behandling (se f. Ex. Rigsraadstidendens Sp. 1299) antydede en
mærkelig Tillid. Men mig var det i ethvert Tilfælde klart, at
Tydskland og Preussen aldrig vilde tillade og de øvrige Magter aldrig
understøtte den fuldstændige Gjennemførelse af Fællesforfatningen for
Kongeriget og Slesvig, d. e. i det Væsentlige Virkeliggjørelsen af
Eiderprogrammet fra 1848. Jeg antog imidlertid og maatte antage, at
ogsaa Hall gik ud fra, at, naar Fællesforfatningen forelaae som et
Udtryk for den kongerigske og Størstedelen af den slesvigske
Befolknings bestemte Forlangende, da var derved givet det bedste
"Udgangspunkt" for nye Forhandlinger, hvilke da nødvendig maatte
dreie sig om, hvad der skulde indrømmes de tydske Fordringer ved
territorial Indskrænkning af det Slesvig, der blev under den
opretholdte Forfatning, skjøndt jeg tilstaaer, at jeg ogsaa da ikke
lidt tvivlede om, hvorvidt Hall under Kampen med de enkelte og
øieblikkelige Vanskeligheder tænkte hele Situationen tilende og
stillede sig et besindig beregnet, men fast Slutningsmaal. Den ved
tredie Behandling af Forfatningsudkastet tilføiede og vedtagne
Bestemmelse om Forfatningens Ikrafttræden den 1ste Januar 1864 blev
yderst betænkelig ved Frederik VII's imidlertid indtraadte farlige
Sygdom, der to Dage efter Forfatningsudkastets Vedtagelse (13de
November) endte hans Liv (15de November). Det er grundforkert at
antage, at Frederik VII's Død omstyrtede et Værk, der ellers med
Sikkerhed vilde have staaet opreist og enten være blevet aldeles
uanfegtet eller let have beseiret Anfegtelserne. Protesterne vilde
være komne ligefuldt, og Danmark maatte indtil en vis Grad have givet
efter for dem i den ene eller den anden Retning. Men Stillingen
ligeoverfor Protesterne vilde ganske vist have været bedre og
Leiligheden til en Forhandling med nogenlunde Udsigt til et billigt
Udfald været en ganske anden. Frederik VII indtog nemlig som #født#
Repræsentant for det gamle Monarki en sikrere Plads ligeoverfor
Udlandet, og selve de forskjellige Vendinger, som han og hans
Ministerier i femten Aar havde foretaget, gjorde for hans Vedkommende
den nye Vending mindre paafaldende og lovede den en roligere
Modtagelse. Og paa den anden Side stod hans Anseelse herhjemme hos
den store Masse af Befolkningen saa høit og fast, at man lettere
vilde have fundet sig i de Indrømmelser, som han havde maattet gjøre
Udlandet, maaske gjennem en foreløbig Suspension af den nye
Forfatning, men i ethvert Tilfælde med Hensyn til det Landomraade,
hvorfor den opretholdtes. Med den nye Konge forholdt det sig ganske
anderledes. Indsat til Arving ved en ikke mange Aar forinden tagen
Beslutning havde han ikke været og kunde ikke antages at ville blive
Gjenstand for særlig hensynsfuld Behandling fra Udlandets Side, og
Thronledigheden fremkaldte derhos Begjærligheder, der før ikke havde
vovet sig frem. I Indlandet krævede man paa den anden Side med
Heftighed som Betingelse for Thronbestigelsen den ubetingede
Underskrift under den den folkelige Følelse tiltalende Forfatning og
forlangte dernæst dens fulde Opretholdelse. Det var aldeles
naturligt, at den nye Konge, stillet imellem denne Stemning og de
fremmede Magters dels skarpe Protester og Fordringer, dels
indtrængende Formaninger om Eftergivenhed, betænkte sig og følte sig
trykket. De første Dage efter Thronskiftet vare pinlige, ogsaa særlig
for mig som Formand i den Forsamling, hvis Beslutning krævedes
sanktioneret og underskreven af den nye Konge. Der udeblev ikke
Spørgsmaal til mig fra forskjellige Sider, gaaende ud paa, om
Rigsraadet dog ikke uden videre kunde gjenoptage Sagen og forandre
sin Beslutning, hvilket jeg naturligvis maatte erklære for aldeles
