Livserindringer - 07

Total number of words is 4203
Total number of unique words is 1524
31.5 of words are in the 2000 most common words
46.0 of words are in the 5000 most common words
55.4 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
virke for vigtige Interesser i anden Retning[32].
{[32] Udgiverens Anmærkning: Endnu i et af de sidste Aar før 1860
tog min Fader i længere Tid Undervisning i at tale og skrive
Fransk.}
Endnu maa jeg her, tildels i modsat Retning, nævne den ikke ringe
Indflydelse, som min Deltagelse i Stiftelsen og Redaktionen af det
med Aaret 1829, faa Maaneder efter min Udnævnelse til Lektor,
paabegyndte Maanedsskrift for Litteratur fik paa min hele Stilling og
Virksomhed i de første Aar af mit Professorliv. Allerede ved at
optages som den yngste i en Kreds af de dygtigste og mest anerkjendte
Universitetslærere, derimellem H. C. Ørsted, v. Schmidten og
Hornemann, hvortil Andre udenfor Universitetet sluttede sig, saasom
J. L. Heiberg, og ved efterhaanden at træde i nær personlig og
venskabelig Forbindelse med de fleste af dem foruden med Mænd som
Poul M. Møller og N. Möhl følte jeg mig opmuntret og støttet. De i
Redaktionens Møder, hvor alle Bidrag oplæstes, førte Forhandlinger
indeholdt baade et Værn mod Hengivelse til Fagensidighed og et Bidrag
til frugtbar Vækkelse, især i den første Tid, hvor denne Paavirkning
ogsaa for mig var af den største Vigtighed.[33] -- Ikke uden
Betydning i de samme Retninger var ligeledes min tidlige Optagelse
som Medlem af Videnskabernes Selskab den 27de December 1833.
{[33] I de senere Aar af Maanedsskriftets Bestaaen hørte jeg,
uagtet jeg holdt ud i Redaktionen, til dem, der klart saae
Manglerne ved samme og ved hele Redaktionsformen, der efterhaanden
førte til Mathed og Fladhed, og jeg stemte derfor ivrig for
Firmaets Ophør.}
Min Lærervirksomhed ved Universitetet var i de to Aar, i hvilke jeg
var konstitueret for den fraværende Thorlacius, overveiende knyttet
til den saakaldte anden Examen, skjøndt jeg allerede da begyndte
at arbeide for et speciellere philologisk Studium og imellem mine
Tilhørere derved havde min senere trofaste Ven og Medarbeider
Wesenberg, og ligeledes efter den Tid, lige indtil 1847, vedblev
Forelæsningerne til den nævnte Examen, om hvis Beskaffenhed jeg
ovenfor har talt, at udgjøre en særlig Afdeling af mit Arbeide, i
hvilken jeg maatte følge den ved Lov og Vedtægt fastsatte Form
og søge at udrette, hvad der med den lod sig udrette. I hvert
Vintersemester forklarede jeg i tre ugentlige Timer en latinsk Digter
eller Prosaist, og i tre andre Timer gjennemgik jeg afvexlende enten
den romerske Litteraturhistorie eller de romerske Statsindretninger
i et almindeligt Omrids. Forelæsningerne holdtes indtil omkring 1840
paa Latin, i Antikviteter og Litteraturhistorie efter et af mig i
samme Sprog dikteret Grundlag. Det Tilfældige i denne Fordeling
af Stoffet for de forskjellige Aars Studenter kunde jeg ikke
raade Bod paa, thi i den givne Tid at foredrage begge Discipliner
saaledes, at der fremkom en virkelig Helhed eller Sammenhæng,
var umuligt. Den latinske Form hindrede naturligvis derhos en
friere og lettere Bevægelse, en fyldigere og klarere Udprægen af
visse, f. Ex. æsthetiske, Forestillinger. Jeg har oftere udtalt og
fastholder endnu, at det gamle Sprog endog i Skolen, omend i en
meget indskrænket Øvelsesform, og endmere for vore Philologer bør
fremtræde og føles i levende Meddelelse, men, anvendt ved de nævnte
Forelæsninger uden al Forberedelse for et talrigt Auditorium til
sammenhængende Læreforedrag, stod Latinen som en løsreven Levning
