Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 - 4

Total number of words is 4600
Total number of unique words is 1690
35.4 of words are in the 2000 most common words
52.7 of words are in the 5000 most common words
61.7 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
der er meget der taler for denne Formodning. De høie Bjerge, som
omgive hele Nordkysten af Sydamerika, sporer man i Formation og
Skikkelse over paa Trinidad, og naar man kommer ind paa Paria Golfen,
der imod Trinidadsiden er af meget ringe Dybde, opstaaer let den
Tanke, at idetmindste en Deel af den før har været tør. Allerede en
Miil fra Port Spain har man 5 _à_ 6 Favne Vand, og begynder at spore
Mudderet, hvoraf det er opfyldt. Vi ankrede ½ Miil fra Byen paa lidt
over 3 Favne, og nogenlunde dybtgaaende Skibe kunne ikke komme
nærmere. Fra Byen, hvis Baggrund dannes af Bjergenes Affald, strækker
sig Syd efter en stor Slette, som med betydelige Skove gaaer ned til
Paria Golfen; det er denne Slette, paa hvilken de største og fleste
Plantager ere anlagte. Man har begyndt ved Foden af Bjergene og
arbeider sig nu ud imod Golfen, idet Skoven, ved at fældes eller
brændes, forvandles til Agerjord. Der staaer imidlertid meget tilbage
at indvinde paa denne Maade, og i den anden Retning lægge de store
Bjerge betydelige Hindringer iveien for Kommunikationen. Kun omtrent
1/10 af Øen er opdyrket.
Port Spain er en smukt anlagt, rummelig og reenlig By, der udmærker
sig ved brede og luftige Gader (nogle af dem ere endog en Fjerdingvei
lange), gode Boutiker og flere i stor Stiil opførte, offentlige
Bygninger, blandt hvilke een er bleven til paa en ret mærkelig Maade.
Da nemlig Prinds Alfred med Linieskibet St. Georg i 1861 besøgte
endeel af de vestindiske Øer, havde man Haab om, at han ogsaa vilde
besøge Trinidad, og der blev opført en kolossal Bygning til hans
Modtagelse, da Gouvernementshuset ikke var stort nok til en saadan
_fête_, som man agtede at give. Men Prindsen skuffede Forventningen,
og Huset, der kun egner sig til Ballokale, staaer endnu ubenyttet.
Det skal have kostet henved 100,000 Rdl.
Et Springvand i Midten af en stor Allee, der fra Havnen gaaer tværs
igjennem Byen, og en særdeles elegant Iisboutik fortjene ogsaa at
nævnes som Befordrere af Behagelighed og Komfort.
En Kjøretour, som den danske Konsul foranstaltede for Chefen og nogle
af Officererne, var meget interessant, da den, foruden at føre os
igjennem det rige Landskab, tillod os at besee flere Plantager. Den
største Frugtbarhed, Yppighed og Afvexling omgav os, idet vi rullede
ud ad Veien, navnlig vare store Træer i meget smukke fritstaaende
Grupper tilstede, og yderst tilhøire dannede den mørke Skov en dyb --
man kunde næsten sige tungsindig -- Modsætning til sin Fjende, den
lyse Sukkermark, der i Aarenes Løb bekriger den, og tilsidst vil
vinde en fuldkommen Seir ved aldeles at fortrænge den. En rigelig
Vandmængde findes paa Sletten, der endog paa mange Steder ved
Draining maa forvare sig imod en altfor stor Overflod af det ellers i
Tropeegnene saa velkomne Element.
Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove den største og
tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning mest opvakte vor
Beundring. Den var anlagt efter en storartet Maalestok. Tyve til
tredive Mennesker vare beskjæftigede med at føde den tunge Valse med
Sukkerrør; saasnart En havde aflæsset sin Dragt paa den brede Rende,
der førte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente en ny
Dragt. Der var saamegen Plads, at 3 _à_ 4 Mand kunde komme til paa
engang, og en ustandset Kommen og Gaaen fandt Sted mellem Valsehuset
og Pladsen udenfor, til hvilken store Karrer jævnlig ankom fra
Marken, belæssede med Rør. Disse vare afskaarne i omtrent 1½ Alens
Længde og bleve lagte saaledes paa Renden, at de fra Ende til anden
bleve trukne igjennem Valsen. For at jævne dem og styre dem ind under
denne stod der to Mænd, een paa hver Side, bevæbnede med store, tunge
Knive, hvormed de jævnligt huggede løs, idet de i det Hele taget
sørgede for en ligelig Ansamling til Valsen. Den udpressede Saft
lededes igjennem Render til det nærliggende Kogehuus, og til at
bortføre de knuste Rør var der anbragt en sindrig Mekanisme, idet
nemlig en Seildugsrem af Valsens Brede, var udspændt om to Ruller
(den ene tæt under Valsen og den anden oppe). Disse, der vare satte
i Forbindelse med Dampmaskinen, holdt den øverste Flade af Seilduget
(der modtog de udpressede Rør) i en bestandig Bevægelse opad og
afladede saaledes uophørligt disse paa Loftet, hvor de bleve pakkede
paa Vogne, der ved en paa Støtter anlagt Sporvei førtes over Gaarden
til Loftet af det Huus, der skulde tjene dem til Opbevaring. Ned i
dette Huus bleve de da væltede og pakkede, for at tørres og senere
bruges til Brændsel. Kogehuset og et storartet Apparat til
Romdestillationen, hvilke vi ogsaa besaae, vare ligeledes vel
konstruerede og i fuld Virksomhed. Det Sukker, der produceredes, var
dog langtfra saa smukt som St. Croix Sukker, hvilket laae i den
Omstændighed, at det ikke kunde betale sig at fabrikere et Produkt,
der, idet det blev finere, ogsaa vilde blive dyrere. Hvad der navnlig
sætter Planterne en bestemt Grændse, er, efter deres eget Sigende, en
Forhøielse i den engelske Told paa Sukker af en vis Kvalitet, og de
tvinges saaledes til at levere et middelmaadigt Produkt, paa hvilket
de imidlertid ikke savne Afsætning. Denne Plantage tilvirkede aarligt
circa 900 Fade Sukker, et Antal, der, hvor lav en Beregning man end
ansætter, dog repræsenterer en kjøn lille Kapital. Efter Sigende skal
der paa Trinidad være et Par enkelte Plantager, der producere 12 _à_
1400 Fade om Aaret.
Vaaningshuset, som vi kjørte forbi, havde en fortryllende Beliggenhed
og var omgivet af en stor indhegnet Plaine med smukke Trægrupper,
der ikke ubehageligt mindede om en engelsk Park; ligeledes var den
lille By for Arbeiderne ved Plantagen anlagt med særegen Orden og
Nethed.
Hvad der imidlertid paa denne lille Udflugt glædede Øiet, var ikke
alene Naturen, til hvilken man fornemlig føler sig henviist i
Tropeegnene; men det var ogsaa Menneskene. I den af Kulier næsten
udelukkende bestaende Arbeiderbefolkning finder man en Race, der
staaer langt over Negerracen. Kulierne besidde vel ikke saamegen raa
Kraft som Negrene, de ere spinklere af Legemsbygning og en Kuli kan
ikke paa en Arbeidsdag præstere det Samme som en af Afrikas Sønner;
men de ere ingenlunde svage. Lægger man til deres mindre Styrke deres
Nøisomhed og Arbeidsiver, da bliver Totalsummen ikke ufordeelagtig,
og det bedste Beviis paa deres Anvendelighed er det store Antal af
dem paa Øerne i Vestindien, især de engelske. Paa Trinidad ere de i
Særdeleshed fremherskende -- man seer dem overalt; navnlig på Orange
Grove saae vi kun een Neger, alle de andre vare Kulier. Fruentimmerne
saae vi ikke meget til; de anvendes i Regelen i Marken og udmærke
sig fremfor Negerinderne ved det sædelige Liv, de føre.
