Livserindringer - 09

Total number of words is 4336
Total number of unique words is 1620
34.1 of words are in the 2000 most common words
50.7 of words are in the 5000 most common words
60.1 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
1830 med Schleswigholsteinismens aabenlyse Optræden (Uve Lornsen),
hvorefter fulgte Oprettelsen af den slesvigholstenske Fællesregjering
paa Gottorp og af de fire Provinsialstænders Forsamlinger. En endnu
alvorligere Skikkelse antog Bevægelsen under Christian VIII, der,
uden som Forgængeren at omgives af en tilvant Pietetsfølelse, ikke
kunde unddrage sig Indflydelsen af visse Erindringer fra Norge og
derpaa byggede Krav. Udsigten til den kongelige Mandslinies Uddøen
rykkede nærmere; Kongens Svogers, Prindsen af Augustenborgs,
Udnævnelse til Statholder i Hertugdømmerne og Regjeringens vaklende
og svage Optræden ligeoverfor den aabenbare Tilsidesættelse og
Krænkelse af den danske Nationalitet i Slesvig vakte en dyb
Misstemning, der ogsaa omfattede den hidtil populæreste af
Regjeringsmændene: A. S. Ørsted. Medens Arvefølgepatentet af 1846
stødte paa stærk Modstand fra Slesvigholstenerne og deres Tilhæng i
Udlandet, gav det, selv om dets Opfattelse opretholdtes, ingen
Sikkerhed for, at den danske Nationalitet kom til sin fulde Ret
indenfor Monarkiets Grændser. Jeg var imellem dem, der dybt følte
Krænkelsen og Faren, men der var i al den Tid, hvorom der her er
Tale, Intet, der kunde bevæge mig til at ombytte en bekymret
Tilskuers Rolle med en aktiv Deltagelse. Jeg havde intet fuldt
gjennemtænkt og mig selv tilfredsstillende Raad at give, ingen Plads
og Stemme, der kunde give Advarsler, som allerede udtaltes af Andre,
forøget Vægt. Havde jeg Noget forud for ikke faa af dem, der da førte
Ordet, var det en efterhaanden (jeg kan ikke nu sige, i hvilken Orden
og med hvilke Mellemrum) modnet Indsigt i og Følelse af de Opgavers
Vanskelighed, der skulde løses; jeg saae, at Bestræbelserne for
Monarkiets Bevarelse i dets Helhed og for en konstitutionel
Regjeringsform idelig krydsede hinanden, og jeg følte, at der hos
dem, hvem jeg i det Hele stod nærmest, baade med Hensyn til Holsten
og med Hensyn til Slesvig lagdes en større Vægt paa det folkeretlige
og traktatmæssige Grundlag og en mindre paa det da virkelig
bestaaende folkelige Statsgrundlag, end jeg kunde billige. Jeg følte
at det maatte komme til en grundig Opgjørelse imellem Dansk og Tydsk,
selv med Fare for at tabe det Tydske, men tillige, at ingen dansk
Regjering kunde stille sig denne Opgave uden at tvinges dertil ved en
voldsom Rystelse[51]. Jeg lededes ogsaa derved, selv om jeg havde
havt friere Raadighed over en større Kraft, til Afholdenhed. Jeg har
altid havt en afgjort Uvillie imod uden et klart og bestemt Maal at
deltage i "Røre" (en dengang og siden fra en vis Side meget brugt og
yndet Kategori) og en stundom maaske for ængstelig Ulyst til at
deltage i Forbindelser, der kunde hindre mig i med Selvstændighed at
følge min Overbevisning i forekommende Spørgsmaal. Jeg var derfor
uden nærmere Forbindelse med nogen af de Grupper, for ikke at sige
Partier, der dengang deltoge i den offentlige Forhandling fra et
halvt eller helt oppositionelt Standpunkt, saavel de Ældres (hvortil
hørte P. G. Bang, Neergaard, Tutein og som mere fremrykkede David,
Clausen og Schouw) som de Yngres (Lehmann, Monrad, Ploug osv.). Og
dog var min Stilling med Hensyn til de offentlige Anliggender en
noget forskjellig under Frederik VI, medens jeg fra det første Trin
paa Embedsbanen arbeidede mig fremad, og under Kristian VIII, ved
hvis Regjeringstiltrædelse jeg regnedes imellem de for Fagdygtighed
anerkjendte og hos de Studerende vel ansete og populære Professorer,
og med hvem jeg som Medlem af Videnskabernes Selskab var bleven
bekjendt, da han i nogle Aar som Prinds var Selskabets Præsident,
skjønt vistnok kun paa Afstand og uden nogensomhelst Adgang til
personlig Tilnærmelse, endsige til at give politiske Raad[52]. --