fra den ældre rent latinske Skole og meget lidet støttet i sin
Betydning derved, at enkelte Forelæsninger ved Specialfakulteterne
ligeledes da endnu holdtes paa Latin. Examinationen paa Latin
var ofte meget pinlig ikke blot for Kandidaten, men ogsaa for
Examinator. Jeg tillod mig derfor endelig paa egen Haand at gaae
over til Brugen af det danske Sprog, men jeg er ikke ganske vis
paa, om ikke disse Forelæsninger, om hvis Hensigtsmæssighed i det
Hele jeg selv havde været med til at vække Tvivl, derved tabte en
vis traditionel Ærværdighed. Jeg gjorde mig den største Umage for
baade i Behandlingen af Forfatterne at vække Interesse for disse og
at forøge og klare Sprogindsigten, ganske vist især i de første Aar
ikke uden at medtage for Meget af philologiske Specialiteter, og i
Forelæsningerne over Litteratur og Statsforfatning at fremdrage og
vække almindelige Forestillinger om Stat og Litteratur. Den Alvor
og Iver, hvormed jeg tog Sagen, fandt Anklang, maaske i Førstningen
understøttet af min Ungdom og ligefremme Optræden, der stillede mig
næsten paa en kammeratlig Fod med mine Tilhørere, og skaffede mig
et talrigt Auditorium; dog tør jeg ikke negte, at i de senere Aar
Interessen maaske fra begge Sider aftog noget. Da jeg begyndte min
Virksomhed, fremtraadte der paa disse Forelæsninger ikke sjeldent
ligeoverfor Docenterne en vis Kaadhed og stundom plumpe Drillerier,
dels en Levning fra tidligere Tiders Raahed, dels en naturlig Følge
af den Indretning, der paalagde et stort Antal ligefra Skoletugten
frigjorte unge Mennesker uden Hensyn til individuel Lyst og Behov
daglig at høre fem (i andet Semester fire) foreskrevne Forelæsninger,
tilmed i hin Tid, da Universitetsbygningen endnu laae i Ruiner,
tildels paa forskjellige Steder og i lidet hyggelige eller Ærefrygt
indgydende Lokaler, for ikke at tale om enkelte Professorers
mindre heldige Væsen og Optræden. Disse Udskeielser lykkedes det
mig ved velvillig, bestemt og kort Optræden næsten ganske at holde
mig fri for, ja vel endog efterhaanden at bidrage noget til i
det Hele at formindske og fjerne; idetmindste erindrer jeg, at
den elskværdige Professor i Zoologien Reinhardt (den ældre), der
hvert tredie Aar holdt den naturhistoriske Forelæsning for dem,
der ikke hørte Hebraisk, betegnede mig som den, hvem det bedst
overdroges at give de unge Studenter Tilrettevisninger ved enkelte
alvorligere Leiligheder.[34] Ikke uden Betydning for det uafbrudte
Velvilliesforhold mellem mig og mine yngste Tilhørere var, troer
jeg, min Bestræbelse for ved første og anden Examen at forbinde
Humanitet og mild Form med ikke for lavt stillede Fordringer og min
Villighed til ved de skriftlige Prøver at gjøre Rede for Bedømmelsen,
hvilken min ældre Kollega Petersen og jeg søgte at gjennemføre med en
tidligere noget savnet Konsekvens. -- Til de behageligste Minder, jeg
har bevaret om mit Forhold til de yngste Studerende i mine tidligste
Docentaar, hører Erindringen om de latinske Disputerøvelser, som
jeg et Par Aar, uden al Forbindelse med Examen, holdt for en mindre
Kreds. I disse Øvelser, hvori Latinen snart blev Vehiklet for en
fri og flersidig Tankeudvexling, deltoge saaledes i Vintersemestret
1827-28 F. C. Bornemann, O. Lehmann, Martensen, E. Hornemann og
Flere. Bornemann, Martensen og endel Andre, derimellem mærkelig nok
et Par allerede da ret ivrige og senere end ivrigere Grundtvigianere,
gjentog disse Øvelser i et Semester efter det første akademiske Aar,
hvor da Latinen endmere maatte vige for de stundom livlige Kampe om
Indholdet.