Ægteskabsovertrædelser straffes efter Sigende strængt af Mændene, der
alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren,
hvis mere dyriske Natur, forværret under Slaveriets Tryk, har sløvet
Blufærdighedsfølelsen.
Sammenligner man en Kuli og en Neger, hvad det Ydre angaaer, da maa
Sympathien tale for den Første. Kulien har et livligt, ofte ædelt
Ansigt og en spinkel, men slank og senestærk Skabning; i sin Gang og
i sit Væsen lægger han Selvfølelse og Gratie for Dagen. Hans sorte,
glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller ogsaa er
det tilbagestrøget og bundet i Nakken; Hovedtøiet bestaaer i et let
broget Tørklæde, dog gaae de ofte uden Hovedbedækning. Et Stykke Tøi
snoet om Lænderne er deres eneste Dragt, naar de arbeide; men altid
bære de Arm- og Ankelringe, og undertiden bære de om Halsen en Kjæde
eller et Baand med en Mynt eller Medaillon hængende paa Brystet. Paa
disse Prydelser sætte de meget Priis, og de anskaffe sig dem af et
saa ædelt Metal, som de kunne faae Raad til. Deres Levemaade er, som
alle Hinduers, overmaade tarvelig og bestaaer næsten udelukkende af
Riis; de skulle ligeledes være meget ædruelige.
Man kan maaskee finde det utilbørligt at anstille en Sammenligning
mellem Kulien og Negeren, idet man vil anføre, at den sidste under
det demoraliserende Slaverisystem er sunken ned til sin nuværende
lave aandelige Tilstand. Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog
erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fødeland, og at det netop er
den Omstændighed, der har bragt ham i fremmed Trældom. I selve
Negerens sandselige Natur ligger Spiren til hans Undergang i aandelig
Henseende, og den pludselige, uforberedte Frigivelse har i
Almindelighed været et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som
for hans Herrer. Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige
Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt hos Slaven
har forædlet sig til Skarpsindighed og Intelligens hos den Frie; men
de filantropiske Ideer, som man for Negerens Vedkommende bringer med
sig fra Europa, faae dog et slemt Stød, naar man i længere Tid
betragter Racen i Vestindien.
Dømmer man efter, hvad man seer, da skjønne vi ikke rettere, end at
Kulien i sin primitive Tilstand staaer langt over Negeren, hvis ofte
fremtrædende idiotiske Præg vækker Mistvivl om Muligheden af denne
Races Evne til at forædles alene ved aandelige Midler. Blandingen
med det hvide Blod maa vel snarere tænkes at kunne bidrage hertil.
Med Kulierne synes det Omvendte at være Tilfældet, idet man nemlig i
deres intellektuelle Evner seer den solidere Grundvold, hvorpaa den
fremskridende Kulturtilstand kunde bygges.
Efter at have indtaget en lille Frokost hos en med Konsulen bekjendt
engelsk Familie, der kom os imøde med stor Hjertelighed, kjørte vi
til vor Udflugts yderste Maal, en deilig Dal ved Navn Eldorado,
hvor vi besøgte en ret interessant Institution, et Asyl for
forældreløse Kulibørn. Igjennem den vel anlagte Bygning førtes vi af
Forstanderinden, en ældre engelsk Dame, som med stor Forekommenhed
fremviste de forskjellige Lokaliteter, der udmærkede sig ved
Reenlighed, god Orden og praktisk Indretning. Anstalten bestaaer ved
frivillige Bidrag af de paa Trinidad boende Europæere og har til
Formaal indtil det 14de Aar at opdrage Børnene i den kristelige
Religion, idet den tillige udvikler deres Anlæg for praktisk
Virksomhed i det borgerlige Liv og saavidt muligt skaffer dem
Ansættelse, naar de skulle ud i Verden. Stiftelsen tæller omtrent 60
Børn i alle Aldere fra 2 til 14 Aar. Da vi kom, vare de ude i Haven
og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skoleværelset, hvor Præsten
fra den nærliggende By gjorde En og Anden nogle faa Spørgsmaal,
hvorpaa han begyndte en Psalme, som Børnene istemmede.