Kristian VIII's første Regjeringsdag kaldte mig endog til en
gjentagen offentlig Optræden, men som ganske svarede til den her
betegnede Tilbageholdenhed, idet den gik ud paa Paamindelser til
Andre om Besindighed. Da jeg den 3die December 1839 henimod
Middagstid fra det Indre af Byen, hvorhen Bevægelsen i Anledning af
Thronskiftet havde kaldt mig, vendte tilbage til min Bolig paa
Nørregade, mødte jeg ved Metropolitanskolen daværende Lektor, senere
Konferentsraad og Notarius publicus Abrahams, der med stor Uro og
Bekymring fortalte mig, at et stort Antal Studenter var samlet i
Universitetsbygningens Vestibule og Korridorer, hvorfra de vilde
drage ud til Amalienborg for at bringe den nye Konge en Hilsen og et
Leveraab, uden Tvivl med Antydning af politiske Ønsker og Fordringer.
Jeg gik da ind i Vestibulen og op paa Rummet over Trappen, bad om
Ordet og forestillede de Studerende kort, men alvorlig, at det i sig
selv ikke var sømmeligt udenfor det Palais, hvori Frederik den VI's
Lig laae og hans Enke sad i Sorg, at bringe den nye Konge en ny og
særlig Hyldest efter den, der naturligen var ydet ham ved selve
Udraabelsen til Konge, og at i ethvert Tilfælde et saadant
improviseret og uanmeldt Tog, for hvis gode Orden og Iagttagelse af
tilbørlige Grændser Ingen havde Ansvaret, kun vilde fremkalde
uhyggelige Sammenstød med Politi og Vagter. Man hørte mig villig og
det Hele blev opgivet. Men til samme Dags Aften havde de yngre Ledere
af Oppositionspressen: Lehmann, Monrad, Ploug og Andre stævnet de
Studerende til et Møde i Hôtel d'Angleterre's store Sal for at
vedtage en Adresse til den nye Konge om i Tilslutning til sin Fortid
i Norge at give Danmark en Grundlov efter den norskes Forbillede. Jeg
gik da hen til dette Møde og fraraadede det hele Foretagende, om hvis
Ubetimelighed jeg havde en inderlig Overbevisning, idet jeg dels
lagde dem, der virkelig kunde betragtes som Studenter ved
Universitetet, paa Hjertet, at Studenterstanden ikke havde nogen Ret
og Kald til at stille sig i Spidsen for Folket og at tale paa dettes
Vegne, dels forestillede dem, at de uden Tvivl for den allerstørste
Del savnede ethvert Bekjendtskab med den Grundlov, de opstillede som
Mønster, dels udviklede, hvor vanskeligt det under det danske
Monarkis indviklede Sammensætning og Forhold var for den ny
tiltrædende Konge at give nogetsomhelst Tilsagn om en Grundlov, især
i bestemt Retning. Mit Foredrag blev hørt med Opmærksomhed; det kunde
naturligvis i den blandede Forsamling, hvoraf maaske Flertallet slet
ikke i egentlig Forstand udgjordes af Studenter, og hvor ingen Regel
var given for Deltagelse og Stemmeret, ikke forhindre Adressens
Vedtagelse, men det bevægede en stor Mængde til at holde sig tilbage
og svækkede i væsentlig Grad Betydningen af det Hele. Adressen blev
indsendt, lagt til Side og glemt; men, da mine Ytringer om
Studenterstandens ubestemte Grændser og det Misbrug, der derfor kunde
drives med Studenternavnet, havde givet Anledning til en i Møder og
Blade fortsat Forhandling om en Organisation og Repræsentation af
Studenterstanden, bragtes jeg derved til at udgive en Brochure: "Et
Par Ord om Studenteranliggender", hvori jeg ved Siden af stærk
Hævdelse af Studenternes aandelige Frihed ligesaa bestemt fremhævede
den Begrændsning af deres Ret til aktiv politisk Optræden, navnlig
korporativt, der fulgte af deres juridiske og økonomiske
Uselvstændighed og af deres Mangel paa en i Livets Gjerning vunden
Erfaring. Den lille Piece fandt ikke ringe Indgang og formindskede
ikke paa nogen Maade det velvillige Forhold imellem Studenterne og
mig. Min hele Optræden havde været absolut individuel, men fandt
Tilslutning hos mine Kolleger. Med Regjeringsmænd, endsige med
Kongen, havde jeg i de Dage og Uger end ikke den fjerneste Berørelse,
og min Udnævnelse til Ridder af Dannebrog den 28de Juni 1840 i
Anledning af Kroningen skete kun efter sædvanlig Orden.
