Fra det moderne Frankrig - 04

Total number of words is 4495
Total number of unique words is 1763
33.6 of words are in the 2000 most common words
46.6 of words are in the 5000 most common words
55.4 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
Alle de Motiver, som ligger i den, faar endnu rigere Udfoldning senere,
det Pittoreske Nytaarsnat, det Hexesabbathagtige særlig paa den første
Dag af det nyfødte Aar. Man kan ikke med Rette beskylde Pariserne for at
de tager lunkent mod dette. Deres By er i straalende Gala, naar
Midnatsklokkerne ringer det ind, alle Boulevarder tætpakkede af
Mennesker, Alting i fuld Belysning. Ikke et eneste Udsalgsmagasin har
lukket, i Konditor-, Blomster-, Legetøjs- og den Slags Boutikker stimier
Publikum saaledes sammen for at gjøre Indkjøb af "Étrenner", at ikke
engang et tripleret Sælgerpersonale kan tilfredsstille Begjæret. Alle
Markedsbarakkerne sætter det bedste Ben foran for at tiltrække sig
Opmærksomhed i den extraordinære Stund, da hver ægte Pariser er i
Spendeerhumør, Udraabernes Lyrik er paa Kothurnen, de Spadserendes
Munterhed søger at følge dens Flugt. Illuminationsgirandolerne, hvormed
de Handlende har fundet paa at pynte deres Façade ogsaa til daglig Brug,
de store, leende Klynger omkring mekaniske Legetøjsdyr, der hopper og
kravler paa Fortouget, de futtende Petarder, hvormed man fra Vinduerne
skyder det nye Aar ind, Alting sætter Liv og Lune i de drivende
Menneskemasser. Og hvilket Skuespil er det da ikke, naar der over dette
fantastiske Virvar af Farver, af de hvide, teltlignetjde Barakker, af
deres Flag og brogede Lampetmylr, over den sorte Folketrængsel og den
øredøvende Støj hvælver sig en Himmel, stille, stjernebesat og
maanebeskinnet som den, der ser ned paa Neapels Golf, og naar Luften
mættet til Overflod med denne ejendommelige Pariserodeur, der kommer fra
Blomsternes og Damernes Parfume, fra Gassens og de store Restaurationers
Udstraalinger, naar den ligger om En varm og lun, som om Foraaret vilde
vaagne med den gryende Sol!
Men Paris er Kontrasternes By; naar Nytaarsnattens Rus er sovet ud,
kommer Nytaarsdagen efter. Den er i den gode Seinestad de forfærdeligste
tolv Timer, man oplever hele Aaret rundt. For hvert Skridt, man gaar, er
der en betlende Invalid, for hvert andet en Lirekasse og for hvert tredie
et Væsen, der skal have Drikkepenge. Man bliver jaget, hidset, slidt i,
flaaet, som om man var kommen ud, ikke for at spadsere i Januarforaars
Solskin, men for bogstavelig at fungere som Bytte for en Parforce-Jagt.
Nytaarsdagen i Paris er Tiggeriets Festdag. Skjøndt det under almindelige
Forhold er principmæssigt forbudt, florerer det dog bestandig paa Gader
og Boulevarder med en Frækhed, som om der slet ikke existerede Politi.
Men hver første Januar kvæler det formelig Byen under sig. Alverden har
paa denne Dag Lov at betle, saameget den lyster, og det er utroligt,
hvilke Hærskarer, der benytter sig af Tilladelsen. Hele det uhyggelige
Paris, der til daglig Brug fører en lyssky, underjordisk Tilværelse i
Forstædernes smudsige Gyder, spyer sin Befolkning ud over Boulevarderne,
Kajerne og de brede Seinebroer. De samler sig familievis med Alt, hvad
der kan præsteres af affældige Oldinge, Spedalske og udmagrede Diebørn.
Har Familien det normale Tilbehør af Lemmer, Øjne, Næse og Øren, saa
søger man ved Kunst at supprimere Et og Andet for at gjøre Indtryk.
Pariservagabonderne er rene Hexemestre, naar det gjælder at gjøre sig til
Blinde eller Krøblinge for en Dags Tid. Jo mere Jammer og Elendighed, man
kan vise frem, desto flere Sousstykker skraber man ind. Alle Saar og
Skrøbeligheder blottes og stilles til Skue, de værste Pjalter, man kan
støve op, er paa denne Dag de bedste, Paris's Gader bliver til uhyre
Hospitalsgange, Luxusstaden ser ud, som var den sølet ned i al Orientens
Smuds og Misère. De spædeste Børn vralter omkring og spærrer En Vejen med
deres fremrakte Tallerkener, Fruentimmerne hyler og trækker Kjolen fra
det kræftbefængte Bryst, de lamme Oldinge, Invaliderne uden Arme eller
Ben hyler, Luften gjenlyder af Jamren og Klynken, og om kap dermed hviner
Lirekasser, Fløjter, Sækkepiber, Violiner, Harper og andre
Rædselsinstrumenter.
