Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 - 3

Total number of words is 4581
Total number of unique words is 1628
35.0 of words are in the 2000 most common words
49.9 of words are in the 5000 most common words
58.3 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.

Hvad der mest kunde ventes at ville give nogen Bevægelse ved vore
Øer, var Muligheden af en Krig mellem England og Nordamerika i
Anledning af Trent-Affairen; men da Krigen ialtfald ikke vilde
udbryde før vor Tilbagekomst, var dette ingen Hindring for den
omtalte Tour, der havde til Hensigt at vise Flaget ved Havana og Ny
Granadas Havne. Man havde med Villie ladet Tidspunktet for
Korvettens Afgang rykke hen i December, da Sundhedsforholdene ved
Havana i den hede Tid vare meget slette. Guul Feber, som ikke i det
indeværende Aar fandtes paa nogen af Øerne, rasede stærkt der, og
jævnligt indløb der Efterretninger om Sygdom og Dødsfald paa Skibene
i Havnen.
Ved at vente til midt i December opnaaede vi ogsaa at faae et mere
bestemt Formaal, idet der nemlig indkom en Skrivelse til
Gouvernementet fra den danske Vicekonsul i St. Marta (Republiken Ny
Granada), i hvilken han beklagede sig over Tilstanden i denne
Republik, hvor Forholdene vare af samme Natur som i Venezuela. Han
selv var endog blevet brandskattet og tre Gange fængslet, uden Hensyn
til hans Stilling som Konsul, og han yttrede derfor det levende
Ønske, at Korvetten Heimdal maatte komme til St. Marta for at
haandhæve hans Rettigheder og fordre Opreisning for den Krænkelse,
der var tilføiet den danske Nation, igjennem ham, dens Repræsentant.
Denne Omstændighed foranledigede Gouverneuren til at give os Ordre
til i Slutningen af December at afgaae til St. Marta, muligviis
anløbe den nærliggende By Cartagena, og endelig gaae til Havana for
derfra at tiltræde Reisen til St. Croix saa betids, at vi kunde være
der i Begyndelsen af Februar 1862.
Som man af det Følgende vil erfare, blev denne Plan paa Grund af
tilstødende Omstændigheder noget forandret.
Efterat have tilbragt Juledagene i St. Thomas, gik vi til
Frederikssted, hvorfra vi den 29de December afgik til St. Marta.


Togt til St. Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana.
(29de December 1861 -- 6te Februar 1862).

Hvad der meget letter Seiladsen i de vestindiske Farvande, er den
Omstændighed, at alle Øerne ligge i Passatens Strøg, og man kan
saaledes benytte den friske Østenvind baade til at komme Nord og Syd
i. Skal man tillige vestefter, da har man en god rum Vind og kan
under heldige Omstændigheder løbe fra St. Croix ned til Sydamerikas
Nordkyst paa tre, fire Dage. I Regelen er Passaten ONO., om Vinteren
nordligere, om Sommeren sydligere. Disse Chancer kan man da benytte
efter sin Leilighed.
Vi fik en god, stiv nordøstlig Passat, saaledes at vi løb en 10 _à_
11 Miils Fart, og da Luften var fugtig og kjølig, kom vi i en
nogenlunde ordentlig Vinterstemning. De varme Juledage i St. Thomas
havde spillet Fantasien slemme Puds, og naar Tanken i hine Dage --
paa hvilke Savnet af Hjemmet føles meest -- søgte at fremstille sig
Grantræer, sneebelagte Gader, det lune Indvendige og det kolde
Udvendige, da saae Øiet just det Modsatte.
Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden;
der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed
Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra
Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav.
Om Morgenen havde vi iagttaget en ikke ubetydelig Solformørkelse, og
Kl. 12 Midnat udvexlede vi paa 14° 34' N. B. og 69° 16' V. L. for
Greenwich vore Nyaarsønsker; men de Forsigtigere, der vilde sende et
saadant Ønske hjem pr. Tanketelegraf, besørgede dette samme
Eftermiddag Kl. 6 T. 33 M.; thi da var det netop Midnat i Kjøbenhavn,
hvis Tidsforskjel med det nævnte Sted er 5 T. 27 M.
