Germanernes Lærling - 06

Total number of words is 4902
Total number of unique words is 1559
42.9 of words are in the 2000 most common words
56.0 of words are in the 5000 most common words
62.8 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
sagt, at det maatte være en Misforstaaelse, -- han skulde naturligvis
have Brændet ligesom Formanden --
-- Naa saadan -- ja vel! -- he! Godsforvalterens lille runde Mave
syntes at ryste af en stille Latter, der tilspidsede hans Læber og
fik et musikalsk Udtryk i en lang Fløjtetone. Derpaa kastede han
Pennen, gav Voxdugen et resolut lille Slag med Haandfladen, og idet
han pludselig hoppede ned fra Kontorstolen, sagde han:
-- Ja, hør vèd De hvad, Jessen, -- De kan saamæn godt skrive til
Prokurator Meyer imorgen.
-- Hvad mener Godsforvalteren? -- om --
-- Ja, netop ... Jo, gu fører vi Sagen, sagde Ravns mest mjavende
Fistelstemme, medens hans missende Øjne glædede sig over deres
overlegne Skarpsynethed.
-- Men naar vores Bøger -- --
Men en nedladende, belærende Pegefinger prikkede Jessen paa Brystet:
--
-- Ja men, det er de andre, der skal føre Beviset, go'e Mand! ...
Nej, gu udleverer vi ikke vores Bøger ... Ja, lad dem forlange dem
... Vi vèd ikke noget af det; -- Regnskaberne er kommet bort; der har
været en rædsom Uorden paa Godskontoret -- i den forrige Forvalters
Tid naturligvis ... Lad De bare Meyer om det, han er ikke saa -- --.
Nej, de andre, de har sgu ikke deres Papirer i Orden; aa Gud, saadan
Præsteregnskaber, nej, det kender jeg saamæn ... Hvem er det, der
gaar over til Dem? -- aa, det er jo Lærer Hjorth, -- ja det er sandt,
nu skal han nok ikke være Lærer mer --
-- Hvordan det?
-- Naa har De ikke hørt det? jeg trode, han var saadan en intim Ven
af Dem. Jo, jeg var saamæn i Selskab hos Pastor Krarup i Aftes, -- en
lille Lhumber, forstaar De -- og han fortalte, at Hjorth vilde til
København og studere Theologi; -- det var saa godt som afgjort. --
Det passer sig jo ogsaa meget bedre for ham ... Det er jo en opvakt
Fyr ... Og det er et net Pigebarn, han er forlovet med; -- nysselig
skabt, -- det ved Gud -- --
Godsforvalteren havde stampet sine Støvler fast i de pletfri
Galoscher; den lille rundpullede Hat, hvis silkeglinsende Filt han
havde glattet med Albuen, satte han paa sit skaldede og altfor flade
Hoved, hvor den syntes at have siddet fra Fødslen, fuldendende
Ryggens og Nakkens ærværdige Kurve med sin agtbare Kuppel, -- og hans
behandskede Haand strakte sig velvillig frem: --
-- Farvel, Jessen.
-- Ja, saa var der endnu, siden vi var ved Ovnstrup, det med Kirken.
Vi skulde vel snart til at tage fat paa den -- Synet udsatte jo en
hel Del, og De husker nok, vi lovede Provsten, at Vaabenhuset, -- ja
De var jo selv med --
-- Ja vel, ja. -- Aa, men lad os nu se, om de kan tvinge os til
Brændet ... Hvor kan det ellers være, De er bleven saa kirkelig? ...
Naar det endda var mig, hvad? ... men De, -- he, De skulde saamæn
høre, saadan som Pastor Krarup --
-- Aa, det er blot det, at jeg synes, naar man har lovet noget --
-- Saa, synes De det? -- he! det var da ellers en àparte Mening,
afbrød Godsforvalteren ham -- med forkert Betoning paa »aparte« ...
Nej, ser De, naar man har lovet noget, saa er den Sag jo overstaaet
... Men apropos om Deres Kirkelighed, -- hvad er det, Pastor Krarup
fortæller, at De ikke vil lade Deres Datter konfirmere?
Jessen blev blussende rød i den lille Stump Kinder, der var synlig
over hans sorte Skæg, medens han med et fortrædeligt Smil mumlede:
-- Naa, har han nu ogsaa plapret ud med det --?
