Livserindringer - 14

Total number of words is 4271
Total number of unique words is 1477
35.2 of words are in the 2000 most common words
51.4 of words are in the 5000 most common words
60.7 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
burde tilføie, at jeg paa den Tid ikke havde det ringeste personlige
Bekjendtskab til Prinds Christian eller hans Gemalinde og, saavidt
jeg erindrer, aldrig havde vexlet noget Ord med ham, men Hensynet
til, hvad Fædrelandets Vel krævede, lod mig ikke noget Øieblik være
usikker eller lunken. Navnlig betragtede jeg, hvor varmt jeg end
omfattede de nordiske Folks Broderskab og Ønsket om muligst nær
Sammenslutning imellem dem, den hos Andre opstaaede Tanke om en
dynastisk Forbindelse med Sverrig-Norge ved Kong Oscars (eller senere
Carl XV's) Kaldelse til den danske Throne som et Hjernespind; jeg
vidste altfor vel, at hverken Stormagterne, navnlig Rusland, vilde
finde sig i en saadan Udvidelse af Huset Bernadottes Magt eller dette
Hus vove alvorlig at gribe og forfølge en saadan Plan, om den end,
saalænge den blev et blot Phantasibillede, hos samme kunde vække en
platonisk Kjærlighed, eller det svenske og norske Folk gjøre
Opofrelser for en saadan Tanke, ligesom ved roligt Overlæg heller
ikke den store Vanskelighed, for ikke at sige Umulighed, kunde
overses, som Opretholdelsen af et fælles Kongedømme for tre Folk med
tre forskjellige Forfatninger vilde medføre.
Den ovenfor nævnte Notabelforhandling i Flensborg i 1851 fik, som man
kunde forudse, det Udfald, at det forelagte Udkast blev vedtaget med
nogle Ændringer af et (kongerigsk-slesvigsk) Flertal, men ubetinget
forkastet af et betydeligt Mindretal. Paa at skaffe dette kun af det
dansksindede Flertal vedtagne Notabelprojekt Anerkjendelse hos
Stormagterne, navnlig Rusland og Østerrig, der efter Grev Sponnecks
Reise til Wien mere og mere indblandede sig i vore Anliggender, var
der imidlertid ikke at tænke. Den Maade, hvorpaa Slesvig efter dets
Besættelse styredes af Tillisch først som Regjeringskommissær og
derpaa som Minister, stred ganske mod den russiske Regjerings, som
jeg ovenfor har sagt, i Grunden gottorpske og slesvigholstenske
Opfattelse, mod hvilken det kun vilde have været muligt at kæmpe
med Held ved Opstillingen af et nyt System: Deling efter
Nationaliteterne. Selv Ruslands Vrede over Oprøret mod Souverænen og
Løsrivelsen, hvorpaa dets Deltagelse for Danmark kun beroede,
opveiedes af Misfornøielsen med det hele konstitutionelle Væsen i
Kongeriget og dettes demokratiske Karakter. Til at bekæmpe denne
Stemning og fjerne Misforstaaelser var den i Helstatens og
Absolutismens Tradition uddannede, uklare og holdningsløse, kun i de
overleverede diplomatiske Former indøvede Reedtz, der i Sommeren 1851
sendtes til Warschau for personlig at forhandle med Keiser Nikolai og
Grev Nesselrode, saare lidet skikket, men Opgaven var ganske vist i
sig selv af den omtalte Mangel paa et positivt og klart Standpunkt
yderst vanskelig. Med en uhyggelig Følelse af hele Stillingens
Usikkerhed havde jeg i Juni 1851, som ovenfor antydet, tiltraadt en
Reise til Jylland for uanmeldt og uden al Opsigt at se Noget af
Almueskolevæsenet dér, da jeg pludselig kaldtes tilbage ved
Efterretningen om, at Reedtz fra Warschau havde sendt en Beretning om
Keiser Nikolais yderlige Forstemning imod det danske Ministerium med
særlig Betegnelse af Clausen og Madvig som Repræsentanter for den
demokratiske Retning og som dem, der ved den i Tydskland mod dem