Allerede den 2den Januar om Aftenen fik vi Nordkysten af Sydamerika
at see; men idet vi satte Dampen op for at løbe ind, beskadigedes den
ene Glider i Maskinen, og vi maatte dreie til og holde Søen om Natten
for at eftersee denne Skade.
Næste Morgen den 3die havde vi Maskinen i Orden saaledes, at vi kunde
benytte den anden Glider, og stode da ind.
De høie sneebedækkede Bjerge, der ligge henved 30 Miil inde i Landet,
ledede os til St. Marta, og ved at følge Pynterne af Kysten kom vi
samme Dag ind i den gode, men meget lille Havn, efter først udenfor
denne at have passeret en befæstet Klippeø (Morro), der saae ret
eiendommelig ud.
Saasnart vi vare komne til Ankers, toges der fat paa det Korvetten
overdragne Hverv. Det oplystes ved en Samtale med Konsulen, Hr. _de_
Mier, at den ham overgaaede Ulempe var skeet under den foregaaende
Regjering. Krav paa de Penge, denne havde afpresset ham, ønskede han
ikke forceret under den nye Regjering, som han frivillig havde laant
betydelige Summer, og derfor paataltes kun den Deel af Sagen, der
angik Konsulens Belæggelse med Arrest. Til den Ende havde Chefen en
mundtlig Konferents med Provindsgeneralen Herrera, hvem han desuden
officielt tilsendte en Skrivelse, der betegnede det ham som
Repræsentant for den danske Regjering overdragne Hverv, samt fordrede
fyldestgjørende Opreisning for den Medfart, der var overgaaet den
danske Konsul.
General Herrera beklagede meget de stedfundne Begivenheder, men
fralagde sig med det Samme al Deeltagelse i disse, der vare skete
under den foregaaende Regjering og for hvilke han derfor ikke kunde
bære noget Ansvar. Som Svar paa Chefens officielle Skrivelse afgav
han en skriftlig Erklæring i denne Aand, hvori han tillige tilsagde
alle Danske i Almindelighed og den danske Konsul i Særdeleshed
Retfærdighed og høflig Behandling af Republiken Ny Granadas
Regjering.
Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjørende var
tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et Besøg ombord i
Korvetten og modtog den Salut, der efter hans Rang tilkom ham.
Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og vi vare glade
ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget interessante
Opholdssted.
I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde. Byen selv er ussel
og forfalden og kun bekjendt deraf, at Frihedshelten Bolivar
udaandede indenfor dens Mure. Paa Grund af dens indelukkede
Beliggenhed, der forhindrer Søbrisens velgjørende Luftning, er den
meget kvalm, og i de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig
igjennem hver Formiddag, medens vi saae Skyerne sænke sig mere og
mere i de umaadelige Bjergkløfter, hvor de tillavede en Brygning af
Torden og Lynild, der præcis Kl. 4 hver Eftermiddag i en Syndflod af
Regn skyllede ned over os. Alt maatte da lukkes til, og Temperaturen
under Dækket blev næsten utaalelig; men Folkene vidste at afvinde
Regnen dens gode Side ved at møde paa Dækket med alle de Pøse og
Ballier, de kunde faae fat i, for at opsamle Himlens Vand til en
luxurieus Vaskning af Skjorter og Buxer.
Da der ikke forelaae nogen væsentlig Grund til at anløbe den anden
granadinske Havn Cartagena, og da der i Kingston paa Jamaica var
Maskinværksteder, hvor vi kunde faae den beskadigede Glider
repareret, foretrak vi at anløbe denne sidste Havn, saameget mere
som den ikke laa synderlig ude af vor Vei til Havana. Kursen sattes
da den 5te efter Kingston, hvor vi ankom den 8de om Morgenen og strax
begyndte at udbedre Skaden paa vor Maskine.