Ihvorvel der ved denne religieuse Forestilling paa Kommando (der
falder saa ganske i den engelske Smag) var Noget, der ikke tiltalte
os, var der dog noget Rørende i at see disse smaa mørkladne
Skabninger og høre deres spæde Stemmer hæve sig med Tillid til de
Faderløses Fader. Alt lod ogsaa formode, at den kristelige Følelse,
der søges vakt hos Børnene, understøttes af en omhyggelig Pleie og
en sund Opdragelse; de smaa Kulier, der vare tarveligt, men net
klædte, lode til at befinde sig vel i deres Fristed, som vi forlode
med de bedste Ønsker for deres fremtidige Vel. Dog maatte vi
forinden, efter Stedets Skik, skrive vore Navne i en Bog, hvori alle
Besøg indføres.
Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor lade os nøie
med, hvad vi havde seet, og kjøre tilbage til Port Spain. Der er
ingen Ting fuldkommen i denne Verden, og vi maatte betale Dagens
Glæde ved under hele Kjørselen, der varede et Par Timer, at blive
indbalsamerede i umaadelige Støvskyer, der nu, da vi havde Vinden
med os, stadig indhyllede os. Det var et Douchebad af Støv: Haar og
Bakkenbarter bleve graa i et Øieblik, ikke at tale om Klæderne.
Heden var ogsaa meget stor, og Sveden, som den fremlokkede, var
just ikke skikket til at formindske Ubehageligheden ved den
overvældende Tørhed. En alvorlig Børsten, Banken og Vasken, da vi
kom ombord i Korvetten, gjorde imidlertid Ende paa denne støvede
Poenitentsetilstand, og Indtrykket af den smukke Dag førte vi os
ubeskaaret til Indtægt.
Efter c. 5 Dages Ophold, under hvilket Høfligheder vare udvexlede med
Autoriteterne og Artighed fra forskjellige Sider viist Skibets
Officerer, forlod Korvetten Port Spain den 6te Mai. Et Besøg til den
bekjendte Beg Sø, der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af
Paria Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne
benyttede Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig
Kolibrier, der forefandtes paa Øen i et rigt Udvalg og i meget
skjønne Exemplarer.
Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved Fredrikssted.


Ved de danske Øer.
(9de Mai -- 1ste Juni).

I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske
Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' Havn for at gaae hjem, og
fra den Tid viste der sig ingen Orlogsmand af den nævnte Nation i
vore vestindiske Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien
modtog fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. Alt
tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde været 10
Maaneder hjemmefra, ikke længere var nødvendig derude, eftersom
Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke
paa Hjemreise. Ministeriet havde af de i den senere Tid indløbne
Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at forlade
Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, og da Gouverneuren
-- efter foregaaende Konference med Chefen -- under 24de Mai gav den
Erklæring, at han for sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens
Nærværelse for nødvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde
Sted strax efter den europæiske Posts Ankomst den 1ste Juni.
Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjøringen til
Hjemreisen med den hyggelige Følelse, der altid knytter sig til
Tanken om at gjensee Fædrelandet, som man i længere Tid har været
borte fra. Men idet man kastede et Tilbageblik netop paa denne Tid,
fremstillede sig ogsaa for Tanken de mange Hjem, som elskværdige
Familiers Gjæstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand,
vi løsnede ved at sige Farvel til vore Øer; det var derfor heller
ikke uden en oprigtig Følelse af Taknemlighed, vi toge Afsked med de
vakkre Folk, vi under vort Ophold havde lært at kjende, og komme
disse Linier dem for Øie, haabe vi, at de ville modtage den venlige
Hilsen, som Heimdal paa denne Maade sender dem.
Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s.
v., samlede Gouverneuren, et Par Dage før Afreisen, Chefen og
Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel
Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en længere Samvirken og
et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os
behageligt, af Gouverneuren at høre Korvettens Tjeneste anerkjendt,
medens vi her gjøre os en Fornøielse af at anerkjende de liberale
Hensyn, han tog til dens øvrige Mission, hvorved Tjenesten ogsaa
vandt baade i Nytte og i Behagelighed.
Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener til Danmark
protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord,
Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat -- og den
1ste Juni sank først St. Croix og dernæst St. Thomas under den
sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent.


Hjemreise. Oversigt.

Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen
op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde løbe
Nord efter. Men nu opdagede vi, at vi førte nogle vestindiske
Snyltegjæster med os, som vi hellere vilde have efterladt --
Korvetten, der paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt
igjennem Vandet, og det kunde ikke være Andet end et tykt Lag af
Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde vor
Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten var aftaklet og
halet ind i Dokken herhjemme, at dette i høi Grad var Tilfældet. Et
tykt Lag, en Slags Koraldannelse, tæt indvævet med Skaller, Søgræs og
Langhalse, var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik
betydeligt op ad Siderne; Agter gik det høiest op, For havde derimod
Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort.
Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som muligt afsted. Var
der ikke sparet paa Seil under det øvrige Togt, blev der endnu mindre
paa Hjemreisen; men alt hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det
hedder i Visen) hjalp det dog ikke -- Farten vilde ikke over de 9 --
og det var først efter nogle Dages Forløb, da det Værste af vort
uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at gjøre noget
mere Vei.
Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra Kanalen Syd i omtrent
til Madeira, for at fange Østpassaten, der da jævnt blæser En ud til
Vestindien; men netop denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei
tilbage, og naar man forlader Vestindien, benytter man derfor
Østpassaten til at strække Nord efter langs med Golfstrømmen.
Østpassaten ophører omtrent ved Bermuda, og man skal nu fange
Vestpassaten, der blæser fra New-York over mod Kanalen. Om Vinteren
faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme
velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk
Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor
Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, mistede vi denne og fik
Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten,
slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi
paa een Dag nær holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig
Indretning og, benyttet paa en hensigtsmæssig Maade, en Besparelse
istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at være
en Repræsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger,
forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Følelse, man ombord
betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse -- Kullene -- der i sig
gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstærke eller modarbeide
Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk
Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive deres
Falliterklæring. Der er intet mere dræbende ombord, end at ligge i et
langvarigt Stille og rulle magtesløs i en død Sø, medens Seilene
slaae ud og ind mod Reisningen, Solen brænder og en overbord kastet
Flaskeprop kan holdes hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det
Udtryk, hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner
denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trøst, at
"Stille er halv god Vind", at sætte imod denne trykkende Tilstand;
stod den paa i længere Tid, kunde man komme paa Rançon med Vand og
Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu
derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og
Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden -- det er dog nok saa
poetisk.
Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den ene Dag som den
anden, medens den daglige Tjeneste gik sin vante Gang og Korvetten
mere og mere nærmede sig Hjemmet. Men inden dette drager os altfor
stærkt ved at vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor
eensformige Søreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi
forlode, idet vi ville søge at give en samlet Oversigt over vort
Ophold "ved de danske Øer".
[Illustration: Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen.]
* * * * *
At levere en Beskrivelse over vore Øer i Vestindien er ikke vor Sag.
De ere beskrevne af Adskillige. John Knox har i 1852 udgivet _»A
historical account of St. Thomas, with notices of St. Croix and St.