{[50] Efterat jeg i 19 Aar havde været Professor ved Universitetet,
var jeg i 1848 endnu paa Grund af Avancementsforholdene kun
extraordinarius og havde som saadan ikke Sæde i Konsistorium,
hvortil der da slet ikke skete Valg, og var saaledes afskaaren fra
Deltagelse i Universitetets almindelige Korporationsforhandlinger
og fra alle de Stillinger, hvori man som Professor kunde komme til
at optræde som Ordfører for Universitetet eller for sit Fakultet.
Jeg tilstaaer, at jeg under disse Omstændigheder ikke følte stor
Tilfredsstillelse ved at indsættes i endel Komiteer, hvis Arbeider
overgaves til Konsistorium, hvor man ikke kunde følge dem, for at
hendøe der eller senere ved Universitetsdirektionen.}
{[51] Hvor tidlig Muligheden, ja Sandsynligheden af en saadan
voldsom Rystelse fremtraadte for mig, derom har jeg et Vidnesbyrd i
en Samtale, som jeg erindrer at have ført med den i 1843 afdøde
Kaptain i Artilleriet Bendz, en anset Mathematiker, om Forholdet
imellem de fra begge Sider disponible militære Kræfter ved et
slesvigholstensk Oprør. Det var mig mærkeligt, hvorledes Bendz
paavirkedes af den freidige Selvbevidsthed, med hvilken den
militære Standsfølelse fremtraadte i Fæstningen Rendsborg i
Modsætning til Officerskorpsets adspredte og trykkede Stilling i
Hovedstaden, og hvorledes ogsaa han i Prinds Frederik af
Augustenborg saae den ungdommelig kraftige Fører i Modsætning til
gamle, af tunge Erindringer bøiede Mænd. Lykkeligvis gjorde disse
gamle Mænd senere den unge Prinds til Skamme.}
{[52] Med det her Sagte og nærmest Følgende kan sammenholdes en
kort Artikel af mig i Historisk Tidsskrifts 5te Rækkes 5te Bind
Side 98, hvor nogle Træk fra Kristian VIII's Tid ere meddelte, der
ikke skulle gjentages her.}
I 1843 fandt det første skandinaviske Studentertog til Upsala
Sted. Kongen, der betragtede Sagen ugunstig og frygtede for
Ubesindigheder, troede, at det vilde være hensigtsmæssigt at formaae
en indflydelsesrig og populær Professor til at følge med Toget som
modererende Iagttager og Raadgiver, og lod H. N. Clausen, der jo
ellers ingenlunde var _persona grata_, opfordre til at paatage sig
dette Hverv; men Clausen indsaae meget vel, at han af Studenterne
vilde blive betragtet med mistænksom Uvillie som en ubeleilig
Paapasser og af Kongen faae Utak, hvis der indtraf noget Ubehageligt,
som han ikke havde kunnet hindre, og han bad sig derfor fritagen.