-- Men Deres Datter, kære Jessen -- det er rigtig en vakker ung Pige
-- særdeles vakker ... men De kan dog ikke lade hende voxe op uden
Religion, -- det gaar dog virkelig ikke an -- --
-- Ja, Hr. Godsforvalter, hvad det angaar, saa mener jeg, at paa de
Omraader -- --
-- Ja, Gud bevares, -- der maa enhver følge sin Overbevisning, -- det
giver jeg Dem fuldstændig Ret i ... Det holder jeg altid paa ... Ja,
jeg selv er, som De vèd, religiøs anlagt ... Følelsesmenneske -- naa,
men Gud bevares! ... Nej, men her er jo kun Tale om den ydre Optræden
... Et saadant usædvanligt Skridt vilde der blive lagt meget Mærke
til, -- der vilde blive talt overmaade meget derom, -- og jeg finder
nok -- at -- i Deres Stilling -- Ja, ja, kære Jessen, ser De, --
saadan, -- dette, -- et Gods, et Gods -- (og Ravn gjorde en bred,
besiddelses-tagende Haandbevægelse) -- det er -- til en vis Grad --
en _In_stitution, -- og enhver -- der indtager en Stilling ved en
saadan _In_stitution, -- maa -- til en vis Grad -- bøje sig -- og --
i sin ydre Optræden -- rette sig -- efter den Aand -- som -- hersker
ved denne _In_stitution -- (Ravn lagde haardnakket Betoningen paa
første Stavelse, som om hans Tanke standsede dèr af Glæde over det
træffende Ord).
-- Det vil sige Grevens Aand?
-- Det vil -- naturligvis -- i sidste Instans -- sige Grevens Aand,
indrømmede Ravn, medens han i en forøget Værdighed druknede sin lille
indvortes Latter ved Tanken om Grevens Aand, og med et hurtigt
Sideblik gennem Øjenkrogen udspejdede, om Fuldmægtigens Ansigt viste
en subordinationsstridig Ironi. Men Jessens Træk forraadte intet, og
Mundkrogene havde gemt sig under det stride Skæg.
-- Naa, men hvad er det værdt at gøre Væsen af? ... det hele drejer
sig jo om en Ceremoni ... Se nu Herredsfogden, -- ja, De vèd jo selv,
hvordan han har det: -- han siger jo altid: »Fanden lyne i de
Præster, det er ikke andet end Løgn og Vrøvl« ... Ja, han har jo
saadan sin egen Maade at udtrykke sig paa, vor kære Herredsfoged ...
Naa, han lod ogsaa sin Datter konfirmere ... Det er jo en ren
Formalitet. -- Ja, jeg selv er som sagt troende, saa for mig er det
-- hm! ... men--n, af Dem er det jo en ren Formalitet, man forlanger
... Blot ikke aaben Opposition! ... Hvor kan det ogsaa falde Dem ind,
kære Jessen! De, som ellers er saa konserva_tiv_, saa konserva_tiv_
... Og saa ogsaa for Deres Datters Skyld, -- betænk -- det Ansvar ...
En Mand, -- naa, ja -- men en _Kvinde_! ... »Betænk, hvad er en
Kvinde!« ... Ja, De kender vel Figaro? ... guddommelig ... Ja Musik
er nu mit Sværmeri ... Musik og Kvinder ... (Hans Stemme blev kælen,
drømmerisk, og der kom en fugtig Glans i hans Øje) ... »Wer nicht
liebt Wein, Weib und Gesang« ... Ak ja! det var en Guds Mand, den
Luther ... Nej men, at en Kvinde er irreligiøs, det er unaturligt,
-- det er ukvindeligt! ... netop det svage i den kvindelige Natur, --
det uklare, dragende, -- dette -- hvad skal jeg sige? -- denne
oversanselige Duft -- hm -- er ikke den religiøse Stemnings
Clair-obscur, er det ikke ligesom den aandelige Atmosfære, hvori
denne Blomst skal oplukke sig? -- Ja, De forstaar mig nok, skønt jeg
ikke kan finde Ord, der -- --. Jeg er nu engang et Følelsesmenneske,
en Romantiker, om De vil; -- ja, jeg vèd, det er nu gammeldags, men
--. Ja, nu vil jeg ikke opholde Dem længer, kære Jessen, men tænk nu
over Sagen. -- Farvel, Farvel!
-- Den Skabhals, mumlede Jessen, medens han trak Nøgleknippet ud af
Kontordøren og saà efter sin Foresatte, der med en katteagtig
Forsigtighed trippede frem mellem Gaardspladsens Pytter over mod den
øde, kaserneagtige Hovedbygning, forbi de to store Linde, hvis nøgne
Grene knirkede og peb, medens nede ved Foden af Stammerne to danske
Hunde, med Hovedet hvilende paa Poterne, som hang ud af Hundehusets
Glug, fulgte ham til Dørs med en doven Knurren.


VIII.

