De Danske paa Schelden (1808-1809) - 6

Bønner, som de ikke vare vante til.
[27] »Dagligen afgaar« — skriver Kapitain Holsten i en Rapport til
Admiralitetet — »4 à 8 Mand Syge af Mangel paa Køie og tilstrækkelig
Føde. Vi har ikke kunnet anskaffe os de første, da samme ei kan haves for
Penge.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 1071).
[28] De omtalte Forandringer bestod i, at der for Fremtiden uddeltes en
Ration Vin (un quart de vin) istedetfor Øl, og at Rationen af Grøntsager
blev inddraget og erstattet af større Kjødration.
[29] Affaire Rosenvinge, archives du ministère de la marine, Paris.
[30] Campagne 1808, Escadre de l’Escaut. Le contre-admiral Missiessy,
lettres et décisions du ministre, pag. 113. Archives du ministère de la
marine, Paris.
[31] Kapitain Obet.
[32] »Dalmate« stod dengang endnu paa Stabelen. Den 13de Oktober 1808
afgik Kapitain Obet fra »Dantzick« til Tjeneste der ombord.
[33] I sin Rapport til Keiseren i denne Anledning betegner
Marineministeren Kapitain Rosenvinges Brev som skrevet »avec une
inconvenance, qui me force de prendre les ordres de Votre Majesté.«
(Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)
[34] Man gjenfinder Klagerne over utilstrækkelig Kost, over Skibenes
Tilstand, Mangel paa Køier, Tæpper, Medikamenter og Sprøiter og Manglerne
detaillerede saa meget, at der endog klages over, at der ikke er medgivet
Skibet nogen Sygestol til Transport af Saarede fra Dækket til Lazarethet.
Det synes, som man her er gaaet noget for vidt i sine Bestræbelser for at
finde Klagepunkter, og Hertugen af Decrès har neppe Uret, naar han i sin
Rapport til Keiseren siger herom: »Han gjør sig latterlig ved at beklage
sig over, at han ingen Sygestol har ombord; en saadan Stol bestaar af to
Stykker Planker, lagte overkors, som man laver ombord, naar man har Brug
derfor.« (Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)
[35] Skrivelse fra Kapitain Rosenvinge, dateret Orlogskibet »Pultusk«,
tilankers paa Oedekenkerckes Rhed den 6te September 1808. (Archives du
ministère de la marine, Paris).
[36] Affaire Rosenvinge: Sommaire de la correspondance du capitaine
Rosenvinge, Danois employé sur l’escadre de l’Escaut. Og: Examen des
plaintes et prétentions de Mr. Rosenvinge. (Archives du ministère de la
marine, Paris.)
[37] Kapitain Soleil, Chef for Linieskibet »Anversois«, udnævntes til
capitaine de vaisseau den 24de September 1803.
[38] Kapitain Rosenvinge udnævntes til Kapitain den 14de Juni 1799; Baron
Holsten den 18de December 1801.
[39] Archives du ministère de la marine, Paris.
[40] Som Bevis paa, hvor unaadigt denne Forespørgsel blev modtaget, kan
anføres, at da Kapitain Rosenvinge ved Modtagelsen af Ministerens Svar
anmodede Admiral Missiessy om en Kopi deraf, blev det ham afslaaet.
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr, 2003.)
[41] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut, le contre-amiral Missiessy.
Lettres et décisions du ministre, dossiers des bâtiments, pag. 52.
(Archives du ministère de la marine, Paris.)
[42] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2003.
[43] Linieskibet var opkaldt til Erindring om Slaget ved Pultusk,
men Franskmændene havde givet Skibet det fordreiede Navn »Pulstuck«.