{[34] Som Exempel paa, hvorvidt denne Kaadhed kunde gaae, skal jeg
fra det Aar, da jeg selv var bleven Student, anføre to Træk. En
Gadedreng, der havde gjort sig bemærket ved den Paatrængenhed,
hvormed han ved Postgaarden tilbød sine Pibekradsere tilsalg,
hvervedes en Dag til midt i Timen at komme ind i Auditoriet hos
Professoren i Latin og trænge sig frem til Kathedret med det
gjentagne Udraab: "aa gode Herre, en Pibekradser" og maatte, da
ingen af Tilhørerne rørte sig, føres ud af Professoren selv. En
anden Gang overraskedes man under et Examinatorium ved paa engang
at høre en Examinand foredrage Oversættelsen af nogle Vers i Ovids
Fasti med en saa slaaende Efterligning af Professorens Stemme og
Deklamation, at der opstod en ustandselig og dog for de Bedre
uhyggelig Latter.}
Fyldigere og, som jeg haaber, mere frugtbringende (ogsaa for min egen
Udvikling) var den efter et friere og høiere videnskabeligt Maal
anlagte Virksomhed, som forbandt mig med de Studerende, der hengav
sig til Philologien som Fag. Det, hvorefter der her først maatte
stræbes, var Tilegnelsen og Meddelelsen af en rationel, til Færdighed
og Takt uddannet Indsigt i det gamle Sprog. Den rationelle Indsigt
maatte bygges paa en klar Forstaaelse af Sprogets almindelige Væsen
og forskjellige Udviklingsformer og fremtræde i et den særegne
latinske Sprogform med logisk Bestemthed udtrykkende grammatisk
System, der da tillige vilde antyde den rigtige Fremstilling af den
beslægtede græske Sprogbygning. Jeg optog altsaa nødvendig den
almindelige, om man saa vil, philosophiske Sprogbetragtning som en
Del af mit Fagstudium og min Fagundervisning og som positivt Underlag
for denne Sprogbetragtning den komparative Sprogforskning i den
Udstrækning, som jeg ansaae for tilstrækkelig for dette Øiemed, idet
jeg ikke gik ud paa etymologisk Detailforskning, men paa en i egen
Anskuelse hvilende Erkjendelse af de to saakaldte klassiske Sprogs
Stilling i den hele Æt, til hvilken de høre, og paa et sikkert
Indblik i de vigtigste sidestillede Sprogætters Grundtyper, en
Bestræbelse, hvori mit tidligere erhvervede Kjendskab til den
semitiske Sprogform kom mig tilgode.[35] Jeg haaber, at Mænd som
Westergaard, Lyngbye, V. Thomsen og Wimmer, der alle have været mine
Tilhørere, have medtaget Adskilligt fra mig til deres i særlige og
fjernere Retninger førte Studier. -- Den næste Opgave, jeg stillede
mig, og mod hvilken jeg tidligere havde stilet hen, var Udprægningen
af en sikker, alle Momenter ligelig omfattende Methode for
Behandlingen af Oldtidsværkerne, navnlig da Litteraturværkerne, til
Fastsættelse af deres Plads og Form og til udtømmende Udfinden af
deres Indhold og Vidnesbyrd. Grændsen imellem Græsk og Latin maatte
naturligvis her falde bort. Med denne Forberedelse skulde da gaaes
frem til Beskuelse af Oldtidens Kulturindhold, som det fremtræder
dels i enkelte Hovedskikkelser og Hovedværker, dels i Overblik over
hele Sider af Oldtidslivet, saaledes at ikke en forudfattet
Betragtning af Oldtiden som en bedre Mønstertid lagdes til Grund, men
Blikket paa engang rettedes paa det Almenmenneskelige og Fælles og
paa de karakteristiske Modsætninger imellem det Antike og Primitive
og det Moderne, naturligvis med Fremdragen af det Skjønneste og
Bedste i den primitivere Kultur. Efter de her antydede Grundtræk
søgte jeg, vistnok ikke altid sikkert og konsekvent, at indrette mine
Forelæsninger og Øvelser. Imellem Forelæsningerne blev mere og mere
Forelæsningen over philologisk Encyclopædi den vigtigste. Efter en
muligst skarp Bestemmelse og Begrændsning af Philologiens Opgave som
Form for den alsidige historiske Beskuelse af Kulturtilstande og
specielt af den klassiske Philologis Opgave foredrog jeg i denne
Forelæsning den hele almindelige Sprogbetragtning som Grundlag for
det specielle Studium af Græsk og Latin og dernæst den philologiske
Methodik, Kritiken og Hermeneutiken i dens forskjellige Former, f.
Ex. som særlig archæologisk, hvorefter jeg sluttede med et Overblik
over de Discipliner, i hvilke Philologien som historisk Videnskab
samler og fremstiller Hovedretningerne i den antike Kulturudvikling.