Opfordringen rettedes da mundtlig igjennem Universitetsdirektionens
Medlem, den bekjendte Jurist J. O. Hansen, der altid viste mig stor
Velvillie, til mig, men med samme Udfald, just ikke til Hansens
Forundring. -- Aaret efter oprettedes af endel Mænd, der livlig
interesserede sig for aandeligt Samkvem og gjensidig Velvillie og
Tilnærmelse mellem de tre nordiske Folk, i Kjøbenhavn det
skandinaviske Selskab. Jeg var med varm Interesse for Formaalet,
omend med nogen Tvivl om Rigtigheden af Formen for og Udstrækningen
af de paatænkte Sammenkomster og om Foredragenes Virkning, imellem
Stifterne og holdt i et af Selskabets første Møder den 27de Januar
1844 et Foredrag, som kort efter blev udgivet under Titlen:
"Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Kultur". I
Overensstemmelse med den Betragtning, som jeg stedse har fastholdt og
forsvaret, hævdede jeg deri paa den ene Side de skandinaviske Folks
Ret og Pligt til at gjøre sig selvstændig gjældende efter deres
Eiendommelighed og Kræfter i det almindelige Kulturarbeide og
vindicere sig deres særlige Nutids og Fortids Andel deri, men afviste
paa den anden Side skarpt en selvgod, sig afsondrende og
overvurderende Nordiskhed med tydeligt Henblik ikke blot til den
grundtvigske Retning, men ogsaa til "Fædrelandets" og Andres
daværende ungdommelige Overdrivelser. Foredraget vandt stærkt Bifald;
men, da jeg havde berørt Ensidigheder, der dengang indenfor den
egentlige Oppositions Rækker skulde skaanes, udbragte Orla Lehmann,
der førte Forsædet ved det paafølgende Selskabsmaaltid, en Skaal for
"Moderation i Moderationen". Jeg var for maadeholden; derved var min
Stilling til Oppositionen, som den da og stundom siden førtes,
forsaavidt ret klart betegnet; men jeg vandt ligesaalidt særlig Gunst
paa den anden Side. Det skandinaviske Selskab selv udfoldede jo
iøvrigt paa Grund af Forholdenes Udvikling kun en ringe og kortvarig
Virksomhed[53].
{[53] Et lille Sammenstød, hvorved jeg, idet jeg hævdede mit
Embedes Ret ligeoverfor en af Kongen begunstiget Tydskers
Arrogance, neppe gjorde mig behagelig i Kongens Øine, er fortalt i
den ovenfor nævnte Meddelelse i Historisk Tidsskrifts 5te Rækkes
5te B. S. 98, men tilføies bør det, at jeg aldrig mærkede mindste
Spor til høiere Ugunst i den Anledning.}
Under denne Afholdenhed fra politisk Optræden faldt det i min Lod
temmelig pludselig at kaldes til Deltagelse i et meget vigtigt
administrativt Anliggende. Den Forhandling, der fra 1829 af var ført
om det lærde Skolevæsen, havde efterhaanden ledet Direktionen for
Universitetet og de lærde Skoler til den Overbevisning, at en
omfattende Reform var nødvendig, og, efterat Direktionen -- hvis
kraftigste og indflydelsesrigeste Medlem dengang, efter J. P.
Mynsters Udtrædelse og den svage og forhen afskedigede Engelstofts
Gjenindsættelse som første Medlem, aabenbart var den ovenfor nævnte
Etatsraad Hansen -- i Almindelighed havde sikret sig Kongens
Samtykke, anmodedes uden nogetsomhelst kongeligt Kommissorium med
kort Varsel H. C. Ørsted, J. F. Schouw og jeg om at sammentræde med
Direktionens Medlemmer til en fortrolig Forhandling om det hele
Anliggende, saaledes at altsaa Ørsted og Schouw skulde repræsentere
den mathematisk-naturvidenskabelige Side af Dannelsen, jeg den
historisk-philologiske. Forhandlingerne førtes i Hansens private
Bolig paa Grundlag af et Udkast, hvori jeg vel tør sige, at de af mig
i 1832 udtalte Anskuelser i det Hele vare optagne, navnlig hvad angik
Ophævelsen af den saakaldte anden Examen og Inddragelsen af dens Stof
med Undtagelse af Philosophien i Skolen og Henlæggelsen af
Afgangsprøven til Skolerne selv, hvis Undervisningstid udvidedes med
ét Aar[54]. Med en Anstrengelse, der navnlig for Engelstoft var
aldeles overvældende, førtes det Hele tilende i et Par Dage, og
Resultatet fremtraadte i den af Kongen approberede provisoriske
Undervisningsplan for nogle af de lærde Skoler af 1844, idet der
først skulde gjøres en Prøve med Planen i Metropolitanskolen og
Skolerne i Odense og Kolding. Til at kontrolere denne Prøve ved at
overvære Afgangsexamen i disse tre Skoler og deltage i Censuren
bestemtes Ørsted, jeg, der strax efter i "Dansk Folkeblad" gav en
Fremstilling af, hvad der ved den nye Skoleform tilsigtedes, og
Professor Velschow. De ifølge heraf i Aarene 1845-1848 foretagne
Skolereiser, der bragte mig i endnu nærmere Forhold til Ørsted, og
som for første Gang førte mig til Fyen og Jylland, ydede mig ved
Siden af Hovedopgaven en kjærkommen Forfriskelse, medens de
forberedede min senere mangeaarige og kjære Virksomhed ved de lærde
Skoler.