Jamaica med sine "blaa Bjerge" er et deiligt Syn og Indseilingen ved
Port Royal (det engelske Orlogsværft) overordentlig smuk. Byen
Kingston ligger 3/4 Miil derfra og vi ankrede der, efter i Port Royal
-- hvor vi bleve underrettede om Prinds Alberts Død -- at have
udvexlet Visiter med det engelske Vagtskib. Vi havde Flaget paa halv
Stang, idet vi passerede Havnebatterierne og Vagtskibet, hvor det
engelske Flag i Anledning af Prindsens Død vaiede paa denne Maade. Da
vi vare ankomne til Kingston, gjorde vor Chef sin Opvartning hos den
engelske General-Gouverneur, der boer i Spanishtown, hvortil en
Jernbane fører fra Kingston.
Man faaer et velgjørende Indtryk ved at besøge en engelsk Koloni i
Tropeegnene og føler sig tilfredsstillet ved at see, hvorledes det
sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle disses stagnerende
Forhold. Til den engelske Nations Storhed hører dens stærke Tro paa
sine egne Institutioner, og en sjelden Energi i Karakteren til at
fastholde den nationale Individualitet, Skikke og Sædvaner langt fra
Moderlandet. Paa Klimaet og den farvede Befolkning nær føler man sig
i en engelsk Koloni, som om man var paa et Stykke af Gammel-Englands
Grund. Reenlighed, Ro og Orden udmærker de engelske Byer fremfor de
andre i Tropeegnene, og i Kingston, hvor vi laae et Par Dage, gjorde
vi den samme Erfaring. Den evige, aldrig trætte _policeman_ saae vi
ogsaa her, vel undertiden i et sort Exemplar, men med et roligt og
paapassende Væsen. At Byen har en betydelig Handel og at den ved en
levende Skibsfart staaer i Forbindelse med England, virker jo ogsaa
Sit til, at baade Personer og Ting ere engelske i Form og i Udtryk.
Om Formiddagen den 10de vare vi netop færdige med Maskinen og paa
Nippet til at afgaae til Havana, da der indløb Efterretning om, at
det engelske Linieskib Conqueror (99 Kanoner, 1000 Mand) var strandet
paa Rum-Key, en lille Ø østenfor Bahama Bankerne og beliggende paa
23° 40' N. Br. og 74° 55' Længde vest for Greenwich. Da Chefen for
Orlogsværftet i Port Royal, til hvem der fra det strandede Skib var
indkommen Begjæring om Hjælp, kun havde een Kanonbaad paa Stationen,
og da denne strax blev afsendt med Brød, tog vor Chef Anledning til
at tilbyde Heimdals Assistance, et Tilbud, der blev modtaget med stor
Taknemlighed og saameget mere paaskjønnet som man vidste, at
Korvetten havde Ordre til direkte at anløbe Havana; Rum-Key laae c.
400 eng. Miil fra Kingston og naar vi gik udenfor Instruxionerne, var
det tvivlsomt, om ikke Havana-Touren maatte aldeles opgives, for at
vi kunde være tilbage til vore Øer paa den befalede Tid.
Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors Assistance, blev
ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig Glæde, og da vi samme
Eftermiddag ved Orlogsværftet indtoge endeel Provisioner til det
strandede Skibs Besætning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet
saa flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer. Kl. 7
forlode vi Havnen, og netop som vi vare i Havnemundingen, kom et
Fartøi fra Vagtskibet og fortalte, at man i det Øieblik havde
modtaget en ny Efterretning fra Conqueror, der atter indeholdt en
Begjæring om Provisioner.
