Etienne Gerards Bedrifter - 9

Total number of words is 3047
Total number of unique words is 997
54.4 of words are in the 2000 most common words
70.3 of words are in the 5000 most common words
77.1 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
elendige Bandit, havde jeg ingen Garanti for, at han talte Sandhed. Jeg
nøjedes derfor med at maale hele Styrken med Øjnene med det Resultat, at
deres sølle Vaaben svajede endnu værre end tidligere. Saa kastede jeg
mig op paa min Hest og galopperede bort, fulgt af en skingrende Latter
fra Kroværtens Madam.
Jeg havde taget min Bestemmelse. Skønt jeg havde mistet mine Papirer,
var det dog ikke vanskeligt at slutte sig til, hvad de indeholdt og nu
vilde jeg mundtlig overbringe Prinsen af Sachsen-Feldstein Kejserens
Budskab, som om han havde befalet mig at meddele ham det paa denne
Maade. Det var et baade forvovent og farligt Spil, men naar hele
Tyskland var Indsatsen, skulde det i hvert Fald ikke paa Forhaand være
tabt.
Det var Midnat, da jeg red ind i Hof, men hvert eneste Vindue var
oplyst, hvad der i dette søvnige Land var tilstrækkeligt til at vise
mig, i hvilken Ophidselse Befolkningen befandt sig. Man hylede og
skreg, da jeg sprængte gennem de menneskefyldte Gader, og en Gang fo'r
en Sten syngende forbi mit Øre, men jeg fortsatte roligt min Vej, indtil
jeg naaede Slottet. Det var oplyst fra Kælder til Kvist. Jeg overgav min
Hoppe til en Staldknægts Forsorg og spankulerede med stor Værdighed ind
paa Slottet, forlangte øjeblikkelig at faa Prinsen i Tale, da mit
Budskab ikke taalte nogen Opsættelse.
I Salen, jeg nu traadte ind i, blev der afholdt et stort Møde, og mit
Instinkt sagde mig, at dette Møde var afgørende for Spørgsmaalet Krig og
Fred. Maaske kom jeg tidsnok til at faa Vægtskaalen til at synke ned til
Gunst for Kejseren og for Frankrig. Kabinetssekretæren saa mørkt paa mig
og førte mig ind i et lille Modtagelsesværelse. Et Øjeblik efter vendte
han tilbage og meddelte, at Prinsen ikke i Øjeblikket kunde komme, men
at Prinsessen vilde modtage mit Budskab.
"Det er Prinsen, jeg maa tale med!" udbrød jeg.
"Nej, det er Prinsessen!" sagde en Stemme henne ved Døren, og en Kvinde
traadte ind i Værelset. "Von Rosen, De maa hellere blive her! Naa, min
Herre, hvad har De saa at meddele Prinsen eller Prinsessen af
Sachsen-Feldstein?"
Da jeg hørte hendes Stemme, var jeg straks sprunget op fra Stolen, og da
jeg saa hende, skød Harmen op i mig. Kun én Gang i sit Liv træffer man
saa prægtig en Figur, saa dejligt et Ansigt og disse Øjne, saa blaa som
Garonne og dog kolde som Floden ved Vintertid.
"Tiden er fremrykket, min Herre!" udbrød hun og gjorde et lille
utaalmodigt Slag med Foden. "Hvilket Budskab har De at overbringe mig?"
"Hvad jeg har at sige Dem," bemærkede jeg, "er kun, at De har gjort det
af med Resten af min Tillid til Kvinden. Desuden har De vanæret mig for
stedse!"
Hun sendte sin Ledsager et spørgende Blik.
"Fantaserer Manden?" sagde hun. "Maaske en lille Aareladning vilde
hjælpe --?"
"At De er en udmærket Skuespillerinde," svarede jeg, "har De tidligere
vist mig."
"De mener altsaa at have truffet mig tidligere?"
"Ja, jeg paastaar, at De har udplyndret mig for mindre end to Timer
siden."