Der var Afsnit af denne Forelæsning, som jeg beklager ikke at have
fundet Tid og Leilighed til at udgive. Til denne centrale Forelæsning
sluttede sig udførlige Foredrag over de romerske Statsindretninger
med en almindelig Indledning om Kilderne til den romerske historiske
Oldkyndighed og over den romerske Litteraturs Historie samt enkelte
Forelæsninger over speciellere Gjenstande, saasom (før Udgivelsen af
min latinske Grammatik) over Afsnit af den latinske Sproglære og
over antik Metrik.[36] Af latinske Forfattere behandlede jeg hele
Værker eller Stykker af Lucrets, Virgil, Horats, Elegikerne, Persius
og Juvenal, Cicero (Taler og philosophiske Skrifter), Seneca og
Tacitus dels i Forelæsninger, dels saaledes, at efter en forudskikket
orienterende Indledning de Studerende øvede sig i Fortolkning af det
Enkelte med ligeligt Hensyn til Indhold og Iagttagelse af den
grammatiske og lexicalske Sprogbrug. Af den specielle archæologiske
Side (Monumenterne udenfor Litteraturen) behandlede jeg alene de
latinske Indskrifter i en enkelt Øvelsesrække foruden leilighedsvis i
Antikviteterne. Den Adgang, som ved de tydske Universiteter de
philologiske Seminarier give til at kræve skriftlige Prøvearbeider af
de Studerende og til at yde et Vederlag for mere omfattende og
sammenhængende Øvelsesarbeider, kunde stundom savnes. -- Efter
Udgivelsen af min latinske Grammatik i 1841 foredrog jeg et Par Gange
efter Anmodning græsk Syntax efter samme System, hvoraf fremgik den i
1846 trykte Fremstilling af samme, ligesom jeg da holdt Øvelser over
græske Prosaister, i Førstningen uden Anmeldelse i Lektionskatalogen
for ikke at støde min for den græske Philologi særlig ansatte
Kollega. Med særlig Tilfredshed erindrer jeg en i de Aar holdt Øvelse
over Thukydid, hvori syv særdeles flinke Studerende deltog med den
livligste Interesse; destoværre døde to af dem (Schwartz og
Christensen) kort efter, den ene efter faa Dages Sygdom, og en tredie
kun faa Aar derpaa ved Begyndelsen af hans Embedsbane (Borries); en
4de (Fibiger) er død senere, og kun tre af dem leve saaledes endnu.
Mine fleste Tilhørere fra dette Tidsrum af min Virksomhed indtage nu,
efterat dog ikke ganske faa af dem ere gaaede bort eller satte i
Hvile, med et Par fra min senere Virksomhedsperiode samtlige
Rektorpladser ved vore Skoler og andre Lærerstillinger. -- Oftere
havde jeg den ved vort isolerede Universitet sjeldne Opmuntring at se
en eller endog samtidig flere norske Studerende, derimellem den
senere Expeditionssekretær i Kirke- og Skoledepartementet Hartvig
Nissen, imellem Tilhørerne eller Deltagerne i mine Øvelser,
nogle Gange en svensk, saaledes en kort Tid P. Genberg, død som
Biskop i Kalmar efter i kort Tid at have været Statsraad for
"Ekklesiastikærenderne". Med Glæde saae jeg af og til en
Ikke-Philolog imellem Tilhørerne ved en Forelæsning; for særlige
Forelæsninger af populærere Art over latinske Forfattere eller
romerske Forhold var der neppe Modtagelighed; jeg følte i det
Ringeste intet Kald dertil.
{[35] Om den komparative Sprogforskning i dens Forhold til den
almindelige Sprogbetragtning og til Fremstillingen af de enkelte
Sprog har jeg udtalt mig noget nærmere i et Program fra 1871:
"Sprogvidenskabelige Strøbemærkninger, 4de Stykke" og i Fortalen
til den anden Udgave af min græske Syntax.}
{[36] At min kjære Ven Bojesen i sin "Haandbog i de romerske
Antikviteter", der første Gang udkom 1841, i Fremstillingen af hele
Statsvæsenet, baade hvad Stoffets Anordning og dets Fremstilling
angik, ganske havde lagt mine Forelæsninger, fornemmelig de til
anden Examen, til Grund, var tydeligt nok og var sket med min
Indvilgelse; men Undladelsen af udtrykkelig at omtale dette i
Fortalen paadrog Bojesen en Anklage (i nordisk Litteraturtidende
for 1846 Nr. 40 af endnu levende Overlærer Ostermann), som jeg
maatte betage dens Braad ved en Erklæring (i Nr. 42 for 27de
Oktober). Igjennem Bojesens paa Tydsk oversatte Bog gik
Paavirkningen noget videre omkring.}
Til min akademiske Virksomhed føiede sig en ganske omfattende
Forfattervirksomhed, tildels i nær Sammenhæng med hin og i derved
betinget Form. Endnu som konstitueret Docent udgav jeg, med
Benyttelse af en i Universitetsbibliotheket opbevaret Kollation af et
Pariserhaandskrift, i latinsk Brevform (Epistola critica ad Orellium
af 1828) et textkritisk Arbeide over de sidste Bøger af Ciceros
verrinske Taler, hvorefter endnu samme Aar fulgte min Disputats for
Doktorgraden, i hvilken jeg saaledes klarede Forholdet imellem de
ægte Levninger af den Midten af det første Aarhundrede efter Christus
tilhørende Samling af historiske Oplysninger til Ciceros Taler af G.