Fortumlet flygter man ind i en Kafé. Men ogsaa der finder man Tiggeriet,
det har kun faaet andet Kostume paa. Garçonerne ere saa fri "at tilbyde
deres lille Nytaarsgave", det vil sige en Cigar med kulørt Baand paa til
Herrerne og en Appelsin eller et Kræmmerhus Bonbon til Damerne. Hvis man
betragter denne Nytaarsgave som en Tak for de regelmæssig efter hver
Konsumation i Aarets Løb erlagte Drikkepenge, tager man imidlertid højlig
fejl. Den er kun en Invitation til Extraducør i Anledning af det nye Aar.
Er man blot set en halv Snes Gange, udebliver Cigarerne og Appelsinerne
aldrig. Og den langt overvejende Part af Pariserbeboerne har idetmindste
en Snes Kaféer eller Restaurationer, hvor de kommer nogenlunde hyppig.
Slap man saa med dem, kunde det endda gaa an. Men det er i Paris
Alverden, der skal have Nytaar: Brev-, Avis- og Pengepostbude,
Frisørsvende, Handskejomfruer, Skræddertjenere, Theaterouvreuser og saa
fremdeles i det Uendelige. Endogsaa Pigerne i Tobaksudsalgene have deres
baandpyntede Tallerkener staaende paa Disken, altid omhyggelig fyldte med
Fem- og Tifrancsstykker for at markere, at en Gentleman comme il faut
ikke kan give mindre end en saadan Mønt. Det varer ved lige saa længe som
Boulevardbarakkerne og længer endnu tidt. Før henimod Slutningen af
Januar begynder Paris ikke at blive normal igjen.
Under Karnevalet,
"I overmorgen afholdes det næstsidste Operabal, der lover at blive
ualmindeligt glimrende. De, der ønsker at deltage i denne enestaaende
Karnevalsfest, maa derfor være om sig i Tide." Saaledes lød en Notits,
som gik igjen, med nogle Variationer hist og her under samtlige
Pariserblades Theaterrubrik. Jeg fulgte det enstemmige Raad, afleverede
itide mit Tyvefrancsstykke i et Lokationsbureau, og da Midnatsklokken
slog sine tolv Slag, styrede jeg gjennem Kredsen af beredne Gendarmer
mine Skridt op mod det straalende illuminerede Académie nationale de
musique, hvor den enestaaende Fest skulde til at tage sin Begyndelse.
Maskerne kom, under Latter og Hvin fra de sammenstimlede Tilskuerskarer,
hoppende ud af Hundreder af Drosker, de brogede Silkekjoler raslede op ad
Vestibulens Marmortrapper, Tusinde Lysreflexer fra Guld og Spejle, en
Luft mættet med Blomsterduft og Parfumer, brusende Dandserhytmer fra
Gungls Orkester bølgede de Indtrædende imøde. Det saae ganske vist
overordentlig lovende ud, og havde Enden været Begyndelsen lig, vilde man
ikke havt Anledning til at beklage sig over Bladenes Notits. Men
desværre, det gaar med de parisiske Operaballer ikke anderledes end med
saa mange skjønne Sager, som kun taaler at ses paa Afstand. Klokken Tolv
har man Hastværk med at komme ind til al den feagtige Pragt, hvis første
Indtryk vækker de allerstørste Forventninger, Klokken Tre, naar Olivier
Metra og den ungarske Maëstro har løftet Taktstokken for sidste Gang,
gaar man bort støvet og fortraadt, saa skuffet og slukøret som det
er muligt.
[Illustration: Indgangen til Operaballet.]
Det kunde være ganske kuriøst at vide, om Operaballerne nogensinde har
set ud, som Romanerne fortæller. En meget gammel Generation paastaar, at
de i deres unge Dage har været baade morsomme og pikante. Men det er saa
sin egen Sag med, hvordan Alting saae ud, dengang de Gamle var unge. Man
bliver en Smule skeptisk til Slutning, naar man ret tænker over de enorme
Tilbageskridt, Verden paa alle Kanter maa have undergaaet siden hine
paradisiske Tider. Faktisk er det, at disse "enestaaende Karnevalsfester"
nu langtfra er enestaaende morsomme; deres væsentlige Pikanteri er ikke
synderlig forskjelligt fra det, hvis daglige eller rettere natlige
Skueplads er Boulevardtrottoirerne mellem Faubourg Montmartre og Café
Americain. Endnu i Romaner fra Firserne findes der overgivne unge Damer
af den fornemme Verden, som én Karnevalsnat gaar paa Eventyr i Operaen,
og hvis røde Skuldersløjfer medfører saa mærkværdige Kombinationer, at de
kan fylde hele to tykke Bind. I Virkeligheden derimod har kun yderst faa
anstændige Damer--naar da undtages Udlændinge, for hvem Alt er tilladt,
og som tillader sig Alt i Paris--sat deres Fod paa et Operabal i de
sidste halvtredsindstyve Aar; ialfald har de kun gjort det af
Nysgjerrighed og under Ledsagelse af deres Mænd.
