Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 1

Total number of words is 4120
Total number of unique words is 1442
36.6 of words are in the 2000 most common words
54.2 of words are in the 5000 most common words
63.0 of words are in the 8000 most common words
Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.

Beretning
om
Folke-Høiskolen i Rødding
af
C. Flor,
Professor.

Med tvende Steentryk.

Kjøbenhavn.
Trykt hos J. C. Scharling.
1846.


Den høiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i
Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om
Folke-Høiskolen i Rødding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med
dens nuværende Tilstand og tidligere Skjæbne. Ligesaa fuldt som jeg
erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og
allene skyldes, at Høiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette
Ønske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at
underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Læreanstalts
Virksomhed, til hvis Grundlæggelse og Vedligeholdelse den største
Deel af deres Bidrag ere anvendte.
Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Følger, har en
besværlig Fødsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde
siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde,
altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Høiskolen i Rødding komme
til at bære rige og herlige Frugter; thi det varede længe inden den
kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede
havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Nøiere herom, kunde
vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne
Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne
Henseende at levere udførligere Meddelelser, saa afholde dog flere
gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor
Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at
Alt, hvad der bliver sagt, skal være sandt.
Rødding Høiskole i Marts 1846.
Flor.


Høiskolen i Rødding er ikke den først paatænkte Høiskole her i
Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Præster og
Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i
Meolden stod, en Indbydelse til at oprette »en Dansk Høiskole i
Sønderjylland«. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine
Grundprinciper temmelig overeens med den for Rødding-Høiskole, vilde,
som mere lig det Sædvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang
hos Publikum, og maaskee havt færre Vanskeligheder at kæmpe imod end
den herværende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal
var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvækkelse, og disses
Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den,
som de gjorde det mod Rødding-Høiskole. Ifølge Planen vilde den
projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig
ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at
flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den
Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig
Leilighed til at realisere en større og mere omfattende Idee om en
national Folke-Høiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af
at faae iværksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at
splitte Kræfterne, stille den ene i Bero, og prøve paa den vigtigste,
om endog vanskeligste, først. Da derfor den »Slesvigske Forening«
havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en større
Folke-Høiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelæste den i en
Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes
aftrykt i »Dannevirke« for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede
at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald
hos det større Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre
for aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv
Nationalitetssagens og Forfatterens nøiere Venner frygtede for, at
den var for chimairisk og uudførlig i Virkeligheden. Ikke destomindre
lovede den Kjøbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters
Fremme i Nord-Slesvig at ville understøtte Høiskole-Sagen med et Laan
af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang
Tid. Den Slesvigske Forening udnævnte imidlertid i en Forsamling den
17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmænd Hans Nissen,
Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjøbe en
passende Gaard og ellers foretage alt det Fornødne til Sagens Fremme.
Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nærmere til »et
Udkast til Indretningen af en Folke-Høiskole i Nordslesvig«, (aftrykt
i »Dannevirke« for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt en
gunstigere Bedømmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee bedre.
De tre ovennævnte Gaardmænd indgave nu i den Slesvigske Forenings
Navn en allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt om at maatte
oprette en Høiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjøbte de i
Vinterens Løb en Gaard af Krigsassessor Kjær i Rødding By for 12,000
Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at
denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for
isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme:
Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri
Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske
Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen
anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans
Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem
man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt
imellem Øst og Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to
Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde
indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens
Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar
1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede
Gaardkjøb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende
Høiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel
Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor
Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau,
Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og
Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være
betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres
Valg faldt paa Cand. i Theol. J. Wegener, som flere af Directionens
Medlemmer personlig havde lært at kjende ved Skamlingsfesten, og som
opholdt sig som Huuslærer hos Provst Plesner paa Langeland, og man
aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som
bragte Directionen til at foretrække ham for enhver anden af dem, den
kunde tænke paa: hans varme og stærke Følelse for Fædreland og
Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Høiskoles Vigtighed og for
Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange
Betænkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjære
Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fædrelandets
Tjeneste, men om han vilde være istand til at opfylde dets store
Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for
saavidt hjulpen, især da ogsaa den anden Lærer blev antagen, Cand. i
Theol. Müller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det
Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestæt til at
oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde
blive os nægtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H.
M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Høiskole i det
nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad
Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes
da, at Høiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.
Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Løb
Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa
paa Høiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det nægtedes de
dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stændersalen som de
tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte
Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte
Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtløftige
og dog resultatløse Undersøgelse om denne Extracts Forfatterskab; den
overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til
at oprette Høiskolen kom, skjøndt kort tilforn Oprettelsen af en
Slesvigholstensk Høiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget --
alt Dette og meget Andet nedslog i høi Grad de dansksindede Bønders
Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhøieste Regjering
imod sig, vilde al Modstand være forgjæves, og, med Bondestandens
naturlige Forkjærlighed for Fred og Ro, bleve de trætte og kjede af
den bestandige og frugtesløse Kamp imod det antidanske Parti, trak
sig tilbage hver til Sit, og opgave at tænke paa Andet end deres egne
Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke
gunstige for Høiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig
selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare
adspredte omkring i Landet, ingen i Nærheden af Rødding, og følte kun
liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den
19de October ankom til Rødding, maatte han vistnok strax fornæmme, at
her skulde hans Kjærlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at
give sig i Kampen for den, sættes paa den alleralvorligste Prøve. Men