Asconius og de mindst tre Aarhundreder senere, men tildels med hine
sammenblandede Stykker af forskjellige Skolekommentarer, at
Resultaterne strax anerkjendtes og ikke senere ere betvivlede. -- Fra
1829 af fulgte derefter en lang Række latinske Programmer til de
akademiske Fester (det første, i Anledning af Prinds Ferdinands og
Arveprindsesse Carolines Formæling, skrevet saa hurtig, at jeg nær
ikke selv havde faaet Bryllup), i hvilke dels undersøgtes
Spørgsmaal af de romerske Statsantikviteter eller den latinske
Litteraturhistorie, dels meddeltes Bemærkninger til Textberigtigelse
og Forklaring af latinske Skribenter (Lucrets og Juvenal), navnlig en
gjennemgribende Textbehandling af fem hidtil i denne Henseende meget
forsømte Taler af Cicero,[37] dels behandledes flere tvivlsomme eller
urigtig fremstillede Punkter af den latinske Sproglære. I 1834 udgav
jeg de indtil da udkomne Programmer i en Samling under Titlen:
Opuscula academica, hvortil i 1842 kom en ny Samling: Opuscula
academica altera med Tilføielse af nogle Smaastykker af beslægtet
Indhold. Naar jeg nu ser tilbage paa denne særlige Del af mit
Forfatterskab, føler jeg vel paa den ene Side en vis Tilfredshed,
idet samtlige disse Afhandlinger, fremgaaede af Undersøgelser,
hvortil mine Forelæsninger førte mig, indeholdt og videnskabelig
begrundede bestemte Resultater, der for den allerstørste Del ere
gaaede over i den philologiske Erkjendelse, derimellem nogle af
større Omfang og Rækkevidde, saasom Undersøgelsen om de romerske
Kolonier, ligesom ogsaa saavel de enkelte Programmer som især
Samlingerne i den philologiske Verden vandt en større Opmærksomhed og
Indflydelse, end der pleier at blive slige Leilighedsskrifter og
Samlinger deraf tildel.[38][39] Men paa den anden Side følte jeg
allerede dengang og udtalte i Fortalen til den første Samling en
Misstemning ved denne spredte og tilfældige Meddelelse af
Enkeltheder, i hvilken den samlede Anskuelse, hvortil de knyttede
sig, neppe kunde antydes. Saare trykkende var mig derhos det
ufortjente Skin af Pedanteri, der faldt paa mig, naar disse tildels
paa Philologiens specielle Enemærker sig bevægende Undersøgelser i
latinsk Indklædning i Universitetets Navn stadig udsendtes til alle
Sider til Folk, hos hvem det var lige urimeligt at forudsætte
Modtagelighed enten for Indholdet eller for Formen.
{[37] Deri understøttedes jeg af Haandskriftshjælpemidler, som min
noget ældre Ven, Dr. N. B. Krarup havde medbragt fra Paris.}
{[38] Begge Samlinger have i mange Aar været udsolgte, og jeg har
gjentagne Gange været opfordret til at foranstalte en ny Udgave;
men jeg har undslaaet mig paa Grund af Besværligheden ved de
Forandringer, Forkortelser og Tilføielser, som enkelte af
Afhandlingerne fordrede, just fordi saa Meget af Indholdet nu var
gaaet over i andre Forfatteres Skrifter.}
{[39] En ny Udgave blev dog senere paabegyndt under Forfatterens
Medvirkning og var saagodtsom færdigtrykt ved hans Død samt er nu
udkommen. #Udgiverens Anm.#}
Naar jeg hvert Aar omtrent tre Gange skulde levere en videnskabelig
Afhandling til Programmet, maatte jeg naturligvis hente Stoffet fra
alle Philologiens Enemærker, ogsaa de fjernere og speciellere,
saameget mere som Forholdene væsentlig indskrænkede mig til den
latinske Philologi og ethvert Forsøg paa at vinde Indgang hos det
ikke-philologiske Publikum ved Valget af populære Emner allerede ved
den latinske Indklædning var tilstrækkelig betegnet som unyttigt. Det
var mig derfor en stor Lettelse, da det i 1837 ved en ny Ordning af
de akademiske Fester bestemtes, at de akademiske Programmer herefter