-- Naa, saadan helt afgjort er det da heller ikke ... Pastor Krarup
er meget ivrig af sig, vèd du nok, naar han har faaet en Idè -- --
-- Han faar heller ikke mange af dem --
-- Men jeg har jo rigtignok tænkt en hel Del derover siden, og ...
jeg skal ikke nægte ... ja, synes du ikke i Grunden selv, det var
fornuftigere end at blive ved --
-- Nej, hør, det er sgu for meget forlangt ... Jeg skulde finde det
fornuftigt, at du gik hen og blev en af disse salvelsesfulde Hyklere
eller Vrøvlere --
-- Naa, naa Jessen --
-- Ja, for det maa de da være, en af Delene eller begge Dele, -- jeg
vèd Fanden ikke.
Han tav, da hans Datter Nelly kom ind med Kaffen, fulgt af en sort,
stridhaaret Terrier-Bastard med et barsk knebelsbartet Ansigt, som en
pensioneret Obersts, der smilede op til hende med en skæv
Tandblottelse, medens Halestumpen virrede. Fuldmægtigen gik med den
slæbende Lyd af udtraadte Morgensko frem og tilbage i det mørke, lave
Værelse, hvis Loftsbjælker han næsten fejede med sit tynde Haar;
Vinterfrakken, som han brugte i Stedet for Slobrok, gjorde ham endnu
mere bredskuldret; han dampede voldsomt af sin Assam-Pibe, hvis
brunrandede Dæksel smældede, naar han tog den ud af Munden og
gestikulerede, idet han talte sig rød helt op i Tindingerne.
-- Og hvem Pokker beder dem saa stikke deres Næser i alle andres
Sager? ... naa, hvad mener du? dèr kommer nu forleden Pastor Krarup
op til mig ... Ja, mig vilde han naturligvis ikke omvende, det vilde
dog været for -- og det har han jo engang forsøgt, saa dèr er vinket
af, det vèd han nok ... Nej, men det var angaaende Nelly. -- Hun
skulde vel nu snart konfirmeres. -- Nej, det havde jeg ikke tænkt
mig. -- Men det var dog virkelig snart paa Tiden. -- Jeg tvivlede
paa, at Tiden dertil overhovedet vilde komme. -- Ja men det gik
aldeles ikke an; hun kunde ikke voxe op som en Hedning, han maatte
som Præst paa det alvorligste foreholde mig mine Pligter mod det
stakkels Barn, som var undfanget i Synd og vilde fortabes -- og -- og
alt saadan noget, hvad de nu kan sige. -- Og saa sagde jeg rigtignok:
-- nej hør, Hr. Pastor, lad os nu ikke rippe op i den gamle
Syndefalds Historie, om at Vorherre fik lokket et stakkels Pigebarn
til at æde et surt Æble og saa javed hende ud af Haven. -- Naa, saa
blev han jo vred og sagde, at han vilde ikke staa og høre paa mine
Ugudeligheder, men Barnet skulde og maatte konfirmeres, og jeg
svarede, at jeg gad dog se, om nogen kunde tvinge en Fader til at
lade sit Barn staa og lyve paa Kirkegulvet, og at Nelly kunde faa sit
Uhr og sin lange Kjole, og hvad hun nu ellers skulde have, uden at
hun behøvede at tygge Oblater dèrfor -- ja for jeg blev jo ogsaa
heftig, -- det kan jeg ikke nægte, -- det blev jeg ... Det skulde jeg
nu ladt være med -- naa ... Men det er ogsaa for galt saadan at falde
med Døren ind i Huset til En. --
-- Vil du virkelig ikke konfirmeres, Nelly? spurgte Hjorth den unge
Pige, der bød ham Kaffe og Sukker.
-- Nej, jeg vil saamæn ikke, Hr. Hjorth, svarede hun bestemt, med et
trodsigt Smil om de temmelig tykke Læber, stolt over at have Del i
Faderens Uafhængighed og over at handle anderledes end sine
Jævnaldrende. Derpaa satte hun Bakken fra sig, tog et Stykke Sukker,
bed det over med sine Fortænder, der vare ligesaa hvide som den
bestandig skævt smilende Hunds, holdt det op for den og lod den gaa
paa Bagbenene foran sig, løftede det, indtil den sitzede, holdt det
hen mod Snuden og trak det bort, til den gøede, medens den stedse
beholdt sit tænderskinnende Smil i det barske Ansigt, der syntes at
være kommet gammelklogt til Verden, overfor den leende unge Pige med
den endnu barnlige Opstoppernæse og med store, tindrende mørke Øjne
under den lave Pande.
-- Ja men -- det var jo dog egentlig i en god Mening -- og -- det var
vel ogsaa Præstens Pligt at gøre det, sagde Hjorth langsomt, medens
han og Jessen tog nogle Slurke af den dampende Kaffe, hvis Varme
virkede velgørende i den kolde Fugtighed, der trængte ind i
Lejligheden og fik det Brænde, som skulde bekæmpe den, til at sive
døsigt i Kakkelovnen.