"Lad det nu være nok!" udbrød hun med tilforladelig Vredesklang i
Stemmen. "De udgiver Dem, saa vidt jeg kan forstaa, for at være
Ambassadør, men selv med en saadans Friheder er der dog en Grænse, der
ikke maa overskrides."
"Deres Frækhed er beundringsværdig," svarede jeg, "men det skal ikke
lykkes Deres Højhed at narre mig to Gange paa samme Aften." Jeg sprang
fremad, bøjede mig ned og trak Kanten af hendes Kjole op. "De vilde
have gjort vel i at skifte efter at have redet saa langt og saa
hurtigt," sagde jeg.
"Uforskammede!" raabte hun. "Kald paa Lakajerne og kast Ambassadøren paa
Porten!"
"Jeg vil først tale med Prinsen!"
"De vil aldrig faa Prinsen at se! Aa, stands ham, von Rosen, stands ham
dog!"
Hun havde glemt, med hvem hun spillede, denne Prinsesse, og havde for
tidligt vist mig sine Kort. Hvorfor skulde jeg vente, indtil hun havde
faaet sine Hjælpere tilkaldte? Hendes Opgave var at stille sig mellem
sin Mand og mig, min for enhver Pris at faa ham i Tale. I ét Spring var
jeg ude af Værelset, i et andet inde i Salen. I den modsatte Ende af
denne saa jeg en Skikkelse sidde i en høj Stol under en Tronhimmel. I
Nærheden af ham sad der en Række Prælater, og paa hver Side skimtede jeg
et Hav af Hoveder. Jeg gik midt hen i Værelset, sænkede mit Sværd og tog
min Chako af.
"Jeg er Kejserens Udsending!" udbrød jeg, "og kommer med Budskab til
Hans Højhed Prinsen af Sachsen-Feldstein."
Manden under Tronhimlen hævede Hovedet, og jeg saa, at hans Ansigt var
udtæret og gustent, og at hans Ryg var krummet, som om en for stor Byrde
hvilede paa den.
"Deres Navn, min Herre?" spurgte han.
"Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment."
Ethvert Ansigt i Forsamlingen vendte sig imod mig. En Mængde Blikke blev
rettede paa mig, men ikke et venligt var der imellem dem. Prinsessen var
smuttet forbi mig og stod og samtalede sagte med sin Mand. Nu og da
rystede hun ivrigt paa Hovedet. Jeg for min Part skød Brystet frem,
snoede mit Overskæg og saa mig høfligt om i Forsamlingen. De
Tilstedeværende var alle Mænd og alle -- Professorer, Studenter,
Kunstnere -- tavse og alvorlige. I det ene Hjørne sad der en Gruppe
sortklædte Mænd i Ridekapper.
Ved hver af deres Bevægelser hørte jeg deres Sabler rasle og deres
Sporer klirre.
"Kejserens private Skrivelse har tidligere underrettet mig om, at det er
Markis Château St. Arnaud, som bringer mig dette Budskab," sagde
Prinsen.
"Markien er bleven skændig myrdet," svarede jeg. En Mumlen gik gennem
Forsamlingen. Jeg lagde Mærke til, at mange vendte Hovederne hen imod de
mørkklædte Mænd.
"Hvor er Deres Papirer," spurgte Prinsen.
"Jeg har ingen!"
Fjendtlige Raab klang imod mig fra hele Salen. "Han er Spion! Hæng ham!"
blev der raabt henne fra Hjørnet, og en halv Snes Stemmer istemte
Forlangendet. Jeg trak roligt mit Lommetørklæde frem og børstede Støvet
af Pelsværket paa min Pelisse. Prinsen strakte sine magre Hænder frem,
og Støjen døde hen.
"Hvor er da Deres Kreditiver, og hvad er Deres Budskab?"
"Min Uniform er mit Kreditiv, og mit Budskab er kun for Deres Øren,
Deres Højhed!"