Hvormeget vi end havde skyndt os, var det dog blevet mørkt, inden vi
fik kastet los fra Bulværket og vi kom til at gjøre den Erfaring, at
Farvandet til og fra Kingston ikke egner sig vel til Natseilads. De
svære Bøier, der ere udlagte til Linieskibsfortøininger, kunne ikke
sees, før man er lige paa dem, og vi fik ogsaa Skruen uklar af en af
dem. Det var ikke raadeligt at lade Skruen gaae rundt, men efter
nogen Manoeuvre med Stagseilene klaredes den, og Kursen gik mellem
Skjær og langsmed Land, i en ubehagelig Nærhed af begge. Alt løb
imidlertid vel af. Anduvningsfyret passeredes uden videre Begivenhed,
og vi forcerede da Alt hvad vi kunde med Damp og Seil, hvilke Sidste
kun tildeels kunde bruges, da Kursen gik op imod Passaten.
Underveis iagttoge vi ved hyppige Observationer en stærk Strøm, som
satte ind fra Atlanterhavet mod Bahamabankerne, og vi formodede
derfor, at denne Strøm ikke var bleven tilbørlig paaagtet af
Conqueror. Det bekræftede sig ogsaa senere, at dette Skib havde troet
sig fuldkommen klar af Landet, idet det efter Bestikket om Aftenen
skulde gaae 16 eng. Miil udenom den samme Ø, hvorpaa det tidligt om
Morgenen, medens det endnu var mørkt, strandede.
Efter 3 Etmaals uafbrudte Dampen fik vi om Morgenen Vraget i Sigte.
Det var et sørgeligt Syn. Det stolte Skib laae med sine bare Master
og sit allerede kjølbrudte Skrog en lille Fjerdingvei fra Land paa et
Koralrev, som Atlanterhavet væltede sine Brændinger over. Det var
uden Redning fortabt. Heldigviis var hele Besætningen reddet, og da
vi kom længere ind, saae vi iland en Leir af Telte, som den havde
lavet af de bjergede Seil. En Mængde af Takkelagen og Inventariet var
allerede i Land, og vi saae Fartøier i livlig Kommunikation med
Vraget, beskjæftigede med at bjerge det Øvrige, der kunde reddes.
Dagen før vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord i det
engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som vi kom, arriverede 1
Dampskib og 2 Kanonbaade fra den engelske Bahamastation Nassau. Af
hvad vi saaledes saae og erfarede, sluttede vi snart, at vi ikke
vilde være til nogen reel Nytte; thi Skibet var der ikke Tale om at
redde, og til at tage dets Besætning ombord vare de 3 Dampskibe
tilstrækkelige.
Vi stode imidlertid ind mod Øen og ankrede udfor Leiren i 6 Favne
Vand; men da vi dreve for Ankeret, lettede vi igjen og havde, under
Veiledning af en maadelig Lods fra Øen, en vanskelig Indseiling til
en lille Havn (Nelsons H.), hvor vi endelig ankrede.
Chefen gik strax iland og blev meget hjerteligt modtagen af Kaptain
Sotheby, Conquerors Chef, der takkede for den ham tilbudte Hjælp og
sendte Fartøier ombord til Korvetten for at hente den Proviant, vi
havde med fra Kingston. Medens Fartøierne bleve stuvede, havde vi
inviteret den engelske Kadet, der var sendt med dem, til at drikke en
Kop Kaffe i vor Messe, og han gav os en kortfattet Beretning om
Katastrofen, som han endte med den pudsige Yttring: _»well, J'am in
for it; she struck on my watch!«_ Vi kunde ikke bare os for at lee
over den alvorlige Tone, hvormed disse Ord bleve fremførte af den
fjortenaarige _midshipman_, som følte Ansvaret ved Forliset af et
Linieskib paa 100 Kanoner, og hvis Fantasi var opfyldt af skrækkelige
Forestillinger om den første Krigsret. Imidlertid trøstede vi ham saa
godt vi kunde, og det glæder os at kunne berette, at vi fandt ham i
bedste Velgaaende gjøre Tjeneste paa den Flaade, der iaar gjæstede
Kjøbenhavn. Han havde den Ære, tilligemed sin Chef, at blive
_»honorably acquitted«_, hvorimod den vagthavende Officeer blev
_»admonished«_ og Masteren _»reprimanded«_ ved Krigsrettens
Kjendelse.
Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der viste ham megen
Opmærksomhed og om Aftenen, da han tog Afsked, lod ham ledsage med
Fakler til hans Fartøi, medens Linieskibets Musikkorps spillede:
"Danmark, deiligst Vang og Vænge".
Da der ikke var mere for os at gjøre, vare vi allerede næste Dag paa
Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors Postsæk med os. Havde
denne lille Afstikker end ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi
idetmindste foretaget den med god Villie, og som Beviis paa, at denne
blev paaskjønnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende
Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers Tak for den Iver,
den ved denne Leilighed havde udviist.
Førend vi ganske overlade Conqueror til dens sørgelige Skjæbne, kunde
det maaskee interessere Læseren at erfare nogle Enkeltheder om denne
Begivenhed.
Hele Besætningen sendtes til Bermuda til Forhør og Krigsret, og denne
kom til det Resultat, at Skibet var forlist, fordi der ikke var gjort
tilstrækkelig Regning paa Afdrift og for lidt paa Strøm -- fordi den
Vagthavende ikke havde havt Natkikkert ved Haanden -- og fordi
Vendingen i sidste Øieblik var slet. Desuagtet blev Udfaldet af
Dommen, som ovenfor meldt, meget mild; et andet Skib ved Navn
Waterloo omdøbtes til Conqueror, og hele Besætningen kommanderedes
derombord. Imidlertid fandt Admiralitetet, at Retten havde været vel
lemfældig, og udstedte et Cirkulaire, hvori det undrede sig over
Udfaldet og gjorde Marinens Officerer opmærksomme paa, at en Chef
ikke kunde dække sig ved Overstyrmandens (Masterens) Ansvar.
Cirkulairet gav igjen Anledning til en Debat i Overhuset, hvor man
beklagede sig over Admiralitetets Anmasselse: at underkjende en
Krigsretsdom og kaste en Skygge paa den frikjendte Linieskibschef.
Debatten endte med, at Lord Palmerston "fandt det meget smukt, at
Folk forsvarede Kapt. Sothebys Ret saa ivrigt, men han paalagde dem
at interessere sig -- idetmindste lige saa meget -- for Hendes
Majestæts Skibe, som for Kapt. Sotheby". (Latter og Ende paa
Debatten).
Ved Hjælp af Passaten, der nu var med os, kom vi, efter at have
forladt Rum-Key den 15de, hurtigt ned til Østpynten af Cuba, Kap
Maisi. Her fik vi et engelsk Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi
seilede tre Dage sammen med det langs Sydkysten af den omtrent 136
Miil lange Ø Cuba. Ved Hjælp af Marryats Signalsystem -- der
forstaaes af alle Nationers Skibe -- signalerede vi til det, at vi
skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning. Det er
morsomt at seile sammen med et andet Skib -- Notabene, naar man kan
seile det agterud, og denne Tilfredsstillelse havde vi. Endskjøndt
Donegal var bekjendt for at være en god Seiler, kom den dog c. 18
Timer efter os ind til Havana, hvor vi ankom den 21de Januar.
Naar man i kortere eller længere Tid har gjæstet de smaa Byer i
Troperne, er det en særegen europæisk Følelse, hvormed man seer en By
som Havana udfolde sine mægtige Omrids for Øiet. I Forhold til Byen
staae Fæstningsværkerne ved Havneindløbet og Havnen selv, der vrimler
af alle Nationers Skibe. Den mexikanske Krig hidførte, medens vi vare
der, baade engelske, franske og spanske Orlogsmænd, der anløb Havana
paa Reisen til Vera Cruz, og foruden at afgive Salut for det spanske
Flag, deeltoge vi i Sørgesalut for Prinds Albert og Glædessalut over
Prindsen af Asturiens Fødselsdag. Det var en evig Komplimentering og
Retourneren af Visiter. Hs. kgl. Høihed Prinds Alfred, _midshipman_
ombord i det engelske Linieskib George, der kom fra Mexico og skulde
hjem, blev her underrettet om sin Faders Død. Skjøndt den unge Prinds
ikke modtog Besøg, lod han dog vor Chef vide, at han ønskede at tale
med ham, og sendte gjennem ham en Hilsen til Gouverneuren for vore
Øer, ledsaget af en Tak for den Modtagelse, der var bleven ham
tildeel paa disse.