-- Ja, vist saa ... Men det er jo netop det forbandede ... Derfor
skulde du tage dig i Agt for at faa den Slags Pligter ... Du bliver
dog ligesom de andre, naar du kommer ind i den Mølle ... Nej, slaa du
dig til Taals ved de Pligter, som du _har_ af den Sort, de kan saamæn
være slemme nok ... Lære Børnene alt det Sludder og Vrøvl! ... De
stakkels Unger bliver jo snart ikke proppede med andet end gamle
jødiske Eventyr ... og saa Katekismen.
Nelly løb baglængs om i Stuen og trak den knurrende Hund efter sig i
en Flig af den strammede Kjole, som den havde faaet mellem Tænderne.
Hun rystede Kjolen, saa Folderne viklede sig om dens Hoved, lo højt
og gjorde sig aabenbart interessant for sin Lærer. Thi hun var for
nogen Tid siden begyndt at læse Tysk med Hjorth.
Fuldmægtigen gik bestandig frem og tilbage paa Gulvet og fortsatte
uden at genere sig for den unge Pige, der var vant til at høre hans
Udfald mod Kirken. Naar Hunden kom ham i Vejen, kastede han den
til Side med et blødt Spark af den broderede Morgensko, som
uformeliggjorde hans Kæmpefod.
Jessen var en blandt mange Børn af en jævn Borgerfamilie. Den
normerede Vanekristendom havde hørt til Familiens Traditioner; den
var ganske uden Skygge eller Nuance. Man gik i Kirke omtrent
hveranden Søndag og paa de store Festdage, og til Alters en Gang om
Aaret, og naar nogen blev alvorlig syg, eller naar Udsigten til at
slippe nogenlunde over Terminen var usædvanlig fordunklet, tænkte man
lidt mere paa Gud end ellers, -- det gik som af sig selv ved en
Naturnødvendighed, om mere var der ikke Tale. Da Tidsaandens Luftning
ikke havde nogen Grøde i den Retning, førte dette ogsaa som ved en
Naturnødvendighed til, at den unge danske Jurist ikke var religiøs.
Forældrene gaa i Kirke, fordi det er passende og for at give Børnene
et godt Exempel; Børnene tridse med. Siden naar de blive deres egne
Herrer, høre de op med at gaa i Kirke, fordi det ikke er morsomt.
Endnu senere gaa de atter i Kirke, fordi det er passende, og man gør
saa meget kedeligt, naar det er passende, desuden maa de igen give
deres Børn et Exempel, og endelig -- man bliver alvorligere, det gaar
ned ad Bakke med Fornøjelserne i denne Verden, man maa begynde at
tænke paa dem i den næste. -- Men dette normale tredje Stadium naàde
Jessen ikke til. Medens han i en Provinsby var anden Fuldmægtig paa
Herredskontoret, forlovede han sig med en Læges Datter, og da han fik
sin beskedne Stilling paa Skovvang, giftede de sig. Hans Hustru havde
i sit Hjem indsuget meget frie Anskuelser paa det religiøse Omraade;
-- som bekendt er Medicinen ikke styrkende for Troen paa Helbredelser
ved Haandspaalæggelse, Dødeopvækkelser og Jomfrufødsler. Det varede
ikke længe, før hun smittede ham; fra ligegyldig blev han fjendtlig
mod den kirkelige Kristendom. -- Et Aars Tid efter Nellys Fødsel døde
Moderen. Ved den Lejlighed fik Jessen det første egentlige Sammenstød
med Pastor Krarup, der i den paafaldende korte Ligtale ytrede sin
Bekymring for denne Sjæls Frelse, der aldrig havde søgt Guds Hus og
Bord og syntes at have tillukket sig for Naaden. Sygelig ordsaar i
sin Sorg tog Jessen ham dette meget ilde op. Hvad berettigede Præsten
til at dømme om hendes Overbevisning? trængte hun til hans hyklede
Bekymring? maaske havde hun i sin Tvivl været en sandere Kristen end
de andre i deres sløve Halvtro. Det kom til en heftig Ordstrid mellem
dem. Fra dette Øjeblik var hans religiøse Oppositionsstilling, der
før havde været skjult indenfor Privatlivets Vægge, draget frem og
udpeget for Menighedens Øjne, ligesom lyst i Ban mellem Kirkens Mure
og genlydende Hvælvinger. Den blev ham derved desto dyrebarere, denne
Enestilling var hans Stolthed, en Frihedshat paa det Hoved, der i
verdslige Anliggender maatte bøje sig for sine Foresatte, tiende til
Haardheder og Smaasmudsigheder, for ikke at miste Taget over sig.