Han strøg Haanden hen over Panden med en Gestus som en Mand, der er i
Vildrede med, hvad han skal gøre. Prinsessen hviskede ham nogle Ord i
Øret.
"Jeg er her forsamlet til Raadslagning med nogle af mine tro
Undersaatter," sagde han; "jeg har ingen Hemmeligheder for dem, og
hvilket Budskab Kejseren end maatte behage at sende mig, i dette Øjeblik
er mine og mit Folks Interesser ét."
Der lød en Bifaldsmumlen ved disse Ord, og alles Øjne rettedes paany
imod mig. Det var min Tro en udsat Stilling, jeg befandt mig i, thi ét
er at kommandere ottehundrede Mand, noget andet at tale ved en saadan
Lejlighed og om et saadant Emne. Men jeg fæstede roligt mine Øjne paa
Prinsen og søgte at finde Ord for, hvad jeg vilde have sagt ham,
saafremt vi havde været alene. Min Stemme klang rolig, knapt og klart,
som havde jeg mit Regiment til Parade.
"De har ofte forsikret Kejseren om Deres Venskab," sagde jeg. "Nu er
Tiden kommen, hvor dette Venskab skal staa sin Prøve. Saafremt De staar
fast, vil han belønne Dem, som kun han kan belønne. Det er en let Sag
for ham at forvandle en Prins til en Konge og at gøre et Land stort og
mægtigt. Hans Øjne hviler paa Dem, og selv om det kun er lidet, De kan
virke til hans Fortræd, kan De dog ødelægge Dem selv. I dette Øjeblik
gaar han over Rhinen med to hundrede tusinde Mand. Enhver Fæstning i
Landet er i hans Hænder. Han vil være her om en Uge, og saafremt De da
har spillet under Dække med hans Fjender, saa Gud hjælpe Dem og Deres
Folk. De tror maaske, at han er bleven svag, fordi nogle af os fik
Frostbylder sidste Vinter. Sé derud!" -- jeg hævede Stemmen og pegede
paa en stor Stjerne, som blinkede gennem Vinduet over Prinsens
Hovede -- "det er Kejserens Stjerne! Naar den blegner, vil hans Magt
blegne, men ikke før!"
Jeg blev paahørt i Tavshed, og eftersom jeg kom frem i min Tale, bøjede
Prinsen mere og mere sin Ryg, som om den Byrde, der hvilede paa den, var
større end hans Styrke. Endelig hævede han Hovedet og saa sig om med
sine Høgeøjne.
"Vi har hørt en Franskmand tale for Frankrig," sagde han, "lad nu en
Tysker tale for Tyskland!"
De Tilstedeværende saa paa hinanden og hviskede til deres Naboer. Jeg
antager, at min Tale havde gjort sin Virkning, og at ingen ønskede at
være den første til at kompromittere sig i Kejserens Øjne. Prinsessen
saa sig omkring med lynende Øjne, og derefter brød hendes Stemme
Stilheden.
"Skal en Kvinde virkelig give Franskmanden Svar!" raabte hun. "Er det
muligt, at der ikke mellem Lützows Jægere findes En, der kan bruge sin
Tunge lige saa godt som sit Sværd?"
Et Bord blev væltet over Ende med et Brag, og en ung Mand sprang op paa
en Stol. Han lignede en Digter, bleg og mager, med skarpe Høgeøjne og
viltret Haar. Han havde et Sværd ved Siden, og hans Ridestøvler var
brune af Støv.
"Det er Körner, Digteren!" raabte Folk. "Det er den unge Körner,
Digteren! Han vil synge, han vil synge!"
