De Danske paa Schelden (1809-1813) - 8

Total number of words is 3847
Total number of unique words is 1378
36.5 of words are in the 2000 most common words
52.8 of words are in the 5000 most common words
62.2 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
Forgængere, nogensomhelst Forandring. Flaaden tog med samme prisværdige
Iver som de foregaaende Aar fat paa sine Øvelser; de kjendte Ture tilsøs
indenfor Bankerne toge igjen deres Begyndelse, der dannedes atter en
Evolutions-Eskadre bestaaende af Kanonbrigger og Flaadens lettere Skibe
under Admiral Missiessy’s egen Kommando; men trods dette, og uagtet
der paa intet Punkt forsømtes noget, der kunde fremme Officerernes og
Mandskabernes Dygtighed, opnaaedes der dog intet virkelig positivt
Resultat af det ihærdige Arbeide. Mere end 20 Linieskibe laa kampdygtige
paa Floden, klare til at gaa tilsøs, men det store kostbare Krigsapparat
blev ikke sat i Virksomhed, skjøndt Fjendens Skibe vare i umiddelbar
Nærhed.
En af de faa Afvexlinger, som Aaret 1812 førte med sig, var den, at alle
4 dansk bemandede Linieskibe skulde under Kommando af nye Chefer.
v. Dockum kunde nemlig efter de gjældende Reglementer som fransk
Kontre-Admiral ikke længere være Chef for »Pultusk«, og for de 3
andre Skibschefers Vedkommende — Wleugel, Mossin og Fabricius, —
nødvendiggjorde Helbredshensyn en Forandring af Opholdssted.
Kommandørkapitain Wleugel, der Aaret i Forveien ikke havde kunnet
benytte sin Permission til at tilbringe Vinteren i Danmark, var den
første, der brød op for at forlade Schelden. Hans Afløser som Chef for
Linieskibet »Dantzick«, Kapitain M. Bille, der den 20. April 1812 var
ankommen til Antwerpen fra Kjøbenhavn, overtog faa Dage efter (den 25.
April) Kommandoen af Skibet, hvorefter Wleugel tiltraadte Hjemreisen[120].
Hvad Kapitainerne Mossin og Fabricius angaar, da havde de begge i
Foraaret 1812 ansøgt Admiralitetet om Afløsning, da de ikke kunde taale
Klimaet.
Mossin havde lige siden sin Ankomst paa Schelden lidt af Feberanfald,
der stadig tog til og tilsidst nødte ham til at lægge sig i Land som
syg. Skjøndt hans Sygdom i og for sig havde været tilstrækkelig til
at begrunde hans snarlige Afløsning, og uagtet han i sin Ansøgning om
Hjemsendelse[121] ligesaa indtrængende som i høi Grad frimodig udtaler,
»at han aldeles ikke kan fordrage dette Klima og er nødsaget til at reise
til Brüssel for om muligt at faa sin tabte Helbred igjen«, — maatte
saavel han, som Kapitain Fabricius, endnu en Gang i Sommerens Løb forny
deres Ansøgninger om Hjemsendelse[122].
Spørgsmaalet om Chefsposternes Besættelse i de 4 dansk bemandede Skibe
havde næsten naaet sin Løsning, da Vinteren indtraf, og Skibene skulde
til at lægge op. For »Pultusk« (Kapitainlieutenant Kaas) og »Dantzick«
(Kapitain Bille), var Sagen bragt i Orden.
»Dalmate« vilde ved Kapitain Mossins Afreise komme under Kommando af
Kapitainlieutenant Evers, og ombord i »Albanais« havde Næstkommanderende,
Kapitainlieutenant Halling, ved Chefens Afgang overtaget Skibet.
Flaaden havde da allerede indtaget sin Vinterstation, og for første Gang
under den 5-aarige Kampagne aabnede Antwerpen sine store Basiner for at
modtage alle Scheldeflaadens Skibe.