Hovedbestanddelen af det kvindelige Selskab er af den sletteste Art, og
de fleste af Dragterne ere ligesaa smagløse som dekolleterede. Det er
nemlig ikke længer Fashion for Fruentimmerne at være i Kostume. Hvad de
mandlige Gjæster angaar, falder det end ikke en parisisk Urtekræmmersvend
ind at klæde sig ud. De mandlige Masker er lejede allesammen uden
Undtagelse. Skal de tilmed dandse, betales der dem forhøjet Taxt, og de
sørger saa ogsaa for at maskere deres Ansigt, saa Ingen kjender dem i
deres nedværdigende Bestilling. At dandse paa Operaballerne for sin
Fornøjelse er rent ud forhistorisk, I de tre Timer, Dandsemusikken varer,
springer de Ulykkelige, der er dømte til dette Trællearbejde i
Kankan-Attituder omkring i den store Sal og giver med deres halvnøgne
Dandserinder Forestillinger for dem, det kan more at se paa disse lascive
Scener. Men det er ikke Mange. Hovedparten foretrækker at betragte
Operaballerne som en Slags Promenadekoncert. Med sin Klaphat under Armen
driver man frem og tilbage i første Etages Couloirer, hvor Gungl spiller
umiddelbart over Hovedtrappen, og kjeder sig med Anstand. Det mest
overfyldte Sted er den store Foyer, til hvilken Adgangen ganske
karakteristisk er forbudt Enhver, der er i Kostume. I Rotunden ved Siden
af er der en Buffet, hvor et Vinglas fuldt af Øl koster en Franc; denne
Buffets Priser er maaske, naar Alt kommer til Alt, det mest Aparte ved
den "enestaaende" Karnevalsfest.
Karnevalslystigheden begynder først, naar Ballet ender. Pariserne er et
for ceremonielt Folkefærd til at kunne more sig i Stuer; den gode Tone
paalægger dem Hundreder og atter Hundreder af minutiøse Hensyn, som gjør
dem stramme og stive inden fire Vægge. Udenfor derimod giver man
Konveniensen en god Dag. De samme Herrer, som i Operaens elegante Lokaler
end ikke af de mest overgivne Dandserhytmer kunde falde paa at lade sig
forstyrre i deres langsomme, slæbende, blaserede Promenademarche, er
øjeblikkelig, saasnart de kommer ud paa Gaden, med til at dandse en
Kvadrille midt paa Fortovet. Boulevardkaféerne har de Nætter, der er
Operabal, aabent lige til Morgenstunden, og ligesaa dræbende
kjedsommeligt der har været paa Ballet, ligesaa livligt er der
paa Kaféerne.
Man gjør i det Hele taget det parisiske Gadekarneval Uret. Det skal være
død ud, paastaar man. Ganske vist, paa den venstre Seinebred finder man
det ikke længer, men ganske simpelt af den Grund, at man der i vore Dage
overhovedet kun undtagelsesvis finder Udslag af det egenlige Pariserfolks
Liv. Paris' Hjerte har flyttet sig med Aarene: det slaar i helt andre
Kvarterer nu end i Studenternes.
Særligt "Mardi gras" er for den parisiske Arbejderbefolkning og for
Smaaborgerne maaske Aarets største Festdag. Før den lange Fastetid, der i
mange Familier overholdes med en vis Strenghed, gaar fire "fede" Dage,
paa hvilke man ifølge Traditionen skal sætte Maven istand til at kunne
staa imod de efterfølgende Savn. Tirsdagen, den sidste af dem, gjør
Alverden det saa grundigt som muligt. De Smaafamilier, som paa denne Dag
spiser deres Middag hjemme, kan tælles. Alt, hvad der existerer af
Restavrationer, Vinknejper, Kaféer og lignende Steder, som i en snever
Vending ogsaa kan servere Spisevarer, er til den Grad overfyldte, at der
maa staas i Queue i halve Timer, før der kan opnaas en Plads ved et Bord.
Jo længere man kommer ud mod Yderkanten af Paris, desto galere er det.