Og han sang! Først blødt og drømmende om det ældgamle Tyskland,
Nationernes Moder, om de rige Sletter, de store Byer og de døde Heltes
Grave. Men lidt efter klang Versene som en Hornfanfare. Det var om det
nuværende Tyskland, det Tyskland, der var bleven knægtet og kastet til
Jorden, men som vilde sprænge Rebene om sine kæmpemæssige Lemmer og
rejse sig. Og Moderen, den fælles Moder, kaldte. Hendes Suk klang i
Nordenvinden. Hun anraabte sine Børn om Hjælp. Vilde de blot komme!
Aa, denne frygtelige Sang og disse rungende Stemmer! Hvad betød nu jeg,
Frankrig, Kejseren? De sang ikke mere, disse Mennesker, de hylede. De
var sprungne op paa Borde og Stole. Snart hulkede hele Forsamlingen, og
Taarerne løb ned ad Kinderne paa dem. Saa sprang Körner ned fra Stolen,
og hans Kammerater sluttede Kres om ham med deres Sabler hævet højt i
Vejret. Der blev ganske stille i Salen, da Prinsen rejste sig fra sin
Trone.
"Oberst Gerard!" sagde han; "De har hørt det Svar, De maa bringe tilbage
til Deres Kejser. Tærningerne er kastede, mine Børn. Eders Fyrste og I
maa sammen sejre eller falde."
Han bukkede for at vise, at Mødet var sluttet, og de Tilstedeværende
forlod under megen Larm Salen for at bringe Efterretningen ud i Byen.
For mit eget Vedkommende havde jeg gjort Alt, hvad en tapper Mand kunde
gøre, og jeg var derfor ikke bedrøvet over at blive ført ud med
Strømmen. Hvorfor skulde jeg forblive længere paa Slottet? Jeg havde
faaet Svar og maatte bringe det tilbage, som jeg havde modtaget det. Jeg
ønskede hverken at se Hof eller dens Beboere igen, før jeg holdt mit
Indtog i Spidsen for Avantgarden. Jeg forlod Folkeskaren og gik tavs og
bedrøvet i den Retning, i hvilken min Hest var bleven ført.
Der var mørkt henne ved Staldene, og jeg gik netop og søgte efter en
Karl, da jeg pludselig blev greben bag fra i Armene. Hænder greb om
mine Ben og i min Strube, og jeg følte en Pistols kolde Munding under
mit Øre.
"Ikke en Lyd, din franske Hund!" hviskede en Stemme mig i Øret. "Vi har
ham, Kaptejn."
"Har I Tømmen?"
"Ja, her er den!"
"Slyng den saa om Halsen paa ham."
Jeg følte en kold Læderrem rundt om min Hals. En Karl med en Staldlygte
var kommen til og betragtede rolig Scenen. I dens svage Lys saa jeg
Skikkelser dukke op overalt fra Mørket, alle iførte Jægernes sorte
Uniformer.
"Hvad vil De gøre ved ham, Kaptejn?"
"Hænge ham op paa Slotsporten!"
"En Ambassadør?"
"En Ambassadør uden Papirer!"
"Men Prinsen?"
"Ser De da ikke, Menneske, at Prinsen i saa Fald vil blive tvungen til
at stille sig paa vor Side? Der vil herefter ingen Tilgivelse være for
ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han før har gjort det.
Han kan æde sine egne Ord i sig, men en død Husar er mere, end han kan
sætte til Livs!"
"Nej, nej, von Strelitz, det kan vi ikke gøre!" sagde en anden Stemme.
"Kan vi ikke? Det skal jeg dog vise Dem," og der kom et Ryk i Tøjlen,
der næsten kastede mig til Jorden. Men i det samme Øjeblik glimtede et
Sværd, og Læderet blev skaaret over omtrent to Tommer fra min Hals.
"Ved Himlen, Körner, De tillader Dem lovlig meget!" skreg Kaptejnen.
"Jeg er Soldat og ikke Røver!" svarede Digteren; "min Klinge maa gerne
dryppe af Blod, men kun i ærligt Spil. Kammerater, vil I tavse staa og
se paa, at denne Gentleman bliver mishandlet?"