herskende Forbitrelse vare til Hinder for en Udsoning, hvorfor de,
hvis de vare hæderlige Mænd, burde nedlægge deres Poster. Som Følge
af disse Beretninger fra Reedtz indgav hele Ministeriet Begjæring om
Afsked. For Clausens Vedkommende, hvis hele Stilling som Minister
uden Portefeuille havde været uden rigtig Betydning, blev Afskeden
definitiv; mig derimod søgte Grev A. V. Moltke, der atter dannede det
nye Ministerium, tilligemed de øvrige Medlemmer af dette, navnlig den
ogsaa da som Minister uden Portefeuille indtrædende Grev Carl
Moltke-Nütschau, en oprindelig helt tydsk, streng Monarkist af den
gamle Skole, redelig og hæderlig, men stivsindet og kantet, ivrigen
at fastholde, dels fordi man, hvis ogsaa jeg traadte ud, frygtede for
et altfor stærkt Sammenstød med Rigsdagen, dels fordi man havde en
Følelse af, at en fuldstændig Eftergivenhed ligeoverfor den
russisk-keiserlige Indblanding i Ministeriets Sammensætning baade
var ydmygende og indeholdt en Tilstaaelse af den keiserlige
Bedømmelses Rigtighed. Endnu denne Gang lod jeg mig overvinde af de
samme Grunde, som havde holdt mig fast i Efteraaret 1850: det
forfængelige Haab, at, naar Notabelprojektet, hvorover den officielle
Betænkning endnu ikke forelaae, viste sig uigjennemførligt, Tanken om
en forsonende Adskillelse imellem Nationaliteterne kunde gjøre sig
gjældende, -- samt Lysten til at fuldføre det begyndte Arbeide paa en
Reform af Almueskolevæsenet. Men Ministeriet af 13de Juli 1851 blev
uden fast System og indre Sammenhæng. Gjenoprettelsen af Kongens
Myndighed i Holsten, for hvilket Land Grev Reventlow-Criminil den
28de Juli udnævntes til Minister, indtraadte under Forudsætninger,
der yderligere bandt Udviklingen til en Retning, som jeg ikke kunde
følge. Da Reedtz havde arbeidet sig aldeles fast og træt og derfor
forlangte sin Afsked, maatte Afgjørelsen komme med Indtrædelsen af
den nye Udenrigsminister. Med Statsraadets Samtykke forhandlede
Ministerpræsidenten Moltke med den i 1848 af Ministeriet udtraadte,
men siden som Kabinetssekretær hos Kongen forblevne Geheimeraad
Bluhme om Overtagelsen af denne Post, men under den bestemte og
tilsagte Forudsætning, at Bluhme efter Indtrædelsen frit og ubunden
skulde konferere med Statsraadet om den Vei, der skulde følges i
Underhandlingerne. Istedet herfor forelagde Bluhme, som den 18de
Oktober overtog Udenrigsministeriet, imidlertid forinden uden
Forhandling med Statsraadet den russiske Gesandt her: Baron
Ungern-Sternberg et udførligt politisk Udkast til den danske
Regjerings Fremgangsmaade og blev derom enig med ham. Derved var
Grundlaget for de fremtidige Veie og Bestræbelser i, hvad der angik
Monarkiets Ordning, saaledes paa Forhaand fastslaaet, at man ikke
kunde komme bort derfra uden i høi Grad at støde Rusland, selv om det
havde været muligt i Statsraadet at samle en Flerhed for en anden
Retning, hvilket det ikke var. For mig blev da kun tilbage at opgive
en Stilling, i hvilken jeg ikke kunde hindre, hvad jeg ansaae for
fordærveligt. Jeg troer heller ikke, at Bluhme ugjerne saae
min Udtrædelse som et Tegn paa, at man ogsaa med Hensyn til
Personligheder ganske rettede sig efter Ruslands Anskuelse. Det
varede ikke længe, inden min Beslutning stod fast og blev udtalt, --
men under frugtesløse Bestræbelser fra A. V. Moltkes og flere af mine
andre Kollegers Side for at holde paa mig af Hensyn til Rigsdagen og
under Arbeidet paa at finde min Efterfølger hengik nogen Tid, saa at
min Afsked først udfærdigedes den 7de December 1851.