Oppe i Montmartre kan man en saadan Mardi gras finde Smaarestaurationer,
hvor selve Kjøkkenet tages til Hjælp, og hvor der serveres Gjæsterne ved
improviserede Borde, lavede af Vinkasser, store Kogekjedler og Sligt. Thi
hele Familien slæbes med paa Spisekvarteret, fra den gamle Bedstemoder,
der knap kan rokke afsted, til Skjødebarnet paa et halvt Aar og derunder.
Til daglig Brug slides der i de parisiske Forstæder, saa man knap kan
danne sig nogen Forestilling derom. Tre hundrede og tredsindstyve af
Aarets Dage er Arbejdsdage for de Fleste, og tidt og mange Gange arbejdes
der de atten Timer af Døgnet, uden at man nogensinde faar Sol eller
Himmel at se. Man kan da tænke sig, hvilken Fest det maa være for
saadanne Væsener en enkelt Gang at komme ud. Og naar man kjender en Smule
til, hvilket naturligt, selv af al mulig Modgang uopslideligt godt Humor
der er karakteristisk for det egenlige Pariserfolk, kan man ogsaa nok
tænke sig, hvordan de maa more sig. Tummelen, Snakken, Latteren
oversvømmer de smaa, til daglig Brug tomme Restavrationer i Paris'
Yderkanter med et Liv, saa broget, saa animeret, at det spotter al
Beskrivelse. Efter Middagen gaar man naturligvis ikke hjem; Lystigheden
fortsættes ved Kafébordene udenfor paa Gaden, senere hen paa Aftenen
under spadserende Driven langs Boulevarderne, der fra den ene til den
anden Ende er et uoverskueligt Folkemarked, saa tæt proppet, at det paa
sine Steder er rent umuligt at trænge sig gjennem Menneskestrømmen. Paa
de "store" Boulevarder er Trængselen i Aarenes Løb bleven mindre, men
samtidig er den voxet paa de ydre. Til dem er nemlig nu Hovedparten af
Maskerne fortrukne, siden de pæne Folk blev for blaserede til længere at
tage Del i Løjerne. Men Karnevalslivet har næppe tabt derved. Maskerne er
blevne adskilligt tarveligere ganske vist, men samtidigt ogsaa adskilligt
mere oplagte til at slaa Gjækken løs. Rundt omkring paa Gadehjørnerne
improviseres der til Musik af en Mundharmonika eller ganske simpelt til
Akkompagnement af en overgiven Gadevise de vildeste Kvadriller, der
naturligvis kun voxe i Overstadighed, efterhaanden som Grupperne flokkes
om de Dandsende og opmuntrer dem med lystige Tilraab og Vittigheder.
Snart er det en hel Flok Klodocher, der skrigende og horntudende stormer
ned over Boulevarden og faar de smaa Arbejdersker til at flygte tilside
under høje Hvin, snart en flagpyntet Kreaturvogn, paa hvilken
Karrikaturer af forskjellige politiske Personligheder bliver trukne i
Triumf af lystige Ungersvende, der har faaet sig lejet et Dyrehoved og er
ganske overordenlig fornøjede med sig selv, snart endelig lange
Kompagnier af Maskerede med en eller anden hornblæsende Forening i
Spidsen. At Lystigheden af og til slaar en Smule ud i Kaadhed, følger af
sig selv, men Alverden er glad og fornøjet og morer sig virkelig; det
forsoner dermed.
Naar det lakker henad Midnat til, begynder Indvandringen i Ballokalerne
langs de ydre Boulevarder--der findes et for hvert hundrede Skridt. Til
daglig Brug er disse Lokaler nærmest besøgte af et Publikum af endnu
værre Art end det, der kommer i Bullier, og om muligt endnu mere blottet
for muntert, naturligt Folkeliv end dette sidste Sted, der daglig bereder
saamange paa Traditionen stolende Fremmede de allerstørste Skuffelser. Nu
derimod stiller Sagen sig anderledes. Krapylet er ogsaa da med i den
broget kostumerede Mængde, men det er ikke eneherskende. Smaa skikkelige
Portner- og Haandværkerdøttre kommer i de guddommeligst kejtede
Forklædninger, ledsagede af den hele Familie, Vuggebørnene
medindbefattede, med Øjne, der straaler af Dandselyst, og med
kirsebærrøde Trikotben, der ikke kan blive kjede af den saa uvante
Motion. Man skulde tro sig milevidt borte fra Paris, midt inde i Hjertet
af den uskyldigste kluntede Landsby.