skulde skrives dels af hvert Aars Rektor, dels af de øvrige
Professorer efter Tour, saa at jeg kun personlig for min Embedstid
beholdt Forpligtelsen til at skrive Programmerne ved overordentlige
Leiligheder og da væsentlig paa Dansk. Jeg efterkom denne
Forpligtelse ved i 1840 som Indbydelsesskrift til Universitetsfesten
i Anledning af Kong Christian VIII's og hans Dronnings Kroning at
udgive: "Blik paa Oldtidens Statsforfatning med Hensyn til
Udviklingen af Monarkiet og en omfattende Statsorganisme" -- en
Afhandling, der indeholder Antydninger af den Betragtning af
Oldtidens, ogsaa særlig den romerskes, politiske Liv, som jeg senere
har udført videre,[40] -- og dernæst i 1842 ved, da Universitetets
Rektor Brøndsted pludselig var død af Følgerne af et Ulykkestilfælde,
i Indbydelsesskriftet til Kongens Fødselsdag den 18de September at
levere første Stykke af en Afhandling om Sprogets Væsen, Udvikling og
Liv. Dette ikke meget omfattende Arbeide (35 Sider i Kvart), der
maatte udføres uden foregaaende Varsel i faa, endda ikke for andre
Beskæftigelser frie Uger, har stedse været mig et af de kjæreste af
mine Smaaskrifter, fordi det lykkedes mig deri, skjøndt i en ikke
blot streng, men tung Form, kort, klart og, om jeg saa maa sige, med
ædruelig Sanddruhed at fremstille indtil et vist Punkt (Ordenes
Udprægning til særlige Funktioner i Sætninger) Sprogets naturlige
Fremkomst af den menneskelige Forestillingsevne igjennem det sig
tilbydende Stof (Lyden) og dets Befæstelse og Udvikling gjennem
ubevidst Samarbeide af de i Meddelelsen Deltagende, med Afvisning af
mange forvirrede, hule eller famlende og usikre Forestillinger selv
hos Mænd som J. Grimm og W. Humboldt.[41] Manglen af en ydre
Anledning af samme Art og andre tildels overmaade forskjellige
Opgaver, der trængte sig imellem, bevirkede, at den afbrudte Traad
først gjenoptoges i 1856 og 1857 i den da af mig som Universitetets
Rektor i to Programmer udgivne udførlige Afhandling: Om de
grammatikalske Betegnelsers (Formers) Tilblivelse og Væsen. Jeg
naaede deri frem til en for min hele Opfattelse saare vigtig Klaring
af de hos Mange og derimellem hos udmærkede historiske Sprogkjendere
forekommende falske og halvt overtroiske Forestillinger om
Modsætningen imellem de saakaldte organiske eller Form-Sprog og de
moderne, mindre formrige Sprog og til den ikke mindre vigtige
Berigtigelse af visse Forestillinger om Forholdet imellem Folkenes
Aandsudvikling og Sprogbygningen. Til Fremstillingen af det til
grammatisk Formbygning eller anden Betegnelse fremskredne Sprogs
videre Udvikling og Bevægelse har jeg for andre Arbeiders Skyld ikke
kunnet naae udenfor mine encyclopædiske Forelæsninger, hvor
Sprogbetragtningen gjennemførtes i sin Helhed, saaledes som jeg i en
noget lettere og populærere Skikkelse foredrog den i en Række
Forelæsninger, som jeg i Efteraaret 1870 efter Opfordring holdt i
Kristiania. Et med disse Programmer beslægtet Arbeide havde jeg i
1835 forelagt Videnskabernes Selskab: Om Kjønnet i Sprogene, især i
Sanskrit, Latin og Græsk, der er trykt i Selskabets philosophiske og
historiske Afhandlingers 5te Rækkes 5te Del, i hvilket adskillige
under Skinnet af Dybsind sig skjulende Fordomme ere fjernede og ved
Siden af Eftervisningen af Kjønsforestillingens tilfældige og derfor
saare vaklende Optræden i Sproget tillige et Hovedpunkt af
Kasuslæren: Forholdet imellem Nominativ og Akkusativ paa den ene Side
og de øvrige Kasus paa den anden Side først er bragt paa det Rene,
saaledes som det nu væsentlig betragtes af de Allerfleste.