Dertil kom, at han, idet han hævdede denne Særstilling, dyrkede sin
Hustrus Minde, helligholdt det netop paa det Punkt, hvor man havde
forsøgt at plette det, ligesom de Reliqvier ere Tilbedelsen kærest,
der bære Mærker af de Vantros Marterredskaber. Endelig trængte hans
Sind nu til Religionens Trøst; thi et tungt Gemyt som han var,
vedblev han at ruge over sit Savn; hans Brødhvervs-Arbejde var just
ikke af en saadan Art, at det kunde udfylde nogen aandelig Tomhed, og
specielle æsthetiske eller videnskabelige Dilettant-Interesser havde
han ikke. Saa førtes han da naturlig til et vedholdende Forsøg paa at
uddybe sin Livsanskuelse, at klare sig hvad han vilde tro og hvad han
ikke vilde tro, og hvorfor han stillede sig udenfor den officielle
Kristenhed. Hans Vejledere blev i Begyndelsen Magnus Eiriksons
dengang udkommende Bøger med deres halvvidenskabelige Tendenskritik,
deres deistiske Reminiscenser af »det statutariske« i Kants
Spekulation, deres Tro paa en »Religion indenfor Grænserne af den
blotte Fornuft«; -- senere Theodorus' veltalende Flyveskrifter,
Victor Rydberg, hvis platoniske Mysticisme frastødte hans sunde
Forstand, nyrationalistiske Tyskere efter Strauss og Baur,
lavkrattede Udløbere, hvem den store Videnskabs Stormbrus gennem
Tübingerkædens Højskov kun kan strejfe paa Overfladen, alle den Slags
Kritikere, der ere saa ivrige til at forsikre, at om vi end miste
nogle gamle Formler, gaar der ikke et Gran tabt af Kristendommens
evige Trøst, smaa Religionsfilosofer, der i det nittende Aarhundredes
Naturtempel for Spinozas Guddom famler paa Brystet efter den støvede
Kantiske Amulet med det attende Aarhundredes Treenigheds-Devise: Gud,
Frihed, Udødelighed. -- Han blev deres Lærling, en begejstret,
lidenskabelig Discipel af denne Rationalisme, som i en forfinet
Hallucination af sin saakaldte Fornuft, denne indbildte Sans for det
overnaturlige, tilbeder det samme, hvad den hos Mængden forkaster som
et plumpt Sansebedrag. -- En underlig Fremtoning, denne robuste,
landmandsagtige Kontorist, som havde en theologisk Halvdannelse, og
hvis Lidenskab var en Disput om det fjerde Evangeliums Uægthed, om
det Paulinske Lærebegreb, om Nadverdogmets Udvikling! --
Saaledes gik han nu docerende frem og tilbage paa Gulvet, medens det
begyndte at mørknes i Stuen, strøende sine fornægtende og
bespottelige Aforismer ud over Hjorth som den Klinte, Satan saàde i
den Frommes Hvede, for at vare ham imod det, han vilde indlade sig
paa, for at indprente ham, hvilke Urimeligheder han maatte forpligte
sig paa, naar han vilde bestige en Prædikestol.
-- Ja alt det kan jeg nu ikke saadan i en Snup gøre Rede for og sige
dig imod ... Jeg er jo ikke lærd i det, saadan som du ... Naar man
saadan hører paa dig, saa lyder jo ogsaa meget af det, du siger,
rigtig fornuftigt ... Men--n, -- det staar nu saadan for dig, og du
kunde naturligvis ikke være bleven Præst ... Men jeg har jo dog
Troen, -- saadan i det hele -- og naar jeg faar lært noget ordenligt,
saa ser jeg vel ogsaa nok, hvordan det hænger sammen, og hvorfor det
maa være saadan.
-- Ja, stol du bare ikke paa det, min Ven ... Nej, man kan gaa med
meget i sig, som man ikke mærker, at det ikke kan forliges ... Troen,
den er -- ja, det er med den ligesom med et Viskelæ'er, -- ser du,
det er, naar man trækker det ud, at man ser Sprækkerne og Blærerne
... For Resten har jeg da heller aldrig mærket, at du følte noget
Kald til at blive Præst.
Den sidste Bemærkning slog Hjorth, der blev saa rød i Hovedet, at
Jessen kunde se det gennem Halvmørket.
-- Nej, det er sandt nok ... Det har jeg heller ikke -- saadan
ligefrem ... Men jeg er dog heller ikke tilfreds i min nuværende
Stilling.
-- Tror du, jeg er tilfreds i min?


IX.

Dette Jessens Afskrækningsforsøg fik den modsatte Virkning af den
tilsigtede.