umuligt. Underskriften gaves, og Dagen efter udtalte jeg i Spidsen
for Rigsraadet dets Lykønskning til den nye Konge og hans Dronning
paa Kristiansborg med samme dybe Bekymring i Hjertet, med hvilken jeg
den 13de om Aftenen havde meddelt Udfaldet af Rigsraadets
Slutningsafstemning. Kort efter sluttedes min Virksomhed som dettes
Præsident. -- I Resten af November og December havde jeg ingen Del i
nogen politisk Forhandling, indtil jeg pludselig om Morgenen den 23de
December igjennem Overhofmarechal Oxholm anmodedes om samme Aften i
det af Kongen dengang endnu beboede lille Palais i Amaliegade at
deltage i en Forhandling imellem et Antal mere fremtrædende Mænd af
de forskjellige politiske Partier, der kunde føre til en Afgjørelse
af Spørgsmaalet om det hidtilværende Ministeriums Forbliven eller
Dannelsen af et nyt og til en Plan for den nærmeste Tids Politik. Som
Deltagere i dette Møde, hvilket jeg derhos ved min Ankomst dertil om
Aftenen blev anmodet om at lede, kan jeg kun med Bestemthed nævne
Hall, Andræ, Lehmann, Monrad, Krieger, Fenger, Bluhme, David og
Algreen-Ussing, men der var i det Hele omtrent tyve tilstede,
derimellem vistnok ogsaa Tscherning. Forhandlingen varede fra Klokken
omtrent 8 til Midnat, men var lidet aaben og indgaaende og blev
resultatløs. Et nedslaaende Indtryk gjorde paa mig den Bitterhed,
hvormed nogle Medlemmer syntes mere at lægge Mærke til deres
Modstanderes, det hidtilværende Ministeriums og det saakaldte
nationalliberale Partis, Forlegenhed end til Fædrelandets farlige
Stilling. Jeg maatte endnu i den sildige Aftenstund meddele Hans
Majestæt Udfaldet, navnlig at der hverken var fremkommet noget
Grundlag for et nyt Ministerium eller en kraftig Tilslutning til det
nuværende paa Grundlag af et bestemt Program, udenat der til denne
Meddelelse fra min Side knyttede sig nogen nærmere Samtale med Hans
Majestæt. Faa Dage efter dannede Monrad det nye Ministerium, udenat
jeg aner, paa hvilken endelig Udvei hans Tanke var rettet[87].
{[86] Naar jeg har maattet bestemt benegte, at Bismarck i Oktober
1863 havde givet nogetsomhelst Løfte om at ville respektere et
Danmark til Eideren, og tvertimod hævde, at han paa det Tydeligste
havde taget sit Forbehold i denne Henseende med en Antydning om at
ville gjøre Tilstanden lige utaalelig for begge Partier, har jeg
naturligvis dermed slet ikke villet negte, at han ved Frederik
VII's Død gjorde en saare paafaldende Vending og indtog en anden og
langt fjendtligere Holdning end før. -- En kyndig Ven har iøvrigt
gjort mig den Bemærkning, at der dog ved Opfattelsen af Bismarcks
Holdning og Ytringer i Oktober 1863 burde tages Hensyn til den
Forbitrelse, som den daværende engelske Gesandt her: Lord A. Paget
viste over Protesterne i November som aldeles stridende mod
tidligere Erklæringer. Men dertil maa svares, dels at Paget
udentvivl væsentlig havde sin Forestilling om, hvad der var sagt i
Oktober, fra Hall, dels at Bismarcks Optræden i November maatte
overraske i Sammenligning med hans tidligere Tone, selv om han slet
intet Tilsagn havde givet.}
{[87] En med Bogstavet g betegnet, af mig skreven Artikel i
"Dagbladet" for 2den Februar 1864 -- "Hvor er i dette Øieblik Faren
for Danmarks Ret og Selvstændighed?" -- viser, at jeg dengang
nærede Frygt for, at Monrad skulde lade sig drage ind i Forslag og
Tilsagn, der tilsidst vilde føre til Opgivelsen af alt nationalt
Grundlag for vor Politik.}
Derpaa fulgte da Krigen, den ulykkelige, men, lad mig paany med stærk
Overbevisning udtale det, ingenlunde uhæderlige, ja i dens største og
væsentligste Afsnit tillands: Kampen paa Dybbøl endog ærefulde Krig.