En halv Snes Sabler fo'r ud af Skederne, og det var tydeligt, at mine
Venner og Fjender omtrent var lige mandsstærke. De opbragte Stemmer
kaldte Folk til fra alle Kanter.
"Prinsessen!" blev der raabt, "Prinsessen kommer!"
Næppe var Ordene udtalte, før hendes Ansigt dukkede op i Mørket lige
foran os. Jeg havde al god Grund til at hade hende, thi hun havde
bedraget og overlistet mig. Og dog tænker jeg den Dag i Dag med et vist
Velbehag paa, at mine Arme har omslynget hende, og at jeg har fornemmet
Duften af hendes Haar. Jeg véd ikke, om hun allerede hviler i Tysklands
Jord, eller om hun som en graahaaret Kvinde endnu dvæler paa Slottet i
Hof, men i hvert Fald lever hun ung og skøn i Etienne Gerards Erindring.
"Skammer I Jer ikke?" raabte hun, medens hun skyndte sig hen til mig og
egenhændig rev Løkken af min Hals. "Vid, at denne Mand tilhører mig, og
at den, som krummer et Haar paa hans Hoved, skal komme til at staa til
Ansvar overfor mig!"
De forsvandt alle skyndsomst i Mørket. Hun vendte sig derefter om imod
mig og udbrød:
"Følg mig, Oberst Gerard, jeg har et Par Ord at sige Dem."
Jeg fulgte hende ind i det lille Værelse, hvor jeg for første Gang havde
truffet hende paa Slottet. Hun lukkede Døren og sendte mig derefter et
Blik fuldt af Skælmeri og Ynde.
"Er det ikke lidt dristigt af mig at betro mig til Dem?" sagde hun; "De
maa erindre, at det nu er Prinsessen af Sachsen-Feldstein og ikke den
stakkels Grevinde Palotta fra Polen, der taler."
"Navnet er mig ligegyldigt," svarede jeg. "Jeg hjalp en Kvinde, som jeg
troede var stedt i Nød, og som Løn herfor er jeg bleven frarøvet mine
Papirer og halvvejs bleven behandlet som Spion."
"Oberst Gerard!" svarede hun; "vi to har spillet højt Spil med hinanden,
men Indsatsen var det værd. Ved at overtage en Sendelse, der aldrig blev
givet Dem, har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener. Mit
Hjerte er tysk, og Deres er fransk, men jeg kan forsikre Dem, at jeg
naar som helst vil begaa en hvilken som helst Gerning, det være sig ved
List eller Svig, saafremt jeg ved den kunde hjælpe mit stakkels
Fædreland. De ser, hvor aabenhjertig jeg er."
"De fortæller mig intet, som jeg ikke allerede har erfaret."
"Men nu, da Spillet er endt, og jeg har vundet, hvorfor saa bære Nag til
mig? Jeg vil yderligere bemærke, at skulde jeg nogen Sinde komme i en
Situation som den, jeg foregav var til Stede i Kroen i Lobenstein,
skulde jeg aldrig ønske at møde en prægtigere Beskytter og en ærligere
Gentleman end Oberst Etienne Gerard. Jeg har aldrig tænkt mig, at jeg
nogen Sinde kunde føle for en Franskmand, som jeg følte for Dem i det
Øjeblik, da jeg snappede Papirerne ud af Deres Brystlomme."
"Men alligevel tog De dem, ikke sandt?"
"Ja, for Tysklands Skyld! Jeg kender de Argumenter, som de indeholdt, og
Virkningen af disse paa Prinsen. Dersom Papirerne var komne ham i Hænde,
vilde alt være tabt!"
"Men hvordan kunde Deres Højhed nedværdige Dem til en saadan Gerning,
naar en Flok af de Banditter, der var i Færd med at hænge mig paa Deres
Slotsport i Aften, kunde have gjort det af med mig?"
