Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 3

kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Skjøndt det har staaet
Enhver frit for at forlade Høiskolen i Halvaarets Løb, naar han
lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som
ønskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre
af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds
Skyld eller fordi de, som Haandværkere, ikke længer kunde være borte
fra Hjemmet.
Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte
Skoletid, tør vi ikke forudsige. Det var jo let at gjøre til fast
Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et
halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen
fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis
Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det
sidste, saa gribe vi nødig til dette Middel, før Høiskolens
financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til
Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hører
hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at
modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen
angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette
maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have
overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde
Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne,
eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra
Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde være
unaturligt eller uønskeligt, at Sommeren for flere af de unge
Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, især
Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Høiskolen, ligesom det
allene er Menneskekjærlighed og Patriotisme der har grundlagt den,
saa kunne vi ikke ønske nogen anden Bevæggrund for Elevernes Ophold
paa Høiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der
præsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her,
saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle
Stykker ei lade sig forklare.
Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan
tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, især for Landmanden, maatte have
noget særdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er
ikke Tilfældet. Uagtet vor Høiskole er et ligesaa fuldstændigt og
lærerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet
(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de
egentlige Landvæsensgjenstande have vi særskilt indsendt en Beretning
til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke denne Deel
af Underviisningen, som vore Elever sætte mest Priis paa. Grunden er
vel den, at de ikke høre til Tjenesteklassen og ville ikke oplæres
til at være Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der tænke
paa at komme til at drive Landvæsenet i det Store, men ere i
Almindelighed velhavende Gaardmandssønner, der troe at besidde
tilstrækkelig Forstand paa og Øvelse i det praktiske Landvæsen, og at
de i al Fald, naar de først her ere blevne aandelig vakte og dannede,
nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt
i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle,
saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen
overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive
besøgt om Sommeren som om Vinteren.
6. Med Hensyn til ~Vedligeholdelsen af Orden og Sædelighed er
det for en Deel overladt til Eleverne selv at sørge derfor~. I
Underviisningstimerne, naar Læreren er tilstede, falder Sagen saa at
sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker
sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af største
Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at
arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres
Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa
liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjøndt Høiskolen hverken
har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres
Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den
formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan
blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse
Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for
Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke
Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lærere, der i ingen
Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte
denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjøre den
Opposition, der hos Undergivne saa ofte næsten af sig selv viser sig
imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen
Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at
forfatte de Love, som de ansaae for nødvendige og tilstrækkelige til
at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre
enhver af Elevhusets Beboere den fornødne Ro og Fred til at kunne
arbeide paa sit Værelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af
nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og
derpaa i dennes og Inspectors Overværelse debatteret og vedtaget i en
Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det
maa interessere Enhver, som vil vide nøiere Beskeed med Anstaltens
Væsen, at kjende dem. (See Bilaget.)
Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at sørge
for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af
Elevhuset ere forpligtede til øieblikkelig Lydighed ei allene imod
Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af
disse skulde see sig foranlediget til at gjøre Brug af sin naturlige
Politimyndighed. Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det
er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne
Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres
Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem
dem. Om den Omstændighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil
gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har
bidraget noget hertil, tør vi, skjøndt tilbøielige til at troe det,
vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre
Omstændigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for,
at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men
at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og
Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte
befrygtes i saa Henseende at være nødvendigen knyttede til deres
Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar
Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Særegent, som mere
nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi
vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere
komne til Høiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de ædleste
Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra
saa forskjellige Egne og baade i aandelige og moralske Anlæg saa
forskjellige at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har sendt os
fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere i det
Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller ikke
udviklede til det Onde. Iøvrigt er det ganske interessant at lægge
Mærke til, hvorledes de have følt Uleilighederne ved deres
constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor
vanskeligt det falder dem baade at føre Scepteret og at underkaste
sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have
ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at
Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder. Men denne, som baade
fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende
communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant
Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne
Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette
moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i
Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres
Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne. Resultatet er nu
blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde
sig for Øieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med
den største Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa
gjøre de det dog i alle vigtigere Punkter.
~Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid~, d. v. s. den Tid de ikke
ere i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved
Kl. 8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den
følgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlæst hvad i Timerne
er foredraget, eller og læst i Moerskabsbøger (Høiskolens Bibliothek
er ikke just daarligt, men kunde godt trænge til Hjælp), gjort
hinanden Besøg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til
Kl. 10 forblive Lamperne tændte i Spisesalen; det staaer da til dem
selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for
at øve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende
Maade, eller for at læse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere
meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse
Dage er en Skydebane bleven færdig, ved hvilke Øvelser der
naturligviis vil blive sørget for den fornødne Forsigtighed. Hver
anden Søndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i
Vinter Forstanderen forelæst dem en Prædiken, hvortil Sangforeningen
har sunget Psalmerne. Om Søndag Aften har han forelæst dem af
Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de
sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse«
til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid
glade og fornøiede.


Bilag.
Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.

Foreningens Formaal.
§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god
Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.

Foreningens Organisation.
§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en
Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa
Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to
Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.
§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid
at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre,
i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en
endelig Dom, alle Medlemmernes Mellemværender, være sig Tvivl eller
Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne paa
Generalforsamlingerne.
§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver
Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte
Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed,
saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes
Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til
enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.
§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb
forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til
enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling
skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at
aflægge Regnskab for Kassens Behold.
§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse
til samtlige Medlemmers Bedste.
§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør
afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk,
eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar
han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse;
og Kassereren, naar han har været uredelig.

Almindelige Lovbestemmelser.
§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets
Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som
udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent
og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.
§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens
Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til
denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende
og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og
afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.
§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset
bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske
ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra
Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa
sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser.
Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde
Roligheden igjen.
Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder
sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos
Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß
Cour.
§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider,
har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i
Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige
Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.
§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen
fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed,
udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.
§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes:
at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er
frit.
§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for
hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for
ærekrænkende eller ikke.
§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod
ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren
ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal
Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog
fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og
Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde
ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.
Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.
M. Brorsen,
f. T. Formand.
I November 1845.