Efter at Skibene havde indtaget deres Pladser, tog Vintertjenesten sin
Begyndelse. Skjøndt Kulden var temmelig haard, blev dog den ministerielle
Ordre, der forbød Ild og Lys ombord, overholdt i hele sin Strenghed til
stor Byrde for Besætningen. Officererne leiede sig Boliger i Land, uagtet
disse vare meget kostbare, men Folkene maatte blive, hvor de vare, og
de kolde Skibe, gjennemfugtige fra Dækket og til Kjølen, vare i sanitær
Henseende kun høist mangelfulde Opholdssteder for Mandskabet.
* * * * *
Medens Vinteren 1812-13 gik rolig og stille for Flaaden paa Schelden,
foregik der paa den store europæiske Krigsskueplads Begivenheder af
saa indgribende Betydning, at Frankrigs Stilling blev mere og mere
vanskelig. Det ulykkelige Tog mod Rusland havde bragt Keiserens Stjerne
til at dale, og for hvert et Uheld, der ramte de franske Hære, voxede
Fjendernes Antal. Og samtidig med at det truende Uveir reiste sig mod
den mægtige Statsbygning, som Keiserens Geni havde skabt, begyndte de
økonomiske Vanskeligheder, som de kolossale Krigsudgifter fremkaldte, at
trykke haardere. Under disse Omstændigheder, hvor alt maatte opbydes for
at skabe nye Troppekorpser og skaffe Krigsmateriel tilveie, der kunde
spærre de fjendtlige Hære Veien mod Landets Grændser, og hvor Statens
Kasse begyndte at ebbe, bragte Patriotismen den franske Nation til at
rykke Keiseren til Undsætning med frivillige Pengebidrag til Krigens
Fortsættelse.
Et Udslag af denne Bevægelse, der gik Frankrig over, naaede ogsaa op til
Antwerpen, hvor Scheldeflaadens Officerer viste deres Offerberedvillighed
og Loyalitet ved at stille 10 Dages Lønning til Keiserens Disposition.
Tilbudet herom lød vel i hele Scheldeflaadens Navn, men underskreves kun
af de franske Officerer, og Grunden hertil var den, at man mente, at
burde vise det Hensyn lige overfor de Danske, at undlade at opfordre dem
til at yde Pengebidrag.
Den Opmærksomhed, der saaledes vistes imod de Fremmede ved denne
Leilighed, faldt dog ikke i de danske Officerers Smag, og snart kom
den Stemning til Orde, at man ikke burde slaa sig til Ro med denne
Afgjørelse, men træde op paa egen Haand for nu i Ulykkens Dage at vise
sin Sympathi for Frankrig.
Admiral v. Dockum var den Gang i Paris, men den ældste tilstedeværende
danske Officer i Antwerpen, Kapitain M. Bille, tog Sagen i sin Haand og
opfordrede gjennem nedenstaaende Skrivelse[123] sine Kammerater til at
samles i et Møde for at overveie, hvad der burde gjøres:
Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 den 12.
Februar 1813 i Lombard West Nr. 862.
»Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes et Offer til
Keiseren.
»Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke medindbefattede,
som Fremmede overladte vor fri Villie.
»Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske indsendte,
kun generaliter Schelde-Eskadren. Det er da at formode, at en
af følgende to Ting vil finde Sted.
a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede og
derfor afkorter os ligesom de andre af Eskadren.
b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, at de
Danske ere undtagne.
»Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald blev vor Afgift
et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. Vi kunde ikke modsætte os
det; vi bleve og ansete at have sagt det samme som de franske
Officerer i deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske
ikke passer sig for os.
»I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, som vare
vi mere lunkne, mindre oprigtige end vore Medtjenende. Vore
Forklaringer derimod kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det
Ubehagelige ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem os og
Medtjenende, som vi ambitionere at ikke staa tilbage for, lader
sig bedre føle end beskrive.
»Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: Skulle vi intet
Skridt gjøre for at modarbeide vore Ubehageligheder? Og skulle
vi foretage os noget, da hvad? Og hvordan?
»For at overveie saadant med hinanden tror jeg en Samling
nyttig, hvortil jeg herved giver mig den Frihed at indbyde«.
Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813.
M. Bille.
Til
Samtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger,
Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen.
Efter Udstedelsen af dette Opraab samledes alle de tjenestefri danske
Officerer og Officianter Dagen efter ved Mødet, hvor Sagen blev
diskuteret, og ved et senere Møde, den 13. Februar, enedes man om at
afsende følgende Skrivelse til Keiseren:
Sire!