"Det er ikke Banditter, men Tysklands bedste Ungdom!" udbrød hun med
Varme, "og er De denne Gang bleven mindre venligt modtaget, maa De
huske paa, hvor beskæmmende enhver Tysker i mange Aar er bleven
behandlet, lige fra Dronningen af Prøjsen og nedefter. Iøvrigt havde jeg
Baghold ude alle Vegne, og jeg ventede netop at høre fra disse, da De
selv ankom. Jeg var bragt i den frygteligste Forlegenhed, thi nu stod
der kun en svag Kvinde imellem Dem og min Mand. De ser, hvorledes vor
Stilling var, før jeg greb til mit Køns Vaaben."
"Jeg tilstaar, at De har besejret mig, Deres Højhed, og der er nu intet
andet for mig at gøre end at overlade Dem Valpladsen."
"Men De vil tage Deres Papirer med, ikke sandt?" Hun rakte mig dem.
"Prinsen er nu gaaet over Rubicon, og Intet vil faa ham til at vende
tilbage. Bring disse Breve tilbage til Kejseren og meddel ham, at vi
nægtede at modtage dem. Ingen kan da beskylde Dem for at have mistet
Deres Depecher. Farvel, Oberst Gerard, og det bedste Ønske, jeg kan
medgive Dem, er, at, naar De er naaet tilbage til Frankrig, De vil
forblive der. Om et Aar eller saa vil der ikke være en Franskmand paa
denne Side af Rhinen."
Saaledes gik det til, at jeg spillede med Prinsessen af
Sachsen-Feldstein med hele Tyskland som Indsats og tabte mit Spil. Jeg
havde meget at tænke paa, da jeg førte min stakkels trætte Violette op
gennem Landevejen, der førte vest paa fra Hof. Men for mit Syn steg
stadig frem den tyske Kvindes smukke og stolte Ansigt, og i mit Øre
klang Soldaterdigterens Stemme, som han stod paa sin Stol og sang. Jeg
forstod, at der var noget frygteligt ved dette stærke taalmodige
Tyskland, og jeg saa, at et saadant Land, saa gammelt og saa elsket,
aldrig kan holdes under Aaget.
Da jeg red videre, brød Dagen frem, og den store gyldne Stjerne, som jeg
havde peget paa gennem Slotsvinduet, gik blegnende ned paa den vestlige
Himmel.
You have read 1 text from Danish literature.
  • Parts
  • Etienne Gerards Bedrifter - 1
    Total number of words is 4931
    Total number of unique words is 1389
    50.8 of words are in the 2000 most common words
    67.1 of words are in the 5000 most common words
    74.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 2
    Total number of words is 5003
    Total number of unique words is 1420
    51.3 of words are in the 2000 most common words
    67.6 of words are in the 5000 most common words
    75.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 3
    Total number of words is 4992
    Total number of unique words is 1422
    48.8 of words are in the 2000 most common words
    65.3 of words are in the 5000 most common words
    72.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 4
    Total number of words is 4955
    Total number of unique words is 1489
    48.5 of words are in the 2000 most common words
    64.8 of words are in the 5000 most common words
    73.7 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 5
    Total number of words is 5069
    Total number of unique words is 1495
    48.2 of words are in the 2000 most common words
    64.5 of words are in the 5000 most common words
    73.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 6
    Total number of words is 5016
    Total number of unique words is 1487
    47.6 of words are in the 2000 most common words
    64.5 of words are in the 5000 most common words
    72.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 7
    Total number of words is 5021
    Total number of unique words is 1394
    49.7 of words are in the 2000 most common words
    67.5 of words are in the 5000 most common words
    74.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 8
    Total number of words is 4949
    Total number of unique words is 1484
    49.0 of words are in the 2000 most common words
    67.2 of words are in the 5000 most common words
    75.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Etienne Gerards Bedrifter - 9
    Total number of words is 3047
    Total number of unique words is 997
    54.4 of words are in the 2000 most common words
    70.3 of words are in the 5000 most common words
    77.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.