Dermed vendte jeg tilbage til den Virksomhed og Livsopgave, som jeg
tre Aar iforveien havde forladt, og jeg vendte tilbage dertil med
fuld Hengivelse. Under 23de December 1851 ansattes jeg atter som
Professor i klassisk Philologi, idet der, da Professor Ussing havde
indtaget min Plads, oprettedes en extraordinær Plads for mig med den
samme Løn, som jeg vilde have havt, hvis jeg uafbrudt var bleven ved
Universitetet, og med Rettigheder som Professor ordinarius, og
samtidig udnævntes jeg paany til Embedet som Undervisningsinspektør
ved de lærde Skoler, der havde henstaaet ubesat, idet den aarlige
Examenskontrol var bleven besørget af den tidligere Rektor ved
Vordingborg Skole, Professor F. O. Lange[79][80].
{[79] Min Gage i de to Embeder blev saaledes 2200 Rdl. og 1000
Rdl.}
{[80] Ved de af mig selv foranledigede Bestemmelser om Adgangen til
Husleieportion vilde jeg senere have lidt et Tab i saa Henseende,
hvis ikke mine Kolleger uden Opfordring havde vedtaget at indføre
mig paa min tidligere Plads i Aldersrækken.}
Jeg forlod Ministeriet med Følelsen af i Fædrelandets vigtigste Sag
ikke at have naaet det Maal, hvorefter jeg stræbte, medens jeg i de
mig specielt betroede Anliggender, uden at gjennemføre store
Reformer, dog havde faaet Adskilligt ordnet og Andet forberedet og
derhos ført Bestyrelsen med samvittighedsfuld Orden og Omhu i liberal
Aand og i humane Former. Jeg medtog derhos en ikke ringe Berigelse i
Livserfaring og Livsanskuelse, derimellem ogsaa en skærpet Bevidsthed
om min Stilling til dybe Spørgsmaal. Baade de nærmeste og langt
senere Aar have bragt mig dyrebare Beviser paa, at min Færd,
hvorledes man end dømte om min politiske Dygtighed og Kraft, havde
skaffet og bevaret mig Agtelse og Velvillie hos mine Medarbeidere og
Undergivne i Ministeriet, hos mine Universitetskolleger, hos
Rigsdagen og hos den talrige Række af Embedsmænd, paa hvis Skæbne jeg
som Minister havde udøvet Indflydelse.
Mit Familie- og Husliv havde i de tre Aar, i hvilke jeg var Minister,
i det Væsentlige bevaret sin tidligere stille Gang uden Forstyrrelse
og uden synderlig Forandring i dets ydre Form. Til enten selv at
udvikle et synderlig rigere Selskabsliv eller at deltage deri hos
Andre fattedes der mig og Mine baade Midler og Tilbøielighed. Min
hjemlige Omgang indskrænkede sig idethele til den tidligere
Vennekreds, om denne end ved selve Forholdenes Natur efterhaanden
blev noget udvidet, hvortil ogsaa det bidrog, at min Ven: Pastor
Marckmanns Hustru og to Børn boede hos os i nogle Maaneder i den
første Vinter (1850-1851), efterat han fra Kapellaniet ved Frelserens
Kirke var forflyttet til et Embede i Jylland. Egentlig politiske
Elementer hørte ikke til min Omgang hjemme. Mine Børn, af hvilke min
yngste Søn først i Aarene umiddelbart før 1848 ved Operation var
bleven befriet fra en Blindhed paa begge Øinene, der havde rammet ham
i de første Barneaar, gik i Løbet af disse Aar sunde og glade fra
Barndommen over til den første Ungdom; begge mine Sønner besøgte i
1850 min Moder og mine Søstre paa Bornholm, kort før min ældste Søn
blev Student. -- Min økonomiske Stilling var med de forøgede
Udgifter, trods al Sparsomhed og mig vist hjælpsom Imødekommen, ikke
bleven forbedret, og jeg forlod Ministerpladsen med dens ikke høie
Lønning med forøget Gjæld.


VI.
VIDENSKABELIG, UNIVERSITETS- OG SKOLEVIRKSOMHED MED FORTSAT
DELTAGELSE I DET POLITISKE LIV.
1852 til 1884.