Det hele Paris er paa Benene den egenlig store Karnevalsnat. Ogsaa det
fornemme Paris; men det bliver paa sin egen Grund og fejrer der disse
Tusind og én Nats Fester, om hvis overdaadige Æventyrpragt der af og til
naaer Rygter til de smaa, fjerne Kroge af Verden, hvor man slaar Hænderne
sammen og korser sig over, hvor Aviserne dog kan lyve. Aviserne lyver
imidlertid ikke; Overdaadigheden fra hine Tider, da Kleopatra løste
Perlerne op til Drikkevand, begynder virkelig at vende tilbage i det
moderne Athen. Millionfyrsterne fra hele Verden har bestandig havt
Passion for at forbause Paris med deres Overdaadighed, og da Paris er
noget vanskelig til at lade sig forbause, maa de efterhaanden tage deres
Tilflugt til større og større Extravagancer. De orientalske Nabober er i
saa Henseende længst dethroniserede af Amerikanerne. Der fortælles
saaledes blandt Andet om en Karnevalsfest i Mackayhotellet vis-à-vis
Triumfbuen, hvor man unægtelig kom Kleopatraskikkene ganske nær. Familien
Mackay hører hjemme hinsides Atlanterhavet og skal have sin exempelløse
Rigdom fra Sølvminer derovre. Der er ingen Ende paa dem, hedder det; i
hvert Fald er der ingen Ende paa Millionærfamiliens Luxus. Hotellet var
ikke stort nok til at rumme de Gjæster, man vilde indbyde. Men det
generede ikke Naboben. Som en ny Aladdin lod han i et Par Nætter, ved
Hjælp af Hundreder af Arbejdere og nogle hundrede tusinde Francs, et
Dandsepalais rejse sig paa hans Haveplads, ikke en interimistisk Sal, men
et virkeligt Palais med røde Fløjls Vægge, Spejlglas, Marmor og Guld
overalt, med indlagt Parketgulv og Sligt. I dette Palais serverede han
sine fem hundrede Gjæster friske Jordbær, forskrevne fra Alverdens
Sollande, Stører fra Rusland, Fuglereder fra Indien og Vildsvineskinke
fra Ungarns Skove. Og ikke nok dermed; efter Bordets Overraskelser bragte
Kotillonen en ny, om muligt endnu større. Istedetfor den ordinære
Papirspynt indeholdt Knallerterne pragtfulde Silkebælter, Skærf,
Tørklæder o.s.v., alle forsynede med et ægte Smykke, hvorpaa det
amerikanske Vaaben var ciseleret, en lille Kotillonsfinesse, der havde
kostet Hr. Mackay halvandet hundrede tusinde Francs. Han havde den
Tilfredsstillelse, at hans Fest berømmedes som den rigeste under Aarets
Karneval. Men han skal tage sig iagt; der er Adskillige, som er lige i
Hælene paa ham. Jordbærrene og Kotillonen bragte ham Sejren; næste Gang
vil imidlertid en eller anden Konkurrent søge at overtrumfe dem, og Hr.
Mackay maa saa finde paa nye Overraskelser, hvis hans Renommé ikke skal
gaa fløjten. Heldigvis for ham har han de uudtømmelige Miner; de er snart
absolut nødvendige, naar man vil føre Hus i Paris. De primitive Tider, da
man nøjedes med en Smule Aandrighed i de fornemme Kredses Selskaber, de
er forbi for længe siden.
Hos Republikens Præsident.
Hr. Jules Grévy er en rar, stilfærdig Præsident, der ikke beskjæftiger
Verden altfor forfærdeligt med sin Personlighed. Ministerierne komme og
gaa. Freycinet afløses af Ferry, og Ferry af Gambetta, og Gambetta igjen
af Freycinet og Ferry; Hr. Grévy lader dem ganske roligt skifte. Han gaar
paa Jagt med sine Venner i Provindsen og spiller Billard med sine Venner
i Paris, og naar engang imellem en Avis, der vil give sig ud for at være
inspireret af ham, tillægger ham en decideret Mening om Sagerne, saa kan
man være ganske sikker paa, at den Dagen efter bliver nødt til at
dementere sig selv. For en Republik, der gjør saa meget Spektakel som den
franske kan der ikke tænkes nogen mere hensigtsmæssig Præsident. Hans Ro
bøder en Smule paa Uroen ellers. Var han som de Andre, vilde der ikke
være til at leve i Frankrig for bare Politik.
[Illustration: Ankomsten til Ballet.]
[Illustration: Jules Grévy, Republikens Præsident.]
Hele Aaret rundt er der i Grunden kun tre Gange Hr. Grévy virkelig
beskjæftiger Pariserne. Det er, naar han giver sine tre store
Elyséeballer. Kunde han følge sit Hjertes Drift, strøg han ganske sikkert
ogsaa dem. Men det--veed han--vilde Pariserne aldrig tilgive ham, og som
en klog Mand finder han sig da i at ofre paa deres Passioners Alter. Han
trækker det sørgelige Øjeblik ud saa længe som muligt, men henimod Midten
af Februar begynder Aviserne saa smaat at raillere over Stilheden i
Elysée; det er saa nødvendigt, at der gjøres Noget. Grévy kalder sin
Overkok til sig og underretter ham om, at der maa kjøbes ind til det
første Bal. Præsidenten for den franske Republik og Præsidenten for
Kjøkkenet i Elyséepalæet have ogsaa ellers--paastaar man--hver Morgen
deres regelmæssige Sammenkomster; men det er kun under
Balforberedelserne, at disse huslige Konferencer udstrække sig til Timer.