Vi benyttede vort Ophold i Havana til at gjennemstreife den store By
paa kryds og tværs. _»Fabrica de tabacos de la vuelta abajo«_ var et
meget yndet Feltraab, og vi kom under Veir med det ret interessante
Fænomen, at Huse, hvis Adresser vi havde fra diverse Cigarkasser,
aldeles ikke existerede. Hvad der derimod existerede, var Snavs i
Gaderne i den gamle By, hvorimod den nye (Forstæderne) var rummelig
og reenlig. Pragtfulde Kafeer og Bygninger glædede Øiet, men meest
tiltalende af Alt var en stor Plads, hvor den elegante Verden efter
Solnedgang bevægede sig -- tilvogns, tilhest, tilfods -- i alle
mulige Retninger. Her fik man ved den overordentlige Luxus i
Toiletter og Ekvipager ret Begreb om den umaadelige Rigdom. Det var
ogsaa interessant at iagttage den skarpe Demarkationslinie, som her
existerer mellem Hvide og Farvede. "Indgang for Kouleurte" var malet
paa Theatre og andre offentlige Steder, hvor man kunde see denne
Samfundsklasse samlet paa eet Sted og ved Skillerum udelukket fra det
øvrige Publicum.
Som en Mærkelighed kan man anføre, at de fornemme Familier i den
kolde Aarstid (som det var under vort Ophold) for en stor Deel tage
paa Landet, medens de derimod begive sig til Byen paa den varme Tid
af Aaret, i hvilken den gule Feber grasserer stærkest. Vi have ikke
faaet dette Fænomen tilfredsstillende forklaret.
Det maa noteres som en anden Mærkelighed, at denne By, der tæller
200,000 Indvaanere og besøges af et overordentlig Antal Skibe, ikke
har noget Observatorium, der ved dagligt Signal angiver Tiden, saa at
Skibene kunne verificere deres Kronometre. Det Første en engelske
Bestyrelse vilde gjøre, vilde være at anlægge et saadant. For at faae
Rettelsen bestemt paa vore Ure, henvendte vi os til Havnekaptainen,
der boede i et stort Palais og modtog os særdeles høfligt; ved en
Adjutant lod han os ledsage til en Urmager, hos hvem vi fik en Tid
opgivet, der vel senere viste sig at være rigtig, men som vi dengang
dog kun stolede paa, fordi den stemmede med den af os selv beregnede.
Enhver betydelig Søstad bør sørge for at skaffe en officiel Garanti i
saa vigtig en Sag som Kronometres Regulering; for en Orlogsmand, der
altid har tre af disse, er det mindre nødvendigt, da de kontrolere
hinanden indbyrdes; for en Koffardimand, der undertiden kun har eet
Søur, er Sagen af betydelig Vigtighed.
Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var blevet forsynet
med Kul og for endeel provianteret, forlode vi den 27de Januar Havana
og stode Nord i. Gjennem Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix,
hvorhen vi efter en særdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og
denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger.


Ved de danske Øer.
(6te Februar -- 24de April.)

Under Heimdals Fraværelse paa ovennævnte Tour havde den engelske
Korvet Cadmus luret i St. Thomas' Havn paa et Skib, der af den
engelske Konsul i Havana var angivet at være udrustet til
Slavehandel. Da dette Skib forlod Havnen, blev det forfulgt og taget
af Cadmus udenfor det danske Territorium, og bragt til en engelsk Ø
for at kondemneres. Besætningen blev imidlertid frigiven, da der
ikke fandtes tilstrækkelige Beviser for, at den vilde tage Slaver i
Fragt. Vel fandtes der Træ nok til at bygge et Mellemdæk og
Demijohn'er til Vand i Mængde, samt et Kaart over Afrikas Kyst med
Negerudførselsstederne understregede, men en Jury frikjendte, som
sagt, Besætningen, hvorimod Skibet skulde dømmes ved en anden Domstol
og antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren.