Idet jeg forlod Ministeriet og vendte tilbage til Universitetet
og Videnskaben, kunde jeg dog ikke frigjøre mig fra en fortsat
politisk og parlamentarisk Virksomhed ved Siden af min specielle
Hovedgjerning; deri hindredes jeg saavel af min egen engang vakte
Interesse for de offentlige Anliggenders Behandling og Udvikling som
af Følelsen af paatagne Forpligtelser. Det vil være naturligst i
Sammenhæng med det foregaaende Afsnit her først at betragte denne,
den politiske, Side af mit Liv og min Gjerning i den paafølgende
Aarrække for siden at gaae over til den anden Side, hvor, som jeg
haaber, et selvstændigere, mere sammenhængende og fyldigere Indhold
vil vise sig.
Jeg vedblev ved min Afgang fra Ministeriet at være Medlem af
Folkethinget og fandt dér snart ikke blot Leilighed, men en stærk
Opfordring til at udtale mig om min Stilling og Stræben i den Post,
som jeg havde forladt, og om min Betragtning af den politiske
Situation, der var indtraadt, og den Stilling, der var indtagen af
Ministeriet Bluhme, som allerede den 27de Januar 1852 havde afløst
Ministeriet Moltke og den 28de Januar, selve Fireaarsdagen efter
Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, havde udfærdiget
Kundgjørelsen om den nye Plan for Monarkiets Ordning, nemlig ved
Monrads Forespørgsel til Ministeriet den 3die Februar 1852. Idet jeg
ved den Leilighed stærkt fremhævede, at Ministeriet udtrykkelig havde
betegnet den opstillede Helstatsplan ikke som fremgaaet af fremmed
Tryk, men som valgt efter dets egen Overbevisning om det Rigtige og
Bedste, og idet jeg opgav at reise en principiel Modstand derimod, da
den Vei, som jeg havde foretrukket at gaae, nemlig at kjøbe en ren
dansk (dansk-slesvigsk) Stat ved Afstaaelse af et Stykke af Slesvig
til et løsere med Danmark forbundet Holsten, ikke havde fundet nogen
kraftig Tilslutning, udtalte jeg strax aabent, hvilken Stilling der
ved Kundgjørelsen var indtraadt med Hensyn til Grundloven og
Kongerigets derpaa byggede Forfatning, idet jeg brugte det Udtryk, at
Grundloven fra dette Øieblik af maatte ansees for at hvile,
forsaavidt angik de Anliggender, der nu bleve fælles for alle
Monarkiets Dele og den deraf dannede Helstat. Formanden: Andræ troede
ikke at kunne tillade, at nogen Del af Grundloven sagdes at hvile;
jeg véd ikke, hvorvidt han selv i det Øieblik troede paa den
Grundlovens vedvarende Gyldighed og fulde Kraft, som han formelt og
officielt mente at burde hævde; at jeg i Virkeligheden havde Ret,
følte vel Mange strax, og snart overbevistes Alle derom. Forresten
deltog jeg kun Lidet i den allerede langt fremrykkede Sessions
Arbeider, fraregnet den kjedelige og resultatløse Forhandling om det
af mig forelagte Theaterlovforslag. Da ved de i Sommeren 1852 (den
4de August) foretagne Valg til Folkethinget Andræ ikke havde stillet
sig til Gjenvalg, kaaredes jeg, der var bleven gjenvalgt i
Frederiksborg Amts 4de Valgkreds, ved Rigsdagens Aabning i Efteraaret
til Formand i Folkethinget, paa hvilken Plads jeg bestræbte mig for
at vise den samme Fasthed og Upartiskhed, som havde betegnet
Andræs Ledelse af Forhandlingerne. Den neutrale Stilling, som
Formandspladsen forlangte og gav, ophørte imidlertid, da det
kongelige Budskab om Arvefølgesagens Ordning forelagdes den forenede
Rigsdag, der i Oktober 1852 sammentraadte ved Siden af Rigsdagens
sædvanlige Forhandlinger i de adskilte Thing. I det i den nedsatte
Udvalg af 25 Medlemmer, hvoraf jeg blev Medlem, deltog jeg vel ikke i