Kjøkkenchefen forlader dem med stolt løftet Pande i Bevidstheden om den
Ærbødighed, hvormed Leverandørerne vil modtage ham, naar han kommer og
gjør sine exceptionelle Bestillinger; Statschefen gaar fra dem tankefuld
og med Skyer paa sin Pande. Han kan i det Hele taget ikke lide det
Exceptionelle og allermindst den exceptionelle Luxus; Han finder det
langt fornuftigere at anbringe sine Penge i Huse paa Boulevard
Malesherbes end i Spise- og Drikkevarer, og han veed af sørgelig
Erfaring, at et Elyséebal koster mange Penge.
Naar Præsidenten lader spille op til Dands i sit Palais, kan han nemlig
ikke, som naar han gifter sin Datter bort, indskrænke sig til at invitere
Familierne Grévy og Wilson med samt nogle ganske enkelte gode Venner af
Huset. Hele Paris gjør Fordring paa at modtage Indbydelser, hele den Part
af Provinserne og af Udlandet, som tilfældigvis opholder sig i Byen,
mener at have om muligt endnu større Berettigelse til at stille samme
Fordring. Saa saare Rygtet om, at Ballet nærmer sig, kommer ud i Staden,
bestormes Præsidentskabets Sekretariat med Anmodninger i massevis om
Billetter. Selv et Theater i Vælten, der er ifærd med at bringe et nyt
Stykke af Sardou eller Dumas paa Scenen, kan ikke være mere plaget.
Alverden kjender et Municipalraadsmedlem eller en Deputeret, der maa gaa
i Ilden for dem ved denne Lejlighed. De har Allesammen deres alenlange
Lister, og saa indflydelsesrige Personer er det i en Republik grumme
vanskeligt at afslaa Noget. Legationerne paa deres Side ser sig ligeledes
nødsagede til at stille store Krav. Hele Kolonien danner Queue udenfor
Gesandtskabshotellet for at skrive sig paa Listen, og selvfølgelig
betragter hver Enkelt det som en personlig Fornærmelse af Gesandten, naar
hans Begjæring ikke tages til Følge. Det bliver paa denne Maade
Hundredetusinder, der vil med til Grévys Bal; en halv Snes Tusinde af dem
i det Allermindste kan man paa ingensomhelst Maade undgaa at tage med.
Der føjes af Teltdug store Tilbygninger til Palæet, alle de til daglig
Brug ubeboede Sale støves af og befries for deres Møbelovertræk, de
Tusinder af Messing-Moderatørlamper, hvormed Huset ved en saadan Fest
belyses fra øverst til nederst, poleres og fyldes, der bliver lejet
Planter og Blomster til at dekorere med hos alle Parises Gartnere,
Municipalgardisterne tilhest kommanderes til Tjeneste for at holde de
nærmeste Gader ryddelige, og Vognene begynder saa paa den højtidelige
Aften at rulle ind i Gaarden.
Man er i Republik. Det ceremonielle Reglement fra Kejserdømmets Dage, der
gjorde en Vogn uden Numer obligatorisk for Enhver, som indfandt sig til
Hove, existerer ikke længer. Man kan komme i Droske eller tilfods ganske
efter eget Behag. Adgang nægtes Ingen, som er i Selskabsdragt og
præsterer et Invitationskort. Men det maa han ogsaa af med, og det er for
Mange en stor Skuffelse. Det saae saa imponerende ud: en kæmpemæssig
Karton af hvidt Glacépapir, hvorpaa i smagfuld Snirkelskrift læstes:
"Præsidenten for Republiken og Fru Jules Grévy udbede sig Æren af Hr. N.
N.'s behagelige Nærværelse i Elyséepalæet den og den Dag", og nedenunder
paa Foden den lille Bemærkning "on dansera". Paa en Visitkortskaal vilde
det have gjort mageløs Effekt. Men Kontrollen ved Indgangen er yderst
streng. Man har adopteret det samme System som i Parisertheatrene. Tre
Herrer i kjole og hvide Halstørklæder sidde ved et stort Skrivebord og
attrapere enhver Indtrædende med Anmodningen "votre carte, Monsieur". Der
rives et Hjørne af den smukke Glacékarton, og naar man vil ind efter at
have givet sit Overtøj til Opbevaring i et af de uhyre Skabe paa begge
Sider af Entréen, maa ogsaa selve Kortet afleveres til Lakajen, der
vogter Adgangen til den forreste Sal. Udgangsbillet kan ikke faas. Er man
een Gang inde, maa man blive der, til man er træt og mæt af Herligheden.