Johns«_; Lieutenant Mariboe har i "Erindringer fra en Søreise" 1860
leveret en kort Skizze, og endelig er der i indeværende Aar udkommet
tre Pjecer (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og _»Spectator«_) om Øerne,
deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke man kan finde de
detaillerede Fremstillinger, som det ikke er disse Liniers Opgave at
dvæle ved. Hvad vi nærmest agte at gjengive, er Korvettens Liv ved
Øerne og det Indtryk, som disse have efterladt hos os -- vor
Beretning er kun en Skjærv til den Gave, hvormed ovennævnte
Forfattere have beriget Publikum.
Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae da til Ankers
indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), der ligger lige i det mod
Syd vendende Havneindløb, indenfor hvilket det rummelige Havnebassin,
omgivet af høie Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen,
seer man Byen hæve sig malerisk paa sine tre Høie, idet den staaer i
Forbindelse med Vandet ved en Mængde Broer, der ere Ladesteder for
Kjøbmændene, hvis Skilte prange over dem med store Bogstaver.
Tilhøire i Havnen (den østlige Side) ligge de oplagte Skibe, store
Amerikanere og Andre, der ville være ude af Veien. Midt i Havnen,
bekvemt for at komme og gaae, ligge gjerne Orlogsmændene, og
tilvenstre (den vestlige Side) de store engelske Damppaketter tæt
ovre ved en bakket lille Halvø, der kun ved en smal Strimmel er
forbunden med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner
saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv lige ved Haanden.
Seer man ud af Havnen (sydefter), har man i det Fjerne St. Croix, og
tilhøire paa en høi Bakke ved Indløbet Telegraphen paa Cowells
Batteri, fra hvilket ethvert Skib, der nærmer sig Havnen, signaleres.
Er det da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder man
skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder Ankomsten, og det
varer da ikke længe, inden den stolte Brevdrager bøier ind i Havnen,
hvor en Mængde Baade vente dens Ankomst, ikke at tale om de
Dampskibe, der gaae paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og
Luvartsøerne). Med Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store
Kammerat fra Moderlandet, som losser Baller og Brevsække lystigt ud
til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen ind og Passagererne
ombord, før de hilse med et Kanonskud og gaae deres forskjellige
Veie. Man behøver blot at see saadan en Scene eengang, for at faae et
Begreb om det Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag,
maa føre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen kun
en lav Procent af de Penge, der tjenes i St. Thomas, hvor
Handelsskibe, som oftest af betydelig Størrelse, komme og gaae
bestandigt. Postforbindelsen er vel af Vigtighed og Interesse for
Byen; men vi troe, at man har Uret i at antage, at St. Thomas vil
falde, hvis Paketstationen blev forlagt til Antigua -- et
Skræmmebillede, der i de senere Aar har foraarsaget mangt et
aandeligt Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe er
Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav Agenten for
_»the Royal-Mail-Steam - Packet - Company«_ Hr. Cameron (der, i
Parenthes være det sagt, for sine ved flere Leiligheder ydede
Tjenester mod den danske Regjering, under vort Ophold udnævntes til
Ridder af Dannebroge) tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et
Andragende om at maatte anlægge en Flydedok, paa hvilket der under
29de April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa nogen
Fraflytning, som man desuden vil betænke sig meget paa fra
Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene vedkommende, i
saa god en Orden som man kan ønske sig.
For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode Haab, samt
Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det en betydelig Fordeel,
der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, at Havarister af alle Størrelser
kunne finde Hjælp i St. Thomas' Havn, istedetfor at løbe til Havana,
der ligger henved 300 Miil i Læ af den. Allerede nu er Havarister en
af St. Thomas' største Indtægtskilder, uagtet Skibe, der stikke over
11 Fod, ikke kunne repareres paa Bedingen, saa at man tør antage, at
disses Antal vil stige betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok.
Fra Korvettens Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere
indeholder den Bestemmelse, at "danske Orlogsmænd til enhver Tid
skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme i Dokken",
samt at denne skal være 300 (eng.) Fod lang, 100 Fod bred og
forholdsviis dyb -- Dimensioner, der ere meer end tilstrækkelige for
hvilketsomhelst af vore Skibe.
Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde et Savn, som
længe har været følt af de Skibe, der besøge Havnen, vil denne under
alle Eventualiteter ved sin udmærkede Beliggenhed og sin naturlige
Sikkerhed vedblive at bevare sin Vigtighed for den vestindiske
Skibsfart -- uafhængigt af, om den er Station for den europæiske
Post eller ei. Da Indløbet til Havnen ligger i Nord og Syd, er den
østlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, der nemt kunne
komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa er, at en lille Bugseerbaad,
den eneste, der existerer, sjælden eller aldrig bruges og aldeles
ikke kan betale sig. I Havnen selv er der fortræffelig Plads, og
ingen Sø med nogensomhelst Vind. Det er aldeles ubeføiet, at man
kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under
Epidemier -- der bringes fra de befængte Steder netop ved
Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englænderne være nogen
Grund til at antage Havnen for mindre sund, idet Postdampskibene
ligge i den mindst sunde Deel af denne, tæt under den tidligere
omtalte Halvø, der danner den vestlige Side af Havnen, og man har som
en Grund hertil tænkt sig de store Kuloplag, der i den stærke Varme
antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere Tid har man tænkt
sig, at en anden Grund kunde bidrage hertil, den nemlig, at den
smalle Landtunge, der forbinder Halvøen med den egentlige Ø, paa en
uheldig Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen.
Under Korvettens Ophold havde man sin Opmærksomhed henvendt paa dette
Spørgsmaal, og man kom til det Resultat, at denne Deel af Havnen
("Orkanhullet", saaledes kaldet, fordi Skibene fortøie der under
slige Tilfælde) vilde vinde ved en Gjennemskæring af hiin Landtunge,
idet den herved bevirkede Gjennemstrømning af Vandet deels vilde
holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at bortføre
det bedærvede Vand, vilde fremkalde en forbedret Atmosfære. Fra
Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskæring, som sikkert snart
vil finde Sted, hvis den ikke alt er begyndt. Korvetten foretog
ligeledes nogle Opmaalinger udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund
opdagedes, om hvilken Bekjendtgjørelse udgik fra Gouvernementet.
Det er en broget Scene, der møder En, naar man træder i Land i St.
Thomas. Masser af alle Slags Fartøier beleire Broen, hvor der er
stort Koncilium Sladerastikum af Negere, Matroser, Negerinder og Børn
i alle Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger
ligeoverfor, ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk
By man var kommen til -- mødte man imidlertid en Politibetjent af den
gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog overbeviist derom paa
Øieblikket. Men det er ogsaa kun for et Øieblik, man herved kan
bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, møder man den
mørke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den
driftige Tydsker og den travle Amerikaner -- af Danske seer man kun
Faa. Men skjøndt Nationaliteten ikke er stærkt repræsenteret, er
Følelsen for Danmark ved flere Leiligheder fremtrædende, og den har i
Vestindien bevaret sig paa en mærkelig Maade, især naar man seer hen
til de mange forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer.
Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. Af og til komme
nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, undertiden endog
Sangere; men der er intet fast Theater, ihvorvel Byen synes at være
rig nok til at understøtte et saadant. Det eneste offentlige
Forsamlingssted er en net lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen,
hvor Garnisonen spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er
Iisboutiken, der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, et ret
behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen med en brændende
Cigar og en _sherry-cobler_ (en Blanding af raspet Iis, _sherry_,
Sukker og Lemon, som man nyder gjennem et Straa) og betragte de
Forbigaaende, er en momentan Tidsfordriv, som især i Begyndelsen har
megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere gjorte,
foretrækker man en Familiekreds eller det velindrettede Athenæum,
hvor der er et rigt Udvalg af aandelig Føde. At nyde Iis er man i
Begyndelsen tilbøielig til i Varmen; men man bemærker snart, at den
derved øieblikkelig tilveiebragte Kjøling meget mere lader En føle
den efterfølgende Hede, og man indskrænker Brugen af Iis saa meget
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 - 5