»De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, delende som
gode Allierede alle Franskmænds Ønsker for den ophøiede Monark,
hvis Øiemed er at sikre den almindelige Lykke og gjengive
Europa Havenes Frihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte
ofre 10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed og for
at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne imod
Fastlandets Fjende gjøre nødvendige.
»Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den dybeste Ærefrygt
fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. —
Antwerpen, den 13. Februar 1813.
(Underskrifterne).
Til
Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor
for Rhinforbundet, o. s. v.
Kapitainlieutenant Evers, der afreiste til Paris som Sendebud for de
danske Officerer, medførte, foruden Adressen til Keiseren, følgende
Skrivelse til Vice-Admiral Missiessy[124].
»Til
Hr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af
Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris.
»De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. Admiralen, under
hvis Kommando de have den Ære at tjene, om at nedlægge dette
ydmyge Tegn paa deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain
Evers vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning
herom.
»Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, som skyldes
Dem, Hr. Admiral, af Deres
ærbødige
Kapitain M. Bille og alle hans Kammerater.«
Antwerpen, den 13. Februar 1813.
Endelig blev Admiral v. Dockum ligeledes skriftlig underrettet om de
danske Officerers Forehavende.
Den Skjærv, der her blev budt den franske Krigskasse, var forsvindende
som Draaben i Havet. Dens eneste reelle Betydning var den, at de Danske
herigjennem, forinden Scheldekampagnens Ophør, fik Leilighed til at
vise, at de som gode Allierede følte Sympathi for det mægtige Land, som
Ulykkens Dage nu brød ind over.
Skjøndt intet bestemt endnu forlød derom, havde man dog i det tidlige
Foraar 1813 en Fornemmelse af, at Kongen af Danmark snart vilde kalde
sine Folk hjem fra fransk Tjeneste, og at Hjemreisen var nær forestaaende.
Rygtet tog heller ikke Feil. Ikke 2 Maaneder efter at Officererne havde
indsendt deres Adresse til Keiseren, kom Ordren fra Kjøbenhavn, der
kaldte de Danske hjem fra Frankrig.
Det var den 11. April 1813, at Skrivelsen indtraf, og den glædelige Nyhed
spredte sig snart til alle 4 Linieskibe, hvor Tilfredsheden kun blev
større, da man erfarede, at Ordrens Udførelse skulde fremmes med saadan
Il, at den første Afdeling af Mandskaberne allerede 4 Dage senere, den
15. April, skulde tiltræde Hjemmarchen fra Antwerpen.
Det kongelige Budskab, der kaldte Officerer og Mandskab til Danmark,
undtog kun en enkelt Mand, nemlig Kontre-Admiral v. Dockum fra denne
almindelige Ordre, idet Valget stilledes ham frit, om han vilde reise
eller blive.
Den danske Minister i Paris, Waltersdorff, underrettede Admiralen
skriftlig om, at Kongen af Danmark tillod ham at træffe sit Valg imellem
Keiserens og Kongens Tjeneste, og at Hs. Majestæt i første Tilfælde vilde
løse ham fra den Ed, han som dansk Officer havde aflagt.
Dette Tilbud aabnede en Fremtid for den danske Officer, langt mere
glimrende end de hjemlige Forhold nogensinde vilde kunne byde ham, men v.
Dockum vaklede ikke et Øieblik i sin Beslutning.
Han ansaa det for sin Pligt at give Afkald paa de Fordele, som den
franske Marine kunde yde ham, til Gavn for sit Fædreland, og indsendte
strax til den franske Regjering en Begjæring om at maatte udtræde af den
keiserlige Marine.
Det var kun faa Dage efter dette Skridt, at v. Dockum modtog følgende
Svar paa sin Skrivelse fra Hertugen af Decrès[125]:
Paris, den 12. April 1813.
Hr. Kontre-Admiral!
»Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om at følge de
danske Mandskabers Bestemmelse, der have været ansatte paa den
keiserlige Flaade paa Schelden, og Deres Ønske om at vende
tilbage med dem til Danmark.
»Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den franske Marine
har Keiseren givet Dem et Bevis paa sin Tilfredshed med Deres
Tjeneste. Hs. Majestæt Keiseren har imidlertid ikke til
Hensigt nu at modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres
Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne Henseende
overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa Dem denne Deres
Begjæring.
»Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og
Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom indgivne
Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage til Danmark, og at De
som fransk Kontre-Admiral vil vedblive at være opført paa den
franske Marines Lister indtil den 21. April, den Dag, der er
fastsat for det sidste danske Mandskabs Afreise.
»Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 danske
Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en Grad Hs. Majestæt
Keiseren har været tilfreds med deres Tjeneste saa vel som med
den Opførsel, som Officerer og Mandskab under Deres Kommando
under hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den Tid, de
have gjort Tjeneste paa Flaaden.
»Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, hvilken
Indflydelse Deres gode Exempel har havt paa disse, og det er
med sand Fornøielse, at jeg udfører den mig givne Ordre, at
forsikre Dem om Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse.
»Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.«
Decrès.
v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen saa godt det lod
sig gjøre i den korte Tid, der var levnet. Ordren, der var kommen saa
hovedkulds, skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var den, at
man ikke var i Besiddelse af de nødvendige Pengemidler til Hjemreisen.
Det lykkedes imidlertid v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr.
tilveie[126], og Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig
sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken Dag den første Afdeling
forlod Antwerpen tilvogns og tilfods paa Veien hjemefter[127]. Sammen
med den sidste Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. April
1813. Reisen hjemefter foregik uden noget Uheld, og da Admiralen den 15.
Mai 1813 ankom til Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4
danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil[128].
Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel tilendebragt for alles
Vedkommende uden tilstødende Uheld, ventede der en af de danske
Skibschefer en Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn.
Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. Bille, der ikke kunde
aflægge noget fyldestgjørende Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem
fra Antwerpen med sin Besætning.
Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa dygtige som afholdte
Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; kun havde hans Distraktion og
lidt sære Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. Bille
optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa den første den bedste Lap
Papir, han fik frem af Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene Dag
var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, som Dagen efter gaves ud,
havde denne aparte Bogføring til Følge, at han ved Reisens Afslutning
uden videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene vare brugte.
Da Bille imidlertid samtidig havde gjort Reisen hjem billigere end de
4 andre Transporter, mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt.
Admiralitetet fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen ikke var til
at formaa til at sætte sit Navn under et fingeret Regnskab, hvad han
underhaanden opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her saa
godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive et af dem forfattet
Regnskab.
Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn efter 4 lange
Aars Fraværelse. Han havde dog hverken ventet eller haabet, at
Scheldekampagnen skulde blive hans sidste Kommando.
Tanken om under en fortsat Krig at komme sit Fædreland til Nytte havde
tværtimod været en mægtig Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en
glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog ikke realiseret;
Freden blev sluttet, og med Krigen var v. Dockum’s militære Karriere
tilende[129].
* * * * *
»De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet Episode af Søkrigen
1807-1814, der vel ikke staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden,
men dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie.
Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa ringe i Antal som de
danske Skibsbesætninger paa Schelden, at gjøre sig gjældende under
store Forhold i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede
Individualitet. Men netop dette var Tilfældet med de Danske, og netop
dette var deres Betydning under Scheldekampagnen.
De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag gjør de danske og
norske Søfolk til nogle af Verdens første Matroser, betingede ogsaa den
Gang det høie Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde de 4
danske Linieskibe til Kjærnen i den franske Flaade paa Schelden. Men naar
det virkelig lykkedes de danske Officerer og Søfolk at drage den franske
Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle Dygtighed, hvormed
de optraadte, da maa Æren herfor først og fremmest tilskrives Admiral
Joost v. Dockum.
De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt Matroser ombord,
der udgjorde et første Rangs Materiale, men Materialet var raat, det
trængte til en erfaren og kyndig Haand, der kunde forme og skole de
gode Elementer, og først den Gang, da der som Chef traadte en Mand til,
som, foruden Strenghed og Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt
og Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne til at lempe
og føje sig ind under de fremmede Forhold, først da viste de danske
Skibsbesætninger, hvad de duede til. De viste dette paa en saadan
Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens Begyndelse traadte i
Skygge, og at den 5-aarige Tjeneste under det franske Flag som Helhed
maa betragtes som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand kan være vel
bekjendt.