De danske Officerer gjorde snart Franskmændene opmærksomme paa
Feilskrivningen, men Skibet havde nu engang det fordreiede Navn; saaledes
stod det i de officielle Lister, Reglementer o. s. v.; det var ingen let
Sag at faa det forandret, idetmindste ikke uden megen Korrespondance, og
det vedblev derfor, saavel officielt som i daglig Tale, endog imellem de
Danske indbyrdes, at hedde »Pulstuck«, indtil kort før vore Mandskaber
bleve hjemkaldte, da Keiseren tilfældigvis blev opmærksom paa Feilen
og gav Befaling til at rette den med den Bemærkning: »Les français
ne connaissent donc pas même le nom de leurs victoires.« (Arkiv for
Søvæsenet, 8de Bind.)
[44] Pro Memoria til det Kongelige Departement for de Udenlandske Sager.
(Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag. 1658.)
[45] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag.
1659.
[46] Kapitain Rosenvinge havde foreslaaet at indskrænke Rationerne for
de danske Besætningers Vedkommende af følgende Ting: Salt Fisk, Biscuits
og Olie, og forøge Rationerne af: salt Oxekjød, Grøntsager, Ris, Øl,
Smør, Svedsker og Sirup. Ministeren gjør opmærksom paa, at denne meget
betydelige Forøgelse vilde gjøre Værdien af Kosten for hver dansk Matros
12 fr. 63 c. dyrere pr. Maaned end for en fransk Matros, og denne
Forøgelse vilde for de danske Besætningers Vedkommende (ialt 1230 Mand)
andrage en aarlig Merudgift af ikke mindre end 187,000 fr.
[47] Ordren fra Marineministeren om Scheldeflaadens Desarmering er
dateret Paris den 7. Novbr. 1808.
[48] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager for 1808, Nr. 2347 (Rapport
fra Kapitain Rosenvinge).
[49] Kapitain Rosenvinge skriver herom i en Rapport dateret Vliessingen
den 7. December 1808: »Officererne og Kadetterne ere daglig til Arbeide
med det Mandskab, som dertil Dagen iforveien er beordret paa Værftet
ved Desarmeringen, hvormed vore prægtige Matroser ei er eller kan være
fornøiede, da det lokale er meget maadeligt; Mandskabet gaaer i Ler til
over Midten af Benene.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager for
1808, Nr. 2347).
[50] Victor Pierre Baron Malouet, udnævnt til Marine-Præfekt i Antwerpen
den 25/2 1808.
[51] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2082.
[52] Man var nødsaget til at iagttage streng Økonomi, da Gager og
Kostpenge ikke udbetaltes regelmæssigt. Den 18de December 1808 havde
Officerer og Mandskab saaledes næsten 4 Maaneders Gage og Officererne
næsten 3 Maaneders Kostpenge tilgode. (Marineministeriets Arkiv: Indkomne
Sager 1809, Nr. 23)
[53] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 23.
[54] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 24.
[55] Ansøgningen fra Besætningen ombord i »Pultusk« er ikke bleven funden
i Marineministeriets Arkiv.
[56] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, ad. Nr. 24.
[57] Ulæseligt.
[58] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 84.
[59] Beslutningen herom blev taget under Keiserens Ophold i Spanien, og
den Expedition, som tilsigtedes, var Foreningen af den franske Søstyrke i
Brest med Eskadren i Rochefort, Ordren er dateret 10. Januar 1809, men er
ikke bleven funden i Marineministeriets Arkiv i Paris.
[60] J. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie.
[61] J. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie.
[62] Kapitainerne Rosenvinges og Holstens Afslag paa at adlyde den
keiserlige Ordre er ikke bleven funden hverken i Marineministeriets Arkiv
i Kjøbenhavn, eller i det franske Marineministeriums Arkiv i Paris.
I Udenrigsministeriets Arkiv (S. Excell. Mr. de Dreyer: Divers objets
1809) findes en Kopi deraf, indsendt af Kapitain Rosenvinge til den
danske Gesandt i Paris.
[63] Som Kuriosum kan anføres, at der i den originale Skrivelse overalt
staar »General« istedetfor Admiral.
[64] Udenrigsministeriets Arkiv S. E. Mr. de Dreyer: Divers objets 1809.