Stundom kan det endogsaa hænde, at man maa blive der længere, end man
selv skjøtter om. For at forebygge Trængsel, paastaa Nogle, Andre mene af
faderlig Omsorg hos Præsidenten, for at hans Gjæster skal faa Alting at
se, er der nemlig ved Elyséeballerne foreskrevet Selskabet en permanent
Rotationsbevægelse. I den forreste Sal, hvor Præsidenten og Fru Grévy
tage imod særlige Honoratiores, samt i de umiddelbart tilstødende, hvor
Corps diplomatique opholder sig, er det for det almindelige Publikum ikke
tilladt at blive staaende. Standser man et Øjeblik, har man strax en
sortklædt Lakaj med Sølvkjæde om Halsen paa Siden af sig og bliver i en
dæmpet, men meget bestemt Tone anmodet om at passere videre. I de mindre
hellige Lokaler er det tilladt at blive, hvis man skjøtter om det, men
det er ikke tilladt at vende om og gaa tilbage til den Sal, fra hvilken
man er kommen. Op ad Dørstolperne staar der, fra Ballet begynder, til det
ender, plantet to høje, haandfaste, violette Lakajer i Drabantattitude og
med Muskler som Saint-Marceau's Harlekin. Deres udstrakte Fod spærrer
Døren. Vil Nogen fremad, trækkes Læggen i den hvide Silkestrømpe ærbødig
ind, men for den, der vil tilbage til det forladte Paradis, spærrer den
Passagen, og fra Cerberus'ens Mund lyder der et ubønhørligt "on ne passe
pas". Hele Palæet, Stue, første og anden Etage med dets labyrinthiske
Virvar af Sale, Trappegange og Korridorer maa vandres igjennem og
Vandringen begyndes forfra igjen, før man kan komme til det Sted, man
engang har forladt. Kun fire Sale i Midten danner en Undtagelse: to, i
hvilke der danses, en, hvor man i uendelig Trængsel slaas om at komme til
Buffeten, og en, pyntet med Palmer og bredbladede Planter, som er bestemt
til Hvilested for de dansende Damer. Mellem dem har man Lov til at
vandre, som man lyster. Det er ganske heldigt. En Kavaleer, der mellem
Dansene ønskede at skaffe sin Dame et Glas Is, vilde, hvis han skulde
gjøre den ellers foreskrevne Rotationsbevægelse, blive nødt til at
absentere sig for et Tidsrum af mindst et Par Timer. Han kan bruge Tid
nok, før han faaer banet sig frem mellem Rækkerne, der stadig staar
opstillede ved Buffeten.
[Illustration: Ved Buffeten.]
Forøvrigt er det saa viselig indrettet, at dette lille Komplex af Sale,
hvor man har Tilladelse til at bevæge sig frit, ogsaa er det eneste Sted
i hele Palæet, hvor det er fornøjeligt at være. Toiletterne opholde sig
ikke der; Trængselen er altfor umaadelig, til at de kan gjøre sig
gjældende. Men Toiletter behøver man i Paris heller ikke at gaa paa
Elyséebal for at beundre. Hvad der derimod træffes i dets Dansesale, det
er netop det Sjeldneste, der ses i den store Seinestad: unge Piger uden
Toiletter, i en simpel hvid Kjole, men med Foraarsroser paa de usminkede
Kinder, med store, forundrede Øjne og Ansigter, der straaler af
Henrykkelse over at være paa Bal, Fænomenet er overraskende, men det er
ikke uforklarligt. Ved Siden af de sextusind Indbydelseskort, der
udstedes til Kreti og Pleti fra Paris og Provinserne, de to tusind, som
Amerikanere og Englændere erobre, samt det halvandet Tusind, der gives
til andre Udlændinge, indbydes der ogsaa nogle Hundrede Personer af Hr.