Imellem England, Frankrig og Danmark existerer der en Traktat, ifølge
hvilken deres Krigsskibe ere bemyndigede til at visitere mistænkelige
Skibe af disse Nationer. Heimdal var forsynet med en slig Fuldmagt,
men fik ikke Leilighed til at benytte den.
I ovennævnte Tidsrum forefaldt der ellers ikke noget af Interesse ved
Øerne. En stor Deel amerikanske Skibe, hvori Sydstaterne havde Part,
havde efterhaanden samlet sig i St. Thomas' Havn, hvor de lagde op og
afmønstrede deres Mandskab, haabende paa bedre Tider. Et Rygte, der
kort efter vor Ankomst jagede Korvetten fra St. Croix til St. Thomas,
og som lød paa, at en i denne Havn liggende nordamerikansk Orlogsmand
ved armerede Fartøier vilde opbringe indkommende sydlige Staters
Skibe een Miil udenfor Havnen, viste sig at være ugrundet. De
nordamerikanske Orlogsmænd forlode tvertimod efterhaanden Havnen, da
Sumter i Europa havde udspilt den eventyrlige Rolle, den begyndte i
de vestindiske Farvande, og da der desuden indløb Efterretning om, at
Sydstaternes andet armerede Skib Nashville havde overgivet sig.
Den 17de Marts feirede Vicegouverneur Berg sit Embedsjubilæum, men
var allerede dengang stærkt angreben af den Sygdom, som den 16de
April endte hans Liv. Korvetten overførte i denne Anledning
Gouverneur Birch til Begravelsen, ved hvilken den ydede de
foreskrevne militaire Æresbeviisninger.
Da der paa denne Tid ikke var noget, der gjorde Opholdet ved vore Øer
nødvendigt, erholdt Chefen Gouverneurens Tilladelse til at afgaae paa
et 14 Dages Togt til Martinique og Trinidad, dels for at øve
Besætningen, dels for at vise Flaget ved disse Øer.


Togt til Martinique og Trinidad.
(24de April -- 9de Mai.)

Efter 2 Dages Seilads fik vi den 26de Martinique i Sigte og passerede
om Eftermiddagen St. Pierre, der ligger paa den nordvestlige Side af
Øen og er den største By paa denne. Den har imidlertid ingen Havn, og
navnlig i Orkantiden kunne Skibe aldeles ikke ligge her. Fort de
France eller Fort Royal, der ligger i en Bugt nogle Miil sydligere,
har derimod en taalelig Havn, og det var efter denne at vi satte vor
Kurs. Indseilingen i Havnen, som gik for sig i Mørke, var ret
eiendommelig, idet vi først fik Lodsen ombord, da vi, saa at sige,
kun vare et Par Alen fra Ankerpladsen. Samme Lods vilde paadutte os,
at der for kort Tid siden havde været en dansk Orlogsmand inde i
Havnen, hvori vi jo med Sikkerhed kunde modsige ham, og det oplystes
da ogsaa, at det havde været en Hollænder, som han, der deelte sine
Landsmænds (især den simple Klasses) Uvidenhed i Geografi, hævde
antaget for en Dansk.