[65] Dette forholdt sig ogsaa saaledes; thi den 22. Januar om
Eftermiddagen modtog de danske Skibschefer officiel Meddelelse fra
Eskadrechefen om, at der fra Marineministeren i Paris var indløbet
Ordre om, at de danske Besætninger skulde forblive paa Schelden.
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, N. 247).
Efter franske Kilder (Rapport fra Admiral Missiessy, dateret Vliessingen
d. 25. Januar 1809) ankom den ministerielle Skrivelse fra Paris først den
23. Januar.
[66] Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60,
Archives du ministère de la marine, Paris. Ordren bærer i Randen følgende
Paaskrift: Denne Depeche er bleven læst af Hs. Majestæt under Referatet
Onsdag 25. Januar og allerhøist approberet.
[67] Samtidig med Arrestordrens Afsendelse udgik der fra
Marineministeriet i Paris en Skrivelse til Marinepræfekten i Antwerpen,
Mr. Malouet, om at modtage Arrestanterne og endvidere yderligere
Instruktioner til Admiral Missiessy, hvori det paalægges ham at sætte sig
i Forbindelse med den kommanderende General i Antwerpen, General Monnet,
for at være sikker paa at have tilstrækkelig militair Magt ved Haanden
til at kunne knuse ethvert Forsøg paa Modstand, hvis Arrestationerne
skulde give Anledning til Uroligheder. (Bureau des officiers militaires,
minutes de lettres 1809, Archives du ministère de la marine, Paris).
[68] Udenrigsministeriets Arkiv: S. E. Mr. de Dreyer. Divers objets 1809.
[69] Man faar et godt Begreb om det Indtryk, som Chefernes uventede
Arrestation gjorde paa Officererne og Besætningerne, ved at læse,
hvad Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen skrive derom i en
Fællesrapport til Geheimeraad Dreyer i Paris, afsendt Dagen efter at
Begivenheden havde fundet Sted:
»Igaar Middags Kl. 12« — hedder det — »ankom ligesaa pludselig
som uventet en keiserlig Ordre, der bød vore Chefer at nedlægge
deres hafte Kommando og som Arrestanter strax at afgaa til
Antwerpen.
»Allerede Kl. 4 havde vi den Bedrøvelse at se dem afreise under
militair Eskorte. Admiral Missiessy lod os kalde og paalagde os
at bekjendtgjøre Mandskaberne, at de indtil Ankomsten af nye
danske Chefer skulde kommanderes af franske.
»Vi forestillede Vanskeligheden af at bringe et Mandskab, der
brændte af Hengivenhed for deres forrige Chefer, og som vilde
blive trøstesløse ved Tabet af disse, til Lydighed; .... men
Admiralen erklærede at have de bestemteste Ordrer for de givne
Befalingers Udførelse, og at enhver streng Mesure, Magten
giver i Hænde, vilde blive brugt. Idet vi ansaa det som det
eneste Middel til vores Ekvipagers Redning, have vi gjort det
til vores første Bestræbelse at anvende alle Overtalelsens
Midler for at tilveiebringe Orden og Rolighed iblandt samme.
Ene den Hengivenhed og Kjærlighed, som Danmarks Søfolk stedse
have til deres Officerer, maa vi tilskrive, at det lykkedes
os nogenledes at tilfredsstille de over Tabet af deres Chefer
opbragte Mandskaber; men hvorledes kan vel denne Rolighed
anses? Kummeren malet i ethvert Ansigt og en sagte Mumlen
viser tydelig, at det ikke er Hjertets, men kun den af Magten
paabudne.« (Udenrigsministeriets Arkiv: S. Excell. M. de
Dreyer. Divers objets, 1809).
[70] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie 1807-1809.
[71] Udenrigsministeriets Arkiv: Noten foreligger som Svar paa en
Henvendelse fra Geheimeraad Dreyer i Anledning af Rosenvinges og Holstens
Afslag paa at adlyde den keiserlige Ordre af 10. Januar 1809.
[72] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809 N. 289 (Rapport fra
Kapitainlieutenant Fasting.)
[73] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809 N. 333.