og Fru Grévys private Omgangskreds, det vil sige af det ægte parisiske
Bourgeoisi. Det er til daglig Brug ikke med i Verdensstadens Rummel og
Tummel, og det stiller fremfor Alt ikke sine Koner og Døtre til Parade
mellem store Kokotter og smaa Boulevardløver. Men for Præsidenten har det
saa megen Estime, at det ved hans Baller undtagelsesvis blander sig
mellem den mylrende Skare. Dets Døtre møder med Balkortet ved Viftesnoren
og med Sextenaarsglæde ved at danse, de skriver de unge engagerende
Officerers Navne op paa Kortet med en Alvor, som var det Fredstraktater,
de undertegnede, de valser og polkerer, som gjaldt det Livet, og med
Studsen standser Udlændingene og Boulevardpublikummet. De har saa tidt
forsvoret, at Dramaforfatternes Ingenuefigurer findes andetsteds end i
Digternes egen Fantasi; her begynder der at dukke en Anelse op hos dem
om, at disse henrivende unge Væsener virkelig er tro Kopier efter
Naturen. De faar et Indblik i et Paris, som de ikke kjender, men som de
dunkelt fornemmer maaske er det, som det, naar Alt kom til Alt, lønnede
sig bedst at stifte Bekjendtskab med. Det er formelig, som om Luften i
Balsalen blev renset af al den sunde Ungdom. Ellers er der
Svedebadstemperatur og Pestatmosfære af Lampeos og sammenpakket
Menneskemylr allevegne. Man gisper og stønner, Hovedet værker,
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Fra det moderne Frankrig - 05
  • Parts
  • Fra det moderne Frankrig - 01
    Total number of words is 4662
    Total number of unique words is 1566
    37.2 of words are in the 2000 most common words
    53.6 of words are in the 5000 most common words
    61.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 02
    Total number of words is 4700
    Total number of unique words is 1612
    38.8 of words are in the 2000 most common words
    54.1 of words are in the 5000 most common words
    62.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 03
    Total number of words is 4626
    Total number of unique words is 1715
    37.0 of words are in the 2000 most common words
    50.7 of words are in the 5000 most common words
    58.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 04
    Total number of words is 4495
    Total number of unique words is 1763
    33.6 of words are in the 2000 most common words
    46.6 of words are in the 5000 most common words
    55.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 05
    Total number of words is 4614
    Total number of unique words is 1718
    34.4 of words are in the 2000 most common words
    49.0 of words are in the 5000 most common words
    57.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 06
    Total number of words is 4487
    Total number of unique words is 1718
    36.3 of words are in the 2000 most common words
    50.9 of words are in the 5000 most common words
    58.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 07
    Total number of words is 4420
    Total number of unique words is 1617
    32.8 of words are in the 2000 most common words
    47.1 of words are in the 5000 most common words
    55.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 08
    Total number of words is 4562
    Total number of unique words is 1637
    36.8 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    58.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 09
    Total number of words is 4713
    Total number of unique words is 1539
    38.4 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    60.8 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 10
    Total number of words is 4528
    Total number of unique words is 1565
    34.9 of words are in the 2000 most common words
    49.0 of words are in the 5000 most common words
    57.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 11
    Total number of words is 4583
    Total number of unique words is 1565
    37.4 of words are in the 2000 most common words
    53.0 of words are in the 5000 most common words
    60.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 12
    Total number of words is 4613
    Total number of unique words is 1690
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    51.8 of words are in the 5000 most common words
    60.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 13
    Total number of words is 4456
    Total number of unique words is 1716
    34.1 of words are in the 2000 most common words
    48.8 of words are in the 5000 most common words
    57.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 14
    Total number of words is 4545
    Total number of unique words is 1774
    34.0 of words are in the 2000 most common words
    48.4 of words are in the 5000 most common words
    56.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 15
    Total number of words is 4540
    Total number of unique words is 1666
    35.5 of words are in the 2000 most common words
    51.1 of words are in the 5000 most common words
    59.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 16
    Total number of words is 4605
    Total number of unique words is 1694
    37.9 of words are in the 2000 most common words
    52.4 of words are in the 5000 most common words
    60.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 17
    Total number of words is 4662
    Total number of unique words is 1689
    35.9 of words are in the 2000 most common words
    50.3 of words are in the 5000 most common words
    58.4 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 18
    Total number of words is 4676
    Total number of unique words is 1664
    36.9 of words are in the 2000 most common words
    52.6 of words are in the 5000 most common words
    61.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 19
    Total number of words is 4649
    Total number of unique words is 1709
    36.9 of words are in the 2000 most common words
    53.1 of words are in the 5000 most common words
    60.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 20
    Total number of words is 4595
    Total number of unique words is 1659
    38.0 of words are in the 2000 most common words
    51.9 of words are in the 5000 most common words
    59.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 21
    Total number of words is 4402
    Total number of unique words is 1724
    35.7 of words are in the 2000 most common words
    50.0 of words are in the 5000 most common words
    58.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 22
    Total number of words is 4517
    Total number of unique words is 1731
    38.0 of words are in the 2000 most common words
    53.9 of words are in the 5000 most common words
    61.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 23
    Total number of words is 4659
    Total number of unique words is 1737
    36.1 of words are in the 2000 most common words
    50.5 of words are in the 5000 most common words
    57.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Fra det moderne Frankrig - 24
    Total number of words is 3015
    Total number of unique words is 1247
    42.1 of words are in the 2000 most common words
    57.0 of words are in the 5000 most common words
    63.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.