han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Høiskolen til den
fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han
formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid
ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en
kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld
Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.
Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange
Elever der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 _à_ 6 havde meldt
sig, og da det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at
afholde Enhver fra at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig
20 Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Løb kom to til).
Foruden disses Fædre og Formyndere vare ogsaa endeel af den
Slesvigske Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den
store Læsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en
Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt
Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der
holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi
Grundstenen syntes dog nu at være lagt til det nye aandelige
Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig
gjøre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og Øvelserne
begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lærer, _Cand. theol._ Müller
søgte nu at gjøre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en
usædvanlig Opgave, de havde at løse, thi Eleverne vare saare
forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over
Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbørligt Hensyn
til Elevernes hidtilværende Stilling og Dannelse, fulgte det af
Høiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjøre
Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for
høit og for fremskridende for de ringere. Høiskolen beholdt desværre
Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og
Forældrenes Kjærlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu
her i Nord-Slesvig disse skjønne levende Mindesmærker om sin
Virksomhed friske og usvækkede, ligesom han heller ikke kan faae
Rødding-Høiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den
forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev
gjort ham om et betydeligt Præstekald, troede han ikke at turde
afvise, da Erfaringen allerede havde lært ham, at hans af Naturen
svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke længe vilde kunne holde
ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede
ogsaa i sin nye Stilling at kunne være Høiskolen til mangfoldig Gavn.
Der skulde altsaa søges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man
maatte næsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og
vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i
aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af
Savn og Besværligheder, og tilbød Intet af det man kalder
Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort
sagt aldeles Intet uden for Den, der følte Drift til at arbeide i
Patriotismens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, og betragtede
Høiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen
kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at træde ind i en
saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et
saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde
blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller træt af den
daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den
Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrøvelige Følger. Da
besluttede Prof. Flor som Den, der følte, at han var nærmest til at
gjøre Alt for at frelse Høiskolens Existens, at opgive sin Stilling i
Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rødding og overtage
Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt
ordnet, at Høiskolen kunde ansees for at have overstaaet de største
Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilværelse. Comitteen i
Kjøbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde
indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjøre Alt hvad der stod i
dens Magt for under disse Omstændigheder at opretholde det begyndte
Værk. Han søgte derfor og erholdt af Hans Majestæt allernaadigst sin
Afsked.
Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig
antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling
af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men
ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for
en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa
Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde
opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned
som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde
og dygtige unge Naturforsker, _Dr. phil._ Poulsen, som i Udlandet
særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til
Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin
Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen.
Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin
Understøttelse ved at skjenke os Apparater til et Beløb af 200
Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket
Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private
Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.
Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft
og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om
Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde
overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren.
Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10
Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en
ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.
Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i
Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end
nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By,
hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere
Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til
dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den
Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der
maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes,
saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og
Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især
da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender.
Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret
vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den
Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for
Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset,
beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa
vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle
Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort,
deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige
Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette
deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i
Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa
længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da
det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens
Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det
Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en
trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og
vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover,
ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf
lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at
anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de
ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor
en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont,
og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til
Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen
heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker
deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en
tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa
Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden
kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger
savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne,
om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan
begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten
faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om
Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.
For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem
bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har
givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke
har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin
Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og
at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi
ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer,
men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med
Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den
læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget
Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil
maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men
Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet
sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid
kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig
fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det
Sædvanlige.
Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet
Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om
Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.
Den første Vinter vare alle Eleverne, 20-22 samlede i een Klasse, og
vare følgende:
1) ~N. Staal~, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.
2) ~P. Skau~, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.
3) ~P. M. Sørensen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.
4) ~Fr. Møller~, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.
5) ~H. P. Bramsengaard~, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.
6) ~J. J. Møller~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
7) ~N. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
8) ~S. A. Smidt~, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.
9) ~P. Arnkiel~, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.
10) ~B. Refslund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter
Paaske).
11) ~H. I. Bergholdt~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
12) ~A. Lorentzen~, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.
13) ~P. Raun~, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.
14) ~C. E. Ravn~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
15) ~Th. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
16) ~I. Boisen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
17) ~C. Lund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
18) ~N. Nissen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
19) ~S. Lund~, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
20) ~I. P. Appel~, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.
21) ~M. N. Møller~, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.
22) ~M. Gundersen~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved
Fastelavn).
Timetabellen for Ugen lød saaledes:
Fædrelandshistorie 4 Timer.
Verdenshistorie 3 "
Geografi 3 "
Forstandsøvelser (moralske, psychologiske
og statistiske Gjenstande mundtlig og
skriftlig behandlede) 4 "
Dansk 6 "
Tydsk 2 "
Naturhistorie 3 "
Geometri 2 "
Tegning eller Ridsning 4 "
Regning 2 "
Gymnastik 4 "
Sang (foruden Løverdag Efterm.) 2 "
Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i
det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og
mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik
og blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette
sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at
foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.
Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af
Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel
i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der
forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik
naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og
det nye Lærerpersonale.
Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:
om Formiddagen:
Theoretisk Landvæsen 8 Timer.
Physik 2 "
Geographi 2 "
Historie og Statistik 6 "
Dansk 6 "
om Eftermiddagen:
Arithmetik og Regning 4 Timer.
Geometri 2 "
Tegning 3 "
Tydsk 3 "
Dansk 2 "
Gymnastik (Svømning) 4 "
Sang foruden Løverd. Eft. 2 "
Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis
til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori
Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at
_Dr._ Poulsen var ankommen, ansattes:
Theoretisk Landvæsen 8 Timer.
Physik 2 "
Geographi 2 "
Historie og Statistik 4 "
Dansk 4 "
Arithmetik og Regning 4 "
Geometri 2 "
Botanik 4 "
Tydsk 4 "
Gymnastik eller Svømning 4 "
Sang (foruden Løverd. Eft.) 2 "
og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for
Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.
Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have
nogen almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste
Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig
og lære at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over
Høiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7-8
Al. bred, og paa sit Dybeste 2-3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule
Vand og det Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik
Hr. Müller samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det
ufordeelagtige Veir, lært at svømme, hvorom de virkelig paa en
Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden
Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de
Forandringer, som skulde foretages med Læsetimerne, efterat _Dr._
Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom,
svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for
Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det første ikke kunde
undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om
Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske
ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage høre, om
de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede
faaet de botaniske Timer saa kjære, at Talen ikke mere var om at
opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I
Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og
Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde
fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor
leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et Par svenske Viser
de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups
Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette gjorde han
og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af Svensk
Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf Høiskolen
eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om Aftenen for dem
af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt og hørte paa med
saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at
fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke været dertil.
Indeværende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November.
Skolen besøges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev
de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede
inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende.
Følgende nye kom til:
12) ~F. Wind~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
13) ~I. Riis~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.
14) ~P. Jacobsen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.
15) ~P. Roost~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.
16) ~P. L. Møller~, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.
17) ~Jep Chr. Wilfang~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.
18) ~B. Mikkelsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
19) ~H. I. Jensen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
20) ~I. G. Wilfang~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
21) ~H. C. Clemmensen~, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.
22) ~N. Jepsen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
23) ~C. Thomsen~, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.
24) ~C. F. Buch~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
25) ~F. E. Anker~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
26) ~C. Juul~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
27) ~P. Johansen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
28) ~M. Brorsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
29) ~P. M. Winther~, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.
30) ~I. A. Tonnesen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
31) ~I. H. Friis~, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.
32) ~N. Gram~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
33) ~P. Raun~, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.
34) ~N. I. Clausen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
35) ~L. Poulsen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.
36) ~N. L. Nygaard~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
37) ~H. Boisen~, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
38) ~P. I. Lund~, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
39) ~H. Nielsen~, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.
40) ~M. Gundersen~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.
41) ~M. N. Møller~, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.
42) ~I. Poulsen~, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.[1]
[1] Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er
You have read 1 text from Danish literature.
Next - Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 2
  • Parts
  • Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 1
    Total number of words is 4120
    Total number of unique words is 1442
    36.6 of words are in the 2000 most common words
    54.2 of words are in the 5000 most common words
    63.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 2
    Total number of words is 4260
    Total number of unique words is 1392
    37.4 of words are in the 2000 most common words
    53.2 of words are in the 5000 most common words
    60.6 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.
  • Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding - 3
    Total number of words is 2255
    Total number of unique words is 876
    44.0 of words are in the 2000 most common words
    56.9 of words are in the 5000 most common words
    65.0 of words are in the 8000 most common words
    Each bar represents the percentage of words per 1000 most common words.