den Opposition, der fra J. E. Larsens og Andres Side reistes i
Realiteten mod et Punkt i den foreslaaede Ordning, nemlig Ophævelsen
af den kognatiske Arveret til Thronen, en Opposition, der paa en
Opsigt vækkende Maade understøttedes i et af Geheimearkivar Wegener
udgivet og til den gamle Statsminister Stemann dediceret Flyveskrift,
da jeg hverken i sig selv lagde Vægt paa Vedligeholdelsen af den
kognatiske Arveret eller kunde negte, at de med Stormagterne førte
Forhandlinger syntes at gaae ud fra og forudsætte dens Ophævelse. Men
det forekom derimod mig saavelsom flere andre, ingenlunde mod
Regjeringen vrangvillige Medlemmer (P. D. Bruun, Hall, Knuth, Monrad,
F. F. Tillisch og Unsgaard), at man i Budskabet havde valgt en
uheldig Form ved uden nogensomhelst i de førte Forhandlinger liggende
tvingende Grund at stille Ophævelsen af hele Kongelovens Arvefølge i
Spidsen og lade Prinds Christian af Glücksburgs Kaldelse til Thronen
indtræde som et mere tilfældigt end i historiske og Retsforhold
begrundet Arrangement -- istedetfor først at knytte den nye
Thronfølge til Kongeloven og opretholde den danske Krones med
Kongelovens Arvefølge forbundne Rettigheder og Krav med Hensyn til
Slesvig og Dele af Holsten for fjernere Tilfælde og derefter ophæve
den kognatiske Arveret. Vi foreslog derfor i den den 10de Januar 1853
afgivne Betænkning, at den Form og Gang, der forekom os den rigtige,
skulde følges i den Statsakt, hvori den nye Arvefølge efter
Vedtagelsen af Kongen skulde kundgjøres. Da Sagens Behandling var
bleven afbrudt ved den ganske kort efter Betænkningens Afgivelse
indtraadte Opløsning af Folkethinget, fordi dette ikke havde vedtaget
det forelagte Lovudkast om Toldgrændsens Flytning til Elben, og da
Budskabet paany i samme Form var blevet forelagt den efter Fornyelsen
af Folkethinget (den 26de Februar) atter i Marts 1853 sammentraadte
forenede Rigsdag, optog jeg, der paany var bleven gjenvalgt i samme
Kreds, med mine Meningsfæller det samme Forslag, og jeg talte ivrig
derfor og bidrog derved tillige med dem til, at der ved den endelige
Afstemning ikke afgaves det nødvendige Antal Stemmer for simpel
Tiltrædelse til det kongelige Budskab. Jeg nærer endnu den
Overbevisning, at vi baade i Sagen selv havde Ret, og at Regjeringen,
uden at støde paa Vanskeligheder fra de fremmede Magters Side, kunde
have gjort en Indrømmelse paa dette Punkt, skjøndt jeg vel erkjender,
at en vis Misstemning kunde være bleven fremkaldt over, at den danske
demokratiske Rigsdag overhovedet vilde tillade sig at tale det
mindste Ord med i denne paa Aftaler med Stormagterne beroende Sag,
men en Misstemning, som neppe havde været uovervindelig, hvis Bluhme
havde havt Mod og Lyst til at bekæmpe den. Men med det Flyveskrift
("om Arvefølgesagens Behandling i den forenede Rigsdag"), hvori jeg
efter anden Samling gjorde Rede for min Optræden, og hvori jeg
erklærede ikke atter at ville stille mig til Valg til Folkethinget,
burde jeg, eftersom jeg nu betragter Sagen, have endt min Modstand.
Det var udentvivl et, tildels ved Bluhmes mod de tidligere
Ministerier ubillige Optræden foranlediget, Misgreb, at jeg fortsatte
Indsigelsen, da Ørsted som nyindtraadt Premierminister i den i Juni
Maaned for tredie Gang sammentraadte forenede Rigsdag, hvori jeg fik
Plads som imidlertid i Kjøbenhavn valgt Medlem af Landstinget, atter
forelagde Budskabet uforandret og fordrede dets ubetingede Antagelse.