{[54] Ved en besynderlig Forglemmelse har Clausen i sit Skrift om
Kjøbenhavns Universitets Virksomhed i Aaret 1837 i sin Oversigt
over de i dette Aar i Konsistorium førte Forhandlinger om denne
Gjenstand aldeles forbigaaet Diskussionen i Aarene 1829-1832 om
mine da opstillede Forslag og betegnet som Udgangspunkt et Udkast
af Etatsraad Kolderup-Rosenvinge fra 1836.}
Om mine private og huslige Forhold i denne Aarrække skal jeg fatte
mig kort, thi Erindringerne derom tilhøre og vedkomme i det
Væsentlige kun mine Nærmeste. Med min trofaste og hengivne Hustru,
der to Aar før vort Bryllup med mig havde besøgt min Moder paa
Bornholm,[55] førte jeg et stille og beskedent Liv i en snever Kreds,
snart omgiven af en Børneflok, idet der indtil 1839 fødtes mig to
Døtre, to Sønner og atter to Døtre, af hvilke den ene dog døde ganske
spæd og den anden berøvedes os i en Alder af 9 Aar til bitter Sorg
den 8de Marts 1848. Ved Siden af Opdragelsen af mine egne Børn var
det selvfølgelig min ueftergivelige Pligt at fritage min Moder, der
havde gjort saa store Opofrelser for mig, for Omsorgen for mine to
yngste Brødre, af hvilke den næstyngste oplærtes til Snedker her i
Byen og den yngste opholdt sig i mit Hus i de nærmeste Aar, efterat
jeg var bleven gift, medens han gik i Skole og efterat han i 1835 var
bleven Student, indtil han som saadan blev Regentsalumnus. Jeg havde
for at gifte mig stiftet en i Forhold til mine aarlige Indtægter
betydelig Gjæld, og denne var, inden mine Indtægter forbedredes
noget ved Bibliotheksembedet, forøget saaledes, at det heller ikke
senere lykkedes mig at tilveiebringe Ligevægt, selv med Tillæg af
nogen Indtægt af litterære Arbeider, der imidlertid dengang betaltes
efter en meget lavere Maalestok end nu. Finantsielt Talent har jeg, i
det Ringeste i mine egne Anliggender, aldrig udviklet. Jeg har i en
Række Aar følt daarlige Kaars Sorg, Ydmygelse og forstyrrende og
lammende Tryk i en ikke ringe Grad, og jeg søgte i den Tid
gjentagende forbigaaende Lettelse af dette Tryk ved økonomiske
Udveie, der gjorde Ondet værre. Omtrent i 1843 indtraadte der dog en
Forbedring og Orden; men jeg gik ikke destomindre det paafølgende
Livsafsnit imøde med en ikke ringe Byrde, for hvilken det heller ikke
nogensinde senere er lykkedes mig at gjøre mig ganske fri[56]. At
dette uheldige Forhold ogsaa medførte en vis selskabelig Isolation,
er naturligt. Manden drages, naar han finder en vis Anerkjendelse,
stundom ud af denne og har i selve Anerkjendelsen en Trøst og
Opreisning; paa Hjemmet hviler Byrden helt. Med stor Glæde erindrer
jeg derfor den Vederkvægelse, som i en Række af Aar i den dengang
korte Sommerferie Opholdet i Frederikssund hos en Slægtning af min
Hustru bragte os alle, og jeg betragtede det som en Triumph, da jeg i
Sommeren 1845 selv gik til at leie et Par Værelser for min Familie og
mig paa den saakaldte gamle Bakkegaard, hvormed der, da Stedets Eier
var Enkedronning Marie Sophies Hofchef, fulgte Adgang til den dengang
for Publikum utilgængelige Søndermark. Mine philologiske Tilhørere
gik ind paa, at jeg i den Sommer læste over Cicero _de natura deorum_
om Morgenen fra Kl. 7 til 8, hvorefter jeg kunde dele hele Dagen
mellem Mark og Skov og den græske Syntax, der udarbeidedes derude. --
Til tidligere smaae Sommervandringer tilfods med nogle kjære Venner
(Bojesen, Mathematikeren Chr. Jürgensen og Astronomen P. Pedersen)
(derunder en lille Udflugt til Kullen i 1839) sluttede sig nu en
hyppigere Omgang med et Par kjære Familier (derimellem min endnu
levende Ven, Etatsraad Møhls og den ikke ubekjendte bornholmske
Pastor Marckmanns, hvis Hustru var en Datter af Notarius publicus H.