Samtalen havde sat Hjorth i en stærk Bevægelse. Han havde vel ofte
hørt Fuldmægtigen udtale sine uortodoxe Meninger, men aldrig før saa
kraftig, saa sammenhængende, og han havde heller aldrig før været saa
oplagt til at høre, ja ikke blot oplagt, tvungen dertil, nødt til at
følge hver Vending, beholde hvert Ord, veje hver Grund og se sin
Stemning svinge hid og did, som en Tunge over Tankernes Vægt, uden at
være i Stand til at faa Rede paa, hvor det endelige Udslag vilde
komme. -- Hvad havde han ikke alt faaet at høre, nu han tænkte over
det bag efter! Hvor meget af hvad han havde tròt fuldt og fast, havde
Jessen ikke sagt var falsk, bevislig falsk! Hvor meget, som han
aldrig havde tròt og som han gøs tilbage for som Nonsens, havde
Jessen ikke sagt, han skulde tro, naar han tròde paa det andet! -- Og
han stod raadvild over for alt dette.
Og pludselig greb det ham saa med hidtil ukendte
Samvittighedsskrupler, det uforsvarlige i at lære Børn som Livets
Grundsandheder noget, han ikke selv havde gennemtænkt, prøvet i alle
Fuger, noget, hvis Konsekvenser han ikke kendte, ja som han ikke
kunde forlige med sin øvrige Bevidsthed, naar en anden viste ham dem,
ude af Stand som han endogsaa var til at afgøre, om det nu ogsaa var
nødvendige Konsekvenser, eller om den anden blot sagde, de var det.
Saaledes var det jo rigtignok ogsaa med de andre Lærere. Og vel
sagtens med de fleste Mennesker, naar man saà rigtig til; for var de
ikke alle deres Børns Lærere? -- raadede de ej over Børnenes Tro?
Men dette med de andre, hvad vedkom det Sagen? der handledes jo om
ham. Og _han_ maatte undersøge alt dette indtil Bunden, eller leve i
en Halvløgn, ja, hvad der var brødefuldere, leve af en Halvløgn,
skære sit daglige Brød af den og æde sig selv til Doms, som der stod
hos Apostlen. For selv om det vilde vise sig som den evige Sandhed,
som Livets Brød, naar det blev undersøgt, -- for ham vilde det være
en Halvløgn, en langsom Gift, dersom han vedblev at indprente det i
andre uden at have haft det liggende for sig overskueligt og klart
indtil de mindste Traade, som naar man udreder speget Garn.
Saaledes var allerede det, der fra først af kun havde været det
selvfølgelige Middel, blevet Maalet, og det oprindelige Maal,
Præstekaldet, var skudt langt tilbage i det usikre.
For det kunde jo hænde, at Garnet viste sig at være i Vildrede, en
ubrugelig sammenfiltret Klump, der maatte kastes bort. Og hvad saa?
-- Præst kunde han saa ikke blive; -- og Lærer igen? -- den Dør var
nok ogsaa lukket. Han vilde have spildt sin Tid og mer end den --
udvortes taget. Det var et alvorligt Skridt.
Saa tog han endnu en Gang Sagen for »til Beslutning«, som det hedder
i Degnesproget. Han satte det værste Tilfælde. Han forestillede sig,
at han kom tilbage fra Universitetet vantro, og sikker i sin Vantro,
saadan som Jessen, for det var det yderste, han kendte af
Fornægtelse. Han indbildte sig, at alle Veje vare lukkede for ham, at
han end ikke formaaede at udbytte sine Kundskaber praktisk til at
skaffe sig Livsophold. Og han saà sig selv grangiveligen som en af
hine romantiske Vandringsmænd, der utilfredse flakke om i den kolde
Verden, Fremmede overalt, med et tungt Hjærte og en let Randsel.
Mødig, med gammelt Vejstøv paa de hullede Støvler, kom han op ad
Yderslev Gade, og der spillede et vemodigt Smil om hans Læber, da
hans gamle Kyndinge, Møller Kristensens Pudel og Niels Larsens
Hønsehund og Per Andersens uægte Grævling og alle de ægte Køtere gøde
og bjæffede efter ham, og denne Larm fik lokket mange Ansigter til at
se sig om, Ansigter, hvori han endnu kendte Træk fra Skolebænken,
Husmødre, der gik i Haven med en Glut paa Armen, Gaardmænd, der røg
deres Aftenpibe i Porten. Thi det var ved Aftentid, -- naturligvis.
For længe siden havde han set Solen gaa ned bag Møllen, som endnu
stod sort deroppe paa Banken mod et Stykke blegt Orange. Lysene
begyndte at tændes. Udenfor Skolen standsede Vandringsmanden. Lampen
blev netop baaret ind af den tækkelige Kone, og Manden sad leende med
en rødmusset Dreng paa Skødet, hvis Gyldenhaars Krølrand opfangede
Lampelyset som i en Glorie. Og medens Vandringsmanden, støttende sig
paa den knudrede Stav, betragtede dette Idyl af stille, huslig Lykke,
mumlede han i Skægget: -- Saaledes kunde du nu have siddet derinde,
dersom du ikke var draget ud for at søge Kundskab. Thi det er et
sandt Ord, at hvo som forøger Kundskab, forøger Græmmelse. -- Da
spurgte Hjorth sin Dobbeltgænger: Fortryder du da paa, at du drog ud,
og ønsker du det gjort tilbage igen? -- Men Vandringsmanden, med det
kongelige Sind under Stodderdragten, rettede sig stolt og svarede:
»Nej, heller vil jeg være en vidende Stodder end en ukyndig Fyrste,
heller en utilfreds Vis end en tilfreds Daare.« --
Men naar han foretrak det værste, hvad var der da mere at betænke sig
paa?