Jeg burde have indset, at Regjeringen nu ikke kunde give efter uden
at forøge den antydede Misstemning og ganske svække sin egen
Anseelse, og at Sagen ikke havde den praktiske Betydning, at man
derfor burde paadrage sig Miskjendelse, som om Modstanden havde andre
og skjulte Grunde eller fremgik blot af Nag til Ministeriet. I
ethvert Tilfælde var det mig ikke ganske værdigt, at jeg ved den
endelige Afstemning var fraværende tilligemed nogle Medlemmer, der
stode paa et andet Standpunkt (J. E. Larsen, Clausen og nogle Faa
til). At denne min Opposition i Spørgsmaalet om Formen, hvorunder den
nye Arvefølge skulde vedtages, ikke havde det Allermindste at gjøre
med min Stemning ligeoverfor Sagen selv og den nye Thronfølger,
er det, efter hvad jeg allerede ovenfor har sagt, aldeles
unødvendigt at udtale. Jeg vedblev som før at betragte det som
saare magtpaaliggende, at Thronfølgeren -- efter et Udtryk, som jeg
erindrer blev brugt derom i en russisk Regjeringsmeddelelse, -- blev
sat muligst en évidence, Noget, der just ikke laae Frederik VII paa
Hjerte, og kom i det bedste Forhold til sine fremtidige Undersaatter.
Jeg erindrer, at jeg, da jeg mødte Andræ og Hall, idet de kom fra det
første Statsraad, i hvilket de som Ministre havde deltaget, bragte
denne Sag paa Bane og af dem modtog Underretning om, at det lige
var vedtaget, at Prindsen skulde træde ind i Geheimestatsraadet.
Jeg betragtede med stor Harme den usømmelige Maade, hvorpaa
"Fædrelandet", i, som det syntes, fortsatte Drømme om en
dynastisk-skandinavisk Forbindelse, oftere omtalte og hentydede til
Thronfølgeren, og, da jeg ikke lagde Skjul paa denne Harme, var det
forsaavidt ret naturligt, at "Fædrelandets" Forbitrelse ved en sidste
og afgjørende Leilighed udgød sig i de groveste Udbrud imod mig,
nemlig da jeg ved Thronskiftet i 1863 som Præsident i Rigsraadet med
dettes fulde Samstemning bragte den nye Konge og Dronning dets Hilsen
og Lykønskning[81][82]. -- Til personlig Nærmelse til ham som Prinds
havde jeg derimod hverken indre eller ydre Opfordring, og jeg
betraadte med Undtagelse af et enkelt Selskab i Anledning af
Rigsraadets første Aabning ikke hans Bolig tidligere end i Slutningen
af 1859, da jeg den samme Dag, paa hvilken Frederiksborg Slot om
Aftenen brændte, følte mig dreven til at henvende mig til ham for
indstændig at bede ham om ikke at modtage den Stilling, som den da
nysindtraadte Udenrigsminister, Baron Blixen-Finecke havde foreslaaet
Kongen at give ham som Statholder og kommanderende General i Holsten
(eller i Holsten og Slesvig) med Bolig i Altona; jeg forudsaae
nemlig, som vistnok mange Andre, at Prindsen derved vilde blive bragt
i en for hans Fremtid i høieste Grad farlig Stilling mellem paa den
ene Side den tydske Befolkning, navnlig det slesvigholstenske
Ridderskab, som han skulde skaane og søge at vinde, og paa den anden
Side det danske Folk, der ængstelig vilde vogte paa ethvert af hans
Skridt. Hans kongelige Høihed beroligede mig ved bestemt at udtale
sin egen Beslutning om ikke at gaae ind paa Tilbudet.
{[81] Udgiverens Anmærkning: Min Faders Tale og "Fædrelandets"
Angreb paa ham i den Anledning findes i det nævnte Blad for 23de
November 1863.}
{[82] Destoværre vare disse Drillerier mod Thronfølgeren og denne
gjentagne Fremdragen af Carl XV af Sverrig og Norge, f. Ex. da
denne var tilstede ved en Høstmaneuvre i Dyrehaven og sammes
Omgivelser, hvor Prinds Christian kommanderede den ene af de to mod
hinanden opererende Afdelinger, ved hvilken Leilighed Carl XV i
"Fædrelandet" i Modsætning til vor Thronfølger fremhævedes, som om
han var en prøvet Feltherre, stundom ikke Frederik VII
ubehagelige.}
Efter Arvefølgesagen fulgte i Rigsdagssessionen 1853 til 54 -- i