G. Olsen). Den største Opmuntring berededes mig imidlertid, da der i
1846 af Universitetsdirektionen udvirkedes mig en Understøttelse af
400 Rdl. til i Sommerferien at foretage en kort Reise i Tydskland.
Naar det i Resolutionen betegnedes som min Reiseopgave at gjøre mig
bekjendt med det tydske høiere Undervisningsvæsen, var dette et
temmelig let gjennemsigtigt Skin, idet Reisen maatte gjøres paa en
Tid, da ogsaa i Tydskland Ferierne indtraadte. Det virkelige Øiemed
saae Direktionen ligesaavel som jeg i en efter mange Aars uafbrudte
og strenge Arbeide saare ønskelig Forfriskelse, forbunden med Adgang
til i visse Retninger at udvide Blikket og til at stifte et, omend
indskrænket, personligt Bekjendtskab med tydske Videnskabsmænd, og
dette Øiemed opnaaedes. I Forening med to Venner (de nævnte E.
Bojesen og P. Pedersen) tiltraadte jeg Reisen den 31te Juli -- efter
midlertidig at have bosat min Familie i et lille Hus i Øverød ved
Søllerød -- og ilede i en deilig og varm Sommer med mine Reisefæller
hurtig, men med livlig Opmærksomhed for alt det Nye, som Natur, Kunst
og Folkeliv tilbød, over Berlin, Dresden, Prag, Wien, München,
Heidelberg, Frankfurt og Göttingen og tilbage over Hamburg og Kiel,
hvorfra jeg den 3die September igjen naaede til Kjøbenhavn.
Ved at lægge Veien fra Wien til München over Semmering gjennem
Steiermark, over Ischl og Salzburg fik jeg et foreløbigt Indtryk af
Bjergnaturen. I Berlin[57] fandt jeg den venligste Modtagelse hos
Böckh, Savigny og Zumpt ligesom i Göttingen hos C. F. Hermann og H.
Ritter (Forfatter af "Geschichte der Philosophie"); det har glædet
mig mange Aar efter at se, at Böckh udtrykkelig engang paaberaabte
sig Ytringer af mig i den Samtale, vi en Timestid førte med hinanden.
Paa flere Steder var der derimod enten ikke Tid til at opsøge de
Mænd, jeg kunde have ønsket at tale med, eller de vare paa
Ferieudflugter. Paa den sidste Del af Reisen, omtrent fra Heidelberg
af, havde jeg Leilighed til at bemærke den heftige Bevægelse, som det
kort forinden udkomne aabne Brev om Thronfølgen i det danske Monarki
havde fremkaldt, og den stærke Sympathi, som det var lykkedes
Slesvigholstenerne at vække for sig, allermest i Universitetsbyerne,
ligesom jeg ogsaa i det vestlige Tydskland modtog et levende Indtryk
af den i sig selv naturlige Længsel efter Tydsklands Enhed og denne
Længsels Retning henimod Preussen. Jeg kom til Kiel samme Dag, som
Advokat Olshausen, en af Slesvigholstenernes ivrigste Ledere, var
ført som Arrestant til Rendsborg, og maatte i Hotellet, hvori jeg
overnattede, høre paa den Kattemusik, der bragtes den da fra
Kjøbenhavn ankomne nye Chef for det i Kiel garnisonerende Jægerkorps,
for hvilket Slesvigholstenerne havde ønsket en til deres Parti
hørende Officier sat i Spidsen. -- Reisen havde i al sin Korthed for
mig været ikke blot oplivende, men frugtbringende.