{[40] Den blev i 1842 oversat paa Tydsk af Sarauw.}
{[41] Mod den Maade, hvorpaa en aandrig, men ikke altid aandelig
ædruelig Kollega nogle Aar efter med en aldeles uvæsentlig
Modifikation af Udgangspunktet optog Afhandlingens øvrige Indhold
som sit eget i et større Værk og derfor af en ungdommelig Tilbeder
pristes som den, der havde naaet et høiere Stade, maatte jeg
nedlægge en Indsigelse, der ikke blev modsagt. Forholdet imellem
mine almensproglige Afhandlinger og Amerikaneren Whitneys Skrifter
vil jeg faae Leilighed til at berøre, naar jeg senere kommer til at
omtale mine i 1875 udgivne "kleine philologische
Schriften".}
Disse sproglige Afhandlinger (tilligemed de i 1871 som Program
udgivne sprogvidenskabelige Strøbemærkninger) ere senere oversatte
paa Tydsk og udgjøre den større Del af mine "kleine philologische
Schriften" (Leipzig 1875). Derimod er deri ikke optaget to i
Videnskabernes Selskab forelagte Afhandlinger om nogle Punkter af
Sprogenes Forhold og Stilling i Kulturudviklingen (ved Selskabets
Jubelfest i 1842) og om den antike Metriks Grundbegreber, hvilken
sidste i Udtog er optagen i Oversigten over Selskabets Forhandlinger
for 1841 og derfra uden min Medvirkning oversat paa Tydsk i "Gelehrte
Anzeigen der bayerischen Academie" for 1842. Den gaaer ud paa at
bevise en Sætning, som man ikke skulde troe trængte til noget Bevis,
nemlig at den antike Versbygning hvilede paa Kvantiteten, ikke som
vor paa Accenten, fordi i de Gamles prosaiske Udtale virkelig
Kvantiteten, ikke Accenten, var det Fremherskende; her som paa andre
Punkter maatte jeg baade mod Philologer og Ikke-Philologer kæmpe for
den Anskuelse, at Natur, ikke Kunst og Valg, var Grundlaget for de
gamle Folks Benyttelse af deres Sprog. -- Jeg kom tilbage til denne
Gjenstand i 1867, da jeg i et Program udgav første Stykke af en
kortfattet græsk Metrik, som der destoværre dengang ikke blev
Leilighed til at slutte, og som det nu vilde være mig vanskeligt at
fuldende, skjøndt jeg havde stor Lyst dertil for at bringe Simpelhed
og Klarhed tilveie paa et Omraade, som falsk Spekulation og
Indblanding af en endda, hvad Oldtiden angaaer, meget usikker
Musiklære har gjort til et af de vildsomste og mest afskrækkende i
Philologien.
Til denne lange Række af monographiske Arbeider, hvortil endnu i
1830 kom en Textudgave til Skolebrug af (12) udvalgte Taler af Cicero
(senere oftere udgivne paany) og i 1835 af Ciceros Cato major og
Lælius med ikke faa Rettelser, der retfærdiggjordes i Fortalerne og i
et i mine Opuscula optaget Program, samt i 1843 af "Carmina selecta
poetarum aliquot latinorum", sluttede sig endelig et større Værk,
nemlig min i 1839 udkomne Bearbeidelse af Ciceros Skrift: #de finibus
bonorum et malorum#. I denne Bearbeidelse søgte jeg paa et enkelt
vigtigt og vanskeligt Skrift af den latinske Prosas Hovedforfatter
strengt at gjennemføre de Grundsætninger for kritisk Textbehandling
og fyldig Fortolkning, som jeg havde tilegnet mig, idet saavel enhver
Særegenhed i Sprogbrugen oplystes, som Indholdet opklaredes i sig
selv og i dets Sammenhæng med og Afhængighed af den græske
Skolephilosophi og heller ikke Svagheden i Ciceros philosophiske
Forfatterskab og de deraf fremkomne Pletter oversaaes eller
tildækkedes. Idet derhos tillige til Methodens Retfærdiggjørelse og
til Advarsel og Belærelse det Mangelfulde og rent Forkerte i den
nærmest forudgaaende (Goerenz's) Behandling af dette Ciceros Skrift
maatte paavises, voxede Kommentaren med særskilt tilføiede Excurser
op til et betydeligt Omfang, men indtog tillige, som jeg vel tør
sige, strax en siden ikke anfægtet Plads som veivisende Hovedarbeide
paa det nærmeste philologiske Omraade. Efter en ved Omfanget betinget
langsom Udbredelse fremtraadte Værket i en ny Udgave i 1869,
hvorefter med kortere Mellemrum fulgte en tredie i 1876[42].