Skjøndt jeg under den sad stille hjemme, kun deltagende i Sorgen,
ikke i Farerne, forundtes det mig dog ikke at sørge i Taushed. --
Preussen, Østerrig og Tydskland havde i første Linie stillet
Fordringen om Novemberforfatningens øieblikkelige og fuldstændige
Ophævelse, medens de ligesaalidt da som tidligere udtrykkelig angave
eller antydede, hvad der skulde følge efter, idet de ei engang
tilbagetoge eller udelukkede nogetsomhelst af de videstgaaende
slesvigholstenske Krav. Krigen begyndte med, at den danske
Overgeneral efter et Par Dages mindre Fægtninger ansaae det for
nødvendigt at forlade en Stilling, hvis Forsvar efter dens
Udstrækning og Fjendens store Overmagt og bedre Udrustning i en høist
ugunstig Aarstid oversteg Armeens Kræfter, men som uheldigvis ved
Siden af dens rent militære Betydning havde en dyrebar symbolsk for
den patriotiske Følelse, og under store Anstrengelser at føre Hæren
tilbage til Dybbøl. Udentvivl havde han, som det nu erkjendes, fra
det rent militære Standpunkt gyldig, i ethvert Tilfælde forsvarlig
Grund dertil, men der opstod en Række Klager og Beskyldninger imellem
ham, Krigsministeren og Konseilpræsidenten om Tilbagetogets
Iværksættelse uden Krigsministeriets og Regjeringens Vidende og
Samtykke, en Strid, der førtes ganske aabenlyst og ikke kunde Andet
end forvirre det almindelige Omdømme, da den endtes med Generalens
Afskedigelse, efter hvilken Hæren i fjorten Dage var uden definitivt
udnævnt Anfører. Derved fremkaldtes da høitlydende Ytringer og bitter
Kamp mellem to stærkt modsatte Stemninger. Der gaves endel Mennesker,
overveiende i de bedrestillede Klasser af Samfundet, hvem de senere
Aars konstitutionelle Bevægelser med deres i Kongeriget temmelig
udprægede demokratiske Retning vare saameget imod, at Ophævelsen og
Tilintetgjørelsen af en konstitutionel Forfatning i og for sig selv
var dem behagelig og betragtedes som en Udsigt til videre
Systemforandringer; der vare Andre, der uden at gaae saavidt dog
ifølge Opdragelse, Livsstilling og Livsvaner saae temmelig ligegyldig
paa de konstitutionelle Former og ikke ugjerne lod dem vige for, hvad
de kaldte Monarkiets Enhed, idet de kun meget overfladisk overveiede,
hvormeget af denne Enhed vore Fjender vilde levne, og til denne
sidste Klasse hørte ganske vist endel af Hærens ældre og høiere
Officerer. Men, medens Officererne, omend en enkelt uklog og
ubesindig Ytring faldt fra dem, i det Hele gjorde deres Pligt med
Resignation, ja med opofrende Iver og Heltemod, opløftedes der af den
førstbetegnede Klasse i Forening med nogle Officerers Familier og
Venner et Skrig imod den uforsvarlige Krig for et Stykke Papir, og
man var fra den Side ikke langt fra i General Mezas Tilbagetog at se
en politisk Handling nærbeslægtet med General Monks Kontrarevolution
i Storbritannien i 1660 og udtalte sig i fornemme Saloner, paa
offentlig Gade og i Blade saaledes, at der baade kastedes en Skygge
paa Hærens Ære, hvis Kampberedvillighed droges i Tvivl, og høie
Personer udsattes for skjæve Forestillinger og Domme, som om de ikke
stode dette Uvæsen fjernt. Paa den anden Side opstod der hos den
menige Mand, navnlig i Hovedstaden, hvor i den store Masse under en
Krigs Omskiftelser den patriotiske Følelse lettest taber Maadehold og
Ligevægt, en bitter Stemning imod Alle, der ikke ansaaes for
tilstrækkelig krigerisk stemte, og tildels imod Hæren selv, især dens
høiere Befalingsmænd, idet man, ubekjendt med den ufuldendte
Omorganisation af Armeen og med vort Artilleris og især vore
Infanterivaabens langt ringere Beskaffenhed, stillede saare ubillige
Fordringer, en Stemning, der desværre næredes af enkelte Blade,
navnlig det da endnu af skandinaviske Drømme forblindede "Fædreland",
ikke uden stundom betænkelige Hentydninger, og det kom endog i
Hovedstaden til enkelte Pøbelexcesser ved den regjerende Dronnings og
Enkedronningens Palaiser under Kongens Fraværelse. Disse Udvæxter
kastedes af Modpartiet sammen med Alt, hvad der aandede Iver for
den engang begyndte Krigs kraftige Førelse, under Navnet:
"Kjøbenhavneri". Under disse Omstændigheder troede jeg, at der var
Anledning til alvorlig Paamindelse til begge Sider, og jeg gav den
uden Skaansel, men heller ikke ganske uden Virkning i "Dagbladet" for
1ste til 3die Marts 1864 under Titelen: "Dannevirkestillingens
Opgivelse og Stemningerne i Anledning deraf", jfr. en Bemærkning af
mig i "Berlingske Tidende" for 5te Marts[88]. -- Derefter fulgte den
haarde og seige Kamp paa Dybbøl, hvis Fortjeneste vi, der sad hjemme,
ikke strax fuldt kunde paaskjønne, fordi vi ikke vidste, hvor svage
Forskandsningerne vare ligeoverfor det riflede Skyts af svært
Kaliber, og hvilken uhyre Overvægt Bagladegeværet gav det preussiske
Infanteri[89]. Det var da ogsaa undskyldeligt, at vi, da
Vaabenstilstanden nærmede sig, ønskede, som jeg erindrer selv at have
udtalt ved et tilfældigt Møde med Hall, at den sidste Kraft maatte
blive sat paa at bevare Dybbøl indtil efter Stilstandens Indtræden,
fordi det vilde være af Betydning i det Øieblik, da den indtraadte,
endnu at have Fod paa Slesvigs Fastland. Men Regjeringen og specielt
Krigsministeriet kan det ikke tilgives, at det ikke efter de paa
Stedet kæmpende høieste Officerers Indstilling befalede eller tillod
de ødelagte Værkers Rømning, og det maa beklages, at den personlig
brave, men Overkommandoen aldeles ikke voxne General Gerlach hverken
selv turde paatage sig Ansvaret derfor eller overlade General du
Plat, der tilbød sig dertil, at paatage sig Ansvaret[90]. Hvis Hæren,
overladende de fuldstændig ødelagte Værker til Fjenden, frivillig var
gaaet over til Als, vilde ikke blot et stort og unyttigt Tab,
derimellem af nogle fortrinlige Officerer, være undgaaet, men
Indtrykket af og Mindet om to Maaneders ærefulde Modstand var ikke
blevet fordunklet ved en ulykkelig Slutning og Hærens moralske Kraft
var bleven bevaret for de følgende Begivenheder. -- Om de derpaa i
London paafulgte Underhandlinger skal jeg kun sige, at, hvis de ikke
efter Sagernes Stilling fra vor Side kunde indledes med et Forslag
til Slesvigs Deling, burde i det Ringeste det Forslag, der senere fra
anden Side fremkom i denne Retning, ikke blot ikke været afvist, men
grebet af al Magt som sidste Udsigt til at bevare Noget.
{[88] Denne Artikel fremkaldte selvfølgelig forskjellige
Modartikler, deriblandt særlig i "Flyveposten" for 8de og 10de
Marts af afdøde Major Dinesen til Katholm, som jeg imødegik i
"Dagbladet" for den 17de Marts. -- Jeg troer ikke ganske at burde
forbigaae, at jeg senere paa en noget særlig Maade kom tilbage til
Talen om det saakaldte Kjøbenhavneri. Under Kongens Reise i Jylland
i Eftersommeren 1864 blev der i et Referat i "Berlingske Tidende"
lagt ham nogle Ord i Munden, i hvilke Jydernes besindige
Fredsommelighed rostes i Modsætning til Kjøbenhavnernes
uforstandige Raab paa Krig. Jeg gik ud til den nye Konseilpræsident
Bluhme og gjorde ham meget indtrængende opmærksom paa, hvor
uheldigt det var at lade Kongen paa denne Maade tage Parti, især
ligeoverfor hans Hovedstads Indbyggere, og hvor ubillig i sig selv
Bebreidelsen var mod Kjøbenhavnerne, der havde hengivet sig til en
ikke unaturlig og af Regjeringen selv tidligere begunstiget
Stemning. Efter en temmelig varm Debat lovede Bluhme mig en
Berigtigelse af Referatet, og den kom et Par Dage efter.}
{[89] Nogle Ytringer i 3die Stykke af min ovennævnte Artikel om
Forpostfægtninger vilde være faldne anderledes, hvis jeg dengang
havde vidst saa meget om Bagladegeværet, som jeg snart efter
lærte.}
{[90] Du Plat var just en af de ovenfor betegnede lidet
konstitutioneltsindede eller specifik nationale Officerer, men med
den ubrødeligste Pligttroskab og Æresfølelse.}
Spørger man mig, ved hvis Skyld Danmark har mistet Hertugdømmerne
(forsaavidt der ved Holsten, der aldrig helt, undtagen fra 1806 til
1815, har tilhørt den danske Krone, kan være Tale om at miste), da
svarer jeg, at Holstens Adskillelse fra Danmark var en uundgaaelig
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 16
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.