{[55] Det var endnu dengang en besværlig Reise, hvorfor jeg ogsaa
kun to Gange til i hele dette Tidsrum kom derover: den ene Gang i
1843 med mine to ældste Børn, ligesom min Moder kun besøgte
Kjøbenhavn éngang: i 1840.}
{[56] Ved Normalreglementet for Universitetet af 13de Novbr. 1844
blev min Gage som Professor 1600 Rdl., hvori var indbefattet et mig
den 25de Marts 1843 tilstaaet personligt Tillæg af 200 Rdl. og den
tidligere Godtgjørelse af 100 Rdl. for at skrive Universitetets
Programmer, hvortil Forpligtelsen da var bortfalden.}
{[57] Den 23de Juni 1836 var jeg bleven valgt til Medlem af
Berlinerakademiet, ligesom jeg i 1840 blev Medlem af det
nederlandske Institut, i 1847 Medlem af philological society i
London og i 1848 af Videnskabernes Selskab i Trondhjem.}


V.
TIDSRUMMET SOM MINISTER.
1848-1851.

Af det hidtil skildrede stille Studie- og Embedsliv og af den
tilbageholdende Iagttagerstilling udreves jeg i Omvæltningsaaret 1848
først til en enkelt energisk Fremtræden i den politiske Forhandling
og dernæst til en politisk og administrativ Virksomhed, der for nogle
Aar ganske løsrev mig fra mine tidligere Beskæftigelser og gav mine
Kræfter og Bestræbelser en anden Retning. Faa Dage efter Christian
VIII's Død den 20de Januar 1848 offentliggjordes Reskriptet af 28de
Januar, indeholdende de naturligvis ialtfald i det Væsentlige før
Thronskiftet fastsatte Grundtræk af en paatænkt Fællesforfatning for
hele Monarkiet. Det var mig ikke noget Øieblik tvivlsomt, at
istedetfor den Svaghed og Vaklen, over hvilken der hidtil kunde
klages, forelaae der nu det afgjørende Valg af et System, ved hvilket
det danske Monarkis Karakter fra Grunden af forvanskedes og det
danske Folks Ret opofredes for en endda meget usikker Bevarelse af
den ydre løse Sammenhæng imellem de Landsdele, der vare blevne
samlede under det danske Kongehus, i Form af en ligedelt dansk-tydsk
Stat, i hvilken, forsaavidt den vedblev at bestaae, det tydske
Element vilde underkue det fra Begyndelsen af nedværdigede danske, og
at man derfor var kommen til et Punkt, hvor en bestemt Indsigelse
maatte reises, en Afvisning udtales. Grundtrækkene gik, som bekjendt,
ud paa en fælles Stænderforsamling med ligemange Deputerede fra
Kongeriget [c. 1,300000 Indbyggere] og fra de forenede Hertugdømmer
[c. 800000 Indbyggere], hvis Forbindelse udtrykkelig bekræftedes, med
afvexlende Møde i Kongeriget og i Hertugdømmerne. I Hovedsagen
bedømtes vistnok Reskriptets Indhold paa samme Maade af alle udenfor
Regjeringskredsen staaende, over vore offentlige Forhold tænkende
Mænd; men Ordførerne for Oppositionen havde hidtil saa ensidigen lagt
Vægt paa en konstitutionel Forfatning for hele Monarkiet, at de
bragtes ud af Fatning og ligefrem forbløffedes ved denne
eiendommelige Imødekommen. Et Par Dage efter Reskriptets
Offentliggjørelse traf jeg i botanisk Have hos J. F. Schouw sammen
med Clausen, L. N. Hvidt, L. Høyen, Lehmann, Monrad, Ploug og
Tscherning til en Samtale derom, uden at jeg nu kan gjøre Rede for,
hvorledes eller af hvem jeg, der ellers slet ikke hørte til denne
Kredses Fortrolige, var bleven indbudt til Mødet. Stemningen var
saare trykket, og L. N. Hvidt udtalte tilsidst, at Folket var mat og
modløst og ikke kunde sættes i en kraftig Bevægelse, hvorpaa man
efter nogen Indsigelse af mig og Høyen skiltes ad. Inderlig utilfreds
og misfornøiet gik jeg hjem og skrev samme Aften og næste Formiddag
den Artikel, der, efter at være gjennemlæst af en eneste Ven (den
ovenfor nævnte Magister P. Pedersen), sendtes til "Fædrelandet"s
Redaktion og optoges i "Fædrelandet" for 4de Februar: "Et Par Ord om
det i Hans Majestæts Reskript af 28de Januar 1848 antydede Grundlag
for en Forfatning i dets Betydning for den danske Nationalitet."