{[42] Et i New-York paabegyndt eller udkommet Eftertryk har jeg
ikke set. -- Det vilde være uskjønsomt ikke her at nævne, at min
jævnaldrende Discipel Wesenberg, der allerede tidligere havde givet
Supplementer til min Behandling af Ciceros Taler, atter ved dette
Arbeide fra dets Begyndelse af ydede mig Bidrag af kritisk og
sproglig Art.}
Fra dette omfattende specielle og med "Eruditionens" ydre Mærker
optrædende Arbeide førtes jeg over til en almindeligere og i meget
beskednere Form sig indklædende Opgave, idet jeg opfordredes til at
udarbeide en latinsk Skolegrammatik, som kunde afløse Badens, der
havde været benyttet i en lang Aarrække. Jeg tilstaaer oprigtig, at
jeg i Begyndelsen med en vis Fornemhed afviste Tanken om at skrive en
Bog, der for lang Tid uadskillelig vilde knytte mit Navn til
Skolebænken og hos den opvoxende Slægt med Navnet forbinde en
eiendommelig Forestilling om min Person, men jeg overvandt snart
denne Modstræben ved at gjøre mig det klart, hvad der kunde udrettes
ved at gyde det traditionelle Stof og de igjennem Aarhundreder
forplantede løse Begrebsbestemmelser og usikre og kun halvt træffende
Regler i en ny Form, i hvilken Indsigt i Sprogets Stræben og
Bevægelse forenede sig med omhyggelig Iagttagelse og fik Udtryk i
skarpt formulerede og begrændsede og just derved trods Skinnet af
Vanskelighed lettere Begrebsbestemmelser og Regler, og hvor frugtbar
Gjennemførelsen af et saadant Arbeide vilde være for mig selv. Paa
denne Maade opstod min første Gang i 1841 udgivne latinske Sproglære,
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Livserindringer - 08
  • Parts
  • Livserindringer - 01
    Total number of words is 4063
    Total number of unique words is 1637
    35.0 of words are in the 2000 most common words
    49.5 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 02
    Total number of words is 4371
    Total number of unique words is 1845
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    47.5 of words are in the 5000 most common words
    55.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 03
    Total number of words is 4575
    Total number of unique words is 1789
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.3 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 04
    Total number of words is 4428
    Total number of unique words is 1728
    37.1 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 05
    Total number of words is 4364
    Total number of unique words is 1663
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 06
    Total number of words is 4315
    Total number of unique words is 1606
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    49.6 of words are in the 5000 most common words
    57.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 07
    Total number of words is 4203
    Total number of unique words is 1524
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    46.0 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 08
    Total number of words is 4248
    Total number of unique words is 1675
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.7 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 09
    Total number of words is 4336
    Total number of unique words is 1620
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    60.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 10
    Total number of words is 4232
    Total number of unique words is 1526
    34.6 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    60.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 11
    Total number of words is 4096
    Total number of unique words is 1441
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    48.1 of words are in the 5000 most common words
    56.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 12
    Total number of words is 4209
    Total number of unique words is 1540
    32.3 of words are in the 2000 most common words
    47.6 of words are in the 5000 most common words
    56.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 13
    Total number of words is 4383
    Total number of unique words is 1602
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 14
    Total number of words is 4271
    Total number of unique words is 1477
    35.2 of words are in the 2000 most common words
    51.4 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 15
    Total number of words is 4240
    Total number of unique words is 1516
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 16
    Total number of words is 4174
    Total number of unique words is 1516
    33.0 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 17
    Total number of words is 4083
    Total number of unique words is 1523
    32.4 of words are in the 2000 most common words
    49.7 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 18
    Total number of words is 4142
    Total number of unique words is 1528
    31.5 of words are in the 2000 most common words
    47.0 of words are in the 5000 most common words
    55.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 19
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1719
    34.5 of words are in the 2000 most common words
    50.1 of words are in the 5000 most common words
    58.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 20
    Total number of words is 4677
    Total number of unique words is 1389
    39.6 of words are in the 2000 most common words
    56.5 of words are in the 5000 most common words
    65.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 21
    Total number of words is 4358
    Total number of unique words is 1608
    34.2 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    60.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 22
    Total number of words is 4352
    Total number of unique words is 1466
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    53.7 of words are in the 5000 most common words
    61.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 23
    Total number of words is 4392
    Total number of unique words is 1515
    37.3 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    60.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 24
    Total number of words is 4424
    Total number of unique words is 1385
    38.6 of words are in the 2000 most common words
    54.7 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Livserindringer - 25
    Total number of words is 1910
    Total number of unique words is 792
    44.5 of words are in the 2000 most common words
    58.9 of words are in the 5000 most common words
    65.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.