hvilken jeg som Medlem af Landsthinget deltog i de almindelige
Lovarbeider, navnlig ved det vigtige Tyendelovforslag og som Medlem
af Udvalget om et Par Almueskolevæsenet berørende mindre Lovudkast,
-- Regjeringens Forslag om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets
særlige Anliggender for at gjøre Plads til den paatænkte
Fællesforfatning for Monarkiet. Under første Behandling af denne Sag
ansaae jeg mig, idet jeg sluttede mig til den i Folkethinget
vedtagne Bestemmelse, at den endelige Beslutning om Indskrænkningen
først kunde tages, naar Rigsdagen var bleven bekjendt med
Fællesforfatningens Indhold, for nødt til at optræde temmelig
skarpt mod Premierministeren Ørsted. Jeg hævdede nemlig dels,
at det allerede var uheldigt, at der, førend Nogen kjendte
Fællesforfatningen, var kommet til at bestaae i deres hele Anlæg
væsentlig forskjellige Specialforfatninger for Kongeriget og for
hvert af Hertugdømmerne, hvis ligelige Tilslutning til og Sammenhæng
med Fællesforfatningen derved blev vanskeligere at tilveiebringe,
dels at Erindringen om Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, af
hvis Underskrivere tre, derimellem Ørsted selv, havde Plads i det
daværende Ministerium, nødvendig medførte, at man før Vedtagelsen af
Grundlovens Indskrænkning krævede Sikkerhed for, at Kongeriget i
Fællesforfatningen fik den det efter Omfang og Indbyggerantal
tilkommende Ret. Da Ørsted herpaa svarede, at Hertugdømmerne ved
Oprøret havde forspildt den i 1848 dem tilstaaede Begunstigelse,
kunde jeg ikke undlade at udtale, at den nye Forfatning ikke skulde
bygges paa Gunst eller Straf, men paa naturlig Ret og med Erkjendelse
af, at dennes Krav i 1848 ikke var fyldestgjort overfor Kongeriget,
ligesom jeg heller ikke kunde forbigaae den mærkelige Ytring af
Krigsministeren, at han ikke havde mindste Kundskab om, hvorledes
Fællesforfatningen tænktes indrettet, hvorved der kastedes et
eiendommeligt Lys paa den ubegrændsede Frihed, som Ministeriet
forlangte med Hensyn til denne Forfatnings Dannelse for sig eller
for et muligt andet Ministerium. Ved Siden af, hvad jeg savnede
hos Ørsted som Statsmand, navnlig med Hensyn til Indsigt i
Nationalitetens Betydning, maa jeg anse det for et Bevis paa hans
store Humanitet, at dette Sammenstød ikke havde mindste Indflydelse
paa mit Forhold til ham som Kultusminister i min særlige
Embedsstilling som Undervisningsinspektør og heller ikke blev til
Hinder for, at, da derpaa ved Forordningen af 26de Juli 1854 et
Rigsraad af foreløbig 20 kongelig udnævnte Medlemmer oprettedes, jeg
strax kaldtes til Medlem af samme. Denne Kaldelse kunde jeg
imidlertid ikke modtage efter min Opfattelse af den i Forordningen
fastsatte Fællesforfatnings Beskaffenhed baade med Hensyn til
Repræsentationens Sammensætning (20 kongevalgte Medlemmer af 50 i det
hele) og dens Kompetence, der for en stor Del kun var raadgivende, i
Forhold til den Forpligtelse, jeg som Underskriver af Grundloven af
1849 ansaae mig for at have til at holde paa en virkelig
konstitutionel Forfatning, og jeg begjærede derfor, medens de 11
andre for Kongeriget Udnævnte modtog Kaldelsen, Fritagelse derfor og
fik den ogsaa under 28de August, dog først efter en fornyet
Opfordring til at indtræde og efter en temmelig varm forudgaaende
Forhandling med Indenrigsministeren Tillisch.[83] Da det imidlertid
ikke paa nogen Maade laae i min Hensigt at træde i et bestemt
Oppositionsforhold til Regjeringen, og da Sammenstød i Rigsdagen
maatte skade de Interesser, for hvilke jeg som Embedsmand skulde
virke, frasagde jeg mig samtidig (den 12te Juli) min Plads i
Landsthinget og blev altsaa udenfor Rigsdagen i Sessionen 1854-1855.