Artiklen, der var skreven med den stærkeste Overbevisning og varmeste
Følelse, vakte, tildels just derved, at den kom fra en navngiven
Mand, der hidtil havde holdt sig ganske udenfor den politiske
Polemik, en ualmindelig Opsigt og fremkaldte i vide Kredse den
Stemning og den tillidsfulde Tilslutning, som man havde tvivlet om at
kunne fremkalde. Pressen tog tilorde, og i en hos Professor Clausen
den 23de Februar holdt Forsamling af 45 Mænd med mere eller mindre
indflydelsesrige Navne, hvoriblandt ogsaa jeg var, vedtoges den
Erklæring imod Forfatningsreskriptet, som derefter trykkedes i
"Fædrelandet" for 28de Februar. Men med dette Møde ophørte
foreløbigen min Deltagelse i Bevægelsen,[58] og jeg blev i det Hele
udenfor de Begivenheder, der nu paafulgte, og som vel ikke vare uden
Paavirkning af den fra Februarrevolutionen i Paris udgaaede
almindelige Bevægelse, men især bleve drevne frem ved de ogsaa af hin
Bevægelse paavirkede Optrin i Holsten og Sydslesvig, der endte med
aabenbart Oprør og Brud af Statsforbindelsen. Grunden til denne
Afholdenhed fra min Side var aldeles overveiende den dybe Sorg, der
rammede mig, idet mit yngste elskelige Barn i de sidste Dage af
Februar angrebes af en Hjernebetændelse og efter haarde Lidelser
bukkede under for Sygdommen den 8de Marts. Men desforuden havde Andre
baade ved Anlæg og Evner og ved tidligere Virksomhed ikke blot et
langt nærmere Kald til at gribe ledende ind i Folkebevægelsen, men
ogsaa en almindelig anerkjendt Berettigelse og Forpligtelse til en
aktiv Deltagelse i Dannelsen af en ny Statsform og i Sagernes
Styrelse under denne. Om den hele Situation vil jeg iøvrigt nedenfor
komme til at udtale mig nærmere; men om Nødvendigheden af at ombytte
den alderssvage Absolutisme og dens Bærere med en friere og
folkeligere Regjeringsform og med nye og yngre personlige Kræfter var
der, hvad jeg strax bør nævne, for mig ingen Tvivl. Jeg sluttede mig
forsaavidt gjerne til Martsministeriet og ønskede det oprigtigen Held
til Løsningen af dets ligesaa vanskelige som for Fædrelandet vigtige
Opgaver, om der end hos enkelte af de nye Ministre var Adskilligt i
Anskuelser og Optræden, som ikke havde min fulde Sympathi, eller som
endog vakte Betænkelighed hos mig; med ingen af dem stod jeg i noget
nærmere Forhold eller endog blot i almindelig Omgangsberørelse. I
Løbet af Foraaret og Sommeren fulgte jeg, medens jeg troligen øvede
min Embedsgjerning, med den inderligste Deltagelse Kampen i Slesvig
og med Spænding Forberedelserne til den nye Forfatning[59]. Da modtog
jeg ved Midsommerstid fra Monrad som Kultusminister en Opfordring til
at paatage mig et nyt Embede, som han agtede at oprette for en
Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler, idet jeg samtidig opgav
Embedet som Universitetsbibliothekar. Jeg havde selv i de tidligere
omtalte Artikler fra 1832 udtalt mig for, at der maatte skabes en
livligere Forbindelse imellem Undervisningsvæsenets Overbestyrelse
(dengang Universitetsdirektionen) og Skolerne og tilveiebringes et
nærmere og stadig sig fornyende Bekjendtskab med Skolernes Personale
og dettes Arbeide, Anskuelser og Ønsker gjennem en regelmæssig
Inspektion. Jeg gik derfor gjerne ind paa Ministerens Forslag,
saamegetmere som de i de nærmest forudgaaende Aar i Forening med
Ørsted og Velschow foretagne Skolereiser baade havde bestyrket min
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 10
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.