FOOTNOTES

[1] Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[2] Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa
Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til
Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807).
Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809.
[3] Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og
Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314.
Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[4] Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og
Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316.
Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[5] Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret
1798.
[6] Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt
og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring.
Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende
Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste:
Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff,
Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen,
Duntzfelt og Holm.
[7] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag.
304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[8] Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[9] Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen
1809. (Manuskript).
[10] Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[11] Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[12] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[13] Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division.
[14] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[15] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[16] Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[17] Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[18] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i
Manuskript).
[19] Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[20] »I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 —
»bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den
Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe,
Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en
Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de
her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som
allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med
Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets
Arkiv, Kjøbenhavn).
[21] Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[22] Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger
(canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til
Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede
med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver
Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa
praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig
svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«.
(Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).
[23] »Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige
Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og
Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til
alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som
oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil
det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J.
v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).
[24] Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481
Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand
Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300
militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by
E. Brenton. London 1837).
[25] Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil
længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli
stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til
Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand,
og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich,
tilankers i Roompot den 1. August.
[26] Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne.
[27] Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog
og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod
anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200
private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af
Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes.
[28] Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[29] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.
[30] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.
[31] Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11
Saarede.
[32] I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til
Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her
kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand,
og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom
og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag
ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20
lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv,
Kjøbenhavn).
[33] v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til
Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral
Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen
Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en
Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte
Optegnelser i Manuskript).
[34] Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar
Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i
disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til
visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere
fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan
have meget farlige Følger.
Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske
Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge
til denne Tjeneste.
[35] I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem
Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare
allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa
Hospitalerne.
[36] Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale
franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i
Paris.
[37] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.
Kjøbenhavn 1847.
[38] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i
Manuskript).
[39] Prindsen af Pontecorvo.
[40] Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra
Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[41] Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[42] De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate«
(Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde
ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison
bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies
paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i
Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen.
[43] Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[44] Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i
et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra
England. (Archives du ministère de la marine, Paris).
[45] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i
Manuskript).
[46] Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats
Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv,
Kjøbenhavn.
[47] Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt
Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme.
[48] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag.
1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[49] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2
pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.
[50] Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre
Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de
vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra
Kommandørkapitain v. Dockum).
Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med
Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer.
Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme
forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).
[51] Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse
den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser
og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde
udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede
af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington.
[52] Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde:
Officerer. Menige.
Faldne 7 99
Døde af Klimatfeber i Holland 20 2041
You have read 1 text from Danish literature.
Next - De Danske paa Schelden (1809-1813) - 9
  • Parts
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 1
    Total number of words is 3999
    Total number of unique words is 1424
    36.9 of words are in the 2000 most common words
    52.7 of words are in the 5000 most common words
    60.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 2
    Total number of words is 4283
    Total number of unique words is 1411
    39.0 of words are in the 2000 most common words
    56.7 of words are in the 5000 most common words
    65.9 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 3
    Total number of words is 3962
    Total number of unique words is 1443
    33.9 of words are in the 2000 most common words
    49.0 of words are in the 5000 most common words
    57.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 4
    Total number of words is 4234
    Total number of unique words is 1408
    37.8 of words are in the 2000 most common words
    55.1 of words are in the 5000 most common words
    63.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 5
    Total number of words is 4442
    Total number of unique words is 1421
    41.3 of words are in the 2000 most common words
    56.2 of words are in the 5000 most common words
    64.1 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 6
    Total number of words is 4245
    Total number of unique words is 1485
    39.0 of words are in the 2000 most common words
    54.5 of words are in the 5000 most common words
    63.3 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 7
    Total number of words is 4176
    Total number of unique words is 1389
    42.1 of words are in the 2000 most common words
    57.7 of words are in the 5000 most common words
    64.5 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 8
    Total number of words is 3847
    Total number of unique words is 1378
    36.5 of words are in the 2000 most common words
    52.8 of words are in the 5000 most common words
    62.2 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • De Danske paa Schelden (1809-1813) - 9
    Total number of words is 2204
    Total number of unique words is 795
    37.0 of words are in the 2000 most common words
    49.3 of words are in the 5000 most common words
    56.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.