For en vis Deel af det herværende Publikum syntes der saaledes at
være Anledning til at "vise Flaget", hvilket vi gjorde næste Morgen,
da Byen til Gjengjæld viste sig for os. Den svarede just ikke ganske
til de Forestillinger som vi havde gjort os om den ved at see dens
Lys Aftenen i Forveien; navnlig viste den sig at være meget mindre
end antaget, dog var den venligt beliggende, og de høie Bjerge i
Baggrunden (saavidt vides de høieste paa Antillerne) forøgede mægtigt
Panoramaets Skjønhed. Vegetationen omkring Byen var, paa Grund af den
rigelige Vandmængde fra Bjergene, usædvanlig frisk, og i Byen saae
man en Overflødighed af smukke Haver. Det lader sig ikke nægte, at
Franskmændenes Smag og Nethed er fremtrædende i Alt, hvad der møder
Øiet. Nede ved Havnen var der en stor fiirkantet Plads, omgiven af
prægtige Mango Alleer. Midt paa denne Plaine var der opreist et
Monument over Napoleon den 1stes Gemalinde, Josephine, der som
bekjendt var en Kreolinde og født paa Martinique, og hele Anlæget
afgav en smuk, meget besøgt Spadsereplads. Vistnok maatte vi
tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed,
vi mødte, men man følte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke
heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjæst paa Stedet. Hvad vi
derimod særligt maatte takke Søndagen for, var en ikke ilde udført
Koncert, som Garnisonens Musikcorps, der talte omtrent 60
Instrumenter, gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhøiede det Indtryk,
som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade Stemning
meddeelte Sandserne. Musiken var virkelig smuk, og sammenlignet med
den, vi af vore 2 Hornblæsere ombord opvartedes med, som en kvægende
Manna i Ørkenen.
Vi kunne ikke tilbageholde en Beklagelse over, at Korvetten, der
ellers i alle Retninger var god at være i, savnede et Musikkorps. Et
saadant medgives vel kun større Skibe, men Togtets Beskaffenhed burde
i saa Henseende ogsaa have et Ord at sige. At have lidt Musik til sin
Disposition ombord, er behageligt ved mange Leiligheder; det giver
Besøgende Fornøielse og danner et billigt Supplement til den
Høflighed, man saa gjerne vil vise mod Fremmede paa de forskjellige
Steder, hvor man kommer hen -- Steder, som man næsten aldrig forlader
uden en Taknemligheds Gjæld for modtagen Artighed og Gjæstfrihed. Men
Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende paa
Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller med en
Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den virker gjennem Humeuret
paa Sundheden og har i det Hele taget en dannende Indflydelse; derfor
burde den ikke savnes paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en
saadan Natur som Korvetten Heimdals.
Efter et Par Dages Ophold, hvilket nogle af Officererne benyttede til
at tage op til St. Pierre, hvor der er en sjelden smuk botanisk Have,
forlode vi den 29de Fort Royal og satte Kursen Vesten om St. Lucie,
St. Vincent og Granada til Trinidad.
Den 1ste Mai om Morgenen fik vi Landet at see, om Formiddagen
passerede vi igjennem _bocca di navio_ (Skibsløbet) ind paa Paria
Golfen og ankrede ved Port Spain (Spanishtown, Port d'Espagne) om
Middagen.
Saavel Anduvningen af Trinidad som Indseilingen dertil er baade
interessant og smuk. I Almindelighed løber der langs med Nordkysten
af Øen, som ved et Par smaa Øer med meer eller mindre brede Passager
er skilt fra Fastlandets Nordøstpynt, en meget stærk Strøm vestefter,
og denne frembringer, ved at mødes med Strømmen, der sætter ud fra
Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber. Ved tillige at gaae
imod Bølgebevægelsen, der ogsaa, paa Grund af den staaende østlige
Vind, er i vestlig Retning, tilveiebringer den sidstnævnte Strøm en
betydelig Dønning i Havfladen. Endskjøndt Veiret var smukt og ganske
stille, rullede vi, da vi kom ind i dette Belte, som om vi toge
Overhalinger i en Storm; men da vi gik med fuld Kraft, vare vi snart
indenfor Virkningerne af Oceanbevægelsen og inde i det smalle Indløb,
hvor vi mødtes af den haarde udgaaende Strøm, der bød os ikke at
avancere for rask, men see os om og nærved betragte de skovgroede
Klippeblokke, hvoraf Øerne dannes, hvilket vi da heller ikke undlode.
Det er temmelig almindeligt antaget, at Trinidad engang har været
landfast med Amerika, og ved en Jordrevolution er skilt derfra; og
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 - 4