{[83] Om de i den Anledning stillede Opfordringer og udspredte
Rygter og af mig offentlig afgivne Erklæringer henvises til Bladene
for det nævnte Tidspunkt.}
I 1855, efterat i December 1854 det nye Ministerium, hvori Hall og
Andræ fik Plads, var dannet, indtraadte jeg derimod ved de nye Valg
(den 12te Juli) atter i Landsthinget, i hvilket jeg derefter vedblev
at have Sæde som Medlem, i de senere Aar som første Medlem, for
Kjøbenhavn, indtil jeg i 1874 frabad mig Gjenvalg. -- Som Medlem
deltog jeg med Alvor og Omhu i Landsthingets Forhandlinger saavel i
den Periode, i hvilken det efter Rigsraadets Oprettelse var
indskrænket til Kongerigets særlige Anliggender (indtil 1865), som i
den paafølgende, da Rigsdagen atter var indtraadt i sin fulde
Myndighed; men, da Gjenstandene for denne min Virksomhed ikke
bestemtes ved mit eget Valg, men ved de Thinget forelagte Udkast, og
da jeg hverken ved indre Drift, idet Middelpunktet for mit Arbeide og
mine Bestræbelser nu laae i min videnskabelige og min Embedsgjerning,
eller ved nogensomhelst Partistilling lededes til at sætte mig en
særlig Rigsdagsopgave, er der ingen Grund til i disse Optegnelser at
dvæle synderlig ved Enkelthederne i dette mit Rigsdagsarbeide.
Naturligvis kaldtes jeg baade ved indre Tilskyndelse og Andres
Opfordring og Valg først og nærmest til Deltagelse i Behandlingen af
Gjenstande, der berørte det tidligere af mig bestyrede Ministeriums
Omraade, saasom, idet jeg foreløbig indskrænker mig til den første
Del af det angivne Tidsafsnit, af de fra Regjeringen udgaaede
Lovudkast om Almueskolevæsenet (1855-56), om Menighedsraad (1860-61)
og hele Geistlighedens Lønning (1860-61 og især 1861-62) og om
Lønningerne ved Universitetet (1863-64). Navnlig medførte det i
Sessionen 1861-62 forelagte Udkast om Forandringer i de Geistliges
Lønning for mig som Formand og Ordfører i det nedsatte Udvalg et
meget betydeligt Arbeide ved at lede de saare omfattende
Forhandlinger i dette og gjøre Rede for dem fra mit og de mig
nærmeststaaende Medlemmers Standpunkt; til det egentlige
Lønningsspørgsmaal, der ikke førtes til nogen Løsning, knyttede sig
en temmelig heftig Forhandling om de til Kirken henlagte Midler, idet
fra en Side (Clausen og endnu stærkere Stiftsprovst F. Nielsen)
Kirkens egentlige og særlige Eiendomsret over disse opstilledes og
forsvaredes, medens jeg alene i disse Midler kunde se en af Staten
til Kirken henlagt og ved Grundloven denne som Folkekirke tilsikret
Understøttelse og kun fra dette Standpunkt bestemt modsatte mig
letfærdig og hensynsløs Indgriben og Løsriven. Men ogsaa i
Behandlingen af Sager, der laae udenfor det nævnte Omraade, gjorde
jeg efter Evne min Pligt, enten denne nu paalagdes mig ved særlig
Kaldelse som Udvalgsmedlem, saasom ved Kjøbenhavns Kommunallov
(1856-57), ved Loven om Eftertryk (1857-58) og ved det af B.
Christensen indbragte Forslag til Lov om Fæstes Overgang til
Selveiendom (1857-58), ved hvilket sidste jeg som Ordfører motiverede
den Dagsorden, hvorved Sagen anbefaledes til Regjeringens Overveielse
og Fremme, eller kun krævedes af min egen Overveielse, saasom ved det
oftere gjentagne Lovudkast om Erklæringers Meddelelse, om hvilket
jeg, da det første Gang forhandledes (1856-57), ligefrem sagde
Sandheden. Overhovedet bestræbte jeg mig ved enhver betydeligere Sag
for paa den ene Side at henvise til dens Sammenhæng med almindelige
Grundsætninger og med beslægtede offentlige Forhold og Interesser og
paa den anden Side at udtale mig om den selv med Klarhed og
Bestemthed, men tillige med det nødvendige Hensyn og ad begge Veie at
bidrage til at holde Landsthingets Forhandlinger paa en vis Høide af
Indholdsfylde og Sømmelighed.
Efterat det anden Gang den 29de Juni 1855 sammenkaldte foreløbige
Rigsraad havde givet sit Samtykke til det samme forelagte Udkast til
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 15
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.