Saa tog han Præstens Flyve-Indfald som sin Skæbnes Vink. --
Og han havde Ret. Pastor Krarups Ord var en Gnist, der vilde være
slukket virkningsløst, dersom den ej havde fundet Minen forberedt. Og
Minen var alle de Drifter, som den fremmede Læsning havde vakt,
Vandrelyst og Læreiver, Skønhedssavn og Længsel efter nye storstilede
Forhold, mod hvilke det sang i ham med en Marschtakt af femfodede
Jamber, -- Trang til at føle alle sine Evner spændte i en stor Kamp.
Ogsaa Jessens Udfald mod de formentlige Grundsandheder, som han lod
sine Børn ramse op, vilde være gledet ufølte af, dersom ikke hedenske
Vers havde rokket næsten umærkelig ved hans Barnetro, havde lidt
efter lidt smulret dens troskyldige Følelses-Grundvold bort med deres
sødtklingende Rythmebølger og indskyllet en ny, hvori allerede de
samme Tvivl og Spørgsmaal, ja de samme fornægtende Svar spirede, som
han nu fik at høre fra en Vens Læber.
Det var ikke længer Pastor Krarups gamle skrattende Stemme, der sagde
til ham: »De skulde virkelig tænke derpaa; ... De kan saamæn være
Præst, naar De er et Par og Tredive,« -- det var dybt inde i ham de
fremmede indladte Aander, som raabte: »Frem, frem! -- kun bort fra
denne Skolestue, denne Katekismusluft, hvori vi kvæles.«


X.

-- Men Per Andersens? -- det var Hjorths første Tanke den næste
Morgen. Om Aftenen havde han næppe tænkt paa Kristine.
Han gik over til Gaarden. Bonden var i Marken; de pløjede ude ved
Vejen. Da han vilde tale først med ham om Sagen, gik han ud af Byen.
Det ruskregnede. Himlen var Drift bag Drift af Taager og flossede
Skyer, blyfarvede eller jordgraa, med en udflydende Rustplet nede,
hvor Solen var ved at gaa op. Landevejen mellem de kullede Popler
strakte sig lige ud, mørkest i Midten mellem de fugtige Hjulspor, der
dannede to lysegraa Bundter, som af Tove, der vare spændte ud fra èt
Punkt langt borte; af og til viklede nogle Par af disse Tove sig ud
fra de store Bundter og slyngede sig bort ad en Bivej. Paa den første
Mark tilvenstre, over den brune Jord, trak nogle Plove sig langsomt
bort med Heste, der laa hældede frem i Drættet, sank i, og hvert
Øjeblik næsten gik i Staa, indtil Karlen slap Plovstjærten med den
ene Haand og daskede dem paa Ryggen med Rebtøjlerne, som han havde
over Nakken, medens han udstødte et langtrukkent »Ny-æ!«. -- Paa en
Stenkiste ved Vejen laa en Trøje og en Madkasse. I en af de yderste
Furer gik Per Andersen langsomt bort med Hænderne paa Ryggen, indtil
han naàde Aavendingen, som han fulgte til det andet Hjørne af Marken,
hvorpaa han ligesaa langsomt nærmede sig, idet han nu og da sparkede
en Sten ned i Grøften eller tog en Klump Jord op og masede den mellem
Fingrene.
-- God Dag, god Dag, Niels! ... Se nu fik vi da Has paa Davrebedet
... Du er ellers svært morgenduelig idag.
-- Aa ja. -- Hjorth var ikke for uden Indledning at bryde løs med
Sagen ... Naa hvordan staar det?
-- Aa jo, -- vi kan jo ikke saà endnu, andet end pløje ... Og det er
endda li'egodt hart for Bæsterne ... De gaar jo og sykker, saa det er
en Ynk --
-- Hvad gør de?
-- Aa, saadan sjosker ... Marken staar jo i èt Lummer, især her hvor
vi har Madjord, og -- det er jo ikke at undres paa -- etter det
Nedslag ... Og -- vi kan saamæn ha'e meget tilbage endnu, det kan vi
inte vide ... Nej, det kan vi inte vide, for -- her blinkede Per
Andersen polisk, medens han smilende strøg sig om den magre
stubbeskæggede Hage, der havde gamle Ar af Kniven -- for Hullet dèr
ovenover, det er li'egodt stort.
