Beskrivelser og tegninger af Øster Marie Kirke med særlig hensyn til den oprindelige form. - 2

Total number of words is 559
Total number of unique words is 332
36.4 of words are in the 2000 most common words
48.6 of words are in the 5000 most common words
53.5 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
senere bleve disse borttagne tilligemed Pillerne og Stentaget, Kirken
fik fladt Bjælkeloft og en Tagkonstruktion af Træ. I Chr. d. 4des Tid
overmaledes den gamle Dekoration, der opsattes Prædikestol m. m., som kun
lidet svarede til Bygningens oprindelige Karakter, og maaske allerede
den Gang udbrød man store Vinduesaabninger i Murene. Den tidligste
Tilbygning var Vaabenhuset, som opførtes foran den søndre Indgang; i
langt senere Tid tilføiedes en Udbygning mod Nord, som nu benyttedes til
Materialskur, efterat den nordre Indgang til Kirken var tilmuret. Taarnet
var gjentagende lappet med Jernankere hist og her, og tilsidst afstivet
med en uhyre Murpille. I sin seneste Skikkelse fremtraadte Kirken med
Pulpiturer, der fyldte det meste af Skibet, et buet Bræddeloft med Puds,
hele Kirken overhvidtet, med Fugtighedspletter paa Murene, raadent
Trægulv og tarvelige, stilløse Bænke, Prædikestol og Altertavle.
* * * * *
En lille Rest af Bygningens Murværk staar nu som Minde om svundne Tiders
djærve Bygningskunst.
[Illustration]
[Illustration]
[Illustration: _Blad 1._
_Plan af Øster-Marie Kirke som den nu er._]
[Illustration: _Blad 2._
_Snit af Skibet._
_Snit af Choret._]
[Illustration: _Blad 3._
_Snit fra Øst til Vest._]
[Illustration: _Blad 4._
_Den søndre Indgang._]
[Illustration: _Blad 5._
_Den nordre Indgang._]
[Illustration: _Blad 6._
_Chorets Tagafdækning._
_Profil af Gesims paa Choret, paa Apsis._
_Vindue i Skibet._
_Profileret Sten._]
[Illustration: _Blad 7._
_Plan af Øster-Marie Kirke som den oprindelig var._]
[Illustration: _Blad 8._
_Snit af Skibet._
_Snit af Choret._]
[Illustration: _Blad 9._
_Snit fra Øst til Vest._]
[Illustration: _Blad 10._
_Den søndre Side._]


FODNOTER

[1] I Værket over bornholmske Kirker er Døraabningen antydet i Snittet,
men paa Grund af den omtalte Bræddebeklædning har man ikke kunnet kumme
ind i Rummet over Choret, som derfor ikke er rigtig fremstillet paa
Tegningerne.
[2] Dehio und Bezold »Die kirchliche Baukunst des Abendlandes« har paa
Tavle 97 en Afbildning af Kirken Ste Marie au Lac i Le Thor (nærved
Avignon) som stammer fra det 12te Aarhundrede. Taget er her formet paa
lignende Maade, ved at der over Skibets Krydshvælvinger i Bygningens
Længderetning er muret en spidsbuet Tøndehvælving, hvis Yderflader sammen
med den underste Hvælving danne Tagfladerne, som ere dækkede med Sten.
De nævnte Forfattere anføre, efter at have omtalt, at i det 11te og
12te Aarhundrede gik man fra de tidligere anvendte flade Trælofter over
til at overhvælve Kirkerne, »Nach aller Wahrscheinlichkeit fällt der
Umschwung mit dem Eintritt des Friedens nach der Epoche der normanischen
und sarazenischen Invasion zusammen, als gleichzeitig eine grosse Anzahl
neuer Kirchen aus Trümmern und Asche sich erhob. _Charakteristisch ist,
dass gerade die älteren Generationen des Gewölbebaues alles Holzwerk
vollständig verbannen, indem sie die Dachziegel unmittelbar auf den
Gewölben befestigen._
[3] I min Indberetning til Ministeriet af 20de Mai 1890 er anført, at
Enden af Stenene skyder ud over de underliggende. Denne Fejltagelse beror
paa den første Undersøgelses mindre Grundighed. Ligeledes er den i samme
Skrivelse fremsatte Antydning af at de Sandstensfliser, der vare anvendte
til Gulv i Taarnets underste Etage, kunde hidrøre fra Tagbeklædningen,
forhastet. Disse Fliser vare tilhuggede af Sten, der maa være brudte af
dybereliggende Lag, medens Tagets Fliser uden Tvivl have været saakaldte
»Skaller«, opsamlede fra Overfladen.
[4] Af samme Mening er Brunius, medens dog Løffler, i sin Beskrivelse af
Danmarks Kirkebygninger, mener at Skillerummet i Aakirke er opført til
Støtte for to parallelt løbende Tøndehvælvinger.
[5] Architekt V. Koch har velvilligt meddelt mig, at der ogsaa i det
romanske Taarn ved Sønder-Næraa Kirke paa Fyn (som i meget minder om de
bornholmske Kirketaarne) findes en Aabning i 2det Stokværks Ydermur mod
Nord.
You have read 1 text from Danish literature.