Hjorth lo, glad ved at finde sin Svigerfader saa oplagt til Spøg.
-- Ja, da mente jeg ellers, vi skulde faa noget Magsvejr nu.
-- Aa ja, det kan saamæn ogsaa gærne hænde ... Ja, se -- det er jo
rigtig blanket op derude, -- og, -- han spyttede paa Fingren og holdt
den i Vejret, -- ja gu' er Vinden sprungen om.
Da Hjorth nu saà sin Svigerfader i helt godt Humør, fandt han det
raadeligt at tage fat, inden Regnen maaske begyndte igen.
-- Hør, -- hvad jeg vilde sagt, Per Andersen, jeg har ellers tænkt
paa en større Forandring.
-- Saa--aa, sagde Bonden, idet han stillede sig til Hvile med Maven
skudt frem, Skuldrene stærkt sænkede og de tværstribede snævre
Uldærmer stukne dybt ned under Gølpen, -- ja, jeg vèd jo nok, du vil
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Germanernes Lærling - 07
  • Parts
  • Germanernes Lærling - 01
    Total number of words is 4608
    Total number of unique words is 1573
    37.8 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 02
    Total number of words is 4926
    Total number of unique words is 1501
    43.1 of words are in the 2000 most common words
    56.2 of words are in the 5000 most common words
    63.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 03
    Total number of words is 4673
    Total number of unique words is 1835
    36.4 of words are in the 2000 most common words
    50.6 of words are in the 5000 most common words
    57.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 04
    Total number of words is 4865
    Total number of unique words is 1682
    41.5 of words are in the 2000 most common words
    55.6 of words are in the 5000 most common words
    62.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 05
    Total number of words is 4837
    Total number of unique words is 1663
    38.9 of words are in the 2000 most common words
    52.3 of words are in the 5000 most common words
    58.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 06
    Total number of words is 4902
    Total number of unique words is 1559
    42.9 of words are in the 2000 most common words
    56.0 of words are in the 5000 most common words
    62.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 07
    Total number of words is 4669
    Total number of unique words is 1668
    38.9 of words are in the 2000 most common words
    52.9 of words are in the 5000 most common words
    59.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 08
    Total number of words is 4829
    Total number of unique words is 1616
    41.8 of words are in the 2000 most common words
    55.7 of words are in the 5000 most common words
    62.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 09
    Total number of words is 4484
    Total number of unique words is 1776
    35.5 of words are in the 2000 most common words
    48.8 of words are in the 5000 most common words
    56.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 10
    Total number of words is 4698
    Total number of unique words is 1638
    41.2 of words are in the 2000 most common words
    56.1 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 11
    Total number of words is 4703
    Total number of unique words is 1617
    42.2 of words are in the 2000 most common words
    57.5 of words are in the 5000 most common words
    64.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 12
    Total number of words is 4935
    Total number of unique words is 1364
    45.8 of words are in the 2000 most common words
    60.6 of words are in the 5000 most common words
    67.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 13
    Total number of words is 4797
    Total number of unique words is 1542
    44.1 of words are in the 2000 most common words
    56.8 of words are in the 5000 most common words
    64.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 14
    Total number of words is 4724
    Total number of unique words is 1604
    40.3 of words are in the 2000 most common words
    53.5 of words are in the 5000 most common words
    61.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 15
    Total number of words is 4982
    Total number of unique words is 1349
    47.5 of words are in the 2000 most common words
    62.7 of words are in the 5000 most common words
    68.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 16
    Total number of words is 4598
    Total number of unique words is 1649
    40.6 of words are in the 2000 most common words
    55.0 of words are in the 5000 most common words
    62.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 17
    Total number of words is 4839
    Total number of unique words is 1696
    40.0 of words are in the 2000 most common words
    54.1 of words are in the 5000 most common words
    62.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 18
    Total number of words is 4988
    Total number of unique words is 1414
    45.8 of words are in the 2000 most common words
    60.6 of words are in the 5000 most common words
    67.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 19
    Total number of words is 4972
    Total number of unique words is 1538
    44.1 of words are in the 2000 most common words
    60.5 of words are in the 5000 most common words
    68.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 20
    Total number of words is 4970
    Total number of unique words is 1489
    46.3 of words are in the 2000 most common words
    62.9 of words are in the 5000 most common words
    70.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 21
    Total number of words is 4858
    Total number of unique words is 1488
    45.8 of words are in the 2000 most common words
    60.6 of words are in the 5000 most common words
    67.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Germanernes Lærling - 22
    Total number of words is 278
    Total number of unique words is 175
    64.5 of words are in the 2000 most common words
    73.5 of words are in the